| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Metoder og økonomi til fjernelse af restforurening af benzin

3 Beskrivelse af lokaliteten og restforureningen

• 3.1 Resume af tidligere undersøgelser og afværgetiltag
• 3.2 Geologisk opbygning
• 3.3 Størrelse og beliggenhed af forureningskilde
• 3.4 Definition af forureningsniveauer
  • 3.4.1 Hotspot forurening i jord
  • 3.4.2 Grundvandsforurening nær kilden>
• 3.5 Bestemmelse af usikkerhed og variation
  • 3.5.1 Hydrauliske parametre
  • 3.5.2 Strømningsretning, gradient og hastighed
  • 3.5.3 Monitering
• 3.6 Tracerforsøg
• 3.7 Sammenfatning af forudsætninger for afværge
  • 3.7.1 Forurening i jord og grundvand
  • 3.7.2 Oprensningskrav
  • 3.7.3 Dokumentation for forureningsoprensning
  • 3.7.4 Stopkriterier

3.1 Resume af tidligere undersøgelser og afværgetiltag

På ejendommen Nykøbingvej 295, beliggende på hovedvej 9 på Lolland mellem Sakskøbing og Nykøbing Falster, har der i perioden ca. 1958 – 1975 været benzinudsalgssted med tilhørende nedgravet tankanlæg.

I 1994 blev der udført registreringsundersøgelse /1/, og i en boring, B1, umiddelbart vest for tankanlægget blev der konstateret fri fase benzin på grundvandet ca. 6 m u.t. Denne boring fik DGU nr. 237.457.

I 1996 blev der først lavet en indledende /2/ og så en supplerende forureningsundersøgelse /3/. Der blev konstateret kraftig jordforurening i 2 boringer, C1 og FC2, i hhv. 6,4 og 5,4 m u.t. og kraftig vandforurening i FC2 i filter fra 7,5-8,5 m u.t. I 3 boringer, D1-D3, blev der alene konstateret forurening på relativt lavt niveau.

Figur 3.1 Placering af tanke og boringer

I 1996 blev to 8 m³ benzintanke opgravet. Der blev endvidere gravet to andre tanke op ved standerø og længere mod øst /4/. Tankenes bund var ca. 2,5 m u.t. og tankene var ved opgravningen pæne og tætte. Jordforureningen under tankene blev konstateret 3,3 m u.t. og den blev bortgravet til ca. 4,3 m u.t. Efter fjernelse af tankene blev der konstateret svag forurening i sydskrænten og 4,3 m u.t. under tankene.

Af Fig. 3.1 og bilag A fremgår placering af tidligere nedgravede tanke samt placeringen af undersøgelsesboringer. De to sidst udførte filtersatte boringer, B106-B107, er vist med sort signatur.

Boringerne B101-B107 blev udført i januar 2006 forbindelse med udarbejdelse af denne rapport. Formålet med disse boringer var at få et opdateret billede af forureningsstyrken ca. 10 år efter at tankene blev opgravet.

Det blev i /4/ vurderet, at den efterladte forurening var i et område omkring boringen FC2 med radius på 6 m og i dybdeintervallet fra 5-8 m u.t., dog kraftigst 5,5-7,5 m u.t. Det blev endvidere vurderet, at restforureningen udgjorde 600 kg benzin.

Efterfølgende er der gennemført undersøgelser og monitering af naturlig nedbrydning på lokaliteten, dels under Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram for jord og grundvand, dels som diverse studenterprojekter fra Danmarks Tekniske Universitet.

3.2 Geologisk opbygning

Den regionale grundvandsressource findes i kalken (campanien-maastrichtien skrivekridt), som bl.a. udnyttes af Radsted vandværk ca. en kilometer mod vest ad Nykøbingvej. Kalken findes fra ca. 13 m u.t.

Grunden er beliggende ved en forkastningszone, der har været aktiv i tertiæret. Senere har området været glacialt præget og udgjort en smeltevandsdal i forbindelse med det baltiske isdække. Geologien i området er meget heterogen, bestående øverst af moræneler af en tykkelse på ca. 5 til 8 m. I moræneleret ses adskillige sand- og gruslommer, der udgør sekundære magasiner. Under moræneleret ses sandede og grusede smeltevandsaflejringer. Disse har en mægtighed på ca. 6-9 m. Undersiden af morænelersdækket varierer gennem området, og er højtliggende omkring kilden men falder mod syd og sydvest. (I bilag A er vedlagt situationsplan med angivelse af placering af geologiske profilsnit samt de pågældende profilsnit A, B og C.) Trækkes et profil langs den sydlige vejkant, dvs. boringerne G3, F1, F2, G6, H1 og H2, ses, at grænsen mellem moræneler og smeltevandsaflejringer er beliggende højere i midten, så profilsnittene er lagt i 2 ”dale” i smeltevandssandet, med en sandpude imellem sig. Kalken er fundet i boring PB1 i kote –6 m, hvilket svarer til ca. 14 m under terræn.

