| Miljøparametre ved flexografisk trykning 3. Opgørelse3.1 Produktion af trykfarver I dette kapitel opgøres de kvantitative og kvalitative data, der haves om de faser i livscyklus, der er inddraget i projektet. Kapitlet er organiseret på den måde, at hver livscyklusfase er beskrevet for sig med hensyn til de kvantitative data, der stammer fra de foretagne virksomhedsbesøg samt eventuelle supplerende data. Dataene fra virksomhedsbesøgene er opsummeret i bilag 3. Beskrivelse af selve trykkeprocessen er givet i den delrapport, der er udarbejdet af EnPro ApS, og der henvises derfor til denne for en nærmere beskrivelse. 3.1 Produktion af trykfarver Det amerikanske EPA har gennemført en kortlægning af mulige forureningsbegrænsende foranstaltninger i farve- og lakproducerende virksomheder (EPA, 1990). På det detaljeringsniveau, som kortlægningen befinder sig på skønnes resultaterne også at være dækkende for produktion af trykfarver. Kortlægningen udpegede følgende spild som de vigtigste:
3.1.1 Opløsningsmiddelholdige trykfarver Tabel 3.1. Eksponering for en række organiske opløsningsmidler ved fremstilling af flexotrykfarver.
Eksponering i arbejdsmiljø Disse koncentrationer er relativt lave i forhold til gældende danske grænseværdier, men det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, hvor typiske de er . Der er endvidere mulighed for hudkontakt med de anvendte råvarer samt den færdige trykfarve. Omfanget af denne eksponering afhænger af processens udformning mv. Luftforurening Ved fremstillingen af opløsningsmiddelholdige trykfarver vil der være en større eller mindre grad af emission af disse stoffer til den omgivende luft. Typiske værdier haves ikke. Rengøring Rengøring af procesudstyr vil for denne type af trykfarver typisk foregå ved hjælp af organiske opløsningsmidler. Forurenet afrensningsmiddel vil skulle bortskaffes som kemikalieaffald. Der haves ingen oplysninger om den typiske affaldsmængde. Energiforbrug Der haves ingen oplysninger om energiforbruget ved fremstillingen. 3.1.2 Vandfortyndbare trykfarver Fremstillingsprocessen for denne type er analog til den ovenfor beskrevne med deraf følgende mulighed for eksponering for pigmentstøv i arbejdsmiljøet. På grund af tilstedeværelsen af cosolventer i denne type af trykfarver er der også her risiko for fordampning af opløsningsmidler med deraf følgende eksponering af arbejdskraften og det omgivende miljø.Typiske værdier haves ikke. Eksponering i arbejdsmiljø Arbejdskraften vil også for denne type have risiko for hudkontakt med råvarer og færdigt produkt. Rengøring og spildevand Ved rengøring af procesudstyr anvendes normalt vandige rengøringsmidler. Formodentlig vil en del af de trykfarverester, der fjernes fra udstyret samt rengøringsmidler og -vand blive bortskaffet til kloak. Der haves ingen informationer om hvilke rensningsmetoder, der anvendes og i hvor stor udstrækning, ligesom der ikke haves oplysninger om de typiske mængder af miljøfarlige stoffer i spildevandet. Energiforbrug Der haves ingen oplysninger om energiforbruget ved fremstillingen. 3.1.3 UV-hærdende trykfarver Denne fremstillingsproces vil også være principielt analog til det ovenfor beskrevne. På grund af fraværet af flygtige forbindelser (jf. afsnit 4) vil forureningen af luften såvel i arbejdslokaler som i det omgivende miljø være minimal. Som beskrevet nedenfor i afsnit 3.2.3 kan det dog ikke helt udelukkes, at der sker en fordampning af de monomerer, der anvendes i trykfarverne. Hudkontakt Også i denne proces er der risiko for hudkontakt. Det er ikke muligt at kvantificere denne kontakt, men i lyset af den store risiko for allergisk kontakteksem som råvarerne frembyder, bør al eksponering undgås. Dette aspekt er diskuteret nærmere i afsnit 5. Rengøring Der haves ingen oplysninger konkrete oplysninger om, hvorledes og med hvilke rengøringsmidler procesudstyret afvaskes. Såfremt der anvendes vandige midler, der ledes til kloak er der mulighed for, at de reaktive acrylatforbindelser udledes til miljøet. Det skønnes imidlertid usandsynligt, at dette sker i praksis. Energiforbrug Der haves ingen oplysninger om energiforbruget ved fremstillingen. 3.2 Trykning Tabel 3.2. Opgørelse af ressourceforbrug og spild for de 9 besøgte trykkerier. Virksomhederne er opdelt i 3 grupper efter hvilket substrat, de trykker på. Virksomhed 6 er placeret i papirgruppen, men trykker 90% på papir og resten på plast. Data om ressourceforbrug er relateret til den funktionelle enhed "1 m2 substrat" mens spilddata er opgjort som % affald i forhold til det totale forbrug. Se her 3.2.1 Opløsningsmiddelbaserede trykfarver Ventilation 6 af de besøgte virksomheder anvender opløsningsmiddelbaserede trykfarver, men for én af disse er der dog kun tale om en ganske lille mængde. 4 af virksomhederne har punktudsug ved hvert trykværk, og én af disse er den virksomhed, der kun anvender en ganske lille mængde opløsningsmiddelbaseret farve. én af de resterende virksomheder har kun rumventilation og for den sidste virksomheds vedkommende er det uklart, hvorvidt der er tale om rumventilation eller punktudsugning. Rensning af afkast Den virksomhed, der kun anvender en lille mængde opløsningsmiddelbaseret farve har kulfilter på sit afkast, mens én af de øvrige virksomheder, der har punktudsug fjerner opløsningsmidlerne fra afkastluften ved hjælp af termisk dekomponering. Dette skulle angiveligt reducere mængden af VOC med 99,9%. 