|
Kort, nivellering og arbejdsmiljø 2. Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold2.1 ArbejdsmiljølovenLovgrundlag Arbejdsmiljøet ved arbejde med brøndboring er specielt i forhold til meget andet arbejde. Dette afsnit om arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold ved arbejde med brøndboring og tilhørende arbejder er opbygget således, at både arbejdsgiveren, arbejdsledere og ansatte får et overblik over og indsigt i, hvorledes arbejdsmiljøet, herunder sikkerheden, kan sikres, således at der opnås et godt og sikkert arbejdsmiljø. I henhold til Arbejdsmiljøloven samt de tilhørende bekendtgørelser og vejledninger udarbejdet af Direktoratet for Arbejdstilsynet samt AT-meddelelse nr. 6.01.2 om pligter og ansvar efter miljøloven har alle involverede parter på arbejdspladsen et ansvar for, at arbejdet kan udføres sikkert og uden sundhedsrisiko. Formålet med lovgivningen er
I dette lovkompleks har parterne på arbejdsmarkedet fået nogle beføjelser og et ansvar. 2.1.1 Arbejdsgiverens ansvar og pligterVirksomhedsejerne/virksomhedslederne skal:
Med andre ord skal de sørge for, at de ansatte ikke kommer til skade eller pådrager sig en arbejdsbetinget lidelse. 2.1.2 Arbejdslederens ansvar og pligterPå samme måde som arbejdsgiveren har arbejdslederen en række ansvar og pligter. Arbejdslederen skal:
2.1.3 De ansattes pligter og ansvarDe ansatte har også pligter og ansvar. De skal:
2.1.4 De projekterendes pligter og ansvar I forbindelse med projektering af et bygge- eller anlægsarbejde skal de projekterende i projekteringen eller ved rådgivningen tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved
2.1.5 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet I forbindelse med etablering af en sikkerhedsorganisation, jf. AT-anvisning nr. 6.1.01 1989, skelnes der mellem arbejde på hjemmevirksomheden, udearbejde og bygge- og anlægsarbejder. Udearbejde/Hjemmevirksomhed Ved udearbejde såsom reparation- og vedligeholdelsesarbejder skal de udearbejdende medarbejdere medregnes i antal ansatte, når der skal etableres en sikkerhedsgruppe. Er virksomheden på 10 ansatte eller derover, skal der således vælges en sikkerhedsrepræsentant blandt de ansatte og oprettes en sikkerhedsorganisation på hjemmevirksomheden. Denne dækker således også de medarbejdere, der har udearbejde. Sikkerhedsgruppe Er der imidlertid på et enkelt arbejdssted med udearbejde beskæftiget 5 ansatte eller derover i en længere periode (mindst 14 dage), skal der tillige oprettes en sikkerhedsgruppe på arbejdsstedet. Flere arbejdsgivere Er der flere arbejdsgivere, der arbejder på samme arbejdssted, skal disse samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold. De ansatte skal tilsvarende følge de regler, der er aftalt. Bygge- og anlægsarbejde Når der er beskæftiget 5 eller flere medarbejdere ved et bygge- eller anlægsarbejde over 14 dages varighed, skal der oprettes en sikkerhedsgruppe. Dette gælder, selv om hjemmevirksomheden ingen sikkerhedsorganisation har. Hvis der er flere firmaer på samme arbejdsplads med tilsammen mere end 10 ansatte, er det bygherrens pligt at organisere arbejdet således, at de fornødne sikkerhedsforanstaltninger er til stede, og at de vedligeholdes, og at der føres tilsyn med samme. 2.1.6 SikkerhedsorganisationArbejdsgiveren skal opbygge sikkerhedsorganisationen i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant til at danne sikkerhedsgruppe sammen med arbejdslederen. Arbejdsgiveren skal lade sig repræsentere i sikkerhedsorganisationen og sikre, at samarbejdet kan etableres. 2.1.7 Ny lovgivning på områdetFra den 1. juli 1998 sænkes grænsen for, hvornår de ansatte på virksomhederne skal have en sikkerhedsrepræsentant, fra 10 til 5 medarbejdere, og fra januar 1999 er indført et nyt grundkursus af en uges varighed for alle nye medlemmer af sikkerhedsgruppen. 2.2 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold2.2.1 Plan for sikkerhed og sundhedForebyggelse Allerede når en ny arbejdsplads indrettes, skal der laves tiltag, der forebygger uheldige påvirkninger. Når arbejdet varer mere end 3 dage eller 6 manddage i alt, gælder Byggepladsbekendtgørelsens kapitel 9 om velfærdsfaciliteter. Dette gælder dog ikke, hvis de ansatte begynder og afslutter arbejdstiden et andet sted end på pladsen. Velfærdsfaciliteterne skal opfylde kravene i skurvognsbekendtgørelsen. Bygherren Hvis der er mere end 2 arbejdsgivere (firmaer) og samlet mere end 10 ansatte, skal der, inden pladsen etableres, udarbejdes en skriftlig plan for sikkerhed og sundhed. Det er bygherren, eller en af denne udpeget person, der skal sørge for, at denne plan bliver udarbejdet. Hvis pladsen er etableret i mere end 30 dage, og der beskæftiges mindst 20 personer samtidigt, eller hvis arbejdsmængden overstiger 500 manddage, skal pladsen anmeldes til den stedlige arbejdstilsynskreds, og der skal udarbejdes byggepladsplan. Hvis arbejdet indebærer særlige farer, skal der udarbejdes en plan for den periode, hvor dette arbejde foregår. 2.2.2 Liste over udvalgt særligt farligt arbejde
