5 Diskussion

Det grønne pesticidregnskab

5.1 Resultater fra analyser af sprøjtejournaler
5.2 Udpegning af ejendomme med særligt højt forbrug
5.3 Spørgeskemaundersøgelse
5.4 De økonomiske aspekter vedrørende udarbejdelsen af et Grønt pesticidregnskab
5.5 Indberetning og udarbejdelse af de grønne Pesticidregnskaber

5.1 Resultater fra analyser af sprøjtejournaler

Af figur 3.1 fremgår det, at de medvirkende bedrifters pesticidforbrug ligger mellem måltallet og landsgennemsnittet. Når bedrifterne er repræsentativt udvalgt, burde det indberettede forbrug have ligget nærmere landsgennemsnittet. Årsagen til denne afvigelse skal sandsynligvis først og fremmest søges i, at landmændene registrerer et mindre forbrug, end der er realiseret, hvilket understøttes af, at der i en del sprøjtejournaler formodes at være manglende registreringer. Specielt tyder opgørelsen af glyphosatforbruget på, at behandlinger uden for vækstsæsonen af og til glemmes, idet der kun er indberettet 42 % af det forventede forbrug (figur
3.1) Det skal dog bemærkes, at der er tale om en forholdsvis lille gruppe af medvirkende landmænd, og desuden er beregningsgrundlaget for landsgennemsnittet baseret på salget i et enkelt kalenderår (2006), mens sprøjtejournalen repræsenterer et høstår (1/8-2006 til 31/7-2007). Denne forskel betyder, at specifikke problemer, der kun forekommer i nogle år, først vil afspejle sig i bekæmpelsesmiddelstatistikken for det kalenderår, hvori det forekommer, og dermed – med den valgte model – først i sammenligningsgrundlaget for det følgende grønne pesticidregnskab.

Et eksempel er forbruget af fungicider i vinterhvede (figur 3.4). Her er 79 % af markerne behandlet med et BI under landsgennemsnittet på 0,69, der som bekendt er baseret på salget i 2006, imens forbruget indberettet i pesticidregnskaberne i vækstsæsonen 2006/2007 er knyttet til forbruget i foråret 2007, og dermed først fremgå af bekæmpelsesmiddelstatistikken 2007. Et andet eksempel er bekæmpelsen af kartoffelskimmel, der kan svinge meget i intensitet fra år til år. Med hensyn til de grønne pesticidregnskaber, vil det således være mere hensigtsmæssigt at bruge et gennemsnit af f.eks. 3 års opgørelser af solgt mængde pesticid til beregning af landsgennemsnittet. I relation til eventuel offentliggørelse af det grønne pesticidregnskab er det vigtigt at fremhæve betydningen af det tilknyttede kommentarfelt, idet det er her, landmanden har mulighed for at forklare om de skadegørere, der har haft særlig betydning for pesticidforbruget på bedriften.

På trods af, at de medvirkende bedrifters forbrug ligger under landsgennemsnittet, er der meget, der tyder på, at udvælgelsen har opfyldt de kriterier, der blev stillet for sammensætningen af ejendomme(i afsnit 2.2). Fordeles forbruget eksempelvis på bedriftstyper, følger det således tendenserne i både måltal og landsgennemsnit (figur 3.2). Det samme er tilfældet, når forbruget fordeles på bekæmpelsesmiddeltype (figur 3.3).

