[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Affald 21

D 7 Renseanlæg

D 7.1.1 Status
D 7.1.2 Fremtidige initiativer
D 7.1.3 Regulering
D 7.1.4 Miljøvurdering
D 7.1.5 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder
D 7.1.6 Betydning for de kommunale myndigheder

D 7.1.1 Status

Mål år 2004

  • 50% genanvendelse af slam til jordbrugsformål

I 1987 vedtog Folketinget en Vandmiljøplan, hvorefter alle renseanlæg større end 5.000 personækvivalenter inden 1. januar 1993 skulle have en forbedret rensning af spildevandet. Udbygningen af renseanlæggene blev færdiggjort i begyndelsen af 1996.

Affaldet fra renseanlæg består af slam, sand og ristestof. Der blev i 1997 produceret ca. 1.248.000 tons affald (våd vægt) på de kommunale renseanlæg, hvoraf slammængden udgør 1.209.000 tons. Der forventes ingen væsentlig ændring i disse mængder fremover.

Af den totale affaldsmængde fra renseanlæg blev i 1997 70% genanvendt, 20% blev forbrændt og 10% deponeret. Dette betyder, at Regeringens tidligere målsætning om 50% genanvendelse af slam i år 2000 er opfyldt..

Konsekvenserne af indførelsen af krav til slammets indhold af visse organiske, kemiske stoffer i 1997 forventes at betyde, at der i en overgangsperiode skal ses på alternativer til udbringning på landbrugsjord.

Image70.gif (6577 bytes)

Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999.

D 7.1.2 Fremtidige initiativer

Kvaliteten af slammet og mulighederne for genanvendelse forventes på sigt at blive forbedret gennem den generelle udfasningspolitik for de miljøfremmede stoffer. Slammets indhold af disse stoffer forventes således nedbragt.

D 7.1.3 Regulering

Genanvendelsen af slam på landbrugsjord er underlagt Slambekendtgørelsen, samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri’s Bekendtgørelse om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald til jordbrugsformål. I Slambekendtgørelsen er fastlagt grænseværdier for en række tungmetaller og afskæringsværdier for de organiske, miljøfremmede stoffer NPE, DEHP, LAS og visse PAH’er. Afskæringsværdierne for de organiske stoffer trådte i kraft 1. juli 1997 og bliver tillige med grænseværdien for cadmium skærpet pr. 1. juli 2000.

D 7.1.4 Miljøvurdering

Der forventes på sigt en mindskelse af indholdet af miljøfremmede stoffer i slammet.

D 7.1.5 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder

Ingen.

D 7.1.6 Betydning for de kommunale myndigheder

Ingen.

 


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]