Planen for sikkerhed og sundhed skal beskrive de forhold ved et projekt, der kan være til fare for sikkerheden og sundheden, og hvilke forholdsregler der skal træffes. Planen skal løbende føres ajour, mens arbejdet foregår. På pladser, hvor der er flere arbejdsgivere, men under 10 ansatte, skal der indgås en mundtlig aftale om pladsens indretning. Hvor der kun er 1 arbejdsgiver, har denne ansvaret for, at planlægningen sker efter retningslinierne i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. 2.3 Sikkerhed på pladsen2.3.1 Arbejdspladsens indretningSkure Skure skal placeres med kortest mulig gangafstand til arbejdsstedet. Udstødningsgasser Benzin- og dieselmotorer skal placeres, så udstødningsgasserne ikke generer personer, eller gasserne skal fjernes via rør eller slanger. Materialer Materialer skal placeres på et plant underlag så tæt ved brugsstedet som muligt, så unødig manuel transport undgås. Det samme skal tekniske hjælpemidler, der skal anvendes til arbejdet. Velfærdsfaciliteter Der skal indrettes en plads til affald, hvor affaldet kan sorteres og bortskaffes efter de kommunale regler. Der skal indrettes bad og toilet, da arbejdet er meget tilsmudsende. Hvis arbejdet varer højst 2 uger, og der højst er 4 personer beskæftiget, kan der anvendes letvogne med afløbsfrit toilet. Der skal indrettes egnet spiseplads og omklædningsrum med mulighed for tørring af tøj. Vinterarbejde Ved arbejde om vinteren vil det være en fordel at afskærme arbejdsstedet mod vind. Adgangsveje Arbejdspladsen skal indrettes med adgangsveje, så personer kan færdes sikkert, og materialer kan transporteres betryggende med egnede tekniske hjælpemidler. 2.3.2 Grave/borearbejdeUndersøgelse af grund Grave-/borearbejde skal ledes og overvåges af en erfaren person, og hvis der graves uden afstivning, skal det udføres med anlæg, hvis dybden er over 1,7 m. Inden gravearbejdet begyndes, skal det undersøges, om der findes tekniske installationer, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Stærkstrømsreglementet kræver, at visse respektafstande til elledninger såvel i jord som i luft overholdes. Hjelme Der skal altid bæres hjelm, når der anvendes kraner, rendegravere og lignende maskiner. Dette gælder også ved anvendelse af boremaskiner. Belysning I vinterperioden skal der, hvis der arbejdes i døgnets mørke timer, indrettes belysningsanlæg, der belyser arbejdsstedet fra mindst 2 retninger. Anlægget skal opfylde Stærkstrømsreglementet, også selv om elforsyningen kommer fra motordrevet generator. Alt elværktøj skal kontrolleres mindst 2 gange om året. 2.4 Sikkerhed ved arbejdet2.4.1 Planlægning af arbejdetArbejdet skal planlægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder bl.a., at de nødvendige tekniske hjælpemidler skal være til stede på pladsen, når de skal anvendes, at de materialer, der skal anvendes, er vurderet sundhedsmæssigt, så eventuelle nødvendige personlige værnemidler er til stede, inden arbejdet påbegyndes, og at der er givet grundig instruktion om arbejdets udførelse. Planlægningen skal ske ud fra følgende forebyggelsesprincipper: 2.4.2 Generelle forebyggelsesprincipper
De ansatte (enten ved sikkerhedsorganisationen eller ved de direkte berørte) skal deltage i planlægningen. Rækværk Hvor der er fare for nedstyrtning i udgravninger, huller og lignende, skal der opsættes forsvarligt rækværk, så nedstyrtning hindres. Rækværket skal kunne holde til, at en person vælter ind i det. Afdækning Huller og lignende skal afdækkes, så ingen personer uforvarende snubler ved at træde ned deri. Arbejde i brønde For arbejde i brønde gælder særlige regler. Inden en person går ned i en brønd, skal det kontrolleres, at sider og lejdere er intakte. Brønden skal udluftes effektivt. Det skal kontrolleres, at luften i brønden er ren og indeholder tilstrækkelig ilt. Der skal altid være en vagtmand til stede, der er i kontakt med den, der er nede i brønden, og som hurtigt kan redde personen op fra brønden. Der skal altid anvendes løftesele. Orden