Der er lavet adskillige boringer i området, men pga. den meget heterogene geologi er sammenhængen af de sekundære magasiner dårligt kendt.

3.3 Størrelse og beliggenhed af forureningskilde

Forureningskildens udbredelse synes aldrig at være blevet fastlagt endeligt. Da der tilsyneladende er sket en betydelig nedbrydning gennem de 10 år, der er forløbet siden tankene blev gravet op, er det endvidere næppe muligt at få et dækkende billede i dag, da de gamle jordkoncentrationer ikke vil kunne anvendes i sammenhæng med resultater fra nyere boringer. Forureningsbilledet er derfor til enhver tid noget mangelfuldt, hvad angår jordkoncentrationerne. Grundvandsanalyser vil dog kunne sammenlignes inden for de enkelte prøverunder.

Nær terræn ses de største PID udslag (ned til 5 m u.t.)  i boring G2, mens der eksempelvis i FC2 nærmere ved tankene og i C1 mellem tankene først findes forurening fra 5,4 m u.t. og nedefter. Dette kunne tyde på, at der var flere forureningskilder. Boring B102 blev i 2006 udført til kontrol af boring G2, og på dette tidspunkt kunne det ikke bekræftes, at der var terrænnær forurening på dette sted. Hvis der har været det tidligere, må denne forurening være nedbrudt i mellemtiden.

Ved tankgraven kan der være tale om en forureningskilde ved udluftningsrørene, som har været ført op vest for tankene, idet overfyldning af tanke og dermed overløb fra udluftningsrør og ud på terræn, erfaringsmæssigt er en ofte forekommende kilde til jord- og grundvandsforurening.

Inden for grunden synes det stærkest forurenede område at være afgrænset mod syd af boringerne G2 og G5, der ligger ca. 10 m fra hinanden. Nord for disse boringer er FC2 og I1 (2 og 5 m syd for tankgraven) samt GP8 (vest for tankgraven) ligeledes stærkt forurenede. Den i 2006 udførte boring B107 ca. 2,5 m syd for tankgraven er forurenet med op til 280 mg/kg totalkulbrinter, domineret af fraktionen C₆-C₁₀. Grundvandet indeholder 22 µg/l xylener, mens de øvrige enkeltkomponenter ligger omkring kvalitetskravene. B107 må således siges at være svagt forurenet og kan i dag bruges som omtrentlig afgrænsning af forureningen nedstrøms, mod syd, i både jorden og grundvandet. På nuværende tidspunkt kan jordforureningens udbredelse derfor antages at være ca. 45 m², se tegning i bilag B. En del af tankgraven vil være med i dette område.

Uanset antal og beliggenhed af kilderne kan spredning være sket via rørføringer, hvis beliggenhed ikke er kendt. Selve kildens udbredelse kan derfor være meget inhomogen.

De højeste forureningsniveauer er fundet i den umættede zone, dvs. mindre end ca. 5,6-6,8 m u.t. (baseret på vandspejlsobservationer siden 2000).

I tabel 3.1, side 11, ses resultaterne af de ret få udførte jordanalyser, og i tabel 3.2 ses resultaterne af de senest udførte boringer B101-B107.

På basis af tabellen samt PID målinger i øvrige boringer og Geoprobe boringer vurderes det, at der er jordforurening i den umættede zone i et område som vist på situationsplanen i bilag B. I hele dette område er forureningen også til stede i den mættede zone, til en dybde af 7-9 m, men i mindre koncentrationer (absolut niveau dog ukendt).

3.4 Definition af forureningsniveauer

3.4.1 Hotspot forurening i jord

Det forudsættes pragmatisk, at kulbrintekoncentrationer under 100 mg/kg, benzinkoncentrationer under 25 mg/kg og benzenkoncentrationer under 1,5 mg/kg, som dermed opfylder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier for kulbrinte- og benzinforurenet jord, kan betragtes som værende uden for hotspot i denne sammenhæng.

Koncentrationer større end de angivne værdier betragtes dermed som hotspot forurening.

Tabel 3.1 indeholder resultater fra S&J, ref. /5/, på ældre boringer, og i tabel 3.2 har Carl Bro ved analyser hos MILANA suppleret med B101-B107:

Tabel 3.2 Jordanalyser, opsummeret i 1997

Note: Vandspejl er ca. 6,8 m u.t. (sept. 03). Højeste målte vandspejl er 5,6 m u.t. (okt. 00)

Tabel 3.3 Jordanalyser, 20. januar 2006

Klik her for at se tabellen.

