Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 33/2006 – Det Miljøteknologiske Innovationssystem

Det Miljøteknologiske Innovationssystem

1 Introduktion

I de senere år er der kommet større fokus på behovet for at integrere miljø- og innovationspolitikken. Med EU's nye miljøteknologiske handlingsplan er der for første gang sat politisk fokus på udviklingen af en egentlig teknologipolitik på miljøområdet. Imidlertid har miljø- og innovationspolitikken endnu været meget lidt integreret, og de to politikområder tager afsæt i vidt forskellige policy rationaler og traditioner. Der er derfor behov for at udvikle en begrebsramme, der kan indfange de særlige vilkår, som den miljøteknologiske innovation er underlagt. Rammen skal bidrage til, at der kan skabes størst mulig synergi mellem den miljø- og innovationspolitiske indsats.

Det nationale innovationssystem perspektiv (NIS) fremstår her som en mulig analyseramme. Perspektivet tager udgangspunkt i innovationsdynamikkerne på markedet men ser disse i en større institutionel kontekst, ikke mindst med vægt på policyrammerne. Sigtet er at fremme innovationskapaciteten for det samlede innovationssystem

NIS begrebet opstod i slutningen af 1980’erne og starten af 1990erne indenfor det, der betegnes som den evolutionære eller institutionelle økonomiske teori (eller blot innovationsteori). Siden er begrebet blevet videreudviklet ikke mindst af OECD (1999, 2002) og EC (EC 2002) og er i de senere år et af de mest anvendte perspektiver indenfor innovations- og forskningspolitikken. Endnu har det dog kun i meget begrænset omfang fundet indpas i miljøpolitikken.

NIS forskningen har hidtil kun beskæftiget sig begrænset med miljøspørgsmål. Det er mao. et perspektiv der først er på vej frem på miljøområdet, til trods for at det har været fremme i innovationslitteraturen i ca. 15 år; et forhold der illustrerer den generelt manglende berøringsflade mellem innovations- og miljøforskning. Vi ved derfor ikke meget om , hvordan integration af miljø i innovationssystemer kan tænkes. Enkelte forskere har dog peget på inddragelsen af miljø og bæredygtighedsmålsætninger i innovationssystemerne som en af de væsentlige udfordringer innovationssystemerne og innovationspolitikken står overfor i det nye årtusind (Lundvall 2001). Miljøproblemerne ses netop at være forbundet med den høje innovations- og transformationshastighed i videnøkonomien, hvor (de negative) konsekvenser af den hastige teknologiudvikling bliver sværere at gennemskue. Der forestår derfor en del både begrebsmæssig og metodemæssig afklaring, som dette projekt indledende skal bidrage til.

En nærmere redegørelse for det danske miljøteknologiske innovationssystem og dets særlige karakteristika vil forudsætte en egentlig større empirisk analyse, som ligger udenfor dette projekts rammer. Der er i Danmark en udbredt forestilling om, at vi er langt på miljøområdet, men vi ved faktisk ikke, hvor stærkt det danske miljøteknologiske innovationssystem pt. er. Der udvikles miljøteknologiske produkter på en række områder, men sandsynligvis er der i højere grad tale om spredte aktiviteter end om et egentligt sammenhængende innovationssystem. I stedet søger projektet at udvikle en begrebsmæssig ramme for en styrkelse af det danske miljøteknologiske innovationssystem. Dette gøres ved at diskutere rationalet og de centrale grundantagelser i NIS perspektivet og koble disse til en analyse af karakteren af miljøteknologiske innovationer. Den teoretiske diskussion om innovationsdynamikker underbygges med eksemplificerende danske cases, der illustrerer forskellige innovationsdynamikker relateret til miljøinnovation.

Endnu er NIS perspektivet ikke anvendt i miljøpolitikken. Der er gode muligheder for, at Danmark kan sætte en nye trend og blive policyførende ved adoption af et NIS perspektiv på miljøområdet.

Projektet er struktureret som følger:

Der gives i kapitel 2 et resumerende kort bud på en NIS analyseramme, der søger at trække det essentielle i det miljøteknologiske innovationssystem frem. De enkelte elementer her bliver dog først forklaret i de efterfølgende kapitler. I kapitel 3 følger en afklaring af innovationssystemets elementer og processer generelt. I kapitel 4 diskuteres og klassificeres miljøteknologier og deres forskellige dynamikker og i kapitel 5 præsenteres det miljøteknologiske innovationssystem. Endelig diskuteres perspektiver og udredningsbehov i konklusionen.