og ryddelighed Der skal altid være god orden på pladsen, sådan at det er muligt at færdes sikkert. Der bør foreligge en instruks om, at alle fjerner eget affald og rydder op efter sig og reetablerer stedet, hvor man har arbejdet. Svejsning i jern og plast Under svejsning udvikles der forskellige gasser, som kan være skadelige for helbredet. Uanset om der svejses i det fri eller indendørs, skal gasserne fjernes med et egnet udsugningsanlæg. Ved svejsning i beholdere gælder særlige regler. Arbejde med sprængstoffer Skal der udføres sprængningsarbejde skal der udpeges en sprængningsleder, der skal kunne dokumentere en viden om sprængning svarende til niveauet for at erhverve sprængningscertifikat. Sprængning skal udføres efter Dansk Sprængteknisk Forenings anvisning nr. 3 Sikkerhedsanvisning nr. 3. 2.5 Maskiner i arbejdet2.5.1 MaskinsikkerhedMaskindirektivet/CE-mærkning Nye maskiner skal opfylde Maskindirektivet og skal være CE-mærkede, mens ældre maskiner fra før 01.01.95 skal opfylde AT-anvisning 2.2.0.1. For nye borerigge monteret på et køretøj (lastvogn) gælder, at boreriggen skal være CE-mærket, mens køretøjet ikke er omfattet af reglerne. Nye selvkørende borerigge skal være CE-mærkede. Alt nyt grej, der fungerer ved andet end menneskelig energi, skal være CE-mærket. CE-mærkningen er fabrikantens/leverandørens erklæring om, at maskinen er sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig. Brugsanvisning Der skal altid medleveres en brugsanvisning på dansk. 2.6 Påvirkninger i arbejdet2.6.1 Stoffer og materialerVed stoffer og materialer forstås i forbindelse med arbejde de produkter, der anvendes i forbindelse med arbejdet, det være sig på fast-, flydende- eller gasform. Der gælder særlige regler for omgangen med visse af disse stoffer og materialer, da de kan forringe sikkerheden og sundheden for de personer, som anvender dem. Disse stoffer og materialer siges at være omfattet af farlighedsbegrebet og betegnes ind i mellem som kemikalier eller kemiske produkter. Farlighedsbegrebet Farlighedsbegrebet omfatter ifølge Arbejdstilsynet stoffer og materialer som
Mærkning af stoffer og materialer For at øge sikkerheden ved omgang med farlige stoffer og materialer skal disse være mærket i henhold til Miljøministeriets regler. Mærkningen skal fremgå af etiketten, som ud over produktnavn samt leverandørens navn, adresse og tlf. nummer skal indeholde faresymbol, risiko- og sikkerhedssætninger og kodenummer. Faresymboler Faresymbolerne, der er gengivet i Figur 34, er sort tekst på orange baggrund. Faresymbolerne beskriver produktets giftighed (meget giftigt, giftigt og sundhedsskadeligt), ætsende virkning (ætsende og lokalirriterende), brandfarlige egenskaber (yderst brandfarlig, meget brandfarlig og) samt eksplosive egenskaber (eksplosivt). Risikosætninger, også kaldet R-sætninger, uddyber de risici, der er forbundet med produktet. Sikkerhedssætninger, også kaldet S-sætninger, beskriver kort, hvordan man beskytter sig mod produktets farer, samt hvilke forholdsregler der skal træffes, hvis uheldet er ude. Kodenummer er en mærkning, der primært anvendes til malinger, rustbeskyttelse og fuge-/limmasser, som beskriver farerne i talkoder. 2.6.2 BrugsanvisningerLeverandører af stoffer og materialer, som er omfattet af farlighedsbegrebet, er forpligtet til ud over tekniske informationer at levere en leverandørbrugsanvisning, også kaldet et sikkerhedsdatablad. Leverandørbrugsanvisningen indeholder bl.a. oplysninger om sundhedsfarerne, korrekt sikkerhedsmæssig brug, førstehjælp, affaldshåndtering og myndighedskrav til arbejde med stoffet eller materialet. Arbejdspladsbrugsanvisning Da leverandørens brugsanvisning indeholder generelle forholdsregler, fordi han skal tage højde for alle forhold, hvorunder produktet kan anvendes, skal arbejdsgiveren udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning, som beskriver, hvilke forholdsregler der eksakt skal anvendes i den enkelte brøndborervirksomhed. Brugsanvisningen kan alternativt udformes som et tillæg til eller som indføjelser i leverandørens brugsanvisning. Dampe og gasser I forbindelse med arbejde kan en del stoffer og materialer fordampe og danne dampe og gasser i luften, som kan påvirke den person, som udfører arbejdet. Dannelsen af dampe øges med temperaturen og i nogle tilfælde, hvis stoffet blandes med andre produkter. Nogle stoffer og materialer, fx klorprodukter, afgiver ætsende eller irriterende dampe. Afgivelsen af klordampe vil desuden stige kraftigt, hvis klorprodukter blandes med