Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 33/2006 – Det Miljøteknologiske Innovationssystem – 6 Grønt NIS

Et grønt NIS – et miljøteknologisk innovationssystem – skal ikke forstås som et særskilt funktionelt system som sådan. Det skal derimod forstås som de vilkår et givet (nationalt) innovationssystem giver for udviklingen og udbredelsen af miljøteknologier, dvs.for de definerede add-on teknologier, integrerede teknologier, teknologiske system innovationer og organisatoriske systeminnovationer. Udvikles eller absorberes der mange eller innovative miljøteknologier har innovationssystemet en høj grøn innovationskapacitet og omvendt.

Empiriske grønne NIS analyser skal belyse de særlige vilkår og mønstre for miljøinnovation i det givne innovationssystem, hvor langt forskellige innovationssystemer er kommet mht. til miljøinnovation, og hvilke potentialer der er for fremover at udvikle miljøteknologi. Herved bliver det muligt at udvikle strategier for en stærkere grøn innovationskapacitet, herunder hvilke teknologier og kompetencer der skal satses på i forhold til en international positionering.

Anvendelsen af et miljøteknologisk innovations system perspektiv bør indebære, at man forholder sig til de særlige vilkår som kendetegner miljøinnovation. Fra kategoriseringen af miljøteknologierne ved vi, at miljøinnovation dækker over endog meget forskelligartede innovationer, fra de meget autonome til de meget systemiske, fra de meget inkrementelle til de meget radikale, fra de markedskonforme til de markedsfornyende. Der kan dog samlet set siges at være tre forhold, der kendetegner miljøteknologiske innovationssystemer:

Via empiriske miljøteknologiske NIS analyser kan det vise sig, at der funktionelt set er tale om særlige sammenhængende miljøteknologiske innovationssystemer indenfor en given region. Det kunne være Danmark, Norden, Nordeuropa eller EU, som udviser særlige mønstre og stor sammenhængskraft i forhold til miljøinnovation, og som derved kan betegnes som miljøteknologiske innovationssystemer. Forskellige brancher eller grupper af brancher kan ligeledes udvise fælles innovationsmønstre mht. til miljøinnovation og derved med rette betragtes som et miljøteknologisk innovationssystem.

Sammenhængskraften vil særligt bestemmes af tilstedeværelsen af lignende policy regimer og udbredelsen af en fælles vidensbase, hvor der via samhandel og samarbejder trækkes på de samme teknologier og kompetencer. Miljøreguleringens store betydning for miljøinnovation må betyde, at forskelle i policy regimer altid vil gøre sig meget gældende i disse analyser. Der er derfor god ræson i at tale om nationale miljøteknologiske innovationssystemer. Internationaliseringen af miljøpolitikken, ikke mindst EUs stigende betydning på miljøområdet, vil dog formodentlig betyde, at vi indenfor en årrække vil tale om et EU miljøteknologisk innovationssystem.

Men samtidig bliver Danmarks og EU's økonomi stadig mere integreret i den globale økonomi, hvor de nye teknologier spredes stadigt hurtigere. Meget tyder på, at der er en sammenhæng mellem en generel høj innovationskapacitet og en høj grøn innovations kapacitet (Erhvervsministeriet 2000). De førende teknologiudviklere handler meget med hinanden og anvender i høj grad den samme teknologi, og de er også godt med mht. den miljøteknologiske udvikling, det gælder f.eks. Nordamerika og Japan. Måske kan et asiatisk og nordamerikansk miljøteknologisk innovationssystem forestilles som en konkurrent til det europæiske. Eller måske bliver billedet af mønstrene og styrkerne i den globale miljøteknologiske innovation væsentligt mere komplicerede.

På grund af manglen på empiriske miljøteknologiske NIS analyser kendes grupperingerne i de miljøteknologiske innovationssystemer imidlertid ikke nærmere. Måske er de forestillinger vi har om, hvem der er førende, og hvilke systemer, der spiller sammen eller ligner hinanden, forkerte.

Nedenfor er det miljøteknologiske innovationssystem søgt illustreret. Det er vanskeligt grafisk at illustrere det meget komplekse miljøteknologiske innovationssystem, idet det ideelt set både skal indeholde de særlige miljøelementer og de almindelige innovations betingelser. Vi har valgt her at understrege, at miljøinnovation indgår i det bredere innovationssystem på følgende vis:

De fire kategorier af miljøteknologier er indplaceret i det generelle innovationssystem.

En fare ved en miljøteknologisk innovationssystem analyse er, at der kun fokuseres på de rammebetingelser og aktører, som fremmer miljøinnovation. Herved kommer det nemt til at se ud som om, at innovationssystemet er domineret af miljøhensyn og -kompetencer, hvad der jo langt fra er tilfældet. Pointen i innovationssystem perspektivet er netop, at miljøinnovation indgår i de bredere innovationsdynamikker, herunder hvordan samspillet er mellem de rammebetingelser og aktører, der specifikt virker fremmende for miljøinnovation, og de der ikke gør.