Kun i boring C1 og FC2 og C3 er der fundet indhold over 100 mg/kg totalkulbrinter. Boring C1 og C3 blev ikke filtersat, men var beliggende henh. mellem de to opgravede tanke og i det nordvestlige hjørne af tankgraven. De højeste jordforureninger i de udførte boringer er fundet i den umættede zone umiddelbart over vandspejlet.

Det må betragtes som en væsentlig mangel, at der ikke efterfølgende er foretaget jordanalyser på udførte boringer med højt PID-udslag, som eksempelvis i G2.

I de nye boringer er det kun i B106 (4,5 m u.t.) lige syd for tankgraven samt B107 (3,5 m u.t.) beliggende 2 m syd for denne, at der findes kulbrintekoncentrationer over jordkvalitetskriterierne.

På baggrund af de observationer, der er nævnt i afsnit 3.3 vurderes det, at jordforurening syd for nordsiden af Nykøbingvej ikke kræver en afværgeindsats. Det skal understreges, at forureningsforholdene i dag faktisk er ukendte, og at 6 år gamle resultater ikke kan antages at gælde i dag. Sammen med de nye resultater tyder analysedata dog på, at jordforureningen ikke har bredt sig mere end 2-3 m syd for tankgraven, svarende til lige syd for FC2 og B107.

Nord for Nykøbingvej vurderes det, at der i gennemsnit kan være 500 mg/kg total kulbrinter i et område på ca. 25 m² og over 100 mg/kg i et område på yderligere 20 m², afgrænset mod vest og øst af de uforurenede boringer B104 og B102 Dette er illustreret på tegningen i bilag B.

3.4.2 Grundvandsforurening nær kilden

Det forudsættes, at kulbrintekoncentrationer under 9 µg/l i grundvandet, svarende til Miljøstyrelsens kvalitetskriterium for grundvand under forurenede lokaliteter, ikke forsøges oprenset. Dette kriterium samt kriteriet til enkeltkomponenter^[1] er anført i nedenstående tabel 3.3.

Tabel 3.4 Kvalitetskrav til grundvand

Kvalitetskriterierne skal være opfyldt i en afstand, der svarer til grundvandets strømning på et år, efterfølgende kaldet ”et års strømningsafstand”.

Koncentrationer i grundvandet under kildeområdet, der leder til en overskridelse af disse krav i et års strømningsafstand, bør derfor forsøges oprenset.

Hvor de største koncentrationer i grundvandet i 1999-2001 blev fundet i FC2, G5 og G2 nævnt i ”aftagende” rækkefølge, er det i 2006 boringerne B106, G5 og B107, der viser koncentrationer over kriterierne, se Tabel  3.5. Perioden november 1999-januar 2001 er valgt, selv om der er ældre data, idet nogle af boringerne først blev etableret i november 1999.

Tabel 3.5 Analyseresultater nov. 1999-jan. 2001

Resultaterne indikerer, at forureningen i boringerne FC2 og G2 i løbet af de seneste 5-7 år er nedbrudt, idet der ikke kan påvises indhold over detektionsgrænsen i dag. En anden mulig forklaring er, at forureningen er sunket ned under boringernes filterniveau som følge af infiltration på det ubefæstede areal. Dette har ikke været undersøgt ved udførelsen af de seneste boringer.

I perioden indtil 2001 sås der ikke en entydigt aftagende eller stigende tendens inden for de nævnte intervaller. Boring G5 viste dog et stigende indhold af sum(BTEX) fra januar 2001 til juli 2002, jf. ref. /15/. Dette kan muligvis henføres til ændrede udvaskningsforhold efter opgravning af tankene, og dette gælder også de seneste ”rene” prøver. Mange af de højeste koncentrationer i boringerne blev målt i oktober 2000, hvor det højest observerede vandspejl blev målt.

Boring H1 er omtrent beliggende i et års (eller et halvt års) strømningsafstand, hvis der regnes med den langsomste (henholdsvis den højeste) strømningshastighed i det interval, der redegøres for i nedenstående afsnit 3.5.2.

I afsnit 3.7.2 redegøres der for, hvilke grundvandskoncentrationer, der kan tillades i kildefeltet, hvis kvalitetskravene skal være opfyldt i et års strømningsafstand.

3.5 Bestemmelse af usikkerhed og variation

3.5.1 Hydrauliske parametre

Usikkerheden på de hydrauliske parametre søges belyst i det følgende. Disse parametre er udførligt beskrevet, fordi de bruges til bestemmelse af begrebet 1 års strømningsafstand.

I 1997 er der udført en prøvepumpning i boring PB1, som på daværende tidspunkt var filtersat i tre intervaller (øverste filter var i umættet zone).