syrer. Ved svejsning af plastrør kan der desuden opstå irriterende dampe. Organiske opløsningsmidler Et specielt kapitel inden for dampene er de organiske opløsningsmidler, som primært findes i rense- og affedtningsvæsker, lime og malinger/rustbeskyttelse. Fælles for opløsningsmidlerne er, at de virker affedtende på huden, samt at de ved indånding kan give symptomer som beruselse, kvalme og synsforstyrrelser. I høje koncentrationer kan de føre til bevidstløshed. Gentagen eller langvarig udsættelse for opløsningsmidler kan selv ved små koncentrationer give skader på centralnervesystemet. Fælles for dampene er, at det ikke altid er nok, at de anvendes udendørs, da der fortsat kan opstå sundhedsskadelige påvirkninger, som kræver brug af maske. Udstødningsgasser Udstødningsgasser kan også skabe problemer ved brøndboringer. Udstødningsgasserne indeholder bl.a. kuldioxid, nitrøse gasser og sod, som kan gå ind og påvirke åndedrættet. Udstødningsgasserne har den uheldige effekt, at tiden fra de første symptomer til bevidstløshed ikke er ret lang. Det er derfor vigtigt, at udstødningen på borevogne og eventuelle hjælpemotorer er placeret således, at udstødningsgasserne ikke blæses direkte ind i det område, hvor arbejdet foregår. Dette kan evt. gøres, ved at føre udstødningen bort via slanger eller op over bilen. Man skal desuden være opmærksom på vindretningen. Forurenet jord Arbejde i forurenet jord omfatter ud over arbejde på lossepladser også arbejde på områder, hvor der kan være sket en forurening af jorden med de produkter, der har været anvendt. Forureningerne kan være mangeartede, men nogle typiske forureninger kan være olie/benzin, opløsningsmidler og tungmetaller. Ved arbejde på såvel lossepladser som forurenede grunde er det vigtigt at planlægge arbejdet godt, således at man, inden arbejdet igangsættes, har overblik over, hvilke farer der er forbundet med arbejdet. Ud over eventuelle personlige værnemidler er hygiejne vigtig, hvorfor det kan være nødvendigt at etablere særlige omklædnings og vaskefaciliteter på selve området for at hindre en spredning af forureningen. Ved arbejdet er det desuden vigtigt, at der skelnes mellem det tøj, der anvendes ved selve arbejdet, og det tøj, der anvendes uden for området og under pauser.
Figur 34 Støv og aerosoler Støv Støv består af luftbårne faste partikler, som kan have forskellige effekter afhængigt af, hvilke stoffer de stammer fra. I forbindelse med brøndboring skal man specielt være opmærksom på kvartsstøv, som findes i sand, ler og forskellige bjergarter. Kvartsstøv Kvartsstøv kan ved gentagne udsættelser give lungesygdommen silikose, også kaldet stenlunge. Da man aldrig på forhånd kan sige, hvor store mængder kvarts der vil udvikles ved et givent borearbejde, er det vigtigt at anvende masker med støvfiltre under støvende arbejde. Aerosoler Aerosoler er væskedråber i luften, som kan opstå ved anvendelse af spray/sprøjte, eller hvis der sker en ophvirvling af fx boremudder i luften. Biologiske påvirkninger Biologiske påvirkninger og arbejde i forurenet jord Biologiske påvirkninger dækker over udsættelse for bakterier, vira, svampe eller alger og deres affalds-/giftstoffer. Biologiske påvirkninger af brøndborere vil typisk opstå i forbindelse med arbejde på lossepladser, hvor der finder en forrådnelsesproces sted. Symptomerne ved biologiske påvirkninger vil typisk være kvalme, svimmelhed og diarré, evt. kombineret med opkastninger og åndedrætsbesvær. Desuden indebærer arbejde på lossepladser også en eksplosionsfare. Støj Høreskader Kraftig støj kan skade hørelsen og give permanente høreskader. Derfor er det vigtigt ikke at udsætte sig selv for unødig støj fra maskiner, værktøjer eller lignende. Forsøg at reducere støjen, hvor den opstår. Det kan ske ved for eksempel at anvende maskiner, værktøjer og processer, der støjer mindst muligt, eller ved at slukke for støjende udstyr, der ikke anvendes. Grænseværdi Risikoen for at pådrage sig en høreskade stiger med styrken på støjen og med den tid, man udsættes for støj. Arbejdstilsynets støjgrænse er 85 dB(A) som et gennemsnit over en hel arbejdsdag. Høreværn Der skal være høreværn til rådighed, når støjen overskrider 80 dB(A), og når støjen overskrider 85 dB(A), skal det under alle omstændigheder benyttes. Tager man høreværnet af, vil virkningen reduceres markant, også selv om det er i meget korte perioder. Vær opmærksom på, at korte støjimpulser fra fx et hammerslag er så kraftige, at høreværn er nødvendigt. Leverandører af nye maskiner skal oplyse