| Til bund | | Forside |

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 35, 2006

En Model til Fremskrivning af Isag Data

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

Summary and conclusions

1 Introduktion

2 Metode

3 Analyse af den hidtidige udvikling i de væsentligste affaldsstrømme

• 3.1 Fraktion 19: Diverse brændbart
• 3.2 Fraktion 23: Diverse ikke brændbart
• 3.3 Fraktion 50: Papir og pap
• 3.4 Fraktion 53: Madaffald/andet organisk affald
• 3.5 Fraktion 56: Jern og metal
• 3.6 Fraktionerne 58-61: Bygge-/anlægsaffald

4 Modellering af affald fra sekundære kilder

5 Affaldsfremskrivning 2006

• 5.1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling
• 5.2 Fremskrivning af affaldsmængder fra primære kilder
• 5.3 Fremskrivning af affaldsmængder fra sekundære kilder
• 5.4 Fremskrivning af totalmængder

Bilag A Modelkode

Bilag B Affald fra sekundære kilder

Forord

Som grundlag for affaldsplanlægning og beslutninger om ændringer i behandlingskapaciteter for affald er det nødvendigt at vurdere den fremtidige udvikling i mængden og typen af affald, der genereres.

Denne rapport indeholder dels en dokumentation af en model til fremskrivning af affaldsmængder og dels en fremskrivning for udviklingen i mængden af affald til 2020.

Ved at analysere den hidtidige udvikling i affaldsmængder er der udviklet modellen FRIDA, der kobler udviklingen i affaldsgenereringen med den økonomiske udvikling. FRIDA er en videreudvikling af ”scenariomodellen for affaldsgenereringen” beskrevet i ”A Scenario Model for the Generation of Waste” Environmental Project no. 434, Miljøstyrelsen 1998”, og er baseret af affaldsdata fra ISAG-systemet samt data for den økonomiske udvikling fra ADAM-modellen. FRIDA kan opfattes som en satellitmodel til ADAM, hvor fremskrivninger af den økonomiske udvikling foretaget med ADAM oversættes til en udvikling i affaldsmængder opdelt på fraktioner og kilder i ISAG-systemet.

Fremskrivningen af udviklingen i mængden af affald er baseret på Finansministeriets fremskrivning af den økonomiske udvikling april 2006, på Energistrategi 2025 udarbejdet af Transport og Energiministeriet samt på ISAG 2004.

Modellen er udviklet af forskere i Afdelingen for Systemanalyse på Forskningscenter Risø med støtte fra Miljøstyrelsen.

Arbejdet er fulgt af en rådgivningsgruppe i Miljøstyrelsen bestående af:

Christian Fischer
Mette Hyldebrandt-Larsen
Frank Marcher
Charlotte Frische Münter
Lone Lykke Nielsen

Sammenfatning og konklusioner

FRIDA (FRemskrivning af Isag DAta) er en model der fremskriver forventningen til udviklingen i mængden af affald, ved at koble den historiske udvikling i mængden af affald, med Finansministeriets fremskrivning af den økonomiske vækst, og Energistyrelsens fremskrivning af energiproduktionen. Ved at koble disse datasæt og modellere udviklingen, vil analysen tage højde for forventede ændringer i produktionsteknologi og ændret forbrugs- og produktions-sammensætning.  Fremskrivningen er opdelt på de affaldsfraktioner der registreres i affaldsdatabasen ISAG. Modellen er en videreudvikling af ”Scenariomodellen” beskrevet i ”A Scenario Model for the Generation of Waste” Environmental Project no. 434, Miljøstyrelsen 1998.

Teoretisk er FRIDA en hybrid mellem en scenariomodel og en økonometrisk model. For de store affaldsstrømme bestemmes sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og udviklingen i mængden af affald ved hjælp af en økonometrisk analyse på perioden 1994 til 2003. Det betyder, at der for disse affaldsstrømme laves en analyse, hvor sammenhængen mellem udviklingen i affaldsmængden og den økonomiske aktivitet i samfundet fastlægges. For øvrige affaldsstrømme beskrives udviklingen i en scenariomodel, hvor der forudsættes konstante affaldskoefficienter, dvs. mængden af affald pr. økonomisk aktivitet forudsættes konstant. I forhold til den tidligere ”Scenariomodellen”, der kun inkluderede affald fra primære kilder, inkluderer FRIDA en simpel bestemmelse af affaldsmængderne fra sekundære kilder, dvs. restfraktioner fra behandlingsanlæggene.

