| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark

24 Opgørelse af mængder

De uoverensstemmelser der er mellem affaldskortlægningens mængder (denne rapport) og ISAG, skyldes at en del af materialerne i ISAG er registreret sammen med fraktionerne ”andet brændbart”, ”andet ikke brændbart”, ”andet bygge- og anlægsaffald” samt ”andet genanvendeligt”. Det gælder f.eks. papir og pap, der i ISAG kun er registreret for de mængder der genanvendes, men der vil også være store mængder papir og pap som forbrændes med dagrenovationsaffald eller deponeres. Det papir og pap som forbrændes er i ISAG registreret sammen med fraktionen ”andet brændbart”. Af denne grund vil affaldsmængden i fraktionen papir og pap i ISAG udgøre en mindre affaldsmængde (nemlig den mængde som indsamles til genanvendelse) end den totale affaldsmængde af papir og pap. Tabel 24.1 viser en oversigt over affaldsmængderne i de fire ISAG-fraktioner.

Tabel 24.1:
Oversigt over affaldsfraktioner og -mængder i ISAG for de fire fraktioner der indeholder store mængder af de materialer som er omfattet af affaldskortlægningen (Miljøstyrelsen, 2002h).

Genanvendelsesmængderne af de materialer som er omfattet af affaldskortlægningen (denne rapport) er estimeret til ca. 3.800.000 tons, mens de tilhørende affaldsfraktioner i ISAG udgør ca. 3.700.000 tons. Som følge af de usikkerheder der er forbundet med beregningerne, kan det antages at affaldskortlægningen stemmer godt overens med mængderne i ISAG for de mængder som genanvendes.

I Tabel 24.3 vises en oversigt over affaldskortlægningens mængder, som sammenlignes med de ISAG-fraktioner der direkte kan sammenlignes med et materiale fra affaldskortlægningen. Differencen mellem mængderne fra affaldskortlægningen og mængderne fra de tilhørende ISAG-fraktioner skal genfindes i de fire ISAG fraktioner, der er angivet i Tabel 24.1. Denne fordeling er lavet i Tabel 24.3 for hvert enkelt materiale og vist i oversigtsform i Tabel 24.4. Fordelingen af affaldsmængderne på behandling fremgår i store træk af sammenfatningstabellerne i slutningen af hvert kapitel for de enkelte materialer.

De fraktioner som ikke er omfattet af affaldskortlægningen er vist i Tabel 24.2.

Tabel 24.2:
Fraktioner i ISAG, der ikke er omfattet af affaldskortlægningen.

Tabel 24.3:
Opgørelse og fordeling af affaldsmængder i denne rapport sammenlignet med affaldsmængderne i ISAG. De mængder som er angivet under ”difference” er fordelt ud på de tre behandlingsformer deponi, forbrænding og genanvendelse, som i ISAG er registreret under ”andet ikke brændbart”, ”andet brændbart” samt ”andet bygge- og anlægsaffald”/”andet genanvendeligt”. De mængder som er angivet under ”ikke registreret i ISAG” udgøres af mængder som genbruges og derfor ikke optræder i indberetningerne til ISAG, men dog er omfattet af affaldskortlægningen. Referencerne henviser til de efterfølgende afsnit.

Se her!
    

Tabel 24.4:
ISAG-fraktioner der ikke direkte kan sammenlignes med affaldskortlægningens materialer (f.eks. indgår der i ISAG-fraktionen ”andet bygge- og anlægsaffald” hele tre af affaldskortlægningens materialefraktioner ”gips”, ”tegl” og ”beton”). En stor del af affaldskortlægningens materialer kan genfindes i disse ISAG-fraktioner, og tabellen viser mængden af de materialer det har været muligt at fordele. Baggrunden for fordelingerne er beskrevet i afsnittene på de følgende sider.

De relevante ISAG-kategorier, der også omfattes af affaldskortlægningen, kan således opgøres til:

I affaldskortlægningen er der i alt fundet frem til 6,9 mio. tons (tabel 24.3). Ifølge tabel 24.3 vil 0,3 mio. tons blive genbrugt, og denne mængde antages i beregningerne ikke at optræde i ISAG (det drejer sig f.eks. om asfalt, der genbruges direkte i asfalteringsopgaver uden behandling på stationære anlæg). Derfor fratrækkes de 0,3 mio. tons den kortlagte affaldsmængde ved sammenligning med ISAG. Den reelle forskel mellem ISAG og affaldskortlægningen vil derfor være 2,1 mio. tons (8,6 ÷ (6,9÷0,3)), som angivet i tabel 24.4.

24.1 Papir og pap

Der er i ISAG indberettet 701.574 tons papir og pap, hvilket stemmer rimeligt overens med Tabel 2.6, hvor den genanvendte mængde er angivet til 733.000 tons (hvori der er inkluderet ca. 51.000 tons slam). Den samlede affaldsmængde er i Tabel 2.6 angivet til 1.332.464 tons. Differencen mellem den samlede affaldsmængde og papir og pap i ISAG er på ca. 600.000 tons.