5.2 Udpegning af ejendomme med særligt højt forbrug

I figur 3.4 er vinterhvedemarkerne opdelt efter behandlingsindeks for herbicider. Som nævnt er der 12 marker med et BI for herbicider på over 2,6, hvilket afviger betydeligt i forhold til måltallet på 0,95 og landsgennemsnittet på 1,3. Nærmere undersøgelse af data viser, at fem af disse marker tilhører samme ejendom. Ved at nærlæse sprøjtejournalen, det grønne pesticidregnskab og dyrkningsplanen for den pågældende ejendom, fremkommer der et billede af en bedrift med en særlig afgrødesammensætning, idet der bl.a. avles en del specialafgrøder som f.eks. spinat til frø, hvidkål til frø, kruspersille til frø og morgenfrue. Ejendommens samlede forbrug af bekæmpelsesmidler ligger over landsgennemsnittet. Et sædskifte med mange specialafgrøder, som det beskrevne, vil ofte give anledning til et højt forbrug af herbicider i kornafgrøderne, da landmanden søger at minimere ukrudtsproblemerne i kornafgrøderne, med henblik på et lavere ukrudtstryk, når specialafgrøden efterfølgende dyrkes. Denne strategi vælges, idet der er mange effektive midler til rådighed i kornafgrøderne, hvorimod der i specialafgrøderne ikke er ret mange midler godkendt til ukrudtsbekæmpelse, hvorfor det er vigtigt, at marken er så ren som muligt forud for specialafgrøderne. For de resterende 7 marker med et højt forbrug, var årsagerne blandede, og inkluderede f.eks. problemer med græsukrudt, tidsler og burresnerre. På en enkelt bedrift er der formentlig tale om en dobbeltregistrering, idet den samme dosis af et middel er noteret to gange med få dages mellemrum. Alternativt kan registreringen skyldes regn umiddelbart efter den første behandling, hvorfor en gentagelse har været nødvendig. For en vinterhvedemark var der enten store problemer med græsukrudt, ellers er der potentielt tale om et forbrug ud over det økonomisk optimale. Nedenfor er vist seks eksempler på bedrifter, der har et højt forbrug i forhold til måltal og landsgennemsnit. Det er i tabellen vurderet, hvilke årsager der kan være til, at forbruget er højere end gennemsnittet. Landmandens egen kommentar til bedriftens grønne pesticidregnskab er påført i de tilfælde, han har givet en sådan. Det fremgår af vurderingerne, at det er komplekst at afgøre, om bedrifterne har anvendt en større mængde pesticid, end der har været behov for. For at kunne udpege bedrifter med et unødvendigt højt pesticidforbrug, er det således nødvendigt at inddrage oplysninger om bl.a. afgrødesammensætning, afgrødehistorie, jordbundsforhold og driftsform. Det er i den sammenhæng heller ikke utænkeligt, at der er ejendomme, der baseret på afgrødesammensætning osv., burde være i stand til at sprøjte mindre end måltallet, hvorfor en eventuel målrettet rådgivning også ville være relevant for sådanne ejendomme.

Tabel 5.1. Eksempler på landmænd, der har et højt forbrug i forhold til måltal (MT) og landsgennemsnit. Der er til hvert eksempel tilknyttet en vurdering af, hvorfor forbruget ser ud som det gør, og i de tilfælde der har været en kommentar til de enkelte bedrifters grønne pesticidregnskab tilgængelig, er denne ligeledes påført.

Ejendomstype Areal (ha) BI/M T BI/ Land sgns.	Vurderet årsag til højt forbrug	Eventuel egen kommentar til grønt pesticidregnskab
Kvægbrug 38,26 1,42 1,21	Da ejendommens sædskifte består af majs, roer og kløvergræs, har der været behov for at bekæmpe kvik i majs, samt tidsler, kvik og andet græsukrudt i roerne. Der er således ikke benyttet glyphosat på ejendommen, da sædskiftet ikke tillader det. For de fleste bedrifter vil bekæmpelse af kvik ske med glyphosatmidler. Det betyder, at BI er ’belastet’ af kvikmidler, hvilket kan forklare at bedriften ligger med højere BI/MT i det samlede regnskab ekskl. glyphosat.
Planteavl 187,46 1,84 1,41	Denne ejendom har en meget stor andel af kartofler i sædskiftet. Kartofler behandles mange gange i vækstsæsonen mod bl.a. skimmel. Denne landmand har således behandlet alle marker op til 9 gange, afhængigt af, om det er kartofler til stivelse, konsum eller fremavl. Hans forbrug bliver dog forhøjet af insektbekæmpelse, som det også fremgår af hans grønne pesticidregnskab. Ud fra de foreliggende oplysninger er det svært at vurdere, om landmanden reelt bruger for meget pesticid. Kun moniteringer i løbet af vækstsæsonen ville kunne have indikeret, om der har været behov for behandlingerne.	Der har været et stort behov for bekæmpelse af skimmel i vækstsæsonen. Landmanden forstår dog ikke, hvorfor han ligger over landsgennemsnittet, idet behovet, efter hans mening, har været til stede over alt. *
Planteavl 129,3 1,81 1,25	Bladlus er bekæmpet i vintersæd både efterår og forår. Efterårsbekæmpelsen har været rettet mod at undgå havrerødsot og denne anvendelse indgår ikke i måltal for insekticider for vintersæd. Derudover er hveden vækstreguleret. Idet måltallet for vækstregulering er 0, trækker denne behandling landmandens forbrug op. Landmanden har tilsyneladende været god til at fokusere sprøjtningerne på de forskellige marker, ved at justere doser efter behov.	Hvede: Jord jb 7-8 stærk jord - højt udbytte. Besværlig ukrudtsbekæmpelse. Burresnerre, alm. rapgræs - enårig rapgræs - alm. rajgræs (fra tidligere sædskifte). Lus efterår (havrerødsot). Vinterraps ukrudt: Kerb+Matrigon (kamiller)
Blandet brug 102,93 1,99 1,29	Landmanden har vækstreguleret nogle af sine hvedemarker, hvilket forøger BI for bedriften. Derudover har han i hvede udført to behandlinger i foråret mod hhv. kamille og tidsler. Det har ligeledes ført til en forøgelse af BI i forhold til måltal og gennemsnit.
Planteavl 103,02 1,69 1,23	Landmanden har bekæmpet bladlus med Cyperb, der i forhold til de øvrige pyrethroider tæller forholdsvis meget i BI. Der er desuden bekæmpet engrapgræsgalmyg to gange, hvilket på grund af manglende varsling er almindeligt på den lokalitet, hvor ejendommen ligger. I rødsvingel er der bekæmpet enårig rapgræs med Gallant. Landmanden har desuden væksreguleret nogle af sine bygmarker, formentlig for at undgå aksnedknækning i en maltbygsort med tendens til aksnedknækning. Da vækstregulering ikke bruges meget i byg, tæller det forholdsvis meget i forhold til landsgennemsnit og måltal.	I frømarkerne ligger jeg lidt højt, det skyldes at jeg forsøger at lave basisfrø, det koster ekstra kemi. Spinaten er altid en kemitung afgrøde. I 2005 købte jeg 40 ha med meget kvik, tidsler og flyvehavre, men flyvehavre afluges, for at holde BI nede. Tidsforbrug til aflugning ca. 7-8 dage.
Planteavl 43,06 1,80 1,51	Bedrift med en del specielle afgrøder som f.eks. spinat til frø, hvidkål til frø, morgenfruer og purløg til frø. Med den afgrødesammensætning vil der altid være skærpet fokus på planteværn, da et angreb af den ene eller anden art nemt kan føre til store økonomiske tab. Ukrudtsbekæmpelse foretages i hveden, da der kun er et begrænset antal midler til rådighed i specialafgrøderne.

