[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Affald 21

C 1 Kapacitet - forbrændingsanlæg

C 1.1 Affaldsmængder, kapacitet og oplande
C 1.2 Kapacitetsudnyttelse
C 1.3 Mål og fremtidige initiativer
C 1.4 Regulering
C 1.5 Betydning for de nationale myndigheder
C 1.6 Betydning for de kommunale myndigheder

C 1.1 Affaldsmængder, kapacitet og oplande

I 1997 blev der tilført 2,4 mio. tons affald til danske forbrændingsanlæg. Derudover blev 180.000 tons kommunalt spildevandsslam forbrændt på egentlige slamforbrændingsanlæg.

I 1995 matchede forbrændingskapaciteten behovet. Stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, der blev indført 1. januar 1997, stigningen i affaldsmængderne samt forsinkelser i omstillingen til kraftvarmeproduktion, har imidlertid medført, at der er et kapacitetsunderskud i dag.

Pr. 1. januar 1997 var der i alt 31 affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. Der er siden 1991 udfaset 6 ældre forbrændingsanlæg, og det ældste fungerende forbrændingsanlæg stammer fra 1968.

Det samlede antal ovnlinier var på 70, fordelt på henholdsvis 25 kraftvarme- (KV) og 45 alene varmtvandsproducerende (VV) ovnlinier. Målet har været at sikre maksimal energiudnyttelse og at flytte mest muligt affald over på KV-anlæg. Der er ikke etableret VV kapacitet siden 1992. Anlæggenes forbrændingskapacitet varierede i 1995 mellem 14.000 tons og 315.000 tons pr. år. Af den samlede mængde affald til forbrænding blev 57% forbrændt på KV-anlæg og 43% på VV-anlæg.

Der søges sikret en regional balance
I denne plan er der defineret en række affaldsregioner. Ved en affaldsregioner forstås et velafgrænset geografisk område inden for hvilket, der naturligt og hensigtsmæssigt kan foregå et samarbejde om udnyttelse af forbrændingskapacitet m.v.

Det tilstræbes i dansk affaldspolitik, at der inden for hver af affaldsregionerne er tilstrækkelig kapacitet til at behandle mængderne af forbrændingsegnet affald fra regionen. Derved håndhæves princippet om affaldsregionernes selvforsyning og princippet om, at forbrændingsegnet affald i videst muligt omfang skal føres til forbrændingsanlæg i nærområdet.

Nedenfor er vist forbrændingskapacitet og affaldsmængder i årene 1995 og 2000 i Danmark.

Tallene for 1995 afspejler mængden af den faktiske tilførsel af forbrændingsegnet affald til forbrændingsanlæggene i Danmark, uden hensyntagen til mængden af forbrændingsegnet affald, der samtidig blev deponeret eller midlertidigt oplagret. Mængden af forbrændingsegnet affald i år 2000 er en fremskrivning af data, som er indberettet til ISAG, kombineret med Finansministeriets forventninger til den økonomiske udvikling.

Affaldsmængder og kapacitet i 1.000. tons, Danmark
Affaldsoplande: 34
Affaldsforbrændingsanlæg: 31

I tabellen nedenfor er der angivet affaldsmængder og kapaciteter for 6 affaldsregioner i Danmark for 1995 og år 2000 i 1000 tons.

Affaldsregion Sjælland

Overskud
9 affaldsoplande: Amagerforbrænding, Vestforbrænding, Nordforbrænding, VEGA, KARA, KAVO, FASAN, REFA, Noveren.

Affaldsregion Bornholm

Balance
1 affaldsopland: Samtlige kommuner på Bornholm, organiseret i Bofa.

Affaldsregion Fyn

Mangel på kapacitet
4 affaldsoplande: Nyborg, Svendborg, Fynsværket, Vestfyn

Affaldsregion Sønderjylland

Mangel på kapacitet
5 affaldsoplande: Haderslev, Sønderborg, Vejen, Kolding, Horsens

Affaldsregion Midtjylland

Mangel på kapacitet
8 affaldsoplande: Måbjergværket, Knudsmoseværket, Reno Syd, Hammel, Århus Nord, Grenå, Fællesforbrænding, 4-S Skive.

Affaldsregion Nordjylland

Balance

7 affaldsoplande: Thisted, Aars, Hadsund, Reno Nord, AVV, Frederikshavn, Skagen

Forbrændingsegnet affald føres i vid udstrækning til nærmeste affaldsforbrændingsanlæg

Der forekommer transporter af forbrændingsegnet affald mellem de enkelte affaldsregioner. På grundlag af tilgængelige data fra 1995 er det beregnet, at de mængder af forbrændingsegnet affald, der gennemsnitligt blev behandlet udenfor den enkelte affaldsregion, var under 2% af de samlede mængder, som blev forbrændt i år 1995.