6.1 To eksempler på analyser af miljøteknologiske innovationssystemer

Før vi redegør for indholdet i den foreslåede model for det miljøteknologiske innovationssystem, gives her i det følgende en kort gives beskrivelse af to metodisk meget forskellige analyser af miljøteknologiske innovaitonssystemer.

NIS begrebets bredde betyder, at NIS analyser kan gribes forskelligt an, hvilket kan give meget forskellige fremstillinger hvad der forstås ved miljøteknologiske innovationssystemer.

1. “Stimulating industrial innovation for sustainability: An international Analysis” (Rand.Europe 2000).)

Rapporten analyserer 9 landes^[5] programmer og initiativer til fremme af innovation og bæredygtig udvikling ud fra et NIS perspektiv. Hensigten er at diskutere, hvorvidt den hollandske regering kan lære af disse tiltag og inkorporere nye elementer i deres programmer.

Analysen kortlægger på den ene side rammebetingelserne og de offentlige hovedaktører, på den anden side produktionen af viden og innovation. Der er overvejende tale om en analyse af miljøpolicy instrumenter, der sættes ind i en større institutionel sammenhæng. Resultaterne præsenteres dels i en hovedrapport, der opsummerer kortlægningen på tværs af landene, dels i landerapporter, der hver beskriver den institutionelle kontekst, en klassificering af forskellige policy instrumenter og en detaljeret beskrivelse af de mest interessante initiativer. Der er forsøg på at karakterisere de forskellige landes policy regimers ”modenhed”, ikke mindst i forhold til omfanget af samspil mellem innovations/teknologipolitikken og miljøpolitikken.

Innovationsaktiviteter og vilkårene for videnproduktion er belyst generelt via R&D statistik uden at belyse omfanget eller karakteren af miljøinnovation. Der er heller ingen kortlægninger af videninstitutioner eller vidennetværk mv.

Den hollandske analyse er et vellavet og udmærket eksempel på en mere overordnet NIS, hvor den stærke policyorientering sker på bekostning af en egentlig analyse af betingelserne og mønstrene for miljøinnovation, ikke mindst erhvervslivets rolle.

2. ”Greening of the Innovation System? Opportunities and Obstacles for a Path Change towards Sustainability: The Case of Germany” (Hübner et al. 2000).

I modsætning til ovenstående rapport er denne analyse mere dybdegående og forsøger at kortlægge ”forgrønningen ” af innovationssystemet over tid i et enkelt land (Tyskland).

Udviklingen i centrale miljøindikatorer (energi- og materialeproduktivitet, svovlemissioner, statslige R&D udgifter og miljøinvesteringer), analyseres og perspektiveres med en kort analyse af det tyske innovationssystem struktur og aktører. Der suppleres med et case studie af miljøinnovation i bilindustrien. Artiklen diskuterer også de betydelige metodiske og datamæssige problemer der er forbundet med at måle miljøinnovation. Der er her tale om en mere fuldstændig men kortfattet NIS analyse, der har fat i de centrale NIS elementer, men dog ikke bearbejder disse særligt dybdegående.

Begge typer af analyser er spændende, og bør ideelt set kombineres, hvis der er ressourcer til det. Herved bliver det muligt at opnå et klarere billede af de særlige karakteristika, styrker og svagheder der kendetegner det givne (fx danske) miljøteknologiske innovationssystem, som er historisk betingede men i høj grad foregår i en international kontekst.

6.2 Vigtige elementer i en analyse af miljøteknologiske innovationssystemer

På listen nedenfor er angivet en oversigt over, hvad der vil være centrale elementer i en empirisk analyse af miljøteknologiske innovationssystemer:

Punkterne svarer i vid udstrækning til relationerne og interaktionsprocesserne mellem elementerne i figur 7, s.27.

Den foreslåede model her er mere omfattende end de to nævnte analyser, men i god overensstemmelse med disse. System tilgangen skal indfange samspillet mellem policy impulser, aktørkonstellationer og innovationsdynamikker. Der er særlig fokus på, hvordan viden kommer rundt i innovationssystemet. Dels ved at sætte fokus på de direkte centrale videnproducenter og deres samspil, men også de mange indirekte kilder som den bagvedliggende uddannelse og de erfaringsbaserede forståelser og værdier relateret til miljøinnovation, der er lagret hos de mange forskellige aktører.

Systemperspektivet skal synliggøre de mange konflikter, lock-in og store koordineringsbehov, der er i det miljøteknologiske innovationssystem, som i høj grad er medvirkende til den langsomme udbredelse af selv kommercielle miljøteknologier (Erhvervsministeriet, 2000a). Integreringen af miljøhensyn i forskellige politikområder såvel som på markedet er et større tekno-økonomisk paradigme skifte, der indebærer en langvarig og konfliktfyldt omstillings- og læringsproces. De forskellige aktører befinder sig på vidt forskellige stadier med hensyn til miljøstrategier, kompetencer og forståelser. Policy udfordringen går derfor i høj grad ud på at få de forskellige aktører og subsystemer i innovationssystemet til samtidigt at trække i samme ”grønne” retning (Andersen, 1999, 2004).