* Kommentaren stammer fra telefonisk henvendelse til landmanden

5.3 Spørgeskemaundersøgelse

5.3.1 Vurdering af tidsforbrug i forbindelse med indberetning

På baggrund af tabel 3.4 til 3.6 vurderes det, at landmændene generelt ikke bruger meget tid på at føre sprøjtejournal. Størstedelen af landmændene bruger således under 15 min om ugen i vækstsæsonen (68 % af de adspurgte landmænd). Dette skyldes formentlig, at mange benytter sig af dyrkningsplanen fra konsulenten til notaterne(48 % jf. tabel 3.3), hvorved det eneste, der skal registreres, er dato for udbringning samt eventuelle korrektioner til dosis og middelvalg.

Ifølge tabel 3.6 har hovedparten af landmændene brugt under 1 time på at indberette sprøjteoplysninger til landscentret, og der er ingen, der har brugt mere end 2 timer på det. I denne forbindelse var der en række af de adspurgte landmænd, der kommenterede, at de lod deres konsulent udføre indberetningen, hvorfor det ikke direkte påvirkede deres eget tidsforbrug. Det skal bemærkes, at Landscentret har anvendt omkring 4 timer pr. sprøjtejournal til indsamling og indtastning af data. Der er medgået forholdsvis meget tid, pga. de indsendte journalers noget forskelligartede kvalitet.

5.3.2 Anvendeligheden af grønt pesticidregnskab

Hvorvidt det grønne pesticidregnskab er anvendeligt for landmanden, afhænger umiddelbart mest af kvaliteten af de bagvedliggende data. Som allerede nævnt, var der i de indsendte sprøjtejournaler en række fejl, der alle ville medvirke til at give misvisende grønne pesticidregnskaber. Når landmændene blev bedt om at vurdere nøjagtigheden af deres sprøjtejournal, i forhold til forbrug og indkøbte mængde sprøjtemiddel, svarede 46 %, at sprøjtejournalen passer meget nøjagtigt, mens 50 % svarede, at deres journaler indeholder 10-20 % afvigelse. Disse afvigelser skyldes bl.a., jf. tabel 3.8, at landmændene ikke i tilstrækkelig grad får korrigeret de planlagte doseringer i henhold til et registreret forbrug. Når det grønne pesticidregnskab herefter produceres for den enkelte landmand, kan det give et noget misvisende billede, hvis der f.eks. er 10 % afvigelse i det registrerede BI. På det foreliggende datagrundlag er det ikke muligt at sige, om de landmænd, der selv mener de har en nøjagtig sprøjtejournal, vitterlig også er dem, der har mest styr på deres forbrug. For at kunne vurdere dette, vil det kræve en egentlig revision af sprøjtejournalerne, inklusiv opgørelse af indkøbt mængde samt primo og ultimo status på lagerbeholdning.

