Danmarks Tredje Nationalrapport5 Fremskrivninger og effekten af klimapolitikken og virkemidlerne5.1 INDLEDNING OG SAMLET EFFEKT AF VIRKEMIDLER5.2 ENERGI INKLUSIVE TRANSPORT OG HUSHOLDNINGER 5.3 Industry 5.4 LANDBRUG 5.4.1 Metan 5.4.2 Lattergas 5.5 SKOVBRUG 5.6 AFFALD 5.7 TOTALE UDLEDNINGER 5.7.1 Totale kuldioxid (CO2) emissioner 5.7.2 Metan, CH4 5.7.3 Lattergas, N2O 5.7.4 Industrigasser, HFC’er, PFC’er og SF6 5.8 GRØNLAND OG FÆRØERNE 5.9 METODER ANVENDT VED FREMSKRIVNINGERNE 5.9.1 Energi inklusive transport 5.1 INDLEDNING OG SAMLET EFFEKT AF VIRKEMIDLERDanmark skal i henhold til EU‘s byrdefordelingsaftale reducere udledningen af drivhusgasser med 21% i perioden 2008-2012 i forhold til basisåret 1990/95 under Kyoto-protokollen. I forbindelse med aftalen tog Danmark i en erklæring forbehold for effekterne af en stor el-import fra Norge og Sverige i basisåret 1990, der medførte at Danmark dette år udledte 6,3 mio. tons CO2 mindre i forhold til en indenlandsk el-produktion til dækning af elforbruget. Det danske synspunkt var, og er, at en tilfældighed som stor el-import i et enkelt år ikke bør betyde at Danmarks reduktionsforpligtelse i forhold til EU skal beregnes med udgangspunkt i de tilfældige lave udledninger i 1990. I marts 2002 måtte Danmark acceptere en rådsbeslutning, der forpligter Danmark juridisk til en reduktion på 21% i forhold til udledningerne i basisåret, der ikke er korrigeret for el-importen. Danmark opnåede dog et tilsagn i en politisk erklæring fra EU’s Ministerråd og Europa-kommissionen om, at der senere tages hensyn til Danmarks antagelser om basisåret. Dette vil ske i forbindelse med fastlæggelsen af de tilladte udledningsmængde i 2006, hvor der søges opnået kompensation for den store el-import i basisåret. Regeringen vil derfor arbejde for, at den reduktionsbyrde Danmark skal løfte i 2008-2012 kommer at svare til 21% af 1990-niveuaet korrigeret for el-import, svarende til 5 mio. tons CO2-ækv. pr. år. Opgørelserne for hvor meget Danmark forventes at mangle til opfyldelse af de indgåede forpligtelser med udgangspunkt i de eksisterende virkemidler er opgjort dels ud fra at der tages hensyn til el-import i 1990 og dels en situation hvor der ikke tages hensyn til dette. Fremskrivningerne bygger på en række sektorspecifikke fremskrivninger af de indenlandske emissioner for denne periode. Disse emissioner afhænger af omfanget af økonomisk aktivitet i alle samfundets sektorer, energipriser, den teknologiske udvikling samt af den lovgivning der regulerer de enkelte aktiviteter med hensyn til miljø, energieffektivitet m.v. Blandt de vigtigste forudsætninger kan nævnes Finansministeriets skøn for den økonomiske udvikling1 og IEA‘s forventninger til fremtidige energipriser2. Desuden er fremskrivningerne baseret på allerede vedtagne reguleringer af diverse sektorer, herunder miljøreguleringen af landbruget og energisektoren. I overensstemmelse med de seneste opgørelser over drivhusgasemissionerne betyder Danmarks reduktionsforpligtelse på 21% at emissionerne skal reduceres fra 69,5 mio. tons CO2-ækv. i basisåret 1990/95 til 54,9 mio. tons CO2-ækv. i perioden 2008-2012. De seneste fremskrivninger fra februar 2003 omfatter perioden 2001-2017 og er gengivet i bilag B. Beregningerne for perioden 2013-2017 må dog betegnes som noget mere usikre end fremskrivningerne frem til 2013, da bl.a. usikkerheden omkring virkemidlerne og deres forventede effekt øges med tiden. Endvidere er der bl.a. ikke foretaget nye fremskrivninger for landbrugssektoren efter 2012. Fremskrivningen er en ”with measures”-fremskrivning, der omfatter initiativer, som med rimelig sikkerhed kan forventes gennemført uden yderligere politiske tiltag i form af lovgivning, politiske aftaler eller lignende. Fremskrivningen må således ikke forveksles