I Danmark er det således i vid udstrækning sikret, at forbrændingsegnet affald føres til forbrænding inden for de ovennævnte regioner.

C 1.2 Kapacitetsudnyttelse

I 1996 blev der i alt tilført ca. 2,3 mio. tons affald til affaldsforbrændingsanlæg, svarende til en kapacitetsudnyttelse på knap 80% af den teoretiskmaksimale kapacitet på daværende tidspunkt. Kapaciteten blev med andre ord udnyttet fuldt ud.

Der er en række begrænsninger for fuld kapacitetsudnyttelse. En begrænsning er årsvariationen i varmeafsætningen, der betyder, at nogle ovnlinier ikke kan være i drift i sommerperioden, og derfor må man i visse perioder bortkøle varme. En anden begrænsning er de gamle varmtvandsproducerende affaldsovne, der af miljømæssige grunde kun anvendes i en overgangsperiode eller kun i perioder af året. Endvidere kan der være drift- og designtekniske begrænsninger.

C 1.3 Mål og fremtidige initiativer

• styrkelse af koordinering eller udarbejdelse af regler om af forbrændingskapacitet.

Den samlede mængde affald, der skal forbrændes i år 2004, vil være højere end i 1997. Planens initiativer for øget genanvendelse vil flytte affald væk fra forbrænding, men andre faktorer trækker i modsat retning. Først og fremmest forventes stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald at flytte store mængder affald fra deponering til forbrænding. For det andet vil en stigning i affaldsmængderne frem til år 2004 give mere affald til forbrænding. Udover de igangværende projekter om kapacitetsudvidelse forventes det, at der frem til år 2004 skal opføres mellem 5 og 10% yderligere forbrændingskapacitet.

Imødegåelsen af det øgede kapacitetsbehov, hensynet til den overordnede energipolitik og skærpede miljøkrav stiller en række udfordringer, som bør løses i et tættere samarbejde mellem kommuner, amter og centrale myndigheder.

Målet er at kapaciteten tilpasses det helt nødvendige behov, og at kapaciteten placeres i områder, hvor der opnås bedst mulig energiudnyttelse og størst mulig CO₂-fortrængning under hensyn til princippet om regional selvforsyning. I fremtiden skal opførsel af nye anlæg, udtagning af drift eller omstilling til kraftvarmeproduktion koordineres tættere.

En stor del af forbrændingskapaciteten er i dag alene baseret på varmtvandslinjer. Det skønnes, at der også efter år 2000 vil være behov for at udnytte kapaciteten i flere af disse ovne. Brugen af disse ovne skal løbende vurderes særligt under hensyn til størst mulig energiudnyttelse og de skærpede miljøkrav.

Der vil ske en styrkelse af koordineringen eller blive udarbejdet regler der sikrer en samlet planlægning på nationalt og regionalt niveau, således at miljømæssige og økonomiske hensyn sikres bedst muligt.

C 1.4 Regulering

Ifølge Affaldsbekendtgørelsener kommunerne forpligtet til at sikre, at forbrændingsegnet affald, der ikke genanvendes, anvises til forbrænding på godkendte forbrændingsanlæg og til at sikre, at der er tilstrækkelig forbrændingskapacitet for forbrændingsegnet affald.

Der er dog mulighed for at få dispensation til midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald, hvis der er en midlertidig mangel på forbrændingskapacitet.

Nye affaldsforbrændingsanlæg bliver i dag godkendt i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, efter at amtskommunen har gennemført en såkaldt VVM-vurdering (vurdering af virkninger på miljøet) samt i henhold til elforsyningsloven og varmeforsyningsloven.

EU-direktiv om affaldsforbrænding forventes at skærpe miljøkravene

Det forventes, at et forslag til et nyt/revideret EU-direktiv om affaldsforbrænding vil blive vedtaget inden for de kommende år. Vedtages forslaget med dets nuværende indhold, skærpes miljøkravene til danske forbrændingsanlæg. Myndighederne tilstræber ved godkendelse af nye anlæg, at affaldsforbrændingsanlæggene kan leve op til kommende krav.

C 1.5 Betydning for de nationale myndigheder

Udviklingen i forbrændingsegnede, ikke-genanvendelige affaldsmængder vil blive fulgt på nationalt og regionalt niveau med henblik på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet.

C 1.6 Betydning for de kommunale myndigheder

Kommunerne er forpligtet til i de kommunale affaldsplaner at redegøre for mængden af affald til forbrænding sammenholdt med den kapacitet, som kommunen råder over. Kommunen skal herunder redegøre for, hvorledes kommunen agter at afvikle midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald og dermed et eventuelt behov for ny forbrændingskapacitet.