Bilag C: Rådata fra spørgeskemaundersøgelse

Det grønne pesticidregnskab

1. Hvilken hovedproduktion har du på din ejendom?

	Respondenter	Procent
Planteavl	28	63,6%
Kvæg	14	31,8%
Svin	12	27,3%
Andet	2	4,5%
I alt	44	100,0%

1b Hvis andet udfyldt ovenfor - Angiv andet

Maskinstation

Mink

2. Hvor stor er din bedrift?

	Respondenter	Procent
Under 50 ha	7	15,9%
50-100 ha	12	27,3%
Over 100 ha	25	56,8%
I alt	44	100,0%

3. Hvem udfører sprøjtearbejdet på din ejendom?

	Respondenter	Procent
Det gør jeg selv	38	86,4%
Det gør en af mine medarbejdere	7	15,9%
Det deles mellem flere af mine medarbejdere	2	4,5%
Maskinstation	4	9,1%
Andre	1	2,3%
I alt	44	100,0%

3b Hvis andre udfyldt ovenfor

Samarbejdspartner

4. Hvor mange sprøjtejournaler føres der på ejendommen?

	Respondenter	Procent
Der føres en samlet journal	42	95,5%
Der føres en pr. medarbejder der sprøjter	0	0,0%
Der føres en pr. sprøjte	0	0,0%
Der føres ikke konsekvent nogen sprøjtejournal	0	0,0%
Andet	3	6,8%
I alt	44	100,0%

4b Hvis andet udfyldt ovenfor

1 pr bedrift der sprøjtes

Pr. Ejendom

Der er pasningsaftaler der er selvstændige journaler for, ud over egen journal

5. Hvilken form har din sprøjtejournal?

	Respondenter	Procent
Notater i markstyringslommebog	13	29,5%
Elektronisk (PDA, Markjournal Online etc.)	7	15,9%
Egne notater i Dyrkningsplanen fra konsulenten	21	47,7%
Håndskreven seddel	5	11,4%
Andet	4	9,1%
I alt	44	100,0%

5b Hvis andet udfyldt ovenfor

Egen journal

NOVARTIS-Journal

Hjemmelavet markbog

PDA indført 2008

6. Hvor tit fører du sprøjtejournal i vækstsæsonen?

	Respondenter	Procent
Dagligt	27	61,4%
Ugentligt	14	31,8%
Hver 14. dag	2	4,5%
Hver måned	0	0,0%
Ved sæsonens afslutning	3	6,8%
Aldrig	0	0,0%
I alt	44	100,0%

7. Hvor lang tid bruger du i gennemsnit pr. uge i vækstsæsonen på at udfylde sprøjtejournal?

	Respondenter	Procent
Under 15 minutter	30	68,2%
15-30 minutter	13	29,5%
Mere end 30 minutter	1	2,3%
I alt	44	100,0%

8. Hvor lang tid har du brugt i forbindelse med indsendelse af sprøjtejournalerne til landscentret?

	Respondenter	Procent
Under 1 time	35	79,5%
1-2 timer	9	20,5%
2-3 timer	0	0,0%
Mere end 3 timer	0	0,0%
I alt	44	100,0%

9. Hvor nøjagtigt mener du, at den indsendte sprøjtejournal beskriver dit forbrug, hvis du sammenligner med dit indkøb?

	Respondenter	Procent
Meget nøjagtig	20	45,5%
10-20 procents afvigelse	22	50,0%
Større end 20 procents afvigelse	1	2,3%
Ved ikke	1	2,3%
I alt	44	100,0%

10. Hvad er årsagen til eventuelle afvigelser?

	Respondenter	Procent
Doseringer er ikke justeret for kiler og overlap i marken	20	52,6%
Jeg anfører doseringen pr. ha frem for den forbrugte mængde	24	63,2%
Jeg har svært ved at finde den nødvendige tid til at registrere alle sprøjtningerne	0	0,0%
Jeg synes, det er svært/uoverskueligt at udfylde sprøjtejournalen korrekt	0	0,0%
Jeg kender ikke nok til de krav der stilles til sprøjtejournalen	2	5,3%
Ved ikke	2	5,3%
Andet	5	13,2%
I alt	38	100,0%

10b Hvis andet udfyldt ovenfor

PDA ikke indført i 2006

Sprøjtejournalen er nøjagtig, da de korrekte mængder står på regningen fra maskinstationen.