Udviklingen i affaldsmængder hidtil

Af overordnede konklusioner viser analysen af udviklingen i perioden 1994 til 2003, at mængden af dagrenovation fra husholdningerne stort set har været konstant, mens det private forbrug er steget ganske betydeligt, dermed en afkobling. Til gengæld viser udviklingen i mængden af ”diverse brændbart affald” fra erhvervene, at den er en steget procentvis mere end produktionsudviklingen. Specielt har der været en meget stor stigning i mængden af ”diverse brændbart affald” fra ”Institutioner, handel og kontor”.

En anden overordnet konklusion er, at mængden af ”diverse ikke-brændbart affald” har været faldende, samtidigt med at mængden af affald indsamlet til genanvendelse generelt har været stigende.

Analysen af den historiske udvikling af de enkelte affaldsfraktioner, bruges til at fremskrive mængderne til 2020.

Fremskrivning af affaldsmængder til 2020

Fremskrivningen viser, at den totale mængde affald forventes at stige med ca. 14 % fra 2004 til 2020. Når affaldsmængderne fra både primære og sekundære kilder indregnes svarer det til en stigning i 2004 fra ca. 14,4 mio. tons til ca. 16,6 mio. tons i 2020. Dette er en afkobling fra den økonomiske udvikling, for i samme periode forventes produktionen at stige ca. 29 %, og det private forbrug forventes at stige ca. 37 %. En væsentlig forklaring på afkoblingen er, at kulforbruget på kraftværker forventes at falde, da kullene erstattes af andre brændsler. Hermed forventes slagger og aske mv. fra kraftværker halveret.

Figur 5.3 Udvikling i totale affaldsmængder fra primære og sekundære kilder.

Klik her for at se Figur 5.3

Ses på de enkelte fraktioner og kilder bemærkes meget store forskelle i vækst-procenter. Der forventes stigninger i mængden affaldsfraktionen ”diverse brændbart” og affaldsmængder indsamlet til genanvendelse.

Mængden af ”diverse ikke-brændbart” forventes at falde, bl.a. som følge af øget kildesortering, og dermed bliver en større mængde genanvendt. Denne udvikling afspejler i væsentlig grad en fortsættelse af udviklingen i observations-perioden 1994 til 2003.

I fremskrivningen af mængden fra Institutioner, Handel og Kontor ses at denne kilde vokser betydeligt mere end de øvrige kilder. Det skyldes dels en større økonomisk aktivitet, men også en relativ stigning i affaldsmængder ud over den øgede aktivitet.

Der forventes ikke de store ændringer i andelen af affald, der går til genanvendelse. Hvor ca. 65 % af affaldet genanvendes i 2004, forventes der at blive genanvendt 65,5 % i 2020. Hvor 28 % forbrændes i 2004, forventes det at ca. 28,3 % vil blive forbrændt i 2020. Andelen der deponeres forventes at falde fra 8 % i 2004 til 6,2 % i 2020.

Figur 5.2. Udviklingen i primært affald til behandlingsformerne oparbejdning, forbrænding og deponering.

Klik her for at se Figur 5.2

Hvis resultaterne fra denne FRIDA-fremskrivning sammenlignes med resultaterne ved at anvende den tidligere ”scenariomodel”, ses at der er væsentlige forskelle. Dels viser FRIDA-fremskrivningen en lavere samlet vækst i affaldsmængder, og fordelingen mellem de enkelte affaldsfraktioner er også væsentlig forskellige.

Summary and conclusions

FRIDA (projection of ISAG data) is a model which projects the expected development in waste arisings by coupling historical trends in waste arisings with the Danish Ministry of Finance's projection of economic growth and the Danish Energy Authority's projection of energy generation. By coupling these different sets of data and modelling the development, the analysis takes into account expected changes in production technology and changes in consumption and production. The projection is analysed by the waste fractions recorded in the ISAG waste database. The model has been developed from the Scenario Model described in "A Scenario Model for the Generation of Waste”, Environmental Project no. 434, Danish EPA 1998.

Theoretically, FRIDA is a hybrid of a scenario model and an econometric model. For the large waste streams, the relationship between economic development and trends in waste is determined using an econometric analysis of the period 1994 to 2003. This means that for these waste streams an analysis is made to determine the relationship between economic activitiy in society and trends in waste arisings. For the other waste streams, the development is described in a scenario model in which constant waste coefficients are assumed; that is, the amount of waste per economic activity is assumed to be constant. Relative to the previous Scenario Model, which only included waste from primary sources, FRIDA also includes a simple determination of waste arisings from secondary sources, or residue fractions from treatment plants.

