Danmarks Tredje Nationalrapport3 Udledninger og optag af drivhusgasser3.1 DRIVHUSGASOPGØRELSER3.2 DANMARKS UDLEDNINGER OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER 3.2.1 Kuldioxid (CO2) 3.2.2 Metan (CH4) 3.2.4 Industrigasserne HFC’er, PFC’er og SF6 3.2.5 Danmarks samlede udledning og optag af drivhusgasser 3.3 DANMARKS, GRØNLANDS OG FÆRØERNES SAMLEDE UDLEDNINGER OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER 3.4 FORELØBIGE OPGØRELSER UNDER KYOTO-PROTOKOLLEN OG EU‘S BYRDEFORDELING 3.1 DRIVHUSGASOPGØRELSERDanmarks drivhusgasopgørelser er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne fra FN’s klimapanel IPCC og er baseret på de metoder, der er udviklet under det europæiske program CORINAIR (COordination of INformation on AIR emission) til beregning af nationale opgørelser1. De danske emissionsopgørelser følger metoderne beskrevet i CORINAIR’s retningslinier2 og i IPCC’s retningslinier3. I overensstemmelse med IPCC’s retningslinjer er metoder og emissionsfaktorer dog for en del af opgørelserne modificeret så de bedre afspejler danske forhold. En beskrivelse af metoder, emissionsfaktorer og aktivitetsdata er givet i Danmarks nationale emissionsopgørelsesrapporter (NIR)4 til Klimakonventionen, som i de seneste 2 år også har omfattet data i rapporteringsformatet CRF. Den seneste NIR og den seneste samlede danske opgørelse over drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer er tilgængelig på DMU’s hjemmeside5 og i Illerup et al., 2002. Foreløbige drivhusgas-opgørelser for Grønland og Færøerne er indeholdt i de årlige rapporter om udledninger og optag til Klimakonventionen. 3.2 DANMARKS UDLEDNINGER OG OPTAG AF DRIVHUSGASSERDanmarks udledning af drivhusgasserne CO2 (kuldioxid), CH4 (metan), N2O (lattergas) og de såkaldte industrigasser, som omfatter HFC’er (hydrofluorcarboner), PFC’er (perfluorcarboner) og SF6 (svovlhexafluorid) for perioden 1990 til 2001 er vist i tabel 3.1-3.4 fordelt på IPCC’s 6 overordnede sektorer samt de mest relevante undersektorer. Den samlede udledning af disse drivhusgasser opgjort i CO2-ækvivalenter ud fra de enkelte gassers globale opvarmnings-potentiale er vist i tabel 3.5. Udviklingen 1990-2001 fordelt på kilderne i tabel 10 i det såkaldte fælles rapporteringsformat (CRF) rapporteret i NIR 2002 er gengivet i bilag A. 3.2.1 Kuldioxid (CO2)Udledningen af CO2 stammer altovervejende fra forbrænding af kul, olie og naturgas på kraftværker samt i beboelsesejendomme og industri, men også vejtrafik udgør en betragtelig del. De relative store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De store emissioner i 1991 og 1996 er et resultat af stor el-eksport. Fra 1990 til 1996 ses en tendens til stigende emissioner, mens emissionerne falder fra 1997. Dette fald skyldes at flere kraftværker ændrer sin brændselssammensætning fra kul til naturgas og vedvarende energi. Som et resultat af de seneste års mindskede anvendelse af kul stammer hovedparten af CO2-emissionen nu fra forbrænding af olie. Vejtransporten svarer i 2001 for over 20 % af den samlede CO2-emission. Klik her for at se "Tabel 3.1" 3.2.2 Metan (CH4)De menneskeskabte udledninger af metan (CH4) stammer fra landbrug, deponeringsanlæg og energiproduktion, hvor langt den største kilde er landbrug. Udledningen fra landbruget skyldes dannelse af metan i husdyrenes fordøjelsessystem samt håndtering af husdyrgødning. Udledningen af metan fra deponeringsanlæg falder da metandannelsen falder år for år som følge af det bratte fald i mængden af deponeret affald, som skete i 1997. Udledningen fra energiproduktion er stigende med en øget udbredelse af anvendelsen af gasmotorer. Gasmotorer har et stort udslip af metan i forhold til andre forbrændingsteknologier. Klik her for at se "Tabel 3.2"
