Det Miljøteknologiske Innovationssystem
4 NIS analyserammen og dens centrale elementer
NIS begrebet bredde betyder, at der ikke findes én entydig NIS model. Konkrete NIS analyser varierer en del i deres karakter, afhængigt af formålet og den valgte metode.
Gennemgående for NIS analyser er på den ene side forsøget på at identificere de centrale videnproducenter og mønstrene i deres samspil, på den anden side de vigtigste rammebetingelser for innovationsprocessen. Figur 4 illustrerer kerneelementerne i NIS analyserammen.
Figur 4. Det nationale innovationssystem
I centrum er de centrale videnproducenter, virksomhederne og videninstitutionerne samt de vidennetværk, kompetenceklynger og inkubationsmiljøer for iværksættere, der udgør vigtige samarbejdsfora mellem disse to grupper. Pilene angiver et aktivt samspil mellem aktørerne i videnproduktionen.
Empiriske NIS analyser belyser de specifikke mønstre i videnproduktinenm såsom erhvervsstrukturens betydning for videnproduktionen, bl.a. mht. videnintensitet (fordeling på høj- mellem og lav-teknologiske virksomheder), specialisering og størrelse (tilstedeværelsen af forskningstunge multinationale selskaber versus SMEer). Om innovation sker indenfor eksisterende virksomheder eller udspringer af nye. Og omfanget og betydningen af videndeling mellem virksomhederne. Nyere innovationssystem forskning trækker i høj grad på analyser af industrielle klynger og netværks- og videndelingsstudier (OECD 2001a, 2001b).
Omfanget af og strukturen i den offentlige forskning og uddannelse analyseres, både forsknings- og mere anvendelsesorienterede. Samspillet og den relative fordeling mellem den offentlige og private forskning og udvikling analyseres. Endelig kan tilstedeværelsen af vigtige vidennetværk eller fora indgå i analysen.
Omkransende de centrale videnproducenter er de socio-kulturelle og institutionelle forhold, der skaber rammerne for individers, virksomheders og videninstitutioners incitamenter for at innovere. De vigtige formelle rammebetingelser identificeres, love, råd, programmer og konkrete virkemidler. Arbejdsmarkedsvilkår (af betydning for den enkeltes kompetenceudvikling og mobilitet) og investeringsvilkår belyses ligesom det grundlæggende uddannelsesniveau og de bagvedliggende makroøkonomiske vilkår (konkurrence-, skatte- og handelspolitik mv.). Udbredelsen af IT-infrastrukturen kan indgå. Også mere uformelle forhold som karakteren af konkurrencen og virksomhedsrelationerne kan belyses.
En NIS analyse skal nå frem til de distinkte karakteristika, der kendetegner videnproduktionen i det enkelte land og som bestemmer landets innovative kapacitet. Empiriske NIS landestudier viser endog meget store forskellige i landenes innovationsmønstre (Nelson, 1993, Anderson et al. 1998, Europæiske Kommission 2003).
Danmark er f.eks. kendetegnet ved at være en lille mellem- til lavteknologisk økonomi, hvor multinationale selskaber spiller en lille rolle. Virksomhederne er de vigtigste videnproducenter og udgør 2/3 af forskning og udvikling i Danmark. Både videninstitutioner og virksomheder er relativt små. Til trods for, eller måske pga., de mange SMEer er den danske innovationskapacitet imidlertid endnu ganske godt med. Vigtige forklaringer synes her ikke mindst at være en veludviklet videndeling og samarbejde mellem virksomhederne, en god evne til at absorbere og videreudvikle andres innovationer samt en høj social sammenhængskraft og deraf stor samfundsmæssig stabilitet (Regeringens vidensstrategi, 2003).
I praksis er mange NIS analyser mere begrænsede og inddrager kun dele af de her nævnte elementer. Ofte indgår kun statiske, overordnede beskrivelser af innovationskarakteristika (R&D statistik, opremsning af videninstitutioner) kombineret med udvalgte centrale policy initiativer.
Der mangler her en egentlig analyse af kerneaktørerne og deres interaktion i videnproduktionen, ofte ikke mindst af virksomhederne og markedskræfterne. Årsagen hertil er ofte en manglende indsigt i de grundantagelser, som NIS perspektivet bygger på. Herved forbigår analyserne noget helt centralt I NIS perspektivet: Fokuseringen på det samspil, match og mismatch mellem de enkelte delelementer i innovationssystemet, som i høj grad betinger hvor velfungerende systemet er som helhed. NIS perspektivet styrke er netop orienteringen mod de både direkte og indirekte måder, som viden kommer rundt i innovationssystemet på. Herved bliver det muligt at udvikle strategier for at opbygge effektive måder at organisere videnproduktionen på på tværs af de mange aktører og institutioner, der indgår i innovationsprocesserne.
Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.