4 Sprøjtejournalernes kvalitet og pålidelighed af data

Det grønne pesticidregnskab

Formen af de indberettede sprøjtejournaler varierede meget. Der var således landmænd, der benyttede sig af PDA til at indberette deres sprøjteoplysninger direkte til et markprogram efter sprøjtning, mens der var andre landmænd, som benyttede sig af håndskrevne noter i en lommebog eller på et stykke papir. Flere landmænd benyttede sig af notater i dyrkningsplanen, mens en enkelt landmand indsendte et kort over sin ejendom, med behandlinger påført den enkelte mark. Da der ikke eksisterer krav til formen, vil de alle kunne betragtes som sprøjtejournaler, så længe de opfylder kravene til indhold, som beskrevet tidligere.

Der er stor forskel på kvaliteten og grundigheden, hvormed journalerne er udarbejdet. De fleste journaler er udfyldt læseligt og med de fleste pligtige oplysninger. Der er dog også enkelte, der er meget uoverskuelige og ulæselige.
F.eks. er der en landmand, der - med overstregningspen og pile - har angivet de udførte behandlinger og korrektioner på det af konsulenten udleverede forslag til dyrkningsplan. Resultatet er en uoverskuelig sprøjtejournal, der er praktisk talt uforståelig for andre end landmanden selv.

Mangler og fejl i de indsendte sprøjtejournaler spænder bredt fra manglende angivelse af dosis på enkelte marker til formodede mangler med hensyn til registreringer af behandlinger. Det er ikke muligt i detaljer at redegøre for fejl og mangler i journalerne, men visse elementer går igen.

For det første er der landmænd, der angiver behandlinger på afgrødeniveau i stedet for på markniveau (ca. 15 % af de medvirkende). En enkelt landmand har f.eks. noteret, at han har behandlet vårbyg med en herbicidblanding, men ikke hvilke marker. Det betyder, at alle 17 vårbygmarker tilsyneladende er behandlet ens. Det er ikke urealistisk, at behandlingen faktisk er foregået på denne måde. Det er dog i strid med kravene til sprøjtejournalen ikke at anføre marknummer eller navn. Flere landmænd glemmer ligeledes at angive størrelsen af det behandlede areal, samt dato for sprøjtning.

Den fejl, der betyder mest for pålidelighed og kvalitet af sprøjtejournalen, er manglende oplysninger om udførte behandlinger. Problemet med denne type fejl er, at de i mange tilfælde er svære at opdage, idet der er stor forskel på de enkelte bedrifters behandlingsstrategier. Behovet for bekæmpelse vil ligeledes være forskelligt. I praksis betyder det, at med mindre den indkøbte mængde bekæmpelsesmiddel holdes op mod det noterede forbrug, er det i stor udstrækning umuligt at identificere manglende behandlinger. I de indsendte sprøjtejournaler er der tilfælde, hvor det fra et agronomisk synspunkt virker usædvanligt, at der ikke er udført en behandling. Hvorvidt det er tilfældet eller ej, kan dog hverken be- eller afkræftes ud fra de foreliggende oplysninger.

Behandlinger, som ikke er noteret, forringer datas pålidelighed og muligheden for at producere retvisende grønne pesticidregnskaber. Det vurderes, at der mangler indberetning af en række behandlinger i de enkelte sprøjtejournaler. I figur 3.5 er forholdet mellem behandlingsindeks og måltal f.eks. vist som en funktion af det behandlede areal. Af figuren ses, at en del ejendomme med ca. 50 ha har et BI/MT, der ligger væsentlig under gennemsnittet. Når sprøjtejournalerne for disse ejendomme gennemlæses, mangler der f.eks. korrekte oplysninger om anvendt dosis på markniveau (kun angivet på afgrødeniveau), mens der på en anden ejendom helt mangler registreringer af behandlinger mod ukrudt i vintersæden. Der er indikationer af, at de landmænd, der fører sprøjtejournal efter sæsonen, ikke har tilstrækkelige notater til at føre en fuldstændig sprøjtejournal. Derfor mangler der i nogle tilfælde nøjagtige oplysninger, f.eks. har en landmand angivet at efterårsbehandlingerne mod ukrudt er de samme som året før. Det kan dog ikke udelukkes, at der er ejendomme, som bevidst fravælger behandlinger, der ellers er normal landbrugsmæssig praksis ud fra en normal økonomisk vurdering. Der er f.eks. en ejendom med et meget lille areal, hvor der ikke er sprøjtet ret meget. Dette kan ligeledes forklare en del af variationen i figur 3.5.

Under arbejdet med analyserne blev der fundet en række fejlagtige indtastninger i DLBR Mark (f.eks. 1,5 l Starane S i stedet for 0,15 l). De fleste fejl blev dog først opdaget, da data blev analyseret på markniveau, idet betydningen af selv store doseringer minimeres, hvis ejendommen f.eks. er på over 200 ha, og det behandlede areal kun er 3 ha. Et eksempel ses i den højre del af figur 3.4, hvor en enkelt mark har et BI over 3. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at der er indberettet 1 L Opus og 2 L Opera, hvilket er en tydelig overdosering. En kontrolfunktion i indtastningsprocessen ville kunne have forhindret en række af disse fejl.

Selv om der umiddelbart kan registreres en række fejlmuligheder i de indsendte sprøjteoplysninger, er det svært at give en endelig vurdering af deres betydning for datas kvalitet. Det skyldes hovedsageligt, at det ud fra oplysningerne i sprøjtejournalen ikke er muligt at vurdere, om der aktuelt har været et behov for bekæmpelse.