2 af de øvrige virksomheder genvinder varmen i afkastluften. Afslutningvist skal det nævnes, at en virksomhed, der sælger anlæg til regenerativ termisk oxidation af afkastluft indeholdende VOC anfører, at typiske VOC-mængder i afkast fra flexotrykkerier er 0-6 g/Nm3 (CTP, uden år). 3.2.2 Vandfortyndbare trykfarver Spildevandsrensning 7 af de undersøgte virksomheder anvender vandfortyndbare trykfarver; 2 af disse dog kun i mindre mængder. Med hensyn til spildevandsrensning har 2 af virksomhederne membranfiltrering; men den ene virksomhed udfører for tiden efter aftale med kommunen et forsøg, hvor de udleder spildevandet urenset. én af de virksomheder, som kun anvender vandfortyndbare trykfarver i mindre mængde sender sit spildevand til Kommunekemi. Ventilation 2 af de virksomheder, der udelukkende trykker med vandfortyndbare produkter har punktudsug, og én af disse renser afkastluften ved hjælp af et kulfilter (80% reduktion af VOC-mængden). Den anden genvinder varmen fra afkastluften. 3.2.3 UV-hærdende trykfarver Af de undersøgte virksomheder anvender kun 2 af de tre etikettetrykkerier UV-hærdende trykfarver i form af lak. Generelt var man på de besøgte virksomheder meget afventende over for at indføre UV-hærdende trykfarver, idet man refererede til ældre erfaringer i branchen, hvor der var problemer med at opnå en tilstrækkelig hærdning af trykfarverne. Virksomhederne så dette som såvel et teknisk som et arbejdsmiljømæssigt problem. (Lakker, der jo ikke indeholder pigmenter, udviser ikke sådanne hærdningsproblemer). Eksponering i arbejdsmiljø Der er fundet en enkelt undersøgelse, der belyser eksponeringen for monomere acrylater. Undersøgelsen er foretaget i en række svenske trævirksomheder, der anvender UV-hærdende lak. Resultaterne angående eksponeringsniveauernes størrelse antages dog at have generel relevans for overfladebehandling med sådanne produkttyper. Generelt var koncentrationen i åndedrætszonen for de personer, der arbejdede langs UV-lakeringslinjen under detektionsgrænsen på 2 m g/m3. For to af de relevante monomere (1,6-hexandiacrylat og tripropylenglycoldiacrylat) fandtes dog koncentrationer på hhv. 15 og 5 m g/m3 for en af de eksponerede. For andre personer, der arbejdede med at indføre træet på lakeringslinjen (hand fillers) fandtes koncentrationer af den sidstnævnte acrylat på 8-14 m g/m3 med et gennemsnit på 11 m g/m3 (Nylander-French et al., 1994). I den samme undersøgelse fandtes tillige eksponering for benzophenon (der fungerer som fotoinitiator i UV-hærdende systemer) hos alle de undersøgte personer. Koncentrationerne lå i området fra detektionsgrænsen på 1m g/m3 til 30 m g/m3; de højeste værdier hos de personer, der indførte træet på lakeringslinjen. Ozondannelse UV-lamperne, der anvendes til hærdningsprocessen giver anledning til ozon-dannelse. Nylander-French og medarbejdere (1994) målte også koncentrationen af ozon i udsugningskanalen fra lamperne og i åndedrætszonen hos personer, der arbejdede i nærheden af lamperne. Disse undersøgelser blev foretaget på 4 ud af de 8 involverede virksomheder. I ventilationskanalen varierede ozonkoncentrationen fra 0.05 til 3.0 ppm på det tidspunkt, hvor lamperne blev tændt, og koncentrationen stabiliserede sig i området 0.01-0.8 ppm. Eksponeringen af arbejdskraften var mindre end 0.01 ppm i alle 4 virksomheder. 3.3 Anvendelse Der er ikke i litteraturen fundet oplysninger om specifikke miljøeffekter ved anvendelse af produkter, der har tryk påført ved flexografiske teknikker. Umiddelbart skønnes det, at miljøeffekterne i denne fase af livscyklus er ubetydelig. Ud fra erfaringer fra andre grafiske områder kan der dog udpeges 2 eksponeringsmuligheder. Afdampning af opløsningsmidler Såfremt de opløsningsmidler, der indgår i trykfarven ikke fordamper inden det trykte produkt forlader trykkeriet er der risiko for, at personer, der senere håndterer tryksagen kan indånde opløsningsmidler. Denne er bl.a. beskrevet som arbejdsmiljøproblem ved håndtering af brochurer og blade trykt ved magasindybtryk. Monomerrester Hvis der er rester af monomere acrylatforbindelser i tryksager, der er trykt med UV-hærdende trykfarver (hvilket kan være tilfældet, hvis hærdningen har været utilstrækkelig) vil personer, der håndterer tryksagerne efterfølgende kunne have risiko for hudkontakt med disse forbindelser. Endvidere kan uhærdet materiale migrere igennem det trykte materiale hvis der ikke er barrierer imod dette. Denne migrering kan være et problem ved emballering af fødevarer. 3.4 Bortskaffelse Heller ikke for denne fases vedkommende er der fundet oplysninger om miljøeffekter. Umiddelbart skønnes det, at den største potentielle miljøbelastning ved bortskaffelse er frigivelse af eventuelle metaller stammende fra de pigmenter, der er anvendt i trykfarverne. |