med den mest sandsynlige udvikling, idet der ikke er taget stilling til, hvilke nye politiske initiativer, der vil blive taget, jf. regeringsoplæg til klimastrategi, februar 2003 vedtaget af Folketinget den 13. marts 2003. Det skal bemærkes, at den seneste historiske opgørelse af drivhusgasemissionerne omfatter perioden 1990-2001, hvorfor fremskrivningen for 2001 her i rapporten er erstattet med den historiske opgørelse for 2001. Da den nye opgørelse som følge af ny viden også omfatter en opdatering af tallene for 1990, er basisåret – og dermed også mankoen – ændret lidt i forhold til opgørelsen i klimastrategien. Danmarks forventede årlige udledning i perioden 2008-2012 er opgjort til 80,1 mio. tons CO2-ækv. Som det fremgår af tabel 5.1 afhænger størrelsen af den samlede drivhusgasudledning i høj grad af CO2-emissioner knyttet til el-eksport, der i perioden 2008-2012 forventes at stå for 9,9 mio. tons CO2 ækv per år. Klik her for at se "Table 5.1" 5.2 ENERGI INKLUSIVE TRANSPORT OG HUSHOLDNINGERI dette afsnit beskrives fremskrivningen af udledningen af CO2, CH4 og N2O ved forbrænding af brændsler og ved gasformige udslip fra brændsler. I fremskrivningen indgår samtlige brændselsforbrugende sektorer, dvs. f.eks. også transportsektoren og industrien. Fremskrivningen er baseret på en fremskrivning af udviklingen i energiforbrug i perioden 2002-2017. Udledningen af CO2, CH4 og N2O er beregnet ved at gange emissionsfaktorer på energiforbruget. Fremskrivningen af energiforbruget er baseret på de implementerede initiativer, der er beskrevet i afsnit 4.2.1-4.2.3 og 4.2.5 gennemføres, og at der ikke gennemføres yderligere initiativer. Den skal således fortolkes som en ”With measures”-fremskrivning. Figur 5.2 og tabel 5.1 viser udviklingen i det samlede energiforbrug (ekskl. brændsler til ikke-energiformål) med denne forudsætning, opdelt på sektorer. Figur 5.1
Danmark nettoimporterer i år med rigelig nedbør el produceret ved norske og svenske vandkraftværker, mens der omvendt er nettoeksport af el til Norge og Sverige i år med sparsom nedbør. Dette har givet store udsving i det observerede danske bruttoenergiforbrug i perioden 1990-2001. Der ventes i de næste 15 år vækst i energiforbruget indenfor de fleste erhverv og transport, mens husholdningernes forbrug ventes at falde lidt. Energisektorens forbrug er opgjort eksklusive brændsler til produktion af el til eksport, idet dette forbrug optræder separat, men inklusive flaring. Der ventes en vækst i det indenlandske elforbrug, hvilket også giver sig udslag i bruttoenergiforbruget i energisektoren frem til 2013. Herefter falder sektorens energiforbrug som følge af, at en række primært kulfyrede værker ventes udskiftet med nye, mere effektive kraftvarmeværker, hvor ca. halvdelen forventes at bruge naturgas som brændsel. Den store stigning i det samlede energiforbrug i den første del af fremskrivningsperioden skyldes, som det fremgår, en kraftig stigning i eleksporten. Denne stigning forventes dels, fordi elprisen på det nordiske el-marked ventes at stige, og dels fordi den eksisterende CO2-kvotelov for elsektoren kun har virkning til og med 2003. Dermed bliver det mere attraktivt for elsektoren at eksportere el. Figur 5.2 viser udviklingen i det samlede energiforbrug opdelt på brændsler, som er afgørende for omfanget af CO2-emissioner, idet brændslerne har vidt forskellige emissionsfaktorer. Figur 5.2 Stigningen i mængden af vedvarende energi frem til år 2004 skyldes primært udbygning med vindmøller, mens stigningen i olieforbruget hovedsageligt kan tilskrives væksten i transporten. De nye kraftværker øger naturgasforbruget fra 2014 på bekostning af kulforbruget. Dette skift medfører en reduktion i CO2- emissionerne, da naturgas har væsentligt lavere emissionsfaktorer end kul. Med