om støjen ved maskinens operatørplads, når den overskrider 70 dB(A). Støjer maskinen mere end 85 dB(A), skal der gives mere detaljerede oplysninger om lydeffektniveau. Vibrationer Symptomerne ved skadelige hånd-arm vibrationer er i første omgang snurrende eller følelsesløse fingre. Dette bør medføre en vurdering af arbejdet med det vibrerende værktøj. Overhøres faresignalerne, og fortsætter arbejdet som hidtil, risikerer man at få hvide fingre, der er en tilstand af hvide og kolde følelsesløse fingre. Symptomerne vil i starten især komme, når man griber om en kold genstand, for eksempel et koldt bilrat. Skaderne kan senere udvikle sig til permanent følelsesløse fingre og som skader i albue og skulderled. Arbejdstilsynet siger som udgangspunkt, at vibrationsbelastningen bør nedsættes til under 3 m/s2, hvilket svarer til 130 dB(HA). Vibrationsbelastningen bør blive endnu lavere. Er dette ikke muligt, skal udsættelsestiden nedsættes drastisk. Et vibrationsniveau på 120 dB(HA) vil normalt ikke være forbundet med risiko for skader, med mindre de anbefalede udsættelsestider overskrides. Den maksimale udsættelsestid bør være mellem ½ og 4 timer over en arbejdsdag, afhængig af vibrationsniveau, vejrforhold og arbejdsstillinger. Ved nyanskaffelse af maskiner, skal leverandøren oplyse om maskiners håndarm vibrationsniveau, når 2,5 m/s2, svarende til 128 dB(HA), er overskredet. Det samme gælder for helkropsvibrationer på mere end 0,5 m/s2, svarende til 123 dB. 2.7 Ergonomiske påvirkninger2.7.1 Manuelt arbejdeVed manuelt arbejde forstås løft, bæring, træk og skub. Tunge løft Tunge løft i akavede arbejdsstillinger og bæring af tunge byrder indebærer en risiko for belastningsskader på kroppens sener, led og muskler. Et typisk belastningssymptom er træthed og smerter i ryggens muskler, som tegn på at ryggen er overbelastet. Symptomet kan udvikle sig til mere alvorlige tilfælde, hvor der kan opstå skader i ryggens led, oftest i lænderyggen. Smerterne kan være forbigående, eller i alvorlige tilfælde blive kroniske, eller medføre længere tids sygemelding. Også kroppens øvrige muskler og led, samt hjerte- og karsystemet kan lide overlast, hvis der løftes for tungt, forkert eller for meget i løbet af en arbejdsdag. Maks. løft 50 kg For at undgå belastningsskaderne skal den byrde eller genstand, der skal løftes, vurderes, inden man tager fat. Som udgangspunkt må man i henhold til den danske arbejdsmiljølov ikke løfte genstande, der vejer over 50 kilo ved et enkelt løft. Hvis byrden, der skal flyttes, er uhåndterlig, eller hvis forholdene, der løftes under i øvrigt, ikke er optimale, skal vægten være lavere end 50 kg. Gående arbejde og løft Hvis man går med en byrde, nedsættes vægtgrænserne for, hvor meget der må flyttes, til maksimalt 20 kilo. Transportvejen må maksimalt være 20 meter. Maks. 10 tons pr. dag Den samlede mængde, der håndteres, må ikke overstige 10 tons over en arbejdsdag. Dette forudsætter, at alle løft foregår under optimale forhold, hvilket sjældent kan lade sig gøre. Derfor skal den samlede mængde næsten altid være mindre end de 10 tons. Vægtgrænserne for, hvor meget der må løftes, nedsættes yderligere, hvis byrden eller en del af den løftes med armene ud fra kroppen, idet ryggens muskler, sener og led udsættes for en større påvirkning ved et sådant løft. Kranløft Løftet kan sammenlignes med et kranløft yderst i kranens arm. Ved et sådant løft skal vægten på byrden reduceres væsentligt, for at kranens modvægte fortsat kan hindre, at den tipper forover og ødelægges. Ryggens modvægte er i modsætning til kranens cementblokke fleksible muskler, der ændrer sig i forhold til de genstande, der løftes. Den ekstra muskelanstrengelse kan, som nævnt, belaste ryg og krop unødigt. Arbejdsstilling Af hensyn til ryggen bør man forsøge at tilrettelægge arbejdet, så løft af genstande, der ligger under midtlårshøjde og over albuehøjde, minimeres. Ved løft under midtlårshøjde bør man undgå foroverbøjninger af ryggen og i stedet bruge benene til at løfte med. Gå tæt til byrden, bøj i knæene, ret ryggen, pres bækkenet bagud og få et sikkert greb med begge hænder, inden byrden løftes. Nøglebegreb Inden man begynder at løfte, er det vigtig at vurdere følgende:
