6 Konklusion

Det grønne pesticidregnskab

Der er i forbindelse med dette projekt udviklet et internetbaseret værktøj, der med udgangspunkt i en bedrifts sprøjtejournal er i stand til at beregne et behandlingsindeks for pesticidforbrug, og at sammenstille dette forbrug med pesticidsalget på landsplan og måltal for behandlingsindeks.

Sideløbende med udviklingen blev 49 repræsentative landbrugsbedrifter udvalgt, og sprøjtejournaler herfra indsamlet. 93 % af landmændene angav, at de registrerer de udførte sprøjtninger dagligt eller ugentligt, og at de bruger mindre end 15 minutter pr uge på dette. Kvaliteten af de indsamlede journaler varierede meget. Indberetningen af forbrug ifølge sprøjtejournaler vurderes at have været mindre end det faktiske forbrug på en betydelig del af bedrifterne. Især indberetning af glyphosatanvendelse må anses for mangelfuld, men også for andre midler har der været eksempler på indberetninger, der afviger væsentlig fra den forventede behandling af afgrøderne. Overordnet lå det indberettede forbrug i dyrkningssæsonen 2006/07 cirka midt imellem måltallet og landsgennemsnittet beregnet ud fra pesticidsalget i kalenderåret 2006.

Med de grønne pesticidregnskaber er det muligt at udpege ejendomme med et forbrug, der ligger væsentligt over måltal og landsgennemsnit. En nærmere analyse af seks af disse ejendommes forhold viste dog, at det ikke umiddelbart kunne konkluderes, at disse ejendomme dermed har et unødigt højt forbrug af pesticider, idet det i de fleste tilfælde var muligt at pege på forhold, der kunne indikere, at den gennemførte bekæmpelse kunne være økonomisk optimal. Kun et tættere rådgivningsforløb vil kunne afgøre, om der er et reduktionspotentiale på hver enkelt ejendom.

Det er ikke overraskende, at meningerne er delte med hensyn til værdien af grønt pesticidregnskab. Ca. 70 % angiver, at pesticidregnskabet giver dem et godt overblik over deres pesticidforbrug. Direkte adspurgt angiver 37 %, at pesticidregnskabet vil få dem til at overveje at sprøjte mindre. 9 % af de adspurgte angiver, at de vil overveje at sprøjte mere, og hele 56 % angiver, at det ikke vil påvirke deres pesticidforbrug.

Holdningerne til at offentliggøre de grønne pesticidregnskaber deler landmændene i to lejre. Den ene finder, at det kan forbedre erhvervets image, kontakten til omgivelserne, og samtidig hjælpe med til at signalere, at de ikke har noget at skjule. Den anden gruppe lægger især vægt på det udsagn, at der er risiko for, at oplysningerne kan misbruges.

Cirka halvdelen af de adspurgte landmænd (46 %) mener endvidere, at den nuværende form af de grønne pesticidregnskaber ikke egner sig til at give offentligheden indblik i landbrugets pesticidanvendelse, idet formen kræver faglig indsigt i erhvervet og kendskab til ord som: Behandlingsindeks, Måltal og Landsgennemsnit.

64 % af de adspurgte landmænd angiver at ville overlade indberetningen af sprøjteoplysninger til konsulenten i tilfælde af, at det politisk besluttes at stille krav om udarbejdelse af grønne pesticidregnskaber. Det afspejler, at 30 % af de adspurgte landmænd forventer, at indberetningsarbejdet vil være tidskrævende eller besværligt. Indberetning af data via håndskrevne sprøjtejournaler ved et eventuelt krav om grønne pesticidregnskaber skønnes at resultere i en meget ressourcekrævende indberetningsproces. Undersøgelsen tyder på, at kvaliteten af elektronisk indberettede sprøjtejournaler er højere, og den forventede arbejdsbyrde mindre.

Projektet viser, at det rent teknisk kan lade sig gøre at producere grønne pesticidregnskaber, og at der er muligheder for at den administrative byrde ved indberetningen kan lettes ved en ren elektronisk indberetning. Kører systemet elektronisk, vil det ligeledes kunne ledsages af en hjemmeside med offentliggørelse af de enkelte bedrifters forbrug, såfremt landmanden tillader dette.