den forventede udvikling i energiforbruget overstiger CO2-emissionerne fra dansk grund, som det fremgår senere, Kyoto-målet for 2008-12. Et EU-direktiv om CO2-kvoter på el- og varmeproduktion samt brændselsforbrug i visse industribrancher, forventes at spille en central rolle i en omkostningseffektiv realisering af Danmarks klimaforpligtelse. Den resulterende udledning af CO2, CH4 og N2O fra energisektoren i ”with measures”-fremskrivningen fremgår af tabel 5.3. Udledningen af CH4 og N2O er opgjort som 1000 tons CO2- ækvivalenter. I bilag B findes detaljerede tabeller med resultaterne af fremskrivningerne. Klik her for at se "Tabel 5.3"" 5.3 IndustryUdover den udledning af drivhusgasser som er omtalt under afsnit 5.2 omfatter de industrielle processer en række aktiviteter som udleder drivhusgasser. Dette afsnit omfatter udledninger forbundet med produktion af cement, kalk og teglsten samt emissioner af industrigasserne HFC’er, PFC’er og SF6. Ved fremskrivning af emissionerne er der taget udgangspunkt i implementerede og vedtagne virkemidler, beskrevet i kapitel 4, herunder bekendtgørelse om udfasning af visse industrielle industrigasser. Denne bekendtgørelse indebærer en reduktion i drivhusgasudledningen på gennemsnitligt 1,1 mio. ton CO2-ækv. pr. år i perioden 2008-2012. Den er omfattet af et forbud mod anvendelse af HFC som kølemiddel i detailhandel og stationære A/C anlæg fra 1. januar 2007, bortset fra refyldning på eksisterende anlæg, og som blæsemiddel til opskumning af PUR-skum fra 1. januar 2006. Tabel 5.4
Tabel 5.5 Cement-, kalk- og teglstens- produktion 5.4 LANDBRUG16% af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2001, vedrører metan og lattergas, som primært udledes af landbruget. Metan og lattergasudledningerne er ikke afgiftsbelagte og regulering af disse drivhusgasudledninger sker alene indirekte som følge af reguleringen af effekten på vandmiljøet af kvælstofudledningen m.v. f.eks. i Vandmiljøplan II. Yderligere muligheder for reduktion af metan og lattergasudledningen inden for landbrugsområdet er ikke tilstrækkeligt godt afdækket på nuværende tidspunkt. Der mangler således i betydeligt omfang viden om såvel tekniske reduktionsmuligheder som omkostningerne forbundet hermed. På grund af EU‘s mælkekvoter og den stigende produktivitet inden for malkekvægsbruget er der forudsat et fald i kvægbestanden på 1,8% per år, til 524.000 mælkekøer i 2010. Inden for svin er der derimod forudsat en stigning i produktionen på 1,5 % per år. Dette giver en stigning i produktionen af slagtesvin til godt 26 mio. i 2010. Samlet vurderes faldet i kvægbestanden og stigningen i svinebestanden at resultere i en lille stigning i husdyrgødningsmængden. Der forudsættes et fald i det samlede landbrugsareal på 0,3% per år. Endvidere er fratrukket det planlagte skovrejsningsareal. Det forudsættes desuden, at økologisk jordbrug vil omfatte 220.000 ha i 2010. Arealet med udtagne afgrøder i henhold til EU‘s støtteregler er anslået til 7% af hele landbrugsarealet i hele fremskrivningsperioden. 5.4.1 MetanDen stigende mælkeydelsen fører til, at emissionskoefficienten for metan fra malkekøer stiger fra 102 kg metan/ko/år i 1990 til 117 kg metan/ko/år i 2010. Faldet i bestanden af malkekøer vejer dog tungere, og resultatet er et fald i metan-emissionen (tabel 5.6.). Tabel 5.6
5.4.2 LattergasFaldet i emission af lattergas vist i tabel 5.7, kan især tilskrives en reduceret anvendelse af kvælstofholdige gødninger samt et fald i kvælstofudvaskning og ammoniakfordampning, hvilket er en følge af handlingsplanerne på vandmiljøområdet. Det er i beregningerne forudsat, at handlingsplanerne på vandmiljøområdet (Vandmiljøplan I og II) er fuldt implementerede i 2003. TABEL 5.7 LATTERGAS EMISSION FRA LANDBRUGET FOR PERIODEN 1990 TIL 2015.
