Pesticides Research No. 114 2007 – Effects of Mechanical Weed Control in Spring Cereals – Flora, Fauna and Economy

Effects of Mechanical Weed Control in Spring Cereals – Flora, Fauna and Economy

Sammenfatning

Dette projekt er inspireret af to tidligere projekter og af et debatspørgsmål knyttet til økologisk dyrkning. Fra de to tidligere projekter, der anvendte mekanisk ukrudtsbekæmpelse som henholdsvis delvis og hel erstatning for herbicider, forelå indikationer af negative virkninger på jordlevende edderkopper og insekter samt virkninger på floraen, som rækker ud over det driftsmæssigt nødvendige. Disse forhold og spørgsmålet om den mekaniske ukrudtsbekæmpelses eventuelle skadevirkninger på lærkereder har dannet hypotesegrundlag for projektet, hvis formål har været at undersøge og kvantificere effekter af mekanisk bekæmpelse af ukrudt på flora og fauna. Dette skulle ses i lyset af muligheden for eventuelt at foreslå denne form for ukrudtsbekæmpelse som en af vejene til at nedsætte pesticidforbruget. Det har også været et mål at belyse de driftsmæssige omkostninger ved at opnå et givet niveau af flora og fauna i markerne.

Projektet er udført hos seks forsøgsværter, hvor effekterne af henholdsvis 2 tidlige striglinger og 2 tidlige plus 1 til 2 senere striglinger af ukrudt i vårhvede er sammenlignet, idet der er set på ukrudtsdække og artsammensætning, forekomst af nyttige edderkopper og løbebiller (som også er fugleføde) og ynglesucces hos sanglærke, vibe og strandskade. Et større datamateriale fra Dansk Landbrugsrådgivning har muliggjort modellering af udbytteeffekter af ukrudtsstrigling og herbicidanvendelse, og Danmarks Miljøundersøgelser har bidraget med supplerende data for ukrudtsstriglingers effekt på vibe- og strandskadereder.

Tre eller fire ukrudtsstriglinger reducerede ukrudtsforekomsterne markant sammenlignet med to striglinger; men der var ikke signifikant forskel på effekten af tre og fire striglinger. Ukrudtsbiomassen (tørvægt) blev reduceret med 43%, når antallet af behandlinger blev øget fra to til tre striglinger og med 48%, når antallet af striglinger blev øget fra to til fire. Biomassen af vårhvedeplanter blev 3% lavere ved en forøgelse af antallet af ukrudtsstriglinger fra to til tre og 6% lavere ved en forøgelse fra to til fire striglinger.

Øget ukrudtsstrigling medførte signifikant lavere tætheder af edderkopper af tæppespinder-familien ’Linyphiidae’ og af rovbillerne Tachyporus spp., men medførte ikke signifikant lavere tætheder af løbebillerne Agonum spp. og Bembidion spp. Tætheden af det samlede prædatorkompleks af de udvalgte prædatorer var 21-35% højere i parceller med kun to striglinger sammenlignet med parceller, som blev striglet yderligere to gange.

Der blev fundet en generel, positiv effekt af ukrudtsforekomst på leddyr, og den negative effekt af ukrudtsstrigling på leddyr kan delvis forklares som en indirekte effekt af nedsat ukrudtsbiomasse. 15-20 g ukrudtsbiomasse / m² (tørvægt) er nødvendig for at understøtte en høj tæthed af nyttedyr i maj-juni.

Der blev udført adfærdsforsøg med de to almindeligt forekommende løbebillearter Anchomenus dorsalis og Bembidion lampros. A. dorsalis viste præference for ustriglet jord mens B. lampros ikke havde præference for striglet eller ustriglet jord.

Ukrudtsstrigling havde en markant, negativ effekt på ungeproduktionen hos vibe og strandskade, hvorimod de negative effekter på sanglærkernes ynglesucces var moderate. Dette skyldtes primært, at yngletidspunktet hos vibe og strandskade var sammenfaldende med ukrudtsstriglingerne, mens størstedelen af lærkerederne først blev anlagt, efter striglingerne var afsluttet.