Trends in waste arisings until now

The analysis of the development from 1994 to 2003 shows that the amount of domestic waste from households has remained more or less constant, whereas private consumption has increased rather significantly, indicating a decoupling. By contrast, the amount of "various combustible waste" from industry has demonstrated a greater percentage increase than production. In particular, "various combustible waste" from "institutions, trade and offices" has increased considerably.

Another overall conclusion is that the amount of "various non-combustible waste" has been falling while the amount of waste collected for recycling has been generally increasing.

The analysis of historical trends in individual waste fractions is used to project arisings up till 2020.

Projection of waste arisings up till 2020

The projection shows that total waste arisings will increase by about 14 % from 2004 to 2020. If waste from both primary and secondary sources are included, this corresponds to an increase from about 14.4 million tonnes in 2004 to about 16.6 million tonnes in 2020. This means a decoupling of waste trends from economic development, since in the same period production is expected to increase about by 29 % and private consumption by about 37 %. A significant explanation for this decoupling is that the coal consumption at power plants is expected to fall, because coal is being replaced by other fuels. Slag and ashes etc. from power plants are therefore expected to halve.

Figure 5.3 Changes in total waste arisings from primary and secondary sources.

Click here to see Figure 5.3

Individual fractions and sources show very large differences in growth percentages. Increases are expected in the amount of the waste fraction "various combustible" and waste collected for recycling.

The amount of "various non-combustible" is expected to fall, e.g. due to increased waste separation at source, and a greater percentage share will therefore be recycled. This development very much reflects a continuation of trends observed for the period 1994 to 2003.

The projection of waste amounts from "institutions, trade and offices" shows that waste from this source is increasing considerably more than the other sources. The reason for this is greater economic activity but also a relative increase in waste arisings in addition to what can be ascribed to the increased activity.

The rate of waste going to recycling is not expected to change significantly. Where about 65 % of the waste was recycled in 2004, that figure is expected to be 65.5 % in 2020. Where 28 % was incinerated in 2004, the expected rate in 2020 is about 28.3. The percentage being landfilled is expected to fall from 8 % in 2004 to 6.2 % in 2020.

Figure 5.2. Trends in primary waste sent to processing, incineration and landfilling.

Click here to see Figure 5.2

The FRIDA projection and a projection using the old Scenario Model show considerable differences in results. The FRIDA projection shows a lower total increase in waste arisings and the breakdown by individual waste fractions in the two models also differs considerably.

1 Introduktion

Som grundlag for beslutninger om målsætninger for og kapacitetsændringer i affaldshåndteringen/-behandlingen er det væsentligt at vurdere den fremtidige udvikling i mængden og typen af affald, der genereres.

Hidtil har fremskrivninger af affaldsmængder været baseret på en scenario-model for affaldsgenereringen^[1], hvor udviklingen i de enkelte affaldsfraktioner og mængder fra forskellige kilder kobles til udviklingen i forskellige økonomiske aktiviteter. I scenario-modellen forudsættes konstante affaldskoefficienter, dvs. uændret affaldsmængde pr. økonomisk aktivitet. I en fremskrivning ændres mængden af affald således proportionalt med ændringer i den økonomiske aktivitet.

For de væsentligste affaldsstrømme indeholder nærværende rapport en analyse af den hidtidige udvikling i affaldskoefficienterne, og denne udvikling er indarbejdet i en ny affaldsmodel FRIDA. Over tid ændres affaldskoefficienter som følge af ændret produktionsteknologi, ændret forbrugs- og produktionssammensætning o.l. På detaljeret niveau ændres affaldskoefficienter desuden ved ændret indsamling eller håndtering af affald.

I hvilket omfang, og hvor langt frem i tiden, en historisk udvikling kan forventes at fortsætte, er grundlæggende et spørgsmål om hvorvidt bagvedliggende udviklinger forventes at fortsætte. Forventes de hidtidige ændringer i f.eks. produktionsstrukturen/-teknologien at fortsætte, må en del af den hidtidige udvikling i affaldskoefficienterne også forventes at fortsætte, men hvis den hidtidige udvikling i indsamlingsordningerne ikke forventes at fortsætte, kan den dertil hørende del af den hidtidige udvikling i affaldskoefficienterne ikke forventes at fortsætte. Modellen indeholder derfor en mulighed for at modificere de hidtidige trende i en fremskrivning, men den giver ikke noget bud på, hvad udviklingen i enkelte underliggende faktorer betyder for udviklingen i affaldskoefficienterne.