Observationer blev foretaget i tre nærliggende boringer. Pumpeydelsen er ikke angivet i den rapport, der blev lavet af Skude & Jacobsen, /6/, men ud fra S&J’s fortolkede transmissivitet kan det vises, at de har anvendt Q = 0,9 m³/t i deres beregning.

Sænkning - tid

Ud fra stigningsdata i pumpeboringen beregner S&J en transmissivitet på T=1 x 10^–3 m²/s ud fra Jacobs formel og en dekadehældning på s₁₀₍₁₎ = 0,045 m, og der beregnes en hydraulisk ledningsevne på k=1,7 x 10^-4 m/s ved anvendelse af en magasintykkelse på 6 m.

Sænkning - afstand

Ud fra afstand/sænkning i observationsboringerne beregner S&J i /6, bilag 5.2.2.3/ den samme T-værdi, ud fra en dekadehældning på s₁₀₍₂₎= 0,1 m. Dette er kun omtrent korrekt, da en identisk T-værdi ved denne fortolkning ville kræve en dekadehældning på 0,09 m (2 x s₁₀₍₁₎) (/6, bilag 5.2.2.3/). Værdierne stemmer pænt overens, men der er en usikkerhed på T.

Varierende pumpeydelse

I /6, bilag 5.2.2.2/ kan det tydeligt ses, at pumpen sugede luft efter kun 30 minutter. Dette er ikke nævnt i rapporten. Herefter har ydelsen nødvendigvis været faldende gennem de knap 5 dage, pumpningen varede, men dette forhold er heller ikke nævnt; kun en gennemsnitlig ydelse på 1,14 m³/h er angivet. Det er således usikkert, om ydelsen har været 0,9 m³/h eller mindre ved slutning af pumpningen, og desuden er den anvendte fortolkningsmetode i alle tilfælde en tilnærmelse, da den ikke er gyldig i den aktuelle situation, hvor ydelsen ikke er konstant.

Vurdering af usikkerheder

Usikkerheden som følge af de ovennævnte uopfyldte forudsætninger skønnes at give en usikkerhed på T-værdien på 20 %, men en nærmere analyse af dette er ikke foretaget.

Usikkerheden ved de forskellige fortolkninger i /6, bilag 5.2.2.2 og 5.2.2.3/ skønnes at være 10 %, da T-værdierne er angivet som ens, selv om de umiddelbart kan beregnes at afvige 10 % fra hinanden.

Den samlede usikkerhed på T skønnes herefter til 30 %, fordelt som plus 15 % til minus 15 % i forhold til den T-værdi, S&J angiver.

Hydraulisk ledningsevne, k

Ved beregning af k (ud fra k = T/D) er der anvendt en magasintykkelse på D=6 m, hvilket formodes at være regnet fra rovandspejl 6,7 m u.t. til ca. bund af boring 14 m u.t. Ved kort tids pumpning vurderes dette at være korrekt, men ved lang tids pumpning, som eksempelvis 5 dage, deltager også kalken i strømningen, hvorfor der bør anvendes en større magasintykkelse. Det skønnes at en 2 m større magasintykkelse vil være mere rigtig ved beregning af k ud fra T (dvs. en forøgelse på 33 %). En 33 % større D giver en 25 % mindre k-værdi.

Denne k-værdi er dog stadig et gennemsnit af de forskellige sandtyper, der er filtersat i boringen. Der ses en variation fra groft, gruset sand 7,2-9,7 m u.t. til svagt leret sand 9,7-13,8 m u.t.

Dvs. i PB1 kan det prøvepumpede grundvandsmagasin være sammensat således,

                                                      k, m/s                 T, m²/s

2,5 m groft gruset sand                     3 x 10^-4               0,75 x 10^-3

4,1 m sv. leret sand                          0,4 x 10^-4             0,12 x 10^-3

0-2 m kalk                                       2 x 10^-4               0-0,20 x 10^-3

ca. 8 m lagfølge                               1,1-1,4 x 10^-4       0,9-1,1 x 10^-3

idet de angivne k-værdier er et skøn, baseret på at det lerede sand har en 10 gange lavere ledningsevne end det grusede sand. Dette er dog ikke eftervist ved de udførte slugtests, hvor der a) beregnes en meget lav værdi for det øvre lag uagtet at sandet er angivet som gruset og b) k-værdien er 5 gange lavere end for det nedre lag, uagtet at det nedre sand er angivet som leret. Dette forhold indikerer, at slugtesten i det øvre filter kan være fejlbehæftet, enten som følge af uopfyldte forudsætninger for testen, eller som følge af boringens udbygning. Der lægges derfor ikke vægt på den fortolkede, afvigende lave k-værdi for det øvre filter i PB1. For det lerede sandlag er k-værdien fra slugtesten anvendt i ovenstående oversigt.