5.5 SKOVBRUGFremskrivningerne af optaget af CO2 i skove er baseret på en antagelse om, at den nuværende tilskudsstruktur og bevilling opretholdes indtil udgangen af 2012. Indtil videre er der bevilget penge til udgangen af 2003. Forventningen for skovrejsningstakten i udvalgte år indtil 2020 fremgår af tabel 5.8. Man skal naturligvis være opmærksom på, at den private skovrejsning vil være influeret af landbrugskonjunkturerne, samt at der over tid, efterhånden som de marginale landbrugslokaliteter tilplantes, kan ske en mætning, hvor de eksisterende økonomiske tilskud ikke længere kan incitere yderligere skovrejsning. Klik her for at se: ‘Tabel 5.8‘ 5.6 AFFALDMålsætningen i den tidligere regerings affaldsplan – Affald 21 – er at reducere andelen af affald deponeret fra 2,1 mio. ton (16%) i 1997 til 1,5 mio ton (12%) i 2004. Dette mål blev som tidligere nævnt allerede nået i år 2000.Netto-udledningen af metan (produceret metan fratrukket indvunden mængde metan) fra danske deponeringsanlæg er beregnet til 62.400 tons i 1990, stigende til 65.500 tons i 1994 for herefter at være jævnt faldende til 38.900 tons i 2012. Den gennemsnitlige årlige netto-metanudledning fra deponeringsanlæg i 2008-2012 svarer til ca. 0,9 mio. ton CO2-ækv. Der er ikke nogen udledning af metan fra spildevand i Danmark eftersom dette behandles med aerobiske processer.
5.7 TOTALE UDLEDNINGER5.7.1 Totale kuldioxid (CO2) emissionerDen forventede udvikling af CO2-udledningen fremgår af tabel 5.9. En mere detaljeret fremskrivning fremgår af bilag B. Den største kilde til CO2-emissionerne i Danmark er forbrænding af fossile brændsler, herunder el- og varmeproduktion og transport. Transportsektoren er den sektor som siden 1990 har haft den største stigning i CO2-udledningen, og denne stigning forventes at fortsætte i hele fremskrivningsperioden. CO2-udledningen fra transportsektoren var i 1990 10.404 Gg CO2, og steg til 12.077 Gg CO2 i 2001, mens der i 2008-12 er beregnet en gennemsnitlig årlig udledning på 13.727 Gg CO2. Udledningen fra energiproduktion, inklusiv konvertering og distribution, har i perioden 1990-2001 været svingende som følge af den kraftigt varierende el-eksport/import. Udledningen fra energiproduktion var i 1990 26.202 Gg CO2, og i 2001 26.375 Gg CO2, mens der for perioden 2008-12 er beregnet en årlig gennemsnitlig udledning på 35.405 Gg CO2, hvoraf 9.900 Gg CO2 kan tilskrives produktion af el til eksport. Den totale udledning af CO2 eksklusiv arealanvendelsesændringer og skovbrug (LUCF) var i 1990 52.659 Gg CO2, i 2001 54.355 Gg CO2 mens der for perioden 2008-12 er beregnet en årlig gennemsnitlig udledning af CO2 på 65.921 Gg CO2.
Klik her for at se "Tabel 5.9" 5.7.2 Metan, CH4Den største andel af metanudledningen stammer fra husdyrenes fordøjelsessystem. Den mindskede udledning fra 1990 til 2001 samt en fortsat mindskning i fremskrivningsperioden kan primært tilskrives en mindsket kvægbestand. Den næststørste kilde til metan-udledning er affaldsdeponier, hvor der ligeledes er sket en mindsket udledning fra 1990 til 2001. Energisektorens metan-udledning er dog øget væsentligt i samme periode som følge af øget anvendelse af gasmotorer. Den totale udledning af metan var i 1990 på 5.672 Gg CO2-ækv. i 2001 5.606 CO2- ækv. mens der for perioden 2008-12 er beregnet en årlig gennemsnitlig udledning på 4.979 CO2-ækv. Klik her for at se "Tabel 5.10" 5.7.3 Lattergas, N2OLandbruget udgør langt den vigtigste kilde til udledning af lattergas, da dette kan dannes i jord ved bakteriel omdannelse af kvælstof i udbragt handels- og husdyrgødning. Den primær årsag til nedgang i den totale udledning fra 10.843 Gg CO2-ækv. i 1990 til 8.749 Gg CO2-ækv. i 2001 kan tilskrives en kombination af Vandmiljøplan I og II og Handlingsplanen for et Bæredygtigt Landbrug. For perioden 2008-12 er der beregnet en årlig gennemsnitlig udledning på 8.738 CO2- ækv. Bidrag fra transport- og energisektoren til lattergasudledningen forventes at stige mens bidrag fra landbrugssektoren forventes en mindre nedgang i forhold til i 2001. Klik her for at se "Tabel 5.11" 5.7.4 Industrigasser, HFC’er, PFC’er og SF6Danmark har i overensstemmelse med mulighederne i