Det er svært at sige, hvor nøjagtig sprøjtejournal passer med indkøb (jf. spg 9), idet meget sælges til pasningsaftaler. Derfor også svært at sige noget om afvigelser

Mange små marker

Der udføres maskinstationsarbejde for andre

11. Hvad ser du som fordele i forbindelse med udarbejdelse af et grønt pesticidregnskab (gerne flere svar)?

	Respondenter	Procent
Det giver mig overblik over mit forbrug i forhold til behandlingsindeksets måltal	31	72,1%
Det giver mig overblik over mit forbrug i forhold til landsgennemsnittet	29	67,4%
Det er godt for miljøet	7	16,3%
Jeg kan bruge den i min dialog med mine naboer, miljøgrupper osv.	13	30,2%
Det er godt for landbrugets image	9	20,9%
Jeg kan bedre målrette min bekæmpelse	7	16,3%
Jeg ser ingen fordele	4	9,3%
Ved ikke	0	0,0%
Andet	0	0,0%
I alt	43	100,0%

11b Hvis andet udfyldt ovenfor

12. Hvad ser du som ulemper i forbindelse med udarbejdelse af et grønt pesticidregnskab (gerne flere svar)?

	Respondenter	Procent
Det er tidskrævende	14	32,6%
Det er besværligt	1	2,3%
Det vil ikke ændre på mit sprøjteforbrug	19	44,2%
Ser ingen ulemper	15	34,9%
Ved ikke	1	2,3%
Andet	3	7,0%
I alt	43	100,0%

12b Hvis andet udfyldt ovenfor

Jeg håber ikke politikerne vil bruge det til at skrue forbruget ned.

Ekstra omkostning!

Har gjort det altid

13. Får det dig til at overveje at gøre tingene anderledes, når du ser dit forbrug i forhold til måltallene og gennemsnittet af andres forbrug (gerne flere svar)?

	Respondenter	Procent
Jeg vil overveje at sprøjte mindre i nogle afgrøder	16	37,2%
Jeg vil overveje at sprøjte mere i nogle afgrøder	4	9,3%
Det har ingen indflydelse på mit pesticidforbrug	24	55,8%
Ved ikke	3	7,0%
Andet	4	9,3%
I alt	43	100,0%

13b Hvis andet udfyldt ovenfor

Jeg går ind og ser på afvigelserne i mine tal fra måltal og landsgennemsnit og prøver at finde årsagen.

Sprøjter efter behov - ikke efter at nå et bestemt index

Studser over forbrug i majs

Det vil ikke være GPR der vil få ham til at ændre forbrug, men derimod landboforeningen

14. Hvad ser du som fordele i forbindelse med offentliggørelse af dit forbrug af planteværnsmidler på internettet (gerne flere svar)?

	Respondenter	Procent
Det vil få mig til at tænke over mit eget forbrug af planteværnsmidler	9	20,5%
Det vil få mine landmandskollegaer til at tænke over deres forbrug	3	6,8%
Jeg kan sammenligne mit eget forbrug med gennemsnittet	14	31,8%
Jeg kan kommentere mit eget forbrug	14	31,8%
Det giver mig en mulighed for at signalere, at jeg ikke har noget at skjule	22	50,0%
Det kan føre til en forbedring af landbrugets image	15	34,1%
Jeg ser ingen fordele	13	29,5%
Ved ikke	1	2,3%
Andet	1	2,3%
I alt	44	100,0%

14b Hvis andet udfyldt ovenfor

Nej - Jeg vil heller ikke læse om naboen. Røg-drikkevaner det er vel det næste

15. Hvad ser du som ulemper i forbindelse med offentliggørelse af dit forbrug af planteværnsmidler på internettet (gerne flere svar)?