Det antages at ca. 573.000 tons forbrændes med fraktionen ”andet brændbart”.

Det antages at ca. 27.000 tons deponeres med fraktionen ”andet ikke brændbart”.

24.2 Træ

Der er i ISAG indberettet 80.630 tons træ til genanvendelse. Selvom imprægneret træ frasorteres separat, kan fraktionen indeholde imprægneret træ. Den samlede affaldsmængde er angivet i Tabel 3.1 til 460.000 tons, hvilket giver en restmængde på ca. 379.000 tons. Såvel bestemmelsen af affaldsmængden som fordeling af restmængden på bortskaffelse er ret usikker, men det antages at bortskaffelsen sker ved forbrænding med fraktionen ”andet brændbart”.

Træ som indleveres til genanvendelse kan f.eks. neddeles og bruges som strukturmateriale ved slamkompostering.

Oplysninger fra Told og Skat tyder på at en stor mængde affaldstræ forbrændes i halmfyr i landbruget, men denne mængde vil ikke være registreret i ISAG.

24.3 Imprægneret træ

Der registreres ikke imprægneret træ i ISAG. Affaldsmængden er skønnet til ca. 50.000 tons.

Affaldsmængden er i Tabel 4.4 skønnet at blive bortskaffet til deponi (43.000 tons), forbrænding (5.000 tons) og genbrug (2.000 tons). Mængderne til deponi og forbrænding antages at fordele sig på henholdsvis ”andet ikke brændbart” og ”andet brændbart”. Den genbrugte mængde antages at blive anvendt i private byggeprojekter og vil ikke indgå i ISAG.

24.4 Beton og tegl

Der er i ISAG indberettet 1.054.000 tons beton og 227.000 tons tegl. I affaldskortlægningen er mængderne af beton skønnet til 1.310.000 tons (se evt. Tabel 5.2) og mængden af tegl skønnet til 281.000 tons (se evt. Tabel 6.2). Det antages at de ekstra mængder der er i affaldskortlægningen, sammenlignet med de indberettede mængder af de rene fraktioner af beton og tegl i ISAG vil kunne genfindes i ISAG-fraktionen ”andet bygge- og anlægsaffald”. For beton drejer det sig om 256.000 tons og for tegl 54.000 tons, eller i alt 310.000 tons.

24.5 Asfalt

Der er i ISAG indberettet 550.731 tons asfalt. Asfalt der behandles på mobile anlæg registreres ikke til ISAG, og den samlede affaldsmængde er i Tabel 7.3 angivet til ca. 886.000 tons.

Det antages at 2% af affaldsmængden deponeres med fraktionen ”andet ikke brændbart”, svarende til ca. 17.000 tons. Tilbage er der ca. 318.000 tons asfalt, som genanvendes med mobile anlæg og derfor ikke registreres i ISAG.

24.6 Gips

Der registreres ikke gips i ISAG. Affaldsmængden er skønnet til ca. 71.500 tons.

Affaldsmængden angives i Tabel 9.2, hvor ca. 56.000 tons bliver bortskaffet til deponi og ca. 15.500 tons til genanvendelse. De deponerede mængder antages at bortskaffes med fraktionen ”andet ikke brændbart”. Af de genanvendte mængder består ca. 14.000 tons af produktionsaffald fra gipspladeproducenter og det antages at denne mængde ikke indberettes til ISAG. De resterende ca. 1.500 tons antages at registreres med fraktionen ”andet bygge/anlægsaffald” til genanvendelse.

24.7 Glasemballage

I ISAG findes fraktionen ”flasker og glas”, som består af emballageglas. I ISAG er der indberettet 108.000 tons flasker og glas. Den samlede affaldsmængde er angivet i Tabel 10.6 til ca. 196.000 tons, hvoraf ca. 69.000 tons genanvendes, og ca. 58.000 tons genbruges, i alt 127.000 tons. Dette giver en difference på ca. 19.000 tons mellem affaldskortlægningen og de indberettede mængder i ISAG (127.000 tons ÷ 108.000 tons), og disse 19.000 tons antages at indgå i ISAG-fraktionen ”andet genanvendeligt”.

Tabel 10.6 angiver at ca. 2.400 tons deponeres og ca. 67.000 tons forbrændes. De deponerede mængder antages at være registreret i ISAG med fraktionen ”andet ikke brændbart”, og de forbrændte mængder med fraktionen ”andet brændbart”. Glasemballage der deponeres, kan f.eks. dreje sig om skår der er forurenede, mens glasemballage der forbrændes primært findes i dagrenovationsaffald.

24.8 Planglas

Der registreres ikke planglas i ISAG, men formentlig vil en del skår fra planglas kunne genfindes i fraktionen ”flasker og glas”. Den samlede affaldsmængde er angivet i Tabel 11.3 til 36.300 tons.

Der genanvendes ca. 15.400 tons planglas, hvoraf ca. 14.000 genanvendes i produktionen af glasuldsisolering, og denne mængde antages ikke at optræde i ISAG. De resterende ca. 1.500 tons antages at indgå i fraktionen ”andet genanvendeligt”.

