| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark

22 Jern og stål

Jern og stål anvendes i talrige produkter. Desværre er der kun nogle ældre undersøgelse af anvendelsen i Danmark - bortset fra nogle udvalgte områder, såsom emballage og elektronik, og det har derfor været forbundet med store vanskeligheder at skaffe relevante data til nærværende projekt. I forbindelse med potentialet for øget genanvendelse er der kun estimeret data fra elektriske og elektroniske produkter samt emballage.

For at sætte de undersøgte mængder i perspektiv er der med udgangspunkt i projektet miljøprioritering af industriprodukter (Miljøstyrelsen, 1995d) undersøgt hvor store mængder jern og stål der omsættes i Danmark.

I alt blev der forbrugt 2.371.000 tons jern og stål. Af tabellen på næste side fremgår det at en meget stor del indgår i bygge- og anlægsarbejde. Af de mængder der er opgjort i nærværende afsnit, udgør emballage og elektriske produkter kun ca 100.000 tons. I affaldsmængden genfindes ca 473.000 tons, hvoraf 90% genanvendes.

De resterende ca 1.900.000 tons er en meget stor mængde, og det er ikke muligt inden for projektets rammer at komme til bunds i hvad mængderne anvendes til. Der er givetvis nogle dobbeltregistreringer, således af der både er registreret råvarer og produkter, men i virkeligheden er der tale om det samme materiale. Måske kan mængden halveres ved en nærmere undersøgelse af de enkelte varegrupper i statistikken.

En meget stor del af det anvendte jern og stål indgår i varige goder, såsom bygninger og anlæg. Hvornår dette metal skrottes, er der ikke lavet nogen undersøgelser af, men det må givetvis udgøre et kommende affaldspotentiale. Transportmidler, her især skibe, person- og lastbiler, udgør også en betydelig andel, som dog har en hurtigere omsætning end materialerne i bygninger. Det må antages at en meget stor del af den registrerede jern og stål i affaldsmængden udgøres af sådanne transportmidler sammen med de undersøgte metalemballager og elektriske apparater.

Tabel 22.1:
Jern og stål i industriprodukter. I tabellen er vist de produkter der i 1994 udgjorde 85% af vægten opgjort i tons (Miljøstyrelsen, 1995d).

22.1 Lovgivning

22.1.1 Emballage

Som øvrige emballager er metalemballage omfattet af emballagedirektivet, tilbagetagningsaftaler samt Affaldsbekendtgørelsen.

22.2 Potentiale

22.2.1 Emballage

Emballagepotentialet er i (Miljøstyrelsen, 2002i) vurderet til 45.100 tons for år 2000. Stålemballage omfatter alle typer emballage fremstillet af jern, uædelt metal og hvidblik uanset overfladebehandling (fortinning, galvanisering, maling). Stålemballage anvendes både som transport- og detailemballage, hvor transportemballager primært består af dunke, flasker og tromler og detailemballager primært består af dåser og spande (Miljøstyrelsen, 2002o)

Transportemballager af stål fra erhverv bortskaffes enten til kommunale containerpladser i fraktionen jern og metal, til genbrugsvirksomheder der vasker og skyller emballagen, så den kan genbruges som emballage, eller til genvindingsindustrien - enten som ren fraktion eller blandet med andet stålaffald (fraktionen betegnes letjern).

22.3 Genanvendelsespotentiale

Det har ikke været muligt at finde data for deponerede mængder af jern og metal, mens det for forbrænding kun har været muligt at finde oplysninger om mængden af jern og metal til forbrænding fra emballager samt elektriske og elektroniske produkter.

22.3.1 Forbrænding

Det har kun været muligt at estimere mængden af jern og metal til affaldsforbrænding fra husstande i form af emballager samt elektriske og elektroniske produkter. Det formodes derfor at den reelle mængde der forbrændes er højere end her angivet, f.eks. kan det tænkes at udtjente produkter fra husholdninger bliver kasseret med dagrenovationen og forbrændt.

Emballager

Såfremt jern og stål i form af metalemballage ikke frasorteres til genanvendelse, antages det i stedet bortskaffet til forbrænding med dagrenovationslignende affald. Næsten al stålemballage der indsamles direkte, er transportemballage, mens stålemballage i letjern/kommunejern primært er detailemballage. Der blev i 2000 indsamlet 7.500 tons stålemballager, fordelt som 3.500 tons fra direkte indsamling (ståltromler, -flasker mv.) og 3.000 tons fra containerpladser som kommunejern (emballager af hvidblik) (Miljøstyrelsen, 2002o). Detailemballage af stål bortskaffes typisk med dagrenovation eller dagrenovationslignende affald fra husholdninger og erhverv (Miljøstyrelsen, 2002o).

Differencen mellem forbruget af stålemballage (45.100 tons) og den indsamlede stålemballage (7.500 tons) antages at bortskaffes med dagrenovationsaffald fra husholdninger eller dagrenovationslignende affald fra erhverv. Ifølge denne antagelse vil 37.600 tons stålemballage bortskaffes og forbrændes med dagrenovationen.

Denne mængde kan med rimelighed bekræftes ved at sammenholde med sorteringsforsøg for jern og metal i dagrenovationen, der blev lavet i (Miljøstyrelsen, 1994b), som dog ikke skelner mellem emballager af f.eks. stål og aluminium. Sorteringsforsøgene angiver enhedstal for henholdsvis jern- og metalemballage (salgsemballager) samt andet af jern og metal (domineres af folier), og opgøres enten som kg/husstand/år eller kg/person/år.