En stor del af landmændene mener, at det grønne pesticidregnskab er velegnet til at give dem et overblik over deres forbrug i forhold til både måltal og landsgennemsnit (hhv. 72 % og 67 %). Knap en tredjedel af de adspurgte landmænd (30 %) mener endvidere, at de kan bruge regnskabet i deres dialog med naboer, miljøgrupper osv. Årsagen hertil er, at det grønne pesticidregnskab giver et større overblik over forbruget af bekæmpelsesmidler på den enkelte ejendom, end når tallene står i en dyrkningsplan, lommebog eller lignende. Når omkring halvdelen af landmændene samtidig angiver, at det grønne pesticidregnskab ingen indflydelse vil have på deres pesticidforbrug, tyder det på, at mange har den opfattelse, at de allerede har tilpasset forbruget til behovet på deres bedrift (tabel 3.10 og 3.11). Af tabel 3.11 ses det dog også, at det grønne pesticidregnskab får 37 % af landmændene til at overveje at sprøjte mindre i nogle afgrøder, efter de har fået kendskab til deres grønne pesticidregnskaber.

Selvom landmændene kan se en række fordele ved de grønne pesticidregnskaber, er der en del landmænd der mener, at arbejdet med de grønne pesticidregnskaber vil blive for tidskrævende (41 % jf. tabel 3.10). Endvidere er der også en del landmænd (41 %), der ikke mener, at de vil få gavn af et grønt pesticidregnskab, i det de vurderer, at det ikke vil have nogen indflydelse på deres forbrug.

Det blev endvidere undersøgt, hvorvidt det grønne pesticidregnskab vil kunne bruges til at udpege ejendomme, der har et forbrug, der ligger under det økonomisk optimale. Erfaringer fra tidligere projekter har vist, at opgørelse af behandlingsindeks også afslører bedrifter, som anvender færre pesticider end økonomisk optimalt. Anvendes der ikke en optimal strategi, kan det have negative konsekvenser for landmandens udbytte, og ikke mindst hans økonomi. For at undersøge om det var tilfældet, blev der udvalgt to bedrifter med et BI/MT under 0,5, og en bedrift med et lavt forbrug af fungicid i vinterhvede i forhold til gennemsnittet. Det kunne i alle tre tilfælde konstateres, at det lave registrerede forbrug ikke kunne skelnes fra usikkerheden i sprøjtejournalernes kvalitet. Det vil derfor være nødvendigt at kontakte den enkelte landmand, for at kunne vurdere, om landmanden anvender bekæmpelsesmidlerne økonomisk optimalt.

Hvis de grønne pesticidregnskaber skal have en fremtid hos den enkelte landmand er det vigtigt, at de indberettede data er korrekte og fyldestgørende. Er de ikke det, vil værdien af de grønne pesticidregnskaber være begrænset. Er der derimod styr på data, er der mange landmænd, der ser de grønne pesticidregnskaber som et anvendeligt værktøj til at få overblik, ikke bare for dem selv, men også i deres dialog med konsulenten, naboerne og andre interessenter. Kun ni procent af de adspurgte kunne ikke se nogen fordele i de grønne pesticidregnskaber.

5.3.3 Offentliggørelse af grønt pesticidregnskab

Når det kommer til offentliggørelsen af informationerne i de grønne pesticidregnskaber, frygter mange landmænd, at oplysningerne vil blive misbrugt (68 % jf. tabel 3.13). En landmand frygter, at politikerne vil bruge de grønne pesticidregnskaber som et middel til at indføre begrænsninger på landmændenes pesticidforbrug, mens en anden mener, at forbrugerne ikke vil være i stand til umiddelbart at forstå oplysningerne i et grønt pesticidregnskab. Denne kommentar deles af en stor del af landmændene, idet 46 % af de adspurgte landmænd mener, at oplysningerne i de grønne pesticidregnskaber ikke egner sig til at give offentligheden indblik i landbrugets pesticidanvendelse (jf. tabel 3.13). Af samme tabel fremgår det, at offentliggørelse giver 59 % af landmændene en følelse af at blive overvåget/kontrolleret, mens kun en lille del synes, at det er besværligt (9 %).