Der antages at ca. 5% af affaldsmængden forbrændes (f.eks. med rammer af planglas), svarende til ca. 1.800 tons, og at denne mænge indgår i fraktionen ”andet brændbart”.

Den resterende mængde planglasaffald på ca. 18.700 tons antages at blive deponeret med fraktionen ”andet ikke brændbart”.

24.9 Plast

Plast er i ISAG ikke fordelt på materialer for år 2000. Der er i ISAG indberettet 40.262 tons plast, og denne mængde anvendes også i denne rapport som den genanvendte mængde. Den samlede affaldsmængde af plast er i Tabel 12.9 skønnet til ca. 286.000 tons. Differencen mellem den samlede affaldsmængde og ISAG er på ca. 246.000 tons.

Det antages i Tabel 12.9 at ca. 216.500 tons forbrændes med fraktionen ”andet brændbart”. Ca. 30.000 tons bliver deponeret, og det antages at ske med fraktionen ”andet ikke brændbart”.

24.10 Madaffald

Den samlede affaldsmængde af madaffald er ifølge affaldskortlægningen på ca. 520.000 tons. Indberetninger til ISAG i fraktionen ”Madspild/andet organisk” udgør 252.494 tons, der indsamles 100% til genanvendelse, hvilket ikke stemmer overens med de 89.000 tons som ifølge affaldskortlægningen indsamles til genanvendelse (se evt. Tabel 13.2). Dette giver en difference mellem ISAG og affaldskortlægningens mængder til genanvendelse på ca. 163.000 tons (252.000 tons ÷ 89.000 tons). Der forsøges i nedenstående note at findes en forklaring på denne forskel.

Ud over de 89.000 tons, som ifølge affaldskortlægningen genanvendes, vil der være en mængde på ca. 431.000 tons, som går til forbrænding, jf. Tabel 13.3. Denne mængde indgår i ISAG-fraktionen ”andet brændbart”.

24.11 Slam

I ISAG registreres slam i tre kategorier afhængigt af tørstofindholdet. Slammængderne i denne rapport er antaget at have et tørstofindhold på gennemsnitligt 20%. Mængderne er angivet i 100% tørstof i Miljøstyrelsens statistik over spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg og herfra omregnet til våd vægt for at gøre sammenligning med ISAG mulig.

Det antages at mængderne i Miljøstyrelsens statistik over slam stemmer overens med ISAGs mængder. Der er dog den forskel at Miljøstyrelsens statistik viser at slam både går til deponi, forbrænding og genanvendelse (se evt. Tabel 14.1), mens indberetningerne til ISAG viser at slam går 100% til ”oparbejdning/sortering”.

24.12 Autogummi

Den samlede affaldsmængde er i Tabel 15.1 angivet til 42.200 tons. Der er i ISAG registreret 33.994 tons autogummi til genanvendelse. Dette stemmer ikke helt overens med Tabel 15.1, hvor den genanvendte er angivet til ca. 27.000 tons. Der er i Tabel 15.1 også redegjort for en mængde der genbruges på ca. 5.600 tons, og det antages at den mængde som registreres i ISAG både består af autogummi til genbrug og genanvendelse, idet der på denne måde er overensstemmelse mellem de to opgørelser. Der er således en difference på ca. 8.000 tons mellem de mængder som i ISAG er registreret til genanvendelse og de samlede mængder opgjort i affaldskortlægningen. Det antages at denne mængde bortskaffes til forbrænding med fraktionen ”andet brændbart”.

24.13 Olie

For olieaffald er der udelukkende benyttet Affaldsstatistikken for år 2000, hvori det fremgår at affaldsmængden er på ca. 36.000 tons. Affaldsmængden er faldet ca. 40.000 tons i forhold til 1999. Der er registreret ca. 13.100 tons olieaffald til genanvendelse, ca. 23.000 tons til forbrænding og 14 tons til deponi, som antages at fordele sig på fraktionerne ”andet genanvendeligt”, ”andet brændbart” og ”andet ikke brændbart”.

24.14 Metaller

I ISAG registreres metaller med fraktionen ”jern og metal”, og det er således ikke muligt at opgøre enkelt-materialer. Fraktionen ”jern og metal” udgør 531.354 tons, som i ISAG er registreret 100% til genanvendelse.

Det er valgt at regne med de totale mængder af metallerne omfattet af denne rapport (Al, Pb, Cu, Sn, Zn, rustfrit stål, jern og stål) ved sammenligning med ISAG.

Den samlede affaldsmængde af de metaller som er omfattet af denne rapport er opgjort til ca. 640.000 tons, hvilket ses af Tabel 24.3. Heraf bliver ca. 558.000 tons genanvendt, hvilket med de usikkerheder der ligger bag beregningerne, kan antages at svare rimeligt til de mængder der er registreret i ISAG.

Ved at summere de resterende mængder af metaller, fremgår det af Tabel 24.3 at ca. 69.000 tons metal forbrændes og ca. 8.000 tons deponeres. Det antages at ske med fraktionerne ”andet brændbart” og ”andet ikke brændbart”.