En del unødige løft kan undgås ved god planlægning. Det er eksempelvis hensigtsmæssigt at pakke bilen, således at de materialer, der skal bruges først, ligger yderst, så gentagne løft undgås. Ligeledes er det ved frasætning af genstande hensigtsmæssigt at sætte dem i en højde, så bøj i ryg og knæ undgås, næste gang de skal flyttes. 2.7.2 ArbejdsstillingerYdre rammer Det er som oftest de ydre rammer, der bestemmer arbejdsstillingerne. Det er derfor af stor betydning, at der ikke arbejdes under forhold, der medfører, at der arbejdes i de samme fastlåste arbejdsstillinger over en arbejdsdag. Arbejdet bør derfor tilrettelægges således, at det kan udføres i varierende arbejdsstillinger. Det hindrer en ensidig belastning af kroppens led, muskler, sener og kredsløb. Det er vigtigt, at arbejdspladsen indrettes, så der kan arbejdes i gode arbejdsstillinger. Gode arbejdsstillinger/Balance Gode arbejdsstillinger opnås bedst, når kroppen er i balance. Dvs. at fx stående og gående arbejde på trapper eller stiger, på fedtet, glat eller skævt underlag kan bringe medarbejderne ud af balance og medføre en dårlig arbejdsstilling. Dermed belastes kroppen skævt, og der opstår risiko for arbejdsskader og arbejdsulykker. Når en arbejdsopgave skal udføres, bruger man øjnene til at sikre en korrekt udførelse af arbejdet. Derfor bliver arbejdsstillinger dårlige, hvis synsforholdene ved den opgave, der skal løses, ikke er optimale. Synsforhold Det kan fx skyldes, at der er for ringe lys på arbejdspladsen, eller at det emne, der skal bearbejdes, sidder for lavt eller for højt, så man er nødt til at arbejde knæsiddende eller med armene over skuldrene. Sådanne situationer kan være svære at undgå, men man kan i disse situationer nedsætte belastningen af kroppen ved at anvende forskellige personlige værnemidler, eller anvende værktøjer, der giver bedre arbejdsstillinger. Stående arbejde Det vil som oftest være hensigtsmæssigt at udføre arbejde, der kræver mange kræfter, stående. Ved stående arbejde er det muligt at præstere en større kraftanstrengelse, end hvis man fx sidder eller ligger ned. Arbejde tæt på kroppen For at skåne ryggen bør arbejdet udføres så tæt ved kroppen, som det er muligt. Ved arbejde med armene ud fra kroppen belastes kroppen og i særdeleshed ryggen unødigt. Ligeledes er arbejde, hvor man vrider i ryggen, belastende. Fælles for de dårlige arbejdsstillinger er, at man mister den fulde kontrol over situationen, hvorved der opstår risiko for arbejdsskader og arbejdsulykker af forskellig art. Endvidere kan dårlige arbejdsstillinger medføre, at kvaliteten af arbejde bliver dårligere, end det ville have været tilfældet ved gode arbejdsstillinger, hvor det er let at overskue arbejdsopgaven. Nøglebegreber Det gode arbejde i relation til arbejdsstillinger og -bevægelser er kendetegnet ved:
2.8 Personlige værnemidlerFælles for alle personlige værnemidler er, at der skal forefindes en brugsanvisning, der bl.a. skal indeholde oplysninger om korrekt brug, vedligeholdelse, modstandsdygtighed og holdbarhed. Alle personlige værnemidler skal være udstyret med CE-mærke, med mindre andet accepteres af Arbejdstilsynet. Hjelme Hjelme skal anvendes, når der er risiko for, at genstande styrter ned eller slynges ud, og når der er risiko for at støde ind i udragende ting eller svingende byrder. For brøndborere vil det typisk være nødvendigt med hjelm ved arbejde ifm. kraner eller andet løftegrej, hvor der løftes over hovedhøjde, samt ved arbejde på byggepladser eller andre arbejdspladser, hvor der er hjelmpåbud i området. Ved valg af hjelm til brøndborerarbejde skal man sikre sig, at hjelmen kan tilpasses den enkelte, og at den beskytter mod såvel nedstyrtende genstande og mod klemning. Til dette formål vælges type B. Tilbehør Der findes forskelligt tilbehør til hjelme såsom hageremme, visir og høreværn. Ved arbejde om vinteren kan der anvendes specielle hjelmhuer, eller hjelmen kan forsynes med isolerende overtræk. Hjelme må ikke males eller sprøjtes med antiinsektspray, da opløsningsmidlerne kan svække hjelmen. Hjelme, der har været udsat for kraftige slag eller klemning, skal skiftes, da materialet kan beskadiges. Derudover er det vigtigt at følge leverandørens anvisninger mht. holdbarhed. Høreværn Der findes forskellige former for høreværn. Ørekopper, som bæres i en bøjle over hovedet eller fastgjort på hjelm beregnet dertil. Engangsørepropper af kunststof, som formes mellem fingrene og sættes i øregangen. Specielt støbte ørepropper, som kan rengøres og bruges igen. Fælles for alle typer er, at de dæmper forskelligt ved forskellige frekvenser, - dårligst ved de lave frekvenser. Høreværnet skal vælges efter støjens sammensætning (høje eller dybe toner) og være af en type, der generer mindst muligt, så det altid bruges, når det er nødvendigt. Øjenværn Øjenværn skal