Afhængigt af om der anvendes antal husstande eller folketallet for år 2000, udgør de totale mængder jern og metal i dagrenovationsaffald ca. 37.000-41.000 tons. En del af det metal som i sorteringsforsøgene defineres som ”andet af jern og metal” (f.eks. aluminiumsfolie) indgår i metalemballagestatistikken som emballage, og heraf vurderes at disse mængder er i overensstemmelse med mængderne angivet i emballagestatistikken. Mængden af metalemballage der bortskaffes med dagrenovationen, antages således at udgøre 37.600 tons for år 2000. Det er i afsnit 19.2.2 antaget at mængden af metalemballage der bortskaffes til forbrænding, indeholder ca. 230 tons tin.

Elektriske og elektroniske produkter

(Miljøstyrelsen, 1995c) angiver affaldspotentialet af jern og stål i elektriske og elektroniske produkter til 54.700 tons. Mængderne stammer fra blandt andet printkort, værktøj, hvidevarer, legetøj, spil, køkkenapparater mv. I referencen er der ikke vurderet hvor store mængder der bortskaffes til henholdsvis deponi, forbrænding og genanvendelse. En del af disse produkter må antages at ophobes i husstande i form af pultekammereffekten, en del bliver bortskaffet til forbrænding med dagrenovationsaffaldet og en del, især større produkter, vil bortskaffes til genanvendelse. På containerpladserne er der ofte mulighed for at indlevere større elektriske og elektroniske produkter, som f.eks. vaskemaskiner, komfurer og mikrobølgeovne, som efterfølgende typisk neddeles i en shredder, og metallerne genanvendes ved omsmeltning.

I nærværende projekt antages det at mængden af jern og stål angivet i (Miljøstyrelsen, 1995c) også gælder for år 2000. Det antages ligeledes at hovedparten af jern og stål fra elektriske og elektroniske produkter findes i de større produkter, der kan indleveres på containerpladserne. Denne mængde antages at udgøre 80% og vil indgå i de statistiske indberetninger, der er angivet i Tabel 22.3. 20% af de elektriske og elektroniske produkter antages at blive bortskaffet til forbrænding, mens de resterende antages at blive enten deponeret eller ophobet i samfundet. Det understreges at fordelingen af jern og stål på forskellige behandlingsformer er ret usikker. Mængderne af jern og stål med elektriske og elektroniske produkter fremgår af Tabel 22.2.

Tabel 22.2:
Jern og stål fra elektriske og elektroniske produkter (Miljøstyrelsen, 1995c).

Efter forbrænding af dagrenovationslignende affald indgår stål i fraktionen forbrændingsjern, der eksporteres til genanvendelse i udlandet (Miljøstyrelsen, 2002o).

22.3.2 Genanvendelse

En mindre del af detailemballagerne (typisk større emballager som spande og dunke) bortskaffes via containerpladser med fraktionen jern og metal. Dette stål leveres til genvindingsindustrien, hvor fraktionen betegnes letjern/kommunejern.

Der findes et stort udbud af skrotbearbejdningsmaskiner på markedet med forskellige principper til findeling og sortering af skrotprodukterne efter bearbejdning. Næsten alle kategorier af skrot skal fragmenteres, dels for at skabe en dimension der passer til smelteovnene og dels for at skabe en så ren fraktion som muligt ved at fjerne indholdet af ikke-jernholdige materialer. Efter fragmentering (typisk i en shredder, saks, knuser eller hammermølle) frasorteres jern og stål fra øvrige materialer ved anvendelse af magnet.

Tabel 22.3:
Metallisk jern og stål i Danmark i 2000 indsamlet til genanvendelse 1)

Det Danske Stålvalseværk (DDS) er den eneste producent af stål i Danmark og derfor også den største aftager af stålskrot. DDS blev i 2000 tilført 920.000 tons skrot. Heraf blev der produceret 700.000 tons stålprodukter. På de øvrige danske jernstøberier blev der i 2000 anvendt 30.000-40.000 tons jernskrot.

Mængden af jern og metal der indsamles med storskrald antages at være inkluderet i de statistiske data for indsamling af skrot anført i Tabel 22.3. Et estimat af mængden af jern og metal indsamlet med storskrald fås ved anvendelse af enhedstal fra sorteringsforsøg udført i 1997 (Miljøstyrelsen, 1999c). Sorteringen viste at der blev indsamlet 43 kg/husstand/pr år, svarende til 26.800 tons for år 2000. Heraf vil en del metal være andet end jern og stål.

22.4 Sammenfatning

I tabel 22.4 ses affaldsmængderne for jern og stål samt det realistiske potentiale herfor.

Tabel 22.4:
Affaldsmængder af Jern og stål 1)

Affaldsmængderne for jern og stål for 2000 ses i tabel 22.4. Tabellen viser derudover det realistiske genanvendelsespotentiale, som for jern og stål svarer til 95%.

Det realistiske genanvendelsespotentiale er beregnet ud fra et teoretisk genanvendelsespotentiale på 100% af den samlede affaldsmængde. De anvendte affaldsstatistikker for jern og stål er dog ikke fuldstændige, og på grund af dette vurderes det at være praktisk muligt at skabe en indsamlingseffektivitet på cirka 95%, hvormed at det realistiske potentiale også bliver 95%. Dette svarer til 449.000 tons/år, hvor der i 2000 blev indsamlet 425.000 tons, svarende til cirka 90% af den samlede affaldsmængde.