Kun 16% af lærkerederne blev udsat for strigling, men af disse gik hele 83% tabt. Den vigtigste årsag til redetab var ikke strigling, men prædation; en parameter, der også blev påvirket af antallet af striglinger. I parceller, der blev striglet to gange, var 65% af lærkerederne succesrige, mens dette kun var tilfældet for 28% af rederne i parceller, der blev striglet fire gange. Forskellen skyldtes dels, at det primært var 3. og 4. strigling, der ødelagde lærkereder, dels at prædationen var signifikant højere i parceller, der blev striglet fire gange. Det vurderes samlet, at striglinger udført højst 37 dage efter såning, og senest 20. maj, kun i ringe grad påvirker sanglærkernes ungeproduktion.

For vibernes vedkommende var ukrudtsstrigling den vigtigste årsag til redetab på forsøgsmarkerne: 40% af samtlige fundne reder blev ødelagt af strigling, og i yderligere 25% af rederne gik et eller flere æg tabt. Antallet af udklækkede unger per rede var 0,63, sammenlignet med 2,35 i ustriglede vårsædmarker og 2,80 på flerårige græsarealer. Som følge af vibernes tidlige ynglestart ramte også tidlige striglinger (og anden form for jordbehandling) et betydeligt antal vibereder. Succesrige omlæg er dog mulige, indtil afgrøden bliver for høj. Det vurderes, at alle striglinger og tromlinger, der foretages efter 1. maj, eller mere end nogle få dage efter kornets fremspiring, har en stærkt negativ effekt på vibens ynglesucces. Kun få strandskadereder blev fundet; men resultaterne tyder på, at strigling er mindst lige så skadelig for denne art som for viben.

Vårsæd er meget konkurrencestærke afgrøder, og ukrudtsbekæmpelse i veletableret vårsæd med et moderat ukrudtstryk (100-200 planter pr. m²) er derfor sjældent lønsom. For at undgå høstbesvær og opformering af ukrudt, som kan give problemer i efterfølgende afgrøder, tilstræbes der også i vårsæd med et moderat ukrudtstryk en relativ høj bekæmpelse (>70 %) af ukrudtet. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er tilsyneladende et effektivt alternativ til herbicider. En kemisk bekæmpelse med lave doseringer af herbicider giver imidlertid den økonomisk mest effektive ukrudtsbekæmpelse. Men også anvendelse af én tidlig strigling med høj intensitet (> 20% jorddækning af afgrøden) er en økonomisk attraktiv mulighed, idet der kun er 0,7 hkg/ha mindre gennemsnitligt merudbytte end ved den bedste kemiske løsning. For planteavlere, som ønsker at begrænse deres pesticidforbrug, er en endnu lavere herbiciddosering en mulighed, der i tilfælde af utilstrækkelig effekt kan følges op med en strigling. Dog skal denne strigling være tidlig for at undgå skader på lærkereder, og af hensyn til lærker og biodiversitet må denne blandede (men i øvrigt meget effektive) fremgangsmåde frarådes. Modelberegninger har vist, at det vil koste mindre end 20-25 DKK pr. ha at tillade en ukrudtsbestand, der kan bidrage til at skabe grundlag for en højere tæthed af arthropoder.

Af projektets resultater kan konkluderes, at et behersket bunddække af vilde planter/ukrudt er til gavn for smådyr og fugle, og dette kan opnås på forsvarlig vis med behersket strigling (maks. 2 gange). Løsninger med mere end 2 striglinger er bekostelige og skader både insekter og fugle unødigt. Tidspunktet for strigling er kritisk for jordrugende fugle. Skaden på lærkereder er begrænset, hvis der senest strigles 35-37 dage efter såning og aldrig efter 20. maj. Overholdes disse tidsrammer er der intet grundlag for at anse økologisk dyrkning og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i vårsæd som en trussel for lærkebestanden. I det bredere perspektiv kan mekanisk ukrudtsbekæmpelse, i betragtning af den ringe meromkostning, anses for et rimeligt forslag til nedbringelse af bedrifters pesticidforbrug. Om det også er et godt tiltag for at forbedre agerlandets biodiversitet er et åbent spørgsmål. Marker med mange ynglende viber er endvidere en klar undtagelse, idet denne arts tidlige redeetablering gør den yderst sårbar for strigling, hvorfor særlige beskyttelsesforanstaltninger for sådanne arealer bør overvejes. Disse arealer bør heller ikke udsættes for herbicider og insekticider, da fødemængderne, og dermed vibeungernes overlevelse, så reduceres væsentligt.