Den seneste massestrømsanalyse indeholder data for 1992 (Miljøstyrelsen, 1996b). Data
herfra anvendes i vid udstrækning.
Kobber findes på grund af sin gode ledningseevne for varme og elektricitet i store
mængder i alle elektriske og elektroniske produkter (Miljøstyrelsen, 1995c). I
gennemsnit indeholder elektriske og elektroniske produkter 7% kobber (Miljøstyrelsen,
1995c).
Den primære anvendelse af kobber finder sted i form af metallisk kobber, som udgør
ca. 93% af totalforbruget i 1992 (Miljøstyrelsen, 1996b). Forbruget af kobber var i 1992
26.000-39.000 tons som metallisk kobber, 800-1.100 tons som kemiske forbindelser og
1.100-2.000 tons som følgestof i andre produkter (Miljøstyrelsen, 1996b).
Som for bly opgøres det teoretiske genanvendelsespotentiale på bortskaffelsesformerne
deponi, forbrænding og genanvendelse, hvor data primært hentes fra den seneste
massestrømsanalyse fra 1992 og Danmarks Statistik.
Mængden af kobber der deponeres kendes ikke for år 2000, og derfor anvendes data fra
den seneste massestrømsanalyse. Massestrømsanalysen indeholder også data for
ikke-metalliske anvendelser, og det har derfor til herværende analyse været nødvendigt
at ekstrahere de data der vedrører de metalliske anvendelser. Ifølge
massestrømsanalysen blev der bortskaffet 1.200-2.700 tons kobber/år (middel 1.950 tons
kobber) (data for 1992).
Mængden af kobber der omsættes ved forbrænding kendes ikke for år 2000. Ifølge
massesstrømsanalysen for kobber (Miljøstyrelsen, 1996b) udgjorde elektriske og
elektroniske produkter (ledninger, kabler, tv, radio, husholdningsmaskiner m.m.) langt
størstedelen af kilderne til kobber i brændbart affald (ca. 65%). Data for kilderne til
kobber i affald stammer fra 1992 og det forventes at der siden er sket en bedre
udsortering af især større elektroniske produkter (tv, radio mv.). Omvendt er der kommet
en stadig stigende mængde elektroniske produkter på markedet (blandt andet computere,
mobiltelefoner og elektronisk legetøj), som forventes at give udslag i større mængder
elektroniske produkter i affaldet.
Grundet manglen på opdaterede tal anvendes mængden af kobber fra affaldsforbrænding
fra den seneste massestrømsanalyse. Det vurderes i massestrømsanalysen at 2.300-4.400
tons Cu/år forventes at ende i forbrændingsanlæggene (middel 3.350 tons Cu/år) (data
for 1992).
Kobber indgår i stålskrot og er i produktionen af nyt stål blandt de mest uønskede
stoffer, idet kobber forringer ståls egenskaber i form af nedsat styrke og svejsbarhed
(Miljøstyrelsen, 1995b). Mængden af kobber der forlader Det Danske Stålvalseværk i
form af kobber pr. ton færdigt stål, er næsten identisk med de mængder der tilføres,
idet det er meget vanskeligt og omkostningskrævende at bortraffinere kobberindholdet. I
almindeligt stål til konstruktionsbrug tillades op til 0,3% kobber (Miljøstyrelsen,
1995b).
Tabel 23.1:
Kobber indsamlet til genanvendelse for år 2000. Mængderne er opgjort på basis af
udenrigshandelen og varestatistikken (Danmarks Statistik, 2000a), (Danmarks Statistik,
2000b).
|
|
| 1) |
Tabellen indeholder kun oplysninger om kobber
med kobberskrot og ikke f.eks. kobber i jern- og stålskrot. Import og eksport af kobber
med kobberskrot udgjorde i 1992 12.000-18.000 tons (heri indgår ikke den danske
produktion) (Miljøstyrelsen, 1996b).
|
| 2) |
Raffineret kobberskrot indeholder 40-50%
kobber (import) og 90-99% kobber (eksport) (Miljøstyrelsen, 1996b). |
| 3) |
Legeringer af kobber og zink kaldes også
messing. Kobberindholdet er 58-68% (Miljøstyrelsen, 1996b). |
| 4) |
Kobberindholdet i uspecificerede
kobberlegeringer er 25-35% (import) og 65-85% (eksport) (Miljøstyrelsen, 1996b). |
| 5) |
Kobberindholdet i zinkskrot kendes ikke.
Kobber-zink legeringer med et zinkindhold på <50% betegnes som messing
(Miljøstyrelsen, 1996b), og zinkskrot formodes derfor at have et zinkindhold på >50%.
Det antages at kobberindholdet er 10%. |
| 6) |
Der regnes med et kobberindhold på 100%,
hvilket er hensigtsmæssigt dels for at forenkle beregningen, og dels for at inddrage
legeringselementerne i beregningen (som forenklet regnes at svare til kobber). |
| 7) |
Den danske produktion af skrot er ikke oplyst
i varestatistikken af konkurrencehensyn. Mængden estimeres ved følgende regnestykke:
tons_prod.=kr_prod.*(tons_eksport/kr_eksport). |
For kobber vurderes det teoretiske genanvendelsespotentiale at være lig 100%. Det
forventes dog kun at være muligt at indsamle cirka 95% af det teoretiske potentiale, idet
det kan være vanskeligt at indsamle de sidste procenter, på grund af at kobber anvendes
som en del af andre produkter. Det realistiske potentiale er dermed lig 95% af den samlede
affaldsmængde. Indsamling af 95% af affaldsmængden vil dog kræve en øget indsats for
indsamling af eksempelvis elektronikskrot, hvilket vil være nødvendigt for mange af de
tidligere gennemgåede metaller.
I 2000 blev der i Danmark genanvendt 26.900 tons, hvilket svarer til en
genanvendelsesprocent på cirka 84.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |