Det Miljøteknologiske Innovationssystem
2 En oversigt over den anvendte begrebsramme
De centrale elementer i det nationale innovationssystem perspektiv kan kort opsummeres i følgende hovedpunkter:
- Systemperspektivet på innovation: At innovation ikke er en lineær proces, der udspringer af forskning, men derimod fremkommer via interaktive samspil mellem en lang række aktører: virksomheder, deres kunder og leverandører, forsknings- og uddannelses institutioner, offentlige myndigheder, som de centrale. Systemet er dynamisk og relativt stabilt, idet det struktureres af dannede sæt af rutiner, fælles forståelser og normer, etablerede praksisformer, reguleringsformer.
- Viden og interaktive læreprocesser er det centrale i samspilsdynamikkerne. Et innovationssystem defineres som de ”elementer og relationer som interagerer i produktionen, diffusionen og anvendelsen af ny og økonomisk brugbar viden” (Lundvall 1992).
- Systemerne er specifikke og lokale og præget af deres socio-kulturelle kontekst f.eks. af uddannelsessystemerne, konkurrence- og arbejdsmarkedsforhold, og traditionerne for samarbejde.
- Forskelle i landes konkurrencemæssige og udviklingsmæssige styrke tilskrives forskelle i læringsdynamikkernes og videnproduktionens specifikke organisering i innovationssystemerne og forskelle i systemernes institutionelle set-up, herunder industrisektorers karakteristika.
Den samlede model opstillet for et miljøteknologisk innovationssystem fremgår af nedenstående figur.
Model af det miljøteknologisk innovationssystem
Den foreslåede model for det miljøteknologiske innovations system udgøres af de generelle antagelser om nationale innovationssystemer, men hvor de foreslåede fire typer miljøteknologier er tilføjede. Herigennem understreges det, at der ikke findes noget særskilt miljøteknologisk innovationssystem, men at det derimod handler om at diskutere det generelle innovations systems evne til at håndtere miljøinnovation. Via empiriske miljøteknologiske NIS analyser vil det være muligt at identificere særlige sammenhængende miljøteknologiske innovationssystemer indenfor en given region. Det kunne fx være Danmark, Nordeuropa eller EU, som udviser særlige mønstre og stor sammenhængskraft i forhold til miljøinnovation, og som derved kan betegnes som et miljøteknologisk innovationssystem.
Nedenfor opridses kort nogle centrale begreber fra de efterfølgende kapitler, der er med til at operationalisere anvendelsen af NIS begrebet på miljøinnovation.
2.1 Innovation og miljøteknologi
Miljøteknologi defineres på mange måder. Den foreslåede NIS inspirerede kategorisering arbejder med 4 typer af miljøteknologier:
- Add-on teknologier (forurening- og ressourcehåndtering)
- Integrerede teknologier (renere teknologi og renere produkter)
- Miljøeffektive system teknologier
- Miljøeffektive organisatoriske system innovationer
Kategorierne bliver nærmere forklaret i kapitel 4. Udgangspunktet for kategoriseringen er, hvilke innovationsmæssige forhold der er forbundet med miljøteknologierne, dvs. hvilke risici, lærings- og omstillingsomkostninger og markedseffekter, der forventes at være forbundet med innovationerne (snarere end hvor miljøforandrende en teknologi er).
Vigtigt er her en diskussion af karakteren af forskellige former for (miljø)innovationer. Begrebsrammen opstiller fire kriterie-par (der er tale om et kontinuum mellem værdierne snarere end et enten eller), som er med til at kaste lys over innovationernes karakter:
- Inkrementel – Radikal
- Autonom – Systemisk
- Specialiseret – Generisk
- Markedsfornyende – Markedskonform
De fire definerede miljøteknologier illustrerer det brede spektrum specielt mht. til radikalitet og systemiskhed, som teknologierne dækker over. De fire grupper af miljøteknologier er underlagt meget forskellige innovationsvilkår, son en NIS inspireret policy skal søge at addressere.
Centrale elementer i en analyse af miljøteknologiske innovationssystemer
De centrale elementer i en analyse af miljøteknologiske innovationssystemer kan opsummeres i følgende 7 punkter:
- Karakteren af miljø policyregimet, specielt med henblik på at vurdere hvor modent et policyparadigme der er tale om (mht. en preventiv og innovationsorienteret tilgang). Karakteren af miljøstrategier og forståelser hos virksomheder, videninstitutioner, investorer, forbrugere mv.
- Omfanget og karakteren af virksomhedernes miljøinnovation (udvikling og absorbering), kortlægning af virksomhedernes videnskilder, ikke mindst koordinering og udvikling i de industrielle værdikæder. Omfanget af grønne iværksættere.
- Omfanget og karakteren af videninstitutionernes miljøforskning og udvikling, deres videnmiljøer og indbyrdes samarbejder. Samt vigtige kompetenceklynger og vidennetværk mellem virksomheder og videninstitutioner indenfor miljøteknologi.
- Markedsudviklingen og anvendelsesmønstre for miljøteknologi, herunder hvor integreret og etableret (kodificeret) miljøkommunikationen er blevet på markedet.
- Miljø i finansierings- og investeringsinstitutionerne og –markeder.
- Omfanget af miljø i børne- og voksenuddannelser der bidrager til den almene miljøviden i befolkningen.
- De øvrige rammebetingelser for innovation i øvrigt, samt hvor integreret miljødimensionen er i disse.
Samlet set udgør NIS perspektivet et bredere og stærkere system perspektiv end hidtil praktiseret på miljøområdet. Det særlige ved NIS tilgangen er at den:
- sætter fokus på viden og læring som en afgørende parameter.
- skaber en kobling mellem miljøinnovation og konkurrenceevne.
- vægter den institutionelle side af innovationsprocessen.
- sætter fokus på innovationsdynamikker relateret til den miljøteknologiske udvikling.
En NIS inspireret miljøpolitik skal således sætte ind overfor identificerede koordineringsbehov og flaskehalse i det givne innovationssystem i forhold til miljøinnovation og sigte mod, at de mange forskellige aktører og de forskellige rammebetingelser indbyrdes arbejder effektivt sammen. Udfordringen er at skabe et selektionsmiljø, der vedvarende sikrer en høj grøn innovationskraft.
Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.