Kyoto-protokollen valgt 1995 som basisår for udledningen af industrigasserne HFC’er, PFC’er og SF6. Den samlede udledning af disse gasser var i 1995 344 Gg CO2-ækv. mens den i 2000 var fordoblet til 793 Gg CO2-ækv. I 2001 faldt emissionerne til 700 Gg CO2-ækv. Årsagerne hertil er primært at der er indført en afgift og vedtaget en lov om udfasning af import, produktion og anvendelse af disse gasser. For perioden 2008-12 er der beregnet en årlig gennemsnitlig samlet udledning af industrigasserne på 706 Gg CO2-ækv, mens der herefter forventes en væsentlig nedgang af HFC’er der bidrager med de største industrigasudledninger, og samlet set vil medføre en væsentlig nedgang i udledningen af industrigasserne efter den første forpligtelsesperiode. Klik her for at se "Tabel 5.12" 5.8 GRØNLAND OG FÆRØERNEMed hensyn til forventningerne til de fremtidige drivhusgasemissioner i Grønland, er kun el og fjernvarmproduktionen omfattet af fremskrivningerne. Klik her for at se: ‘Tabel 5.13‘ For Færøerne foreligger der ikke på nuværende tidspunkt estimater for udledningen af drivhusgasser i fremtiden. 5.9 METODER ANVENDT VED FREMSKRIVNINGERNE5.9.1 Energi inklusive transportFremskrivningen af erhvervenes energiforbrug og den offentlige service er baseret på en ADAM/EMMA-fremskrivning, mens husholdningssektoren er fremskrevet efter bottom-up-princippet. EMMA er makromodel, der beskriver det endelige energiforbrug fordelt på en række sektorer og 7 energityper. Den er baseret på historiske erfaringer med erhvervenes og husholdningernes adfærd og er dokumenteret i Environmental satellite models for ADAM, NERI Technical Report no. 148, DMU 1995. Erhvervenes energiforbrug bestemmes i EMMA af tre faktorer: Produktion, energipriser/afgifter og energieffektiviteter/trende. En øget produktion vil øge efterspørgslen efter energiinput, hvorimod øgede energipriser- og afgifter vil trække i retning af en mere begrænset efterspørgsel på brændslerne. En forbedret energieffektivitet vil bevirke, at produktionen ville kunne opretholdes ved brug af mindre energi, og dette resulterer i EMMA i et mindsket energiforbrug. Fremskrivningen af produktionen er baseret på ADAM-fremskrivningen i Økonomisk Redegørelse, januar 2002, dækkende perioden 2000-2010. For perioden 2011-2017 bruges tal fra Finansredegørelse 2001. Husholdningernes energiforbrug er bestemt med bottom-up-modellerne Elmodel-bolig og Varmemodel-bolig. Ved fremskrivningen tages der udgangspunkt i blandt andet forventninger til vækst i boligmassen og forventninger til udviklingen i bestanden af el-apparater. Fremskrivning af el- og fjernvarmeproduktionen er foretaget på Energistyrelsens RAMSES-model, med udgangspunkt i den efterspørgsel efter el og fjernvarme, som fremskrivningen af forbrugssektorerne giver. Ved fremskrivningen fordeles el- og varmeproduktionen ud på bestående og evt. nye produktionsanlæg, ud fra tekniske og økonomiske parametre. Industriel og lokal minikraftvarmeproduktion fremskrives ikke i RAMSES-modellen, så der er foretaget en særskilt (bottom-up) fremskrivning af denne produktion. Fremskrivningen af vejtransport, banetransport, indenrigsfærger og fragtskibe samt indenrigsluftfart er dokumenteret i rapporten ”Transportsektorens energiforbrug og emissioner., Vejdirektoratet, 2002. Fremskrivningen er blandt andet baseret på de samme økonomiske forudsætninger som EMMA-fremskrivningen ovenfor. Forsvarets forbrug af transportenergi er fastholdt på et niveau svarende til gennemsnittet for 1998-2001. Udenrigsskibsfart og grænsehandelen med diesel er fastholdt på 2001-niveau. I tabellerne 5.14, 5.15 og 5.16 er vist en række nøgletal og nøgleforudsætninger for fremskrivningen. Yderligere oplysninger om metoderne anvendt i forbindelse med fremskrivningerne findes i Miljøprojekt nr. 764 publiceret af Miljøstyrelsen i februar 2003. TABEL 5.14 DEN GENNEMSNITLIGE ÅRLIGE VÆKSTRATE I ERHVERVENES REALE PRODUKTIONSVÆRDI I % I FORHOLD TIL ÅRET FØR Tabel 5.15 Udviklingen i energipriserne ekskl. afgifter, deflateret Tabel 5.16
____________________________________________________________ 1 Økonomisk Redegørelse, Finansminsiteriet, januar 2002 og Finanasredegørelse 2001 fra Finansministeriet. |