Dvs. følgende hydrauliske parametre vurderes at kunne udledes fra den udførte prøvepumpning i PB1:

T = 0,85 – 1,15 x 10^-3 m²/s (angivet i /6/ til 1 x 10^–3 m²/s)

k_gns = 1,1 – 1,4 x 10^–4 m/s ud fra D=8m (k angivet i /6/ til 1,7 x 10^–4 m/s)

De udførte slugtests viser de største k-værdier på 1,0-1,1 x 10^-4 m/s i boring D3, G2 og H3, og de laveste værdier på ca. 0,16-0,3 x 10^-4 m/s i boring F2, F3 og H1øvre. De øvrige boringer ligger på 0,4-0,6 x 10^-4 m/s. PB1øvre afviger som nævnt ved at vise den laveste k-værdi af alle, 0,07 x 10^-4 m/s, og dette må som ovenfor nævnt antages at skyldes andre forhold end magasinets egenskaber.

PB1 ligger mellem D3 og G2, og den gennemsnitlige k-værdi fra prøvepumpningen stemmer overens med k-værdien fra slugtests i D3 og G2.

3.5.2 Strømningsretning, gradient og hastighed

Strømningsretningen er let varierende, men hovedsageligt sydlig. Dette er beskrevet i adskillige pejlerunder og bekræftet ved den seneste pejlerunde, udført d. 11.09.03.

Trykniveauet har varieret over en meter gennem den periode, hvor observationer har været foretaget. I boring FC2 har variationen været fra kote 1,76 (marts 2000) til 3,02 (oktober 2000), mens det i september 2003 var i kote 1,81. Dette svarer til en varierende dybde under terræn på 5,6 - 6,8 m u.t. omkring tankområdet.

Målepunktskoter

Målepunktskoter for de tidligere pejlinger kan ikke findes i nogen af rapporterne. Det har derfor ikke været muligt at vurdere denne mulige fejlkilde på tidligere potentialekort.

Barometereffekt

Der er ikke i det tidligere materiale været en beskrivelse af den mulige barometereffekt, som i et område med lille vandspejlsgradient kan være af stor betydning for udseendet af et potentialebillede.

Hvis barometereffekten er den samme i alle pejlede boringer, har lufttryksvariation ingen betydning for potentialebilledernes udseende.

Imidlertid kan barometereffekten (BE) variere lokalt, afhængigt af lagfølgen; således vil der kunne være 100 % BE i et spændt magasin, mens der vil være 0 % BE i et frit magasin. Effekten af forskellig barometereffekt i forskellige boringer vil kunne betyde, at der i boringer med stor BE vil kunne måles et op til 20-30 cm højere vandspejl ved lavtryk end ved højtryk, mens denne forskel ikke vil ses i boringer med lille eller ingen BE. Med den meget lille gradient i området vil en sådan forskel kunne medføre en fejlfortolkning af strømningsbilledet, med mindre der foretages en korrektion inden optegningen.

Med denne rapportering er der ikke foretaget en analyse af barometereffekten, da der ikke har været rådata til rådighed, og da dette forhold måske mest er af akademisk interesse på nuværende tidspunkt. Det kunne dog være en mulig forklaring på det varierende strømningsbillede, der nævnes.

Vertikal strømning

Strømningen synes at være opadrettet i PB1, men nedadrettet i alle øvrige boringer, hvor der er sat to filtre. Der kan ikke gives en logisk forklaring på den opadrettede strømning i PB1.

Horisontal strømning

Gradienten for den horisontale strømning er ved seneste pejlerunde bestemt til 0,0028 (i gennemsnit), i overensstemmelse med mange tidligere pejlerunder. Gradienten vurderes at være bedst bestemt syd for Nykøbingvej, idet G5, G2 og alle boringer syd herfor (de dybe filtre) indgår i det optegnede potentialebillede for september 2003. Nord for Nykøbingvej ses et lavere trykniveau i de øvre filtersatte sandlag, og disse kan ikke korreleres med det generelle strømningsbillede i det dybeste magasin, men tyder på et svagt opadrettet gradient fra det dybe til de øvre sandlag, svarende til forholdet i PB1.

Usikkerheden på gradienten vurderes at være omkring 10 %. Imidlertid vil det ofte være sådan, at gradienten er lav, hvor den hydrauliske ledningsevne er høj og omvendt. Dette følger af kontinuitetsligningen og Darcy’s lov, hvis fluxen q (vandføringen) gennem et område er konstant: q = k x I. Det er derfor problematisk at anvende en generelt gældende gradient for hele lokaliteten.