	Respondenter	Procent
Det er tidskrævende	13	29,5%
Det er besværligt	4	9,1%
Oplysningerne egner sig ikke til at give offentligheden indblik i landbrugets pesticidanvendelse	20	45,5%
Det giver mig en følelse af at blive overvåget/kontrolleret	26	59,1%
Jeg frygter, at oplysningerne vil blive misbrugt	30	68,2%
Jeg ser ingen ulemper	0	0,0%
Ved ikke	1	2,3%
Andet	6	13,6%
I alt	44	100,0%

15b Hvis andet udfyldt ovenfor

Offentliggørelse skal sammenlignes med Danmark og EU

Det viser dit forbrug, men ikke hvorfor du har brugt det (problemerne)

Tallene forklarer ikke forskelle mellem de forskellige vækstsæsoner

Jeg tror måske at folk der ikke har landbrugsmæssig erfaring har svært ved at forstå forbruget

Frygter at politikerne vil bruge det som reguleringsmekanisme, i stedet for det faktiske behov

16. Hvis det politisk bestemmes, at sprøjtejournalen skal offentliggøres på nettet ligesom gødningsregnskaberne, hvordan ville du så foretrække at indberette oplysningerne?

	Respondenter	Procent
Registrere oplysningerne elektronisk i et computerprogram med automatisk overførsel af data	19	43,2%
Udfylde et skema, som jeg får tilsendt fra myndighederne	5	11,4%
Overlade indberetningen til min planteavlskonsulent	28	63,6%
Andre forslag	0	0,0%
I alt	44	100,0%
16b Hvis andre forslag udfyldt ovenfor
17. Yderligere bemærkninger?
Forbrugeren kan ikke bruge oplysningerne som de er. Frygter at politikerne vil bruge det som et våben til at få gennemtvunget yderligere stramninger på pesticidområdet. Har under sin ferie observeret at markerne i Tyskland er meget renere end i Danmark.. Det vil landmanden gerne have en forklaring på.
Kommentar til GPR: Græs: sprøjter konsekvent ikke græs. Majs: Tilstrækkelig effekt med den brugte mængde. Hvede: Venstrehåndsarbejde og udgår derfor fremover.
Vi syntes det er rigtigt at sprøjte efter planteavlskonsulentens vurdering, han er på markbesøg hvert år.
Tillæg til spg 1: Har 6-8 køer Tillæg til spg 6: Fører sprøjtejournal når behandlingen er udført. Dato og mængde noteres i dyrkningsplan. Tillæg til spg. 9: Indkøb er i 1-5-10 L kvantum. Der er så en gammel og ny beholdning af de forskellige midler før og efter behandling (eget restlager). Tillæg til spg 13: Ved ikke hvad pesticider er. Mener at pesticider er skadedyrsmidler
Tillæg til spg. 6: Fører sprøjtejournal hver gang en sprøjtning er udført. Kommentar til GPR: Hvede: Jord jb 7-8 stærk jord - højt udbytte. Besværlig ukrudtsbekæmpelse. Burresnerre, alm. rapgræs - enårig rapgræs - alm. rajgræs (fra tidligere sædskifte). Lus efterår (havrerødsot). Vinterraps ukrudt: Kerb+Matrigon (kamiller)
Kommentar til GPR: Majs skulle sprøjtes en ekstra gang mod sort natskygge og jeg blev rådet til at sprøjte mod skadedyr også. Normalt er det ikke så højt.
Mit BI er generelt stort pga mit sædskifte. Jeg kan ikke acceptere alm. rapgræs og kvik i min kløver og engrapgræsmark. I år har det været nødvendigt at bekæmpe engrapgræsgalmyg 2 gange og det er også nødvendigt at bekæmpe bladrandbiller i nyudlæg af kløver. Kommentar til GPR: Problemukrudt i mit sædskifte alm. rapgræs+kvik. Skadedyr; engrapgræsgalmyg + bladrandbiller i kløver. Jeg bruger meget ukrudtsmidler med græseffekt og lidt højere dosering for at afhjælpe rapgræsset ikke opformeres i hvede.
At få sit BI synliggjort i en graf giver stof til eftertanke. I frømarkerne ligger jeg lidt højt, det skyldes at jeg forsøger at lave basisfrø, det koster ekstra Kemi. Spinaten er altid en kemitung afgrøde. I 2005 købte jeg 40 ha med meget kvik, tidsler og flyvehavre, men flyvehavre afluges, for at holde Bi nede. Tidsforbrug til aflugning ca. 7-8 dage.