Halvdelen (50 %) af landmændene angiver, at den vigtigste fordel ved offentliggørelse af de grønne pesticidregnskaber vil være, at den giver dem en mulighed for at signalere, at de ikke har noget at skjule med hensyn til deres bekæmpelsesmiddelforbrug. Cirka en tredjedel af landmændene vurderer, at det kan føre til en forbedring af landbrugets image (34 % jf. tabel 3.12). De ser det endvidere som en fordel, at der er mulighed for at kommentere deres forbrug således, at offentligheden får en forklaring på de eventuelle specielle bekæmpelsesbehov, der er på den enkelte bedrift (32 %). I den forbindelse anser landmændene det også som vigtigt, at der er mulighed for at sammenligne deres forbrug med det gennemsnitlige forbrug på landsplan (32 %).

5.4 De økonomiske aspekter vedrørende udarbejdelsen af et grønt pesticidregnskab

Udarbejdelsen af et grønt pesticidregnskab, fra landmanden noterer sin behandling i sprøjtejournalen, til den kan ses på eksempelvis internettet, er forbundet med en række yderligere omkostninger i forhold til udarbejdelsen af den traditionelle sprøjtejournal på papir. Det er ikke umiddelbart muligt at give et kvantitativt bud på omkostningens størrelse, idet den vil afhænge af den enkelte bedrifts nuværende praksis for håndtering af sprøjtejournal. For de ejendomme, der allerede anvender digitale programmer i markstyringen, vil det være en ubetydelig meromkostning. Modsat gav 64 % af de adspurgte landmænd udtryk for, at de ville overlade en eventuel indberetning til deres planteavlskonsulent. For disse landmænd vil det dermed medføre en meromkostning i størrelsesordnen en times konsulenthonorar. Det er muligt, at anvendelsen af grønne pesticidregnskaber kan give en økonomisk fordel for nogle bedrifter i form af forbedret driftsledelse osv.

5.5 Indberetning og udarbejdelse af de grønne pesticidregnskaber

I dag findes flere elektroniske markprogrammer på markedet, der hurtigt vil kunne tilrettes til at kunne generere det grønne pesticidregnskab. Som et alternativ til indberetning via et af de eksisterende markprogrammer (eksempelvis Mark Online eller Næsgaard Mark), kan der anvendes elektronisk indberetning til et offentligt system, som f.eks. Plantedirektoratet råder over. Skal systemet til indberetning af sprøjteoplysninger imidlertid fungere sammen med de eksisterende offentlige systemer (såsom EHA og GHI), er der nogle elementer som skal overvejes jf. nedenstående tidslinje. Anvendes det elektroniske system ”Fællesskemaet”, for ansøgning om enkeltbetaling og indberetning af diverse oplysninger vedrørende miljøordninger og økologi (EHA), er det nødvendigt at udvide den periode, hvor systemet er tilgængeligt for indberetning (markeret med grønt på tidslinjen). Som det er nu, er systemet åbent fra ca. 1. februar til ca. 21. april, men af hensyn til landmandens løbende indberetninger, er det nødvendigt at systemet er tilgængeligt hele høståret, dvs. fra 1. august året forud. Alternativt kunne data overføres til gødnings- og husdyrindberetning (GHI) efter høstårets afslutning. Til dette system indberetter landmændene allerede en lang række gødnings- og besætningsoplysninger, og det vurderes, at det relativt let vil kunne udvides til også at omfatte sprøjteoplysninger. Systemet vil hermed let kunne arbejde sammen med de markprogrammer, hvortil landmanden løbende indberetter sine sprøjteoplysninger (f.eks. Mark Online eller Næsgaard Mark). Som en tredje mulighed, kan der udvikles et helt separat offentligt system, der kun skal håndtere landmændenes sprøjteoplysninger.

Figur 5.1. Tidslinje, der beskriver det foreslåede forløb, hvis der anvendes offentlig indberetning af sprøjteoplysninger. EHA henviser til det system landmanden indberetter til, med henblik på enkeltbetaling, samt andre ordninger. GHI står for Gødnings- og Husdyrindberetningen. Parenteserne vist med grønt, henviser til den udvidelse af EHA, der er nødvendig, for at processen omkring indberetning af sprøjteoplysninger kan blive i overensstemmelse med pligten til løbende at føre sprøjtejournal. Registreringsperioden for solgt mængde plantebeskyttelsesmiddel er den periode, der ligger til grund for udregning af landsgennemsnit og måltal. GPR står for grønne pesticidregnskaber.