Strømningshastighed

Strømningshastigheden bestemmes ud fra v_s = k x I / n, hvor den effektive porøsitet n tidligere er anslået til 0,2. Der er ingen grund til at ændre denne, men inkl. usikkerhed skønnes den effektive porøsitet at ligge i intervallet 0,2-0,3.

Ved anvendelse af følgende værdier

k      = 1,1-1,4 x 10^–4 m/s

I      = 0,0025-0,003 (høj I ved lav k, og omvendt)

n     = 0,20-0,3

fås              v_s         = 1,1-1,75 x 10^-6 m/s

                               = 35 – 55 m/år.

Det skal understreges, at det nævnte interval ikke blot er et udtryk for usikkerhed, men viser hvordan strømningshastigheden faktisk må forventes at variere i de vandmættede (testede) sandlag.

3.5.3 Monitering

På grund af den varierende strømningsretning kan der være tvivl om, hvorvidt de eksisterende boringer er placeret nedstrøms forureningen eller står forskudt i forhold til den direkte strømningsretning.

Eksempelvis kan det stærkt aftagende indhold af BTEX i boringerne I1 og I2 muligvis være en følge af ændret strømningsretning, dvs. tilstrømning af rent vand til boringerne.

Endvidere har vandspejlsfluktuationerne stor indflydelse på de observerede koncentrationer.

På grund af de skiftende lag af ler og sand samt usikkerheden om kontakt mellem de enkelte sandlag kan der være tvivl om, hvorvidt de eksisterende boringer er filtersat i det optimale niveau med henblik på monitering af forureningsfanen (eller fanerne, hvis der faktisk er tale om mere end én kilde).

Disse forhold vil næppe kunne belyses bedre end det er gjort, uden et uforholdsmæssigt stort antal yderligere boringer. En eller flere prøvepumpninger vil kunne vise noget om sammenhængen mellem visse boringer, men de stærkt varierende geologiske forhold vil kun muliggøre en omtrentlig fortolkning.

Det skal understreges, at de eksisterende boringer ikke vil være mere egnede til monitering af en afværgeindsats end de har været til monitering af naturlig nedbrydning.

Der kan ikke gives nogen garanti for at yderligere moniteringsboringer vil forbedre dokumentationen, men på baggrund af den uens fordeling af boringer foreslås det, at der i tilfælde af en afværgeindsats etableres mindst 3 yderligere boringer vest for H1 for at forøge sikkerheden for at der står boringer nedstrøms forureningsfanen. Det må forudses nødvendigt at filtersætte boringerne i tre niveauer.

3.6 Tracerforsøg

Med de beregnede strømningshastigheder på 30-55 m/år vurderes det som muligt inden for en rimelig tidshorisont at opnå en beskrivelse af strømningsforholdene ved hjælp af et tracerforsøg. Hvis et sådant forsøg udføres, bør det gøres inden en afværgeindsats igangsættes.

Værdien af et sådant forsøg vil være at belyse om de eksisterende moniteringsboringer er placeret optimalt. Samtidig kan de hidtidige moniteringsresultater dog bruges som tegn på, at der forinden må etableres nogle yderligere moniteringsboringer for at strømnings- og fortyndingsforhold kan blive tilstrækkeligt dokumenteret, da forsøget ikke er brugbart, hvis hovedparten af traceren ikke genfindes.

Det største problem ved et tracerforsøg er, at traceren bør tilsættes ved kilden for at efterligne den hidtidige forureningsfane bedst muligt. Kilden er imidlertid ikke nøjagtigt defineret, og det rigtige injektionspunkt for et sporstof kan derfor diskuteres i samme omfang som den hidtidige diskussion af forureningsfanens udbredelse.

Et andet problem er strømningshastigheden, som muligvis kun er gældende syd for Nykøbingvej. Det er således usikkert, hvor lang tid der vil gå fra injektion af sporstof nord for vejen til stoffet har bevæget sig syd for vejen.

Uanset de nævnte forhold må det forventes, at et tracerforsøg kan bidrage med nyttige informationer om heterogeniteten i området.

3.7 Sammenfatning af forudsætninger for afværge

På baggrund af resultater fra tidligere undersøgelser på lokaliteten foretages en sammenfatning af de forudsætninger, som vil blive benyttet ved den efterfølgende gennemgang af afværgemetoderne.

Forudsætningerne omhandler,

-          forureningen, dels i jorden, dels i grundvandet,

-          oprensningskravene samt

-          dokumentationen af oprensningen.