anvendes, når der er risiko for flyvende partikler, sprøjt eller udsættelse for ætsende gasser. Øjenværnet kan være udformet som briller eller som skærme. Ved briller skal man sikre sig, at de giver beskyttelse fra siden, og at de er store nok til at kunne passe udenpå almindelige briller. Skærmene kan være monteret på hjelmen. Åndedrætsværn Ved arbejde, hvor der er risiko for udsættelse for dampe, støv og aerosoler, kan det være nødvendigt at anvende åndedrætsværn, men det er vigtigt at anvende den rigtig type, og at pasformen er god. Det er vigtigt, at åndedrætsværnet tilpasses godt, da selv en lille utæthed vil nedsætte dets beskyttelsesevne kraftigt. Filtrerende Åndedrætsværnene kan være filtrerende med eller uden motor samt friskluftforsynet. Filtrerende masker, hvor man selv trækker vejret gennem filtrene, må kun anvendes i sammenlagt 3 timer pr. dag. Skal der anvendes åndedrætsværn i længere tid, skal dette være forsynet med en motor (turboenhed) eller være friskluftforsynet (dvs. at luften leveres enten via flasker eller fra en kompressor, som tager luften ind uden for det forurenede område). Friskluftforsynet åndedrætsværn er det eneste, der må anvendes i iltfattige områder. Partikelfiltre Valget af filtre er vigtigt, da filtrene kun beskytter over for visse stoffer. Udskiftelige filtre er klassificeret efter, hvor godt de filtrerer. Partikelfiltre er mærket P1, P2 eller P3, hvor P3 filtrerer bedst. Filtrene er desuden mærket med S eller SL, hvor S betyder, at det kun kan bruges mod støvpartikler, men ikke mod aerosoler. SL betyder, at filtret kan beskytte mod aerosoler. Engangsmasker er mærket på samme måde dog med betegnelsen FF foran P. Ved støvende arbejde skal der anvendes partikelfiltre, og til brøndborerarbejde vil der typisk skulle anvendes minimum FFP2S, med mindre der skal beskyttes mod mikroorganismer (lossepladser), hvor der skal anvendes minimum FFP3S. Når der er aerosoler (væskepartikler) i luften, skal man sikre sig, at filtret er mærket FFP3SL. Gasfiltre Dampe og gasser er et helt kapitel for sig. Der findes mange typer og kombinationer, og det er derfor en god idé at orientere maskeleverandøren om, hvilke stoffer der arbejdes med, således at han kan hjælpe med at finde de rigtige filtre. Holdbarheden af gasfiltrene kan forlænges, hvis de beskyttes med et partikelfilter udenpå gasfiltret. Åndedrætsværnet kan være udformet som en engangsmaske, halvmaske, helmaske eller hætte. Engangsmasker Engangsmasken har filtermaterialet indbygget i masken, og den kan primært anvendes til støv, men der findes i dag også typer, der beskytter mod nogle dampe. Engangsmasker har den ulempe, at de kan være svære at tilpasse ordentligt, og at de let presses ud af facon. Halv- og helmasker Halv- og helmasker er typisk lavet i et gummimateriale og anvendes med et eller to filtre, med motor eller som friskluftforsynet. Maskerne er forholdsvis nemme at tilpasse, og der kan skiftes filtre afhængigt af forureningen. Ulempen er, at maskerne kan være tunge. Hætter anvendes til motor og friskluftforsynet åndedrætsværn, og de kan være monteret på en hovedbøjle eller på en hjelm. Handsker Handsker kan groft deles op i tre grupper: arbejdshandsker, vibrationshandsker og kemikaliebeskyttelseshandsker. Arbejdshandsker Arbejdshandsker skal beskytte hænderne mod fysisk slitage, kulde og varme, men er ikke særligt velegnede til beskyttelse mod vand og kemikalier. Vibrationshandsker Vibrationshandsker kan medvirke til at modvirke de skader, der kan opstå ved arbejde med vibrerende værktøj. Kemikaliebeskyttelseshandsker Kemikaliebeskyttelseshandsker skal beskytte mod udsættelse for kemikalier. Beskyttelseshandsker består typisk af et gummi- eller plastmateriale. At en beskyttelseshandske holder ét stof ude, er ikke ensbetydende med, at andre stoffer holdes ude. Spørg derfor leverandøren, hvis der er tvivl om, hvilke stoffer handsken beskytter imod og hvor længe, da ethvert stof trænger igennem en handske - det er bare et spørgsmål om tid. I dag findes der handsketyper, der kombinerer arbejdshandskens og beskyttelseshandskens egenskaber. Faldsikring Der skal anvendes faldsikring, når der er fare for nedstyrtning. Ved brug af faldsikring er det vigtigt, at
