| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Brancheindsats for jern- og metalstøberier

7 Resultater fra tidligere undersøgelser af furan- og coldboxbindere

• 7.1 Furanbindere
• 7.2 Cold-boxbindere

Teknologisk Institut har i årene 1978 - 1980 foretaget en måling og analyse af pyrolyseprodukter fra 3 furanbindere og 1 coldboxbinder (se skema 7.1.1).

Analyseresultaterne kan ikke direkte sammenlignes med resultaterne fra det aktuelle projekt, idet der anvendes forskellige støbe- og gasopsamlingsmetoder. Desuden er binderne, som anvendes i årene 1978 - 1980 ikke længere på markedet.

Resultaterne viser dog, at også benzen og CO var de 2 mest miljøbelastende stoffer.

7.1 Furanbindere

Benzenudviklingen fra binderne fra det tidligere projekt viser betydelige større værdier udtrykt i mg/kg sand i forhold til det aktuelle projekt, se skema 7.1.1

(bilag 6)Dette kan bl.a. skyldes den høje termiske belastning med et jern/sand-forhold på 2,5:1 i forhold til det aktuelle projekt med 1:3. Også sammensætningen af de daværende bindere adskiller sig noget fra de aktuelle bindere. En anden årsag til de høje benzenværdier er anvendelsen af regenereret sand. Ved anvendelse af nysand reduceres benzenudviklingen fra 148 til 80 mg/kg sand. Også anvendelsen af mod. PTS-syre har en vis indflydelse på benzenudviklingen.

Binderanalyse

Hærderanalyse

Benzen- og kulbrinteudvikling er størst ved PTS-syre. Ved binderne 5101 og 100F er phenoludviklingen større ved anvendelse af mod. PTS-syre.

Ved binder 100D er phenoludviklingen ved anvendelse af ren PTS-syre 3 gange større i forhold mod. PTS-syre.

Formaldehydudviklingen er lige som ved det aktuelle projekt med en undtagelse mindre end 1 mg/kg sand.

Den tidligere analyse viser, at samtlige bindere udviklede en betydelig mængde SO₂ og udviklingen fra PTS-syrehærdet sand er større i forhold til mod. PTS-syre.

Også CO-udviklingen er stor ved samtlige bindere, og igen er udviklingen størst ved sandet afhærdet med ren PTS-syre

7.2 Cold-boxbindere

Ved denne undersøgelse blev samme støbe- og prøvetagningsmetode anvendt, som ved furanbinderne.

Analyseresultaterne viser en høj benzenudvikling. Det samme gælder for phenol, se skema 7.2.1 (bilag 6). Bemærkelsesværdigt er udviklingen af de nævnte stoffer ved afstøbning med stål, mod forventning, lavere end ved støbejern. Som det også fremgår af skema 7.2.1, er formaldehydudviklingen forholdsvis lav. Samtidig analyseres for en betydelig andel HCN og amin, især ved anvendelse af TEA (triethylamin). Som forventet er også CO-udviklingen stor. Her ses den samme tendens, som ved aminudviklingen, at TEA bidrager med en større andel end DMEA (dimethylethylamin).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.