3.7.1 Forurening i jord og grundvand

• Det vurderes i /4/ at den efterladte forurening findes i et område omkring boringen FC2 med radius på 6 m og i dybdeintervallet fra 5-8 m u.t., dog kraftigst 5,5-7,5 m u.t. Det vurderes endvidere, at restforureningen udgør 600 kg benzin, eller mindre (90-270 kg) jf. senere estimater.
• Udbredelsen af hotspot jordforurening i umættet zone og til dels mættet zone antages at være ca. 45 m². En del af tankgraven vil være med i dette område.
• Der er i jorden tidligere påvist et indhold af totalkulbrinter på op til 2000 mg/kg TS, men i 2006 kan kun påvises op til ca. 500 mg/kg lige syd for tankgraven.
• De største koncentrationer i grundvandet er tidligere fundet i FC2, G2 og G5 med et indhold af totalkulbrinter på 1000- 7.900 mg/l, samt et indhold af benzen på 22 til 650 mg/l. I 2006 ses dette høje niveau (8.800 µg/l) i B106, mens FC2 og G2 giver uforurenede vandprøver.
• Hydrauliske parametre:
  • hydraulisk ledningsevne, k-værdi=1,1-1,4 x 10^-4 m/s
  • transmissivitet, T=0,85-1,15 x 10^-3 m²/s
  • lagtykkelser 6-8 m
  • Gradienten er ved seneste pejlerunde, 22.02.06, bestemt til 0,0022
  • Strømningshastighed: v_s = 1,1-1,75 x 10^-6 m/s = 35 – 55 m/år.
• Strømningsretningen er let varierende, men hovedsageligt sydlig
• Kalken udgør det regionale grundvandsmagasin, men forureningsspredning beregnes vha. JAGG for det overliggende sandlag, hvilket er på den sikre side. Tilnærmet vil k-værdien for sandet formentlig være af samme størrelsesorden som for kalken; dette er dog ikke dokumenteret.

3.7.2 Oprensningskrav

Som udgangspunkt antages det, at jordforurening (i form af benzin) over 25 mg/kg skal fjernes.

Kravet til restforurening i grundvandet inde i selve kildeområdet defineres som en koncentration, der medfører, at grundvandskvalitetskravet er opfyldt i et års strømningsafstand nedstrøms.

JAGG er nedenfor anvendt til at estimere den tilladelige forurening i grundvandet i kildeområdet under denne forudsætning.

Figur 3.7.1 Benzen ved en strømningshastighed på 35 m/år, ingen nedbrydning

Figur 3.7.1 og Figur 3.7.2 viser hvilken benzenkoncentration der kan tillades målt i kildeområdet (repræsenteret ved boring FC2), dvs. i afstanden 0 m fra kilden. Beregningerne viser, at der med en strømningshastighed på 35 m/år ikke må måles en højere koncentration end 2,4 µg/l i kildeområdet, hvis kravet om 1 µg/l skal være opfyldt 35 m nedstrøms, se fig. 3.7.1. Tilsvarende må der ikke måles over 5 µg/l, hvis der regnes med en strømningshastighed på 55 m/år, se fig. 3.7.2. Input og resultater af beregningen for benzen ses i bilag D.

For totalkulbrinter (krav 9 µg/l) er kravene til kildekoncentrationen tilsvarende 22 henh. 45 µg/l ved strømningshastigheder på 35 henh. 55 m/år, når der ikke regnes med nedbrydning.

Tilsvarende beregninger for de øvrige enkeltkomponenter viser, at hvis kravet skal være opfyldt i 1 års strømningsafstand, skal koncentrationerne i selve kildeområdet ned på omkring 3-5 gange grundvandskvalitetskravet ^[2].

Figur 3.7.2 Benzen ved en strømningshastighed på 55 m/år, ingen nedbrydning

De nævnte beregninger er udført uden hensyntagen til nedbrydning. Dette er meget konservativt, og der er desuden gennemført en tilsvarende beregning med nedbrydning, hvor de mest konservative af Miljøstyrelsens værdier i JAGG er anvendt, dvs. en nedbrydningskonstant på 0,001 dag^-1 for benzen og anaerobe forhold. Det giver nogle lidt højere kravværdier i kildeområdet, nemlig 3,6 µg/l henh. 6 µg/l ved en strømningsafstand på 35 m henh. 55 m. Tilsvarende beregninger kan gennemføres for de øvrige stoffer eller med større nedbrydningskonstant. Det er ikke gjort i denne sag. For totalkulbrinter, som er en blanding af mange enkeltstoffer med forskellige nedbrydningsegenskaber, kan der ikke udføres en beregning med nedbrydning.

Figur 3.7.3 Benzen ved en strømningshastighed på 35 m/år, lille nedbrydning

Det skal nævnes, at de opstillede oprensningskrav kan være vanskelige at opfylde i realiteten, og at de gennemførte JAGG beregninger er meget konservative. Det vurderes derfor som sandsynligt, at kravene i et års strømningsafstand i realiteten vil være opfyldt også med højere koncentrationer i kildeområdet.

