Organiske miljøfremmede stoffer og tungmetaller i havsedimenter

Sammenfatning og konklusioner

Formålet med denne undersøgelse har været at kortlægge forureningen af organiske miljøfremmede stoffer, antibegroningsmidler og spormetaller i havsedimenter fra danske farvande.

Sedimentprøver blev udtaget på følgende ti lokaliteter:

  • Åbne farvande:
    Mecklenburg Bugt, Øresund syd for Ven og Kattegat sydøst for Anholt;
  • Kystnære områder:
    Kongedybet (Øresund), Karrebæksminde Bugt og Smålandsfarvandet;
  • Fjorde:
    Roskilde, Odense, Horsens Fjord og Nibe Bredning (Limfjorden).

Alle sedimentprøverne blev analyseret for 74 miljøfremmede organiske forbindelser, fem antibegroningsmidler og seks spormetaller samt aluminium. Desuden blev en sedimentprøve fra Marselisborg Havn, som blev analysereret i havnesedimentundersøgelsen (Jensen & Gustavson, 2000), genanalyseret for alle stofferne, idet der i nærværende undersøgelse er anvendt en anden mere følsom metode til bestemmelse af de organiske forbindelser. Genanalysen viste en fin overensstemmelse med de tidligere udførte analyser, idet hovedparten af resultaterne afviger mindre end 10-30%. For seks stoffer var der omkring en faktor to i forskel.

Med den anvendte analysemetode blev der også detekteret mange flere stoffer, som i den tidligere undersøgelse var under detektionsgrænsen.

Tabel 1-3 viser antallet af påviste organiske, miljøfremmede stoffer og hvor mange sedimentprøver, som de er fundet i. Desuden viser tabellerne gennemsnit, minimum, maxium og standard afvigelse for hvert enkelt af de organiske stoffer.

Tabel 4 viser de tilsvarende værdier for spormetaller. Spormetallerne blev fundet i alle prøver. Af antibegroningsmidlerne blev TBT kun fundet i tre prøver. Koncentrationerne af DBT, MBT, diuron og irgarol var under detektionsgrænserne i alle prøver.

Generelt er niveauerne som forventet signifikant lavere end niveauerne, som blev fundet i havnesedimenterne (Jensen & Gustavson, 2000).

Områder med de højeste til tredjehøjeste koncentrationer på tørstofbasis af de enkelte stofgrupper er vist i tabel 5 (havnesedimentresultaterne ikke inkluderet).På basis af hyppigheden af 1.-3. pladser er, som vist i tabel 5, Roskilde Fjord den mest forurenede sammen med Mecklenburg Bugt og Kattegat, hvilket kan hænge sammen med de høje glødetabsindhold.

Tabel 1 Antal af påviste stoffer, gennemsnit, minimum, maximum og standardafvigelse for indhold af blødgørere, nonylphenoler og P-triestere i havsedimenter.

Havsedimenter Antal parametre påvist Fundet i
antal
sediment-prøver
Gennemsnit Minimum Maximum Standard-
µg/kg TS           Afvigelse
Parameter            
Blødgørere 1          
Di-iso-nonylphthalat 0 0   <5    
Di(2-ethylhexyl)adipat 0 0   <5    
Di(2-ethylhexyl)phthalat 0 0   < 10    
Butylbenzylphthalat 0 0   <5    
Diethylphthalat 0 0   <5    
Dimethylphthalat 0 0   <5    
Di-n-butylphthalat 1 2 16 15 17 1,4
Di-n-octylphthalat 0 0   <5    
Nonylphenoler 1          
4-Octylphenol 0 0   <20    
Bisphenol A 0 0   <10    
Nonylphenol (+EO1 og EO2) 1 3 20 11 32 11
P-triestere 3          
Tributylphosphat 1 5 8 5,2 18 5,6
Tricresylphosphat 1 1 370 370 370  
Triphenylphosphat 0 0   <10    
Tris-1.3-dichlorisopropylphosphat 1 3 19 7,2 32 12

Tabel 2 Antal af påviste stoffer, gennemsnit, minimum, maximum og standardafvigelse for indhold af PAH'er¹