Identificeringen af de fire miljøteknologier er med til at understrege de forskelligartede innovationsprocesser, der skal understøttes. Systemperspektivet kan her sætte fokus på den gensidige afhængighed, der er mellem disse teknologier, et forhold der ofte overses. Udviklingen af integrerede teknologier trækker ofte på de stærke ”add-on” miljøkompetencer, der er tilgængelige i ”miljøsektoren”, herunder blandt den voksende gruppe af miljørådgivere.

NIS analyser skal bidrage til at identificere de innovationsdynamikker og derved de drivkræfter og barrierer, der gør sig gældende for et givent miljøteknologisk innovationssystem på et givet tidspunkt. Visionen for det miljøteknologiske innovationssystem er at opbygge en høj grøn innovationskapacitet for det samlede nationale innovationssystem. Udbredte proaktive miljøstrategier og miljøkompetencer suppleret med stærke videnmiljøer kan danne platform for en fortsat høj grøn innovationskapacitet, som kan føre til udviklingen og anvendelsen af avancerede og konkurrencedygtige miljøteknologier.

I det velfungerende miljøteknologiske innovationssystem er miljø blevet et så integreret element i hele systemet, at teknologiudviklingen generelt bevæger sig i en grøn retning. Givet den stærke internationale sammenhæng i økonomien vil dette dog ikke kunne ske før der er en høj grad af udligning i miljøstrategier og kompetencer mellem landene. Det er derfor centralt at se det danske miljøteknologiske innovations system i en større international sammenhæng, ikke mindst i forhold til vores vigtigste samhandelspartnere, som primært er indenfor EU, selv om udflytning til og samhandel med lavindkomst økonomier i bl.a. Østeuropa og Asien bliver stadigt vigtigere. F.eks. må EU's snarlige udvidelse forventes at få stor betydning for den miljøteknologiske udvikling, når så mange østeuropæiske lande med betydeligt mindre udviklede miljøkompetencer skal indpasses i EU's policyregime såvel som i innovationsprocesserne. Asymmetrien i miljøstrategierne og kompetencerne internationalt set gør det sværere at udvikle et stærkt nationalt miljøteknologiske innovationssystem, men betyder på den anden side også, at det er muligt at positionere sig i den internationale konkurrence. NIS perspektivet kan bidrage til strategiske overvejelser omkring prioritering. Stærke miljøkompetencer qua et velfungerende miljøteknologisk innovationssystem kan blive en vigtig konkurrenceparameter fremover, når vi i Danmark skal blive bedre til at konkurrere på andet end prisen.

Danmark er internationalt set på forkant med miljøregulering på blyområdet. Blybekendtgørelsen fra 1995 betyder, at der længe har været fokus på at udvikle alternativer til bly]. Fra december 2002 må blyinddækninger ikke længere bruges til inddækninger på tage. I 1999 tog flere VVS virksomheder kontakt til Teknologisk Institut med henblik på at udvikle alternativer til bly. Et udviklingsprojekt blev sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen, som har ført til udviklingen af det blyfri og miljøvenlige produkt ”Perform”, understøttet af en bred følgegruppe. Patentansøgninger er blevet indleveret, Statens Byggeforskningsinstitut har foretaget tests og endelig forsøger en lille nystartet virksomhed ”Robert og Kjær”, at sætte produktet i produktion. Foreløbig med succes. Der produceres på højtryk for at efterkomme en stor indenlandsk efterspørgsel, hjulpet på vej af det danske forbud mod blyholdige produkter. I udlandet derimod, hvor blyholdige produkter ikke er forbudt, er det meget svært for Perform at gennemtrænge markederne. Det til trods for at Perform er prismæssigt konkurrencedygtigt og har flere fordelagtige egenskaber, bl.a. er det nemmere at forme og har kortere monteringstid. Et forhold der understreger den store inerti, der præger markedet.

Byggebranchen i Danmark er kendetegnet ved en relativ lav innovationskapacitet og konkurrenceevne, bl.a. baseret på svag konkurrence, manglende strategisk tænkning og dårlige samarbejdsforhold blandt de mange aktører der er involveret. Perform udgør et atypisk eksempel på en mere radikal produktinnovation i en ikke særlig innovativ branche og illustrerer, at miljøinnovation kan være kilden til ny kreativitet og markedsfornyelse.

Kilde: Ny Viden fra Miljøstyrelsen nr.1 2003, nr. 5 2003, Erhvervsministeriet 2000b, Regeringen 2003.

^[5] Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA.

6 Grønt NIS – Et miljøteknologisk innovationssystem

6.1 To eksempler på analyser af miljøteknologiske innovationssystemer

6.2 Vigtige elementer i en analyse af miljøteknologiske innovationssystemer