Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark

21 Rustfrit stål

21.1 Lovgrundlaget
21.2 Genanvendelsespotentiale
21.2.1 Deponi
21.2.2 Forbrænding
21.2.3 Genanvendelse
21.3 Sammenfatning
    

Rustfrit stål findes både som magnetiske og umagnetiske kvaliteter. Umagnetisk rustfrit stål (austenitisk rustfrit stål) har typisk et indhold af legeringmaterialerne krom og nikkel på henholdsvis 16-20% krom og 8-14% nikkel (Miljøstyrelsen, 1995b). I skrotbranchen betragtes austenitisk stål med legeringen 18/8 (Ni/Cr) som rigtigt rustfrit stål. Som skrot bliver austenitisk stål typisk fjernet fra det øvrige skrot i en shredderproces med efterfølgende magnetisk separation. Austenitisk stål fjernes sammen med øvrige ikke-magnetiske metaller, som eksempelvis aluminium, messing og kobber, mens magnetisk rustfrit sål ender sammen med det øvrige stålskrot.

21.1 Lovgrundlaget

Rustfrit stål er ikke omfattet af noget specielt lovgrundlag.

21.2 Genanvendelsespotentiale

Der findes ingen data om rustfrit stål, der omsættes ved forbrænding eller deponi. Mængden der indsamles til genanvendelse findes på baggrund af statistikken (se tabel 1.1).

Forbruget af rustfrit stål i Danmark var jævnfør datagrundlaget for Miljøprioritering af industriprodukter, (Miljøstyrelsen, 1995d), 43.400 tons i 1994. Det har ikke været muligt at opdatere disse tal til år 2000 inden for projektets rammer. Det vil sige at det er under 10% der tabes - 90% genanvendes i Danmark eller udlandet, svarende til de mængder der fremgår af Danmarks Statistik i Tabel 21.1.

21.2.1 Deponi

Det må formodes at de tabte 10% rustfrit stål ender på deponi - evt. med slagge fra forbrændingsanlæg.

21.2.2 Forbrænding

Husholdningsaffald indeholder formentlig en væsentlig del af de 10% der ikke indsamles til genanvendelse. Det kan være bestik, husgeråd og småapparater.

21.2.3 Genanvendelse

Det fremgår af tabel 1.1 at langt det meste af det indsamlede, rustfrie stål eksporteres for genanvendelse, da der ikke er anlæg til behandlingen i Danmark.

Tabel 21.1:
Metallisk rustfrit stål i Danmark i 2000 indsamlet til genanvendelse 1)

Vare- nummer

Vare- beteg- nelse

Import

Eksport

Netto

 

 

stål%

Tons/ år

Tons stål/ år

stål%

Tons/år

Tons stål/år

Tons stål/år

7204.21.10

Affald og skrot, af rustfrit stål, med indhold af nikkel på >= 8 vægt% 3)

100%

1.380

1.380

100%

38.209

38.209

36.829

7204.21.90

Affald og skrot, af rustfrit stål, med indhold af nikkel på < 8 vægt% 4)

100%

5

5

100%

1.971

1.971

1.966

7204.21.10.00

Affald og skrot, af rustfrit stål, med indhold af nikkel på >= 8 vægt%

 

 

 

 

 

 

999

7204.21.90.00

Affald og skrot, af rustfrit stål, med indhold af nikkel på < 8 vægt%

 

 

 

 

 

 

96

 

I alt

 

 

 

 

 

 

39.890

21.3 Sammenfatning

I tabel 21.2 ses affaldsmængderne for rustfrit stål samt det realistiske potentiale for rustfrit stål.

Tabel 21.2:
Affaldsmængder af rustfrit stål.

Bortskaffelse

tons/år

Deponi

Affalds- forbrænding

Genan- vendelse

Genbrug

Affalds- mængde

2000

-

3.500

39.900

-

43.400

Realistisk potentiale

0

2.200

41.200

0

43.400


Det teoretiske potentiale er for rustfrit stål cirka 100% af den omsatte mængde, som dog er usikker, da der er tale om statistik fra 1994 for forbruget og fra 2000 for genanvendelsen. I et vist omfang vil indsamlingen af elektronikskrot bevirke at der indsamles nogle flere produkter indeholdende rustfrit stål, men 100% indsamling er næppe realistisk. Det vurderes derfor at det realistiske genanvendelsespotentiale er på cirka 95% af den samlede affaldsmængde for rustfrit stål, svarende til 41.200 tons/år ud af 43.400 tons/år.

I 2000 blev der genanvendt 39.900 tons rustfrit stål, hvilket svarer til 92% genanvendelse. Den resterende del af affaldsmængden blev forbrændt i 2000.