Landbruget udgør langt den vigtigste kilde til udledning af lattergas (N2O), da dette kan dannes i jord ved bakteriel omdannelse af kvælstof i udbragt handels- og husdyrgødning. Også i drænvand og kystvand kan der ske en bakteriel omdannelse af kvælstof. Dette kvælstof stammer i vid udstrækning fra landbrugets gødskning og emissioner fra disse kilder er derfor medtaget under landbrug. Fra 1990 ses et tydeligt fald i N2O udslippet fra landbrug. Det skyldes mindre brug af handelsgødning og bedre udnyttelse af husdyrgødningen. En lille del af lattergasemissionen stammer fra katalysatorbilers udstødning. Klik her for at se "Tabel 3.3" 3.2.4 Industrigasserne HFC’er, PFC’er og SF6De industrielle drivhusgassers (HFC’er, PFC’er og SF6) bidrag til Danmarks samlede udledning af drivhusgasser er forholdsvis beskedent, men til gengæld har udledningen af disse gasser vist den kraftigste procentuelle stigning i løbet af 1990’erne. HFC’erne, der primært anvendes inden for køleindustrien, bidrager med de største industrielle drivhusgasemissioner. I perioden 1990 til 2001 stegudledningen af HFC’er fra 0 tons til 647.000 tons CO2-ækvivalenter. Der er sket en forholdsvis mindre stigning og fald i emissionerne af PFC’er, mens SF6 emissionerne de seneste år er faldet betydeligt. Klik her for at se "Tabel 3.4" 3.2.5 Danmarks samlede udledning og optag af drivhusgasserTabel 3.5, figur 3.1 og figur 3.2 viser udviklingen i Danmarks udledning og optag af drivhusgasser opgjort i CO2-ækvivalenter og fordelt på gasser og kilder i henhold til de overordnede opgørelsesregler under Klimakonventionen. CO2 er den vigtigste drivhusgas efterfulgt af N2O og CH4. Fra 1996, hvor den samlede udledning (eksklusive LUCF) var på 90,8 mio. ton CO2-ækv. ses et generelt fald frem til 2000, med en samlet udledning på 68,1 mio ton CO2-ækv, mens den samlede drivhusgasudledning i 2001 var på 69,3 mio ton CO2-ækv. (eksklusive LUCF). Af den samlede drivhusgasudledning i 2001 står CO2 for 78%, metan 8%, lattergas 13% og industrigasserne HFC’er, PFC’er og SF6 1%. Fratrækkes CO2- optaget i skove, var den samlede danske nettoudledning af drivhusgasser på 65,9 mio ton CO2-ækv. i 2001. Som det fremgår af afsnit 3.4 indebærer opgørelse efter reglerne under Kyoto-protokollen visse ændringer med hensyn til basisår og optag i forbindelse med arealanvendelsesændringer og skovbrug (LUCF). Klik her for at se "Tabel 3.5" Figur 3.2
3.3 DANMARKS, GRØNLANDS OG FÆRØERNES SAMLEDE UDLEDNINGER OG OPTAG AF DRIVHUSGASSERDe samlede opgørelser for Danmark, Grønland og Færøerne (rigsfællesskabet) er givet i tabel 3.6. Som det fremgår blev Klimakonventionens målsætning om i 2000 at få niveauet ned på 1990-niveauet nået – og lidt til. Det samlede niveau for Danmark, Grønland og Færøerne lå i 2000 1,1% under niveauet i 1990. Opgørelserne fra Grønland indeholder indtil videre kun opgørelser over CO2-emissionerne fra forbrænding af fossile brændsler, hvilket dog også anses for langt den vigtigste kilde til drivhusgasser i Grønland. Opgørelserne fra Færøerne indeholder udover CO2-emissionerne fra forbrænding af fossile brændsler også opgørelser af metan- og lattergas-emissionerne fra landbrug. Som det fremgår af tabellen er Grønlands og Færøernes drivhusgasudledninger små i forhold til Danmarks (hver især på omkring 1% af den samlede udledning), og de har næsten været konstante siden 1990. Den pludselige stigning i CO2- emissionen for Færøerne i 1999 skyldes en relativ stor stigning i importen af kulbriketter medens en tilsvarende stigning for Grønland skyldes øget salg af arktisk gasolie i byerne. 