|
Indikatorrapport 8. Danmarks internationale indsatsMål Danmarks vision for en regional og global bæredygtig udvikling er et Europa og en verden med økonomisk fremgang, større velfærd og øget miljøbeskyttelse. Det omfatter et verdensmarked med fri handel baseret på høje miljø- og sociale standarder, og det omfatter respekt for menneskerettigheder, demokratisering, åbenhed og ansvarlighed i forvaltninger. Både gennem den danske udenrigspolitik og miljøpolitik vil der blive arbejdet aktivt for at fremme den internationale indsats. Den danske internationale bistand ligger klart over FN's målsætning på 0,7 procent af BNI. Danmark lægger vægt på sikring af sammenhængen mellem udviklings-, miljøog handelspolitik. Danmark ønsker en stærk global struktur til fremme af alle elementer i en global bæredygtig udvikling herunder en struktur til fremme af internationalt miljøsamarbejde og miljøregulering. Danmark vil arbejde for en global aftale for bæredygtig udvikling og et globalt partnerskab. Sammenfatning af udviklingstræk Danmark lever med sin omfattende internationale indsats op til de nationale visioner om at bidrage til fattigdomsbekæmpelse i verden. De danske målsætninger for at fremme global, bæredygtig udvikling er tæt forbundne med de internationale udviklingsmål i FN og understøtter disse. Danmark har i årene 1999-2001 haft en international bistandsprocent, der konstant har ligget omkring 1% af BNI, og dermed langt over FN's målsætning om 0,7% af BNI. Miljøbistanden i 2001 udgjorde ca. 0,09% af BNI og har vist en stigning i årene 1999-2001. Et lille flertal af Danmarks programlande (ulandsbistand, miljøstøtte til ulande og østlande) har fulgt opfordringen fra FN's konference om miljø og udvikling (UNCED) i 1992 om at udarbejde nationale strategier for bæredygtig udvikling. Perspektiver for udvikling af indikatorer For så vidt angår den danske bistand til øst- og udviklingslandene arbejdes der på at videreudvikle et indikatorsystem for bistandens resultater. Systemet vil blive baseret på indikatorer, som modtagerlandene selv har en interesse i at måle og udvælges i tæt samarbejde med partnerlandet. Ejerskabet til data vil ligge i det enkelte modtagerland. Der gøres en stor indsats for at udvikle indikatorer på både nationalt og internationalt plan, som kan sikre en høj kvalitet og sammenlignelighed i data mellem lande og som der kan opnås international enighed om. Arbejdet i OECD med at fastlægge indikatorer, der kan lægges til grund for de årlige økonomiske reviews, forventes i en pilotfase at være færdigt tidsnok til at kunne yde et bidrag til Johannesburg topmødet om bæredygtig udvikling i august/september 2002.
Indikator 8.1: Kilde: Udenrigsministeriet og Miljøstyrelsen Indikatoren belyser Danmarks internationale indsats. Figuren viser en opgørelse af bistandsområdet efter de opgørelsesregler, der anvendes af OECDs udviklingskomite (DAC). Figuren viser også den relative andel, der anvendes til miljøbistand (som procent af BNI) og den øvrige udviklingsbistand (totalbistanden ekskl. Miljøbistand) som procent af BNI. Miljøbistand kan finansieres over både ulandsrammen, af hvilken ca. 15% skønnes at have miljøforbedringer som væsentlig forudsætning og MIFRESTA rammen. Danmark har i årene 1999-2001 haft en international bistandsprocent, der konstant har ligget omkring 1% af BNI, og dermed langt over FN's målsætning om 0,7% af BNI. Miljøbistanden i 2001 udgjorde ca. 0,09% af BNI og har vist en stigning i årene 1999-2001. Danmark lever med sin omfattende internationale indsats op til de nationale visioner om at bidrage til fattigdomsbekæmpelse i verden. De danske målsætninger for at fremme global, bæredygtig udvikling er tæt forbundne med de internationale udviklingsmål i FN og understøtter disse.
Indikator 8.2: Kilde: Udenrigsministeriet Indikatoren viser antallet af Danmarks programlande (ulandsbistand, miljøstøtte til ulande og østlande), som har fulgt opfordringen fra FN's konference om miljø og udvikling (UNCED) i 1992 om at udarbejde nationale strategier for bæredygtig udvikling. Den særlige samling af FN's generalforsamling i 1997, om opfølgning af UNCED (Rio+5) satte 2002 som mål for udarbejdelse af strategierne. I OECD er målet, at gennemførelsen af strategierne skal være startet i 2005. Indikatoren viser, at østlandene er væsentligt længere fremme med udarbejdelse af strategierne end ulandene. Det skyldes utvivlsomt, at østlandene har væsentligt flere ressourcer til rådighed. Danmark støtter direkte udarbejdelsen af strategierne i Uganda og Vietnam. Strategiernes værdi som redskab for gennemførelse af bæredygtig udvikling vil i høj grad afhænge af den vægt, som de vil blive tillagt på Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 og af de beslutninger, som Topmødet tager om det videre arbejde med bæredygtig udvikling. For ulandenes vedkommende er det af største betydning, at strategierne indarbejdes i de nationale strategier for fattigdomsbekæmpelse (PRSP). Danmark støtter dette arbejde i de danske programsamarbejdslande.
Indikator 8.3: Kilde: 2002 World Development Indicators, the World Bank FN's medlemsstater tilsluttede sig med Millennium Deklarationen i 2000 en række internationale udviklingsmål herunder mål for bæredygtig udvikling. De danske målsætninger for at fremme global bæredygtig udvikling er tæt forbundet med de internationale udviklingsmål i FN og understøtter disse. FN, OECD og Verdensbanken har i fællesskab opstillet indikatorer, hvoraf indikator 8.3 vises som baggrundsindikator for mål for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. Indikatoren for absolut fattigdom viser andelen af mennesker, der lever under 1 USD om dagen. I FN-regi er der vedtaget en målsætning om, at halvere andelen af fattige, der lever i absolut fattigdom dvs. for under 1 USD om dagen i løbet af perioden 1990 til 2015. Tidsserien påbegyndes derfor i 1990. Der har været et fald i den relative andel af absolut fattige på verdensplan fra 29% i 1990 til 23% i 1999. Udviklingen gennem 1990'erne er således gået i den rigtige retning. Store udsving mellem regioner, lande og internt i lande afspejles imidlertid ikke i indikatoren. Størstedelen af fremgangen gennem 1990'erne skyldes en øget vækst i en række asiatiske lande, hvor antallet af fattige mennesker er faldet markant, mens antallet af fattige er steget i andre asiatiske lande og i andre regioner. Tallet afspejler den samlede globale indsats for fattigdomsbekæmpelse. Verdensbanken anslår, at den økonomiske vækst pr. capita i udviklingslandene skal stige til gennemsnitligt 3,6% pr. år, hvis det skal lykkes at halvere andelen af fattige i 2015. I forhold til den økonomisk vækst i 1990'erne, der lå på gennemsnitligt 1,6% pr. capita pr. år, skal væksten således øges væsentligt.
|