Har udstyret defekter, eller har det været udsat for kraftige belastninger, skal det repareres eller kasseres. Hudbeskyttelse Ved arbejde, hvor der er en mekanisk eller kemisk påvirkning af huden, eller hvor der arbejdes i varme eller kulde, er det vigtigt at beskytte hænderne godt. Håndvask Ved håndvask er det bedst at anvende en så mild sæbe som muligt og sørge for at tørre hænderne godt. Det er desuden en god idé at smøre hænder ind efter håndvask, samt før og efter arbejdet. Cremer Jo større slitage der er på huden, desto federe creme har den behov for. Ved valg af sæbe og creme skal man være opmærksom på, at farve og parfume kun er fyldstoffer, der ikke øger effekten. Med andre ord, skal de helst undgås. Værnefodtøj Værnefodtøj skal bruges, hvis arbejdet ikke kan udføres forsvarligt ved brug af almindeligt fodtøj. Værnefodtøjet kan være sko, træsko, støvletter eller gummistøvler. Værnefodtøjet skal være med tåhætte og eventuel værnesål og skal støtte og beskytte anklen. Tåhætte Tåhætten skal forhindre afklemning og fodskader fra faldende tunge genstande. Værnesål Værnesålen bruges, hvor der er risiko for at træde på spidse eller skarpe genstande, som kan gå op i foden gennem en almindelig sål. Værnefodtøjet skal passe til det arbejde, der skal udføres, og til den person, der skal bruge det. Fodtøjet bør derfor sidde godt fast på foden, have god pasform og have en bøjelig, skridsikker og stødabsorberende sål. 2.9 Arbejdspladsvurdering, APVFolketinget vedtog den 30. maj 1997 en ændring af Arbejdsmiljøloven. Et centralt element i denne ændring er, at alle virksomheder med 5 eller flere medarbejdere inden udgangen af 1998 skal have udarbejdet en skriftlig ArbejdsPladsVurdering (APV). Virksomheder med mindre end 5 ansatte får lidt længere tid til at udarbejde en APV, idet denne først skal foreligge med udgangen af år 2000. Ved en APV forstås, at virksomhederne skal kortlægge/gennemgå deres arbejdsmiljø, prioritere hvilke arbejdsmiljøproblemer man skal/vil arbejde med at forbedre, udarbejde handleplaner, kontrollere udførte forbedringer og evt. justere løsningerne. APV'en skal revideres ca. hvert 3. år. Udarbejdelse af APV'en skal ske i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. 2.9.1 Identificering og kortlægning af påvirkninger og farerRegistrering/Vurdering/Prioritering/Handling Der foretages en systematisk gennemgang og undersøgelse af alle former for arbejde, arbejdsprocesser og -metoder, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer mv. for at få overblik over de mulige påvirkninger og farer i virksomheden. Typiske påvirkninger og farer relaterer sig især til: Fysiske forhold Arbejdslokalet og arbejdspladsens omgivelser, støj, vibrationer, belysning, mv. Ergonomiske forhold Tungt arbejde, ensidigt gentaget arbejde, arbejdsstillinger mv. Psykiske forhold Arbejdstid, tidspres, ensformighed, selvbestemmelse/indflydelse, alenearbejde, mv. Kemiske forhold Stoffer og materialer eller arbejdsprocesser mv. der udvikler andre stoffer og materialer mv. Biologiske forhold Biologisk aktivitet, fx bakterier, virus, svampe, parasitter mv. Ulykkesfarer Arbejdsmaskiner, håndværktøjer, andre tekniske hjælpemidler, færden, håndtering, brand, eksplosioner mv. 2.10 LitteraturLov om arbejdsmiljø. Lov nr. 681 af 23. december 1975 AT-anvisning 6.01.2 Lov nr. 681 af 23. december 1975 §§ 5 og 6 Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder efter lov om arbejdsmiljø 1) (Byggepladsbekendtgørelsen) Arbejdsmin. bek. nr. 1017 af 15. december 1993 Bekendtgørelse om indretning af skurvogne og lignende. Arbejdstilsyn. bek. nr. 775 af 17. september 1992 Bilag 1 til 2.1 Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsmin. bek. nr. 867 af 13. oktober 1994 Bekendtgørelse om administration mv. af stærkstrømsloven. Boligmin. bek. nr. 177 af 20. marts 1995 og Bekendtgørelse om sikkerheds- og kontrolbestemmelser for elektrisk materiel. Min. f. off. arb. bek. nr. 18 af 19. januar 1978 Bilag 3 til 2.4 Sikkerhedsanvisning ved sprængningsarbejder. Anvisning nr. 3, Dansk Sprængteknisk Forening, oktober 1996 Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Arbejdstilsynets bek. nr. 561 af 24. juni 1994 Bekendtgørelse om støjgrænser på arbejdspladsen. Arbejdstilsynets bek. nr. 801 af 4. oktober 1993 Vejledning om hånd-arm vibrationer. AT-meddelelse Nr. 4.06.2/Januar 1985 Manuel håndtering. AT-meddelelse Nr. 4.05.1/Januar 1994 Ryg-, nakke- og skulderbesvær. AT-meddelelse Nr. 4.10.3/December 1986 Vurdering af løft. AT-meddelelse Nr. 4.05.2/Oktober 1994 Vejledning om høreværn. AT-meddelelse Nr. 4.09.5/Oktober 1985 2.10.1 Generel læsningHåndbog for sikkerhedsgruppen, Bygge- og anlæg. 5. udgave 1994. Udgivet af Arbejdsmiljøfondet. Bogen er en god opslagsbog og vil blive opdateret senere.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