Havsedimenter Antal parametre påvist Fundet i
antal
sediment-prøver
Gennemsnit Minimum Maximum Standard-
µg/kg TS           Afvigelse
Parameter            
PAH 32          
Naphthalen 1 9 11 3,4 39 11
2-Methylnaphthalen 1 9 13 3,1 57 17
1-Methylnaphthalen 1 7 10 3,1 37 12
Biphenyl 1 6 6,7 3,1 18 5,8
1.5-Dimethylnaphthalen 1 6 9,4 3,1 32 11
Acenaphthylen 1 9 6,3 3,1 11 2,3
Acenaphthen 1 7 7,4 3,8 12 3,0
Dibenzofuran 1 9 12 3,8 37 11
2.3.5-trimethylnaphthalen 1 9 10 4,1 37 10
Fluoren 1 7 8,9 4,6 14 4,3
1-Methylfluoren 1 4 6,4 3,4 14 5,1
Dibenzothiophen 1 8 4,8 3,1 7,5 1,8
Phenanthren 1 9 46 25 67 16
Anthracen 1 9 11 6,7 18 3,4
Carbazol 1 5 5,9 5,4 6,6 0,5
2-Methylphenanthren 1 9 14 7,3 23 4,9
2-Methylanthracen 1 5 4,2 3,1 6,5 1,3
1-Methylphenanthren 1 9 7,6 3,8 12 2,6
3.6-Dimethylphenanthren 1 5 4,6 3,5 7,1 1,5
Fluoranthen 1 9 130 49 270 61
Pyren 1 9 116 49 240 54
1-Benzofluoren 1 9 23 11 44 9,7
1-Methylpyren 1 9 6,9 3,9 10 2,2
Benz(a)anthracen 1 9 80 34 130 31
Chrysen/Triphenylen 1 9 92 42 150 42
Benzo(b+k+j)flouranthen 1 10 295 6,9 600 221
Benz(e)pyren 1 10 122 4,8 260 91
Benz(a)pyren 1 7 73 14 130 42
Perylen 1 6 21 12 31,5 8,2
Indeno(1.2.3-cd)pyren 1 10 121 3,3 390 128
Dibenzo(a,h)anthracen 1 9 23 5,2 130 40
Benzo(ghi)perylen 1 9 114 7 320 107
Sum PAH 32 10 1288 15 2643 865

1 I en prøve er kun tre af PAH'er over detektionsgrænsen. I flere prøver er 2-13 PAH'er under detektionsgrænsen.

Tabel 3 Antal af påviste stoffer, gennemsnit, minimum, maximum og standardafvigelse for indhold af CB'er¹, pesticider, LAS og total hydrocarboner

Havsedimenter Antal parametre påvist Fundet i
antal
sediment-
prøver
Gennemsnit Minimum Maximum Standard-
µg/kg TS           Afvigelse
Parameter            
Individuel chlorbiphenyler (PCB) 7          
CB#28 1 9 0,35 0,12 0,75 0,22
CB#52 1 9 0,32 0,16 0,61 0,19
CB#101 1 9 0,50 0,14 0,94 0,28
CB#118 1 9 0,56 0,19 1,3 0,33
CB#138 1 9 1,3 0,41 3,8 1,07
CB#153 1 9 1,3 0,41 3,7 1,05
CB#180 1 6 0,70 0,36 1,085 0,28
Sum CB-7   10 4,32 0,39 11,0 3,21
Pesticider 14          
Aldrin 1 2 0,27 0,16 0,38 0,16
HCH, alpha- 1 1 12 12 12  
HCH, beta- 1 2 6,6 1,2 12 7,64
HCH, delta- 1 6 0,85 0,29 1,6 0,56
HCH, gamma- 1 9 3,3 1,3 5,8 1,55
DDD, p,p'- 1 7 0,95 0,34 1,5 0,52
DDE, p,p'- 1 9 0,67 0,14 1,8 0,50
DDT, p,p'- 1 10 2,2 0,92 3,5 0,90
Dieldrin 1 1 0,64 0,64 0,64  
Endosulfan I 1 8 2,2 1,2 3,8 0,80
Endosulfan II 1 5 1,7 0,69 4,5 1,58
Endosulfan sulfat 1 1 0,39 0,39 0,39  
Endrin 1 1 2 2 2  
Endrin Aldehyd 0 0   <0.1    
Endrin Keton 0 0   <0.1    
Heptachlor 0 0   <0.1    
Heptachlorepoxid 1 2 0,36 0,34 0,38 0,03
Methoxychlor 0 0   <0.1    
Sum pesticider   10 12,6 4,23 29,9 7,41
LAS 1 2 3020 540 5500 3507
Total hydrocarboner mg/kg TS 1 10 56 3 480 149

1 I en prøver er kun påvist CB #52.

Tabel 4 Gennemsnit, minimum, maximum og standardafvigelse for indhold af spormetaller beregnet på tørstofbasis (mg/kg TS).

