7 Perspektivering

Det grønne pesticidregnskab

Det er tvivlsomt om udarbejdelse af grønne pesticidregnskaber i sig selv vil reducere pesticidforbruget nævneværdigt, idet projektet viser, at et begrænset antal landmænd anser grønt pesticidregnskab som et middel til reduktion af pesticidforbruget.

For den enkelte landmand vil udarbejdelse af et grønt pesticidregnskab formentlig kunne føre til større fokus på pesticidanvendelsen og dermed til at synliggøre eventuelle reduktionsmuligheder. Et koncept med elektronisk indberetning vil kunne højne kvaliteten af de lovpligtige sprøjtejournaler uden at give væsentlige administrative byrder. Men det vil kræve en gradvis overgang, hvor landmændene skal indføres i anvendelse af den nødvendige software.

Før konceptet med grønne pesticidregnskaber kan implementeres hos landmændene, er der en række faktorer der skal justeres. Som vist i projektet, vurderer ca. 70 % af landmændene, at regnskabet giver dem et forøget overblik over deres pesticidforbrug, mens ca. 40 % ikke mener at nytteværdien af regnskabet kan kompensere for den forbrugte tid til indberetning osv. I fremtidige versioner af værktøjerne er det således vigtigt at fokusere på de fordele, der er ved regnskabet, således at værdien af de grønne pesticidregnskaber forøges, og flere landmænd vil benytte sig af systemet. I den forbindelse er det vigtigt, at kvaliteten af datagrundlaget er høj, så de viste figurer fremstår troværdige overfor landmanden. I afsnit 4 nævnes det f.eks., at der skal indføres foranstaltninger til at reducere risikoen for fejlagtige indtastninger af behandlinger i Dansk Markdatabase. Dette kunne f.eks. ske ved at indføre øvre og nedre grænser for dosering af de forskellige anvendte midler. Har landmanden, af den ene eller anden årsag, alligevel udført en behandling med en dosis, der ligger udenfor grænserne, skal han f.eks. aktivt acceptere dette ved at godkende en advarsel i indberetningsprogrammet. Det vurderes, at sådanne grænser relativt nemt ville kunne identificeres for langt de fleste midler.

Når det kommer til offentliggørelsen af de grønne pesticidregnskaber, er der især et perspektiv, der skal fokuseres yderligere på, nemlig landmandens incitament til at medvirke. Som beskrevet i konklusionen, er der ingen tvivl om, at konceptet rent teknisk vil kunne implementeres, også med en offentlig tilgængelig del, men for at få landmændene til at medvirke, er det vigtigt, at de kan se et formål hermed. Som den gennemførte spørgeskemaundersøgelse antyder, er flere end halvdelen af landmændene skeptiske i forhold til offentliggørelsen, mens en del også kan se fordele herved. Et af formålene med et efterfølgende projekt kunne derfor være, at gøre de grønne pesticidregnskaber mere pædagogiske og lettere tilgængelige.

Selvom det teknisk kan lade sig gøre at offentliggøre de grønne pesticidregnskaber, er det vigtigt, at præsentationsformen justeres. Som det nævnes i projektet og kommenteres af flere landmænd, er den nuværende form ikke umiddelbart forståelig for alle dele af befolkningen, idet søjlediagrammer og måltal kræver indsigt i erhvervet og den anvendte terminologi. Nogle af de deltagende landmænd har foreslået, at et kommende grønt pesticidregnskab kommer til at indeholde andre parameter end bare behandlingsindekset som f.eks. kvalitet af sprøjteudstyr, efteruddannelse af sprøjteførere m.v. Men sådanne udvidelser og dermed fordyrelser bør vurderes op imod de potentielle fordele, dette vil indebære, før der træffes beslutning om noget sådant, og disse forslag kan i første omgang eventuelt indgå i et eventuelt nyt projekt til videreudvikling af det grønne pesticidregnskab (bilag E).

Hvis de grønne pesticidregnskaber skal vinde udbredelse, er det nødvendigt at fokusere på et meget brugervenligt interface til elektronisk registrering af sprøjtejournal. Der findes pt. kommercielle markprogrammer på markedet, der kan generere datagrundlaget for de grønne pesticidregnskaber (Mark Online og Næsgaard Mark). En anden mulighed her kunne være at udarbejde et grønt pesticidregnskab som en integreret del af det elektroniske system ”Fællesskemaet”, for ansøgning om enkeltbetaling og indberetning af diverse oplysninger vedr. miljøordninger og økologi (EHA). Eller i form af et helt nyt system tilegnet formålet, hvor der forudfyldes oplysninger, som man allerede har afleveret i EHA (samme model som gødnings- og Husdyrindberetning (GHI)). Teknisk set er der ikke noget til hinder for at etablere et sådant offentligt system til at udarbejde et grønt pesticidregnskab. Det er dog altafgørende, at registreringsværktøjet er tilgængeligt for registreringer helt fra høstårets start (1. august), dvs. mindst et halvt år tidligere, end det er tilfældet i dag. For at undgå dobbeltindtastninger skal et eventuelt kommende offentligt system endvidere kunne modtage data fra de landmænd, der allerede registrerer sprøjtninger i et af de ovennævnte kommercielle markprogrammer. Det er med andre ord meget vigtigt, at den praktiske implementering gennemtænkes grundigt, for at sikre en så enkel dataregistrering som mulig.