Figur 3.7.4 Benzen ved en strømningshastighed på 55 m/år, lille nedbrydning

3.7.3 Dokumentation for forureningsoprensning

Ved den efterfølgende vurdering af mulige afværgetiltag vil det blive antaget, at den forurening (der er vandtransporteret), og som ligger nedstrøms kildeområdet, dvs. syd for Nykøbingvej ikke kræver en afværgeindsats.

Argumentet for at efterlade grundvandsforureningen syd for vejen, selv om den detaljerede udbredelse er usikker, er, at opløst forurening i de koncentrationer, der er set i I1 og G6, vurderes at kunne nedbrydes under den videre transport i grundvandsmagasinet. Dette forudsætter, at der etableres en afværgeindsats over for kilden, således at der ikke sker en yderligere spredning af forurening fra denne, samt at der etableres yderligere moniteringsboringer vest for H1.

Det skal efter gennemførelse af oprensning i kildeområdet dokumenteres, at der i et års strømningsafstand eller maksimalt 100 m nedstrøms olieforureningen er et indhold af totalkulbrinter i grundvandet, som er mindre end kvalitetskriteriet på 9 mg/l, samt mindre end 1 mg/l for benzen, 5 µg/l for toluen og 5 µg/l for xylener.

Set i lyset af den meget heterogene geologi vil udtagning af jordprøver ikke give en tilstrækkelig dokumentation for opfyldelse af succeskriteriet.

For de enkelte metoder foretages dokumentation af forureningsfjernelse.

Til kontrol/overvågning af forureningsfanen vurderes det, at det uafhængigt af metodevalg vil være nødvendigt, at etablere min. 3 nedstrøms boringer. Boringerne føres ned til umiddelbart over kalken og filtersættes i tre forskellige vandførende lag, helst i boringsreder à tre boringer, og der forudsættes gennemført mindst to moniteringsrunder, til eftervisning af et forureningsniveau faldende til de ønskede kvalitetskriterier. Derudover kan der ved de enkelte metoder være behov for yderligere undersøgelser.

3.7.4 Stopkriterier

Som nævnt i ovenstående kapitel 3.7.3 skal der oprenses til et meget lavt niveau for at risikoen for fortsat forurening af grundvandet er elimineret. Det skal understreges, at der i den betragtning ikke er taget hensyn til, at grundvandsressourcen ikke udnyttes i området nedstrøms kilden. Det er således alene den teoretiske risiko i forhold til en tænkt indvinding, der er søgt kvantificeret i beregningerne.

Da restforureningen kræves reduceret til samme størrelsesorden som drikkevandskriteriet, kan det erfaringsmæssigt være vanskeligt eller umuligt at opfylde dette succeskriterium inden for en rimelig indsats, og der kan næppe gives nogen garanti for at dette mål nås, eller at det kan dokumenteres, da der på den aktuelle lokalitet altid vil kunne stilles spørgsmål ved placering af moniteringsboringerne på grund af heterogene strømningsforhold

Der kan derfor være tale om at operere med stopkriterier, som er specifikke for den enkelte metode, idet ikke alle metoderne vil kunne give en total oprensning og måske heller ikke en tilstrækkelig oprensning til at den nævnte risiko for fortsat forurening af grundvandet er elimineret.

Det er således formålsløst at fortsætte en afværgeindsats efter det tidspunkt, hvor der ikke længere ses en væsentlig fjernelse af stof.  Nedenstående figur 3.7.5 viser at en afværgeindsats kan være nødvendig at stoppe, fordi det viser sig, at det egentlige mål for lokaliteten ikke kan nås, hvis afværgemetode A anvendes. Hvis metode B (som måske er dyrere) anvendes, kan man nå tættere på målet, men om oprensningskravet kan nås, kan ikke afgøres på forhånd.

Figur 3.7.5 Stopkriterier

Forskellen mellem stopkriteriet for den enkelte metode og oprensningskravet for lokaliteten vil formentlig kunne klares af naturlig nedbrydning efter stop af afværgeindsatsen, hvorfor der bør vælges en metode, der ikke modvirker naturlig nedbrydning. Derfor er eksempelvis indkapsling ikke egnet som metode.

^[1] Miljøstyrelsens vejledning Nr. 6, 1998

^[2] I et filter på 1 m som i FC2 forudsætter JAGG at de nævnte krav skal svare til 4 gange lavere målte koncentrationer, dvs. 0,6 henh. 1 µg/l, og endnu mindre koncentrationer, hvis der tages vandprøver fra længere filtre. Dette er der set bort fra her, da det er dokumenteret, at forureningens vertikale udbredelse er nogle meter, og ikke kun 25 cm, som den nævnte omregning forudsætter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.