Variabel på tørstofbasis Hg Cd Cu Ni Pb Zn Al
%
Glødetab
%
Gennemsnit 0,11 0,64 27 16,6 32 96 1,18 7,35
Minimum 0,03 0,05 1,1 1,6 1,7 6,1 0,12 0,60
Maximum 0,21 1,80 141 35 63,0 277 2,36 14,50
Standardafvigelse 0,05 0,60 39 11,6 22,5 78 0,82 4,96

Tabel 5 Oversigt over områder med de højest til tredjehøjest indhold af de undersøgte stoffer

Stofgruppe Område med
Højest indhold Næsthøjest indhold Tredje højest indhold
Blødgørere – di-n-butylphthalat Mecklenburg Bugt Roskilde Fjord  
Nonylphenoler Roskilde Fjord Horsens Fjord Ikke fundet andre steder
P-triestere Roskilde Fjord Odense Fjord Kongedybet
Sum PAH Smålandsfarvandet Kattegat Mecklenburg Bugt
Sum PCB Horsens Fjord Roskilde Fjord Mecklenburg Bugt
Sum chlorerede pesticider Kongedybet Roskilde Fjord Kattegat og Mecklenburg Bugt
LAS Horsens Fjord Mecklenburg Bugt Ikke fundet andre steder
Hydrocarboner Horsens Fjord Kongedybet Kattegat
TBT¹ Roskilde Fjord Odense Fjord Kongedybet
Kviksølv Horsens Fjord Kattegat Mecklenburg Bugt
Cadmium Smålandsfarvandet Roskilde Fjord Horsens Fjord
Kobber Roskilde Fjord Smålandsfarvandet Mecklenburg Bugt
Nikkel Kattegat Smålandsfarvandet Mecklenburg Bugt
Bly Mecklenburg Bugt Smålandsfarvandet Roskilde Fjord
Zink Smålandsfarvandet Mecklenburg Bugt Kattegat

1 TBT blev kun fundet i disse tre prøver. Koncentrationerne af DBT, MBT, diuron og irgarol var under detektionsgrænserne i alle prøver.

De fundne stoffer er også omregnet til koncentrationer på glødetabsbasis (svarende til organisk stof), idet både de organiske stoffer og spormetallerne generelt binder sig til organiske stoffer. Rækkefølgen af de mest forurenende sedimenter ændrer sig ofte, når der sammenlignes på glødetabsbasis i stedet for tørstofbasis. Dette er også relevant set fra et biologisk synspunkt, idet dyrene, som lever i og på sedimentoverfladen lever af det organiske stof. Korrelation mellem glødetab og de fundne stofkoncentration er kun significant for ca. 10% af stofferne.

Spormetallerne er desuden normaliseret til aluminimumindholdet (tabel 6), idet denne enhed anvendes for at kompensere for geologiske forskelle imellem sedimenterne.

Tabel 6 Gennemsnit, minimum, maximum og standardafvigelse for indhold af spormetaller normaliseret til Al (mg/kg Al).

Spormetaller normaliseret til Al Hg Cd Cu Ni Pb Zn
Gennemsnit 14,0 57,5 2053 1383 2733 7993
Minimum 5,4 6,0 750 1123 1394 5079
Maximum 41 144 7542 1858 5070 14756
Standardafvigelse 10,5 38 1914 235 1116 2887

De fundne resultater for spormetaller beregnet på glødetabsbasis (tabel 7) er sammenlignet med Miljøstyrelsens grænseværdier for spormetaller beregnet på glødetabsbasis for diffust belastet sediment. Niveuaer under to gange denne værdi betragtes som diffust forurenet sediment.

Tabel 7 Gennemsnit, minimum, maximum og standardafvigelse for indhold af spormetaller beregnet på glødetabsbasis (mg/kg GT).

Spormetaller normaliseret til glødetab Hg Cd Cu Ni Pb Zn
Gennemsnit 2,5 8,4 330 233 450 1304
Minimum 0,64 1,4 170 120 224 743
Maximum 7,4 14 1262 311 710 2470
Standardafvigelse 2,1 3,6 314 58 172 435

Følgende områder overskrider denne værdi for:

  • Hg: Kongedybet, Nibe Bredning og Øresund;
  • Pb: Mecklenburg Bugt og Kongedybet.

To gange grænseværdien overskrides ikke for Cd, Cu og Zn. Der er ingen grænseværdi for Ni. Generelt kan det konkluderes, at de fundne spormetalindhold svarer til diffust belastet sediment.

En korrelationsanalyse viste, at spormetallerne er signifikant korreleret med glødetabet og aluminium med undtagelse af Cd normaliseret til aluminium. Spormetallerne korrelerer med hinanden med undtagelse af Cd-Hg, Cd-Ni og Cd-Pb, hvilket formentlig skyldes, at Cd i det marine miljø er mere mobilt end de andre spormetaller.

 



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.