Jeg synes det er svært at generalisere. Nogle har specialproblemer og vil derfor ligge uden for normtallene. F.eks. flyvehavre og græsukrudt.
Tallene er alt for unuancerede. Der er forskel på jordbundstyper, afgrødevalg, nedbørsmængder, skadedyr, hvornår der er sået mv. Jeg bruger planteavlskonsulent i hele vækstsæsonen og sprøjter ikke uden at vi har snakket om det. Tillæg til spg.6: Ved hver sprøjtning Kommentar til GPR: Efterårssprøjtningen mod ukrudt i vinterhveden virkede ikke for godt. Derfor er sprøjtet mod ukrudt igen i foråret.
Kommentar til GPR: Mit planteavl bliver drevet pløjefrit, så det er lidt overraskende at BI er lavere end gennemsnit. Især Glyfosat havde jeg forventet at være noget højere. I vårbyg bekæmpes som regel tidsel-rodukrudt med MCPA derfor højt BI (Ca hvert 4-5 år). I raps bruges altid "kerb" for kontrol med græs i hele sædskiftet.
Har lidt bange anelser med hensyn til offentliggørelsen, at politikerne vil bruge oplysninger som de ikke helt forstår, til at justere doseringer og indføre yderligere restriktioner.
Kommentar til GPR: Det højere BI skyldes primært følgende: Stor forekomst af burresnerre og snerlepileurt i fabriksroer. I rødsvingel var det nødvendigt at bekæmpe kvik og enårig rapgræs.
Jeg kan godt lide jeres måde at henvende jer til os på, med et pænt og høfligt ordvalg.
Tillæg til spg 8: Indsendt af min planteavlskonsulent. Tillæg til spg 15: Frygter at oplysningerne vil blive misbrugt af politikerne på christiansborg.
Kommentar til GPR: Både byg og hvede har ligget på lokaliteter med meget græsukrudt, og højt meldugangreb. Set over en gns. periode på 4 år (sædskiftet), mener jeg at ligge lige omkring eller lidt under gns. forbruget. Dog over måltallet.
Tillæg til spg 1: Svineejendommen er udlejet Tillæg til spg 15: Oplysningerne egner sig ikke til at give offentligheden indblik i landbrugets pesticidanvendelse, da de fleste ikke ved, hvad det drejer sig om.
Personsnageri, på landsplan er det i orden, men ikke ejendomsniveau. Hvis de vil betale for det, vil han godt offentliggøre det. Kommentar til GPR: Kan ikke forstå at forbruget i majs er så højt, det er noget landmanden vil tage op med konsulenten, hvis det er rigtigt.
BI-Måltal-Landsgennemsnit, de 3 ting siger meget og ingenting. Måltal er bare grebet ud af den blå luft, se andre landes forbrug, så er DK meget lavt!!! Landsgennemsnit, hvad er det uden høstudbytte, der skal nogle tal på, hvad er der høstet, hvad JB nr jord er det??? BI skal være inddelt pr ejendom, alt efter Jord (JB nr), hvilket nedbørsområde man bor i. BI SKAL kobles sammen med høstudbytter!!! Vi ligger meget højt i BI, fordi vi høster meget!!! Tak.
Kommentar til GPR: Lidt mere glyphosat end måske nødvendigt, især med de priser der var på glyphosat.
Landmanden syntes at regnskabet skal indeholde en vurdering af, hvad der er opnåeligt, og hvad der ikke er opnåeligt. Alt vil blive misforstået, hvis oplysningerne offentliggøres. Landmanden mener at aflevering af markjournal til afgrødemodtageren faktisk er nok (kartofler) Vil nødig overlade indberetningen direkte til myndighederne, derfor valgt konsulenten i spg. 16. Kommentar til GPR: 2007 var et rigtigt skimmelår ifølge landmanden, så han var nødt til at sprøjte igen og igen og igen. Han kan heller ikke forstå, at hans forbrug i kartofler ikke ligger under landsgennemsnittet, idet han mener at have gjort, hvad han kunne.