3.4 FORELØBIGE OPGØRELSER UNDER KYOTO-PROTOKOLLEN OG EU‘S BYRDEFORDELINGI afsnit 3.2 og 3.3 er Danmarks, Grønlands og Færøernes udledninger og optag af drivhusgasser opgjort i overensstemmelse med retningslinjerne under Klimakonventionen. Da retningslinjerne for opgørelser under Kyoto-protokollen på visse punkter afviger fra reglerne under konventionen foretages der også foreløbige opgørelser efter protokollens regler med henblik på at følge udviklingen i forhold til forpligtelsen under protokollen. Danmark har i overensstemmelse med protokollens regler valgt 1995 som basisår for de industrielle drivhusgasser (HFC’er, PFC’er og SF6), ligesom der i regnestykket under protokollen – indtil videre – kun medregnes det optag i skove, som sker som følge af skovrejsning siden 1990. Danmarks reduktionsforpligtelse knytter sig til EU’s samlede reduktionsforpligtelse gennem den såkaldte byrdefordelings-aftale. Færøerne er ikke er omfattet af Kyoto-protokollen, idet der er taget et territorialt forbehold ved det danske kongeriges ratifikation af protokollen6. En central forudsætning for Danmarks tiltrædelse af et reduktionsbidrag på 21% til EU’s samlede reduktionsforpligtelse på 8% fra 1990 til 2008-2012, var at der blev taget hensyn til Danmarks relativt store el-import i 1990 ved at korrigere CO2-udledningen i 1990, så den svarede til det nationale energiforbrug. Det fremgår således af Danmarks erklæring, afgivet i forbindelse med byrdefordelingsaftalens indgåelse i juni 1998, at udgangspunktet for 21% reduktions-bidraget er korrigeret. Ved EU’s samlede ratifikation af Kyoto-protokollen har Danmark juridisk forpligtet sig til at levere en 21%-reduktion på baggrund af det faktiske udledningsniveau i 1990. Rådsbeslutningen om EU’s ratifikation henviser desuden til, at visse medlemsstater i forbindelse med indgåelsen af EU’s byrdefordelingsaftale i juni 1998 fremsatte antagelser vedrørende emissioner i basisåret samt fælles og koordinerede politikker og foranstaltninger. Danmark var det eneste land, som i juni 1998 fremsatte en erklæring med skriftlige antagelser vedrørende basisåret. Rådet og Kommissionen vedtog i forbindelse med beslutningen om EU’s ratifikation en fælleserklæring, hvoraf det bl.a. fremgår, at fastlæggelsen af de tilladte udledningsniveauer (målt i tons CO2-ækv.) for perioden 2008-2012, skal ske under hensyntagen til de antagelser vedrørende emissioner i basisåret, der tillige fremgår af de relevante erklæringer, som blev afgivet i forbindelse med byrdefordelingsaftalens indgåelse i juni 1998. Fastlæggelse af de tilladte udledningsniveauer (målt i tons) vil senest skulle fastlægges i 2006. Fastlæggelsen af udledningsniveauerne for medlemslandene vil ikke have betydning for EU’s samlede reduktionsindsats på 8% målt i tons. Tabel 3.7 viser udviklingen i Danmarks udledninger og optag under Kyoto-protokollen set i forhold til det mål på 21%’s reduktion fra basisåret (1990/95) til 2008-2012, som Danmark juridisk har forpligtet sig til. For at vise betydningen af ovennævnte henvisning og erklæringer viser tabel 3.7 også udviklingen i forhold til et basisår, hvor CO2-udledningen i 1990 er korrigeret for el-import.
Klik her for at se "Tabel 3.7" Udviklingen i Grønlands udledninger opgjort under Kyoto-protokollen afviger ikke med den nuværende viden fra de foreløbige opgørelser af CO2 fra energianvendelse som er opgjort under Klimakonventionen, og som fremgår af tabel 3.6 i forrige afsnit. De foreløbige opgørelser under Kyoto-protokollen er lagt til grund for Danmarks klimastrategi beskrevet i kapitel 4. ____________________________________________________________ 1 En detaljeret beskrivelse af det i forbindelse med de danske emissionsopgørelser anvendte CORINAIR-system findes i Illerup et al. 2000 og Winther et al., 1998. |
