Udvikling af pakkeløsninger til etablering af faskiner ved hjælp af no-dig teknik
11. Fremtidige muligheder
Ud fra miljømæssige, ressourcemæssige og økonomiske betragtninger er der betydelige samfundsmæssige fordele ved at aflede tagvand til nedsivning lokalt fremfor til kommunens afløbssystem.
En lokal afledning af regnvandet indebærer en række fordele:
 | Afledning lokalt vil øge dannelsen af grundvand |
| Udgifter til kloakrenovering kan reduceres, idet der bliver bedre plads i ledningerne til at fore disse |
| Renseanlæggene fungerer bedre, når tilførselen af regnvand reduceres |
| Udledningerne fra overløbsbygværker til søer og vandløb reduceres |
| Energiforbrug til pumpning af spildevand reduceres |
For at disse fordele kan opnås i et fælleskloakeret område, er det nødvendigt, at tagvandet fra en meget stor del af bebyggelsen i området føres til nedsivning lokalt. Man kan ikke dimensionere et kloakanlæg ud fra nogle forventninger om, at grundejerne i området frivilligt afskærer deres tagvand fra det offentlige afløbssystem og fører dette til nedsivning på egen grund
Med den nugældende lovgivning er der intet incitament for den enkelte grundejer til at nedsive regnvandet på egen grund. De 12.000 kr., som lovgivningen giver kommunerne mulighed for at refundere til lodsejere, der afleder tagvandet til nedsivning i stedet for til kommunens afløbssystem, er i langt de fleste tilfælde ikke nok til at dække udgifterne. Det kan konstateres udfra de skitseprojekter, der er udført i forbindelse med nærværende projekt, der viser, at udgifterne i gennemsnit er ca. 24.000 kr.. Endvidere viser erfaringer fra Hillerød Kommune, at et tilbud til grundejere om 12.000 kr. i økonomisk kompensation for at føre tagvandet til nedsivning på egen grund, endnu ikke har ført til, at nogen har gjort det.
En kommune kan i dag ændre kloaksystemet i et område fra at være fællessystem til at være separatsystem og i den forbindelse tvinge grundejerne til at separere afløbet fra deres ejendom. I konsekvens heraf er det ulogisk, at en kommune ikke på samme måde kan tvinge grundejerne til at afskære og nedsive deres tagvand, idet en sådan løsning i en række tilfælde vil medføre større fordele end skift til separatsystem, der ikke entydigt er bedre end fællessystem.
Hvis man ikke ønsker at ændre lovgivningen, så kommunerne får mulighed for at gennemtvinge en afskæring, skal man finde økonomiske incitamenter, der er væsentlige nok, til at grundejerne gør det frivilligt. Nogle muligheder for dette er:
| Vandafledningsbidraget reduceres for de ejendomme, hvor tagvandet nedsives på egen grund. Reduktionen skal være så stor, at grundejeren har tjent sine omlægningsudgifter ind på 2 max. 3 år. Ordningen vil være forholdsvis enkel at administrere. |
| Der indføres afgift ("grøn afgift") på afledning af regnvand til offentlig kloak, og afgiften kan fx afhænge af antallet af m2 tagareal. Sådanne afgifter/skatter benyttes i dag blandt andet i Tyskland. Afgiften skal være betydelig, hvis den skal føre til markante resultater indenfor en kort årrække. Med mindre oplysningerne fra BBR anvendes, vil indførelsen af en sådan ordning kræve et ikke ringe administrativt arbejde til registrering af forholdene på de enkelte ejendomme. |
De to skitserede muligheder kan naturligvis kombineres, ligesom de kan suppleres med en eller anden form for tilskudsordning, som de kendes fra fx etablering af anlæg til udnyttelse af vedvarende energi.
Hvis frivillighedsprincippet skal opretholdes, vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre forsøg med forskellige kompensations-/afgiftsformer, så der kan opnås erfaringer med grundejernes reaktionsmønstre på området.