| [Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] Affald 21D 6 KraftværkerD 6.1.1 Status Mål år 2004
D 6.1.1 Status Den danske elforsyning har i vid udstrækning været baseret på kul. I 1996 fremlagde regeringen en samlet energihandlingsplan - Energi 21-, som skulle medvirke til, at Danmark bidrog til at reducere CO2-udledningen med 20% i år 2005 i forhold til 1988-niveauet. Målet i Energi 21 er at nedsætte energiforbruget ved at anvende energien mere effektivt samt at omlægge forsyningen af fossile brændsler til vedvarende energi. Som konsekvens heraf skal brugen af kul som brændsel stort set ophøre samtidig med, at energiproduktion baseret på vedvarende energi herunder biobrændsler øges inden for de næste 30 år. Anvendelse af biobrændsler sker i dag primært på anlæg, der kun producerer varme. I de kommende års udbygning vil biomassen i takt med udvikling af ny teknologi i langt højere grad blive anvendt på elproducerende anlæg. Ved energifremstilling produceres en varierende mængde restprodukter, idet der eksempelvis stort set ingen restprodukter kommer fra de olie- og naturgasfyrede kraftværker. Den dannede restproduktmængde vil være afhængig af elproduktionen og hermed også af importen/eksporten af el. Affaldsmængden fra kraftværker kan derfor kun reduceres ved at mindske produktionen af el, øge kraftværkernes energieffektivitet eller afvikle de brændselstyper, der giver anledning til produktion af affald som f.eks. kul. Afvikling af den kulbaserede energiproduktion vil få afgørende indflydelse på den mængde af restprodukter, der dannes, idet mængden forventes at falde betydeligt i de næste 30 år. Tilsvarende vil en stigende anvendelse af flyveaske og bundaske fra biobrændsler betyde en øget mængde bioaske, og genanvendelse af dette affald vil have høj prioritet i de kommende år. Restprodukterne fra kulfyrede kraftværker har hidtil udgjort den største affaldsfraktion fra kraftværkerne. Restprodukterne fra kulfyrede kraftværker består af slagger, flyveaske, gips, TASP og svovlsyre. Restprodukterne indeholder en række tungmetaller, som kan begrænse genanvendelsen. Målet for genanvendelse af restprodukter fra kulfyrede kraftværker er nået med en genanvendelsesprocent på 73% i 1997. I alt blev der produceret 1.775.000 tons restprodukter i 1997. Målet i år 2004 er 90% genanvendelse af restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker. Midler
D 6.1.2 Fremtidige initiativer Energi 21 skal implementeres. Handlingsplanen er især et led i regeringens indsats mod klimaforandringer. Imidlertid vil afvikling af de kulbaserede kraftværker også indebære en tilsvarende reduktion i restproduktmængden.
Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999. D 6.1.3 Regulering Affaldsafgiften omfatter ved omlægningen i december 1998 nu også deponering af restprodukter i den højere takst for deponering, hvilket giver et yderligere incitament til at reducere restproduktmængden, alternativt at genanvende den. Energi 21 vil medfører en omlægning fra brug af fossile brændsler til vedvarende energi. D 6.1.4 Miljøvurdering På sigt afvikles de kulbaserede restprodukter, idet energiproduktion baseret på kul ophører, og som følge heraf vil udvaskning af metaller og salte fra disse restprodukter ophøre. For bioaskerne udnyttes gødningsværdien. D 6.1.5 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder Ingen. D 6.1.6 Betydning for de kommunale myndigheder Ingen. |
||