En anden ændring i forhold til scerario-modeller, der kun omfatter affald fra primære kilder, er, at FRIDA inkluderer en simpel beskrivelse/bestemmelse af affald fra sekundære kilder, dvs. fra behandlingsanlæg.

Sluttelig indeholder rapporten en fremskrivning af affaldsmængderne, hvor der som udgangspunkt regnes med en fortsættelse af de hidtidige trende i affaldskoefficienterne. Til sammenligning er på overordnet niveau desuden rapporteret en fremskrivning, hvor de historisk estimerede trende ikke er fortsat.

Afsnit 2 indeholder en kort gennemgang af den anvendte analysemetode og en matematisk formulering af modellen. Afsnit 3 indeholder en analyse af udviklingen i de største affaldsstrømme, og afsnit 4 beskriver, hvordan affald fra behandlingsanlæg modelleres. Endelig indeholder afsnit 5 en fremskrivning af udviklingen i affaldsmængderne.

2 Metode

Udgangspunktet for den udviklede model FRIDA (FRemskrivning af Isag DAta) er, at genereringen af affald er relateret til den økonomiske aktivitet; ændres den økonomiske aktivitet, ændres mængden og sammensætningen af det affald, der genereres. Modellen fremskriver mængden af affald opdelt på kilder og de enkelte fraktioner i ISAG.

Teoretisk set er modellen en hybrid mellem to typer af modeller:

• En scenario model med konstante affaldskoefficienter og
• En økonometrisk model, hvor udviklingen i affaldskoefficienter fremskrives ud fra den observerede udvikling i perioden 1994 til 2003.

I scenariomodellen relateres affaldsmængden udelukkende til en økonomisk aktivitet, og pr. økonomisk aktivitet forudsættes mængden af affald af en given fraktion fra en given kilde at være konstant over tid. I den økonometriske model testes om affaldsmængden pr. økonomisk aktivitet er konstant over tid, eller om yderligere variabler skal inkluderes for at forklare den observerede udvikling i perioden 1994 til 2003. Som udgangspunkt forsøges udviklingen i affaldsmængden forklaret ved en økonomisk aktivitet, befolkningsudviklingen og tiden, dvs.

w=ƒ(X,pop,T)

hvor

 w er affaldsmængden af en given fraktion fra en given kilde
 X er en aktivitetsvariabel
 pop er befolkningen eller antal husstande
 T er tiden

I modellen er det valgt at beskrive sammenhængen ved en log-lineær relation, hvor koefficienter fortolkes som elasticiteter. Den generelle ligning kan således skrives som:

log(w)= a₀+a₁·log(X)+a₂·log(pop+a₃·T)      eq.(1)

hvor a₀,a₁,a₂,a₃, er parametre der estimeres eller fastsættes udfra teoretiske overvejelser.

Fortolkningsmæssigt siger eq.(1), at hvis aktiviteten stiger 1 %, stiger affaldsmængden a₁ %; stiger befolkningen 1 %, stiger affaldsmængden a₂ %, og over tid stiger affaldsmængden relativt a₃ pr. år. Er a₃=0.01 vokser affaldsmængden således 1 % pr. år. Sættes a₁=1.0 og a₂=0.0, reduceres ligningen til en trendmæssig udvikling i affaldskoefficienten, og forudsættes yderligere, at a₃=0.0, reduceres modellen til en konstant affaldskoefficient a₀ estimeret som den gennemsnitlige affaldskoefficient i observationsperioden. Bindes denne ligning til at ramme affaldsmængden i et basisår f.eks. sidste år i observationsperioden, reduceres modellen til scenariomodellen, der generelt er formuleret som:

w=c·X      eq.(2)

hvor c er affaldskoefficienten i basisåret.

Pålægges eq.(1) sluttelig restriktionen a₂=1-a₁, er fortolkningen, at affaldsmængden pr. capita eller pr. husstand afhænger af aktiviteten pr. capita eller husstand samt af tiden. Denne formulering testes udelukkende for affald fra husholdninger.

I modellen er eq.(1) estimeret for de store fraktioner:

• diverse brændbart (19)
• diverse ikke-brændbart (23)
• papir&pap (50)
• organisk affald (53)
• jern&metal (56) og for
• byggeaffald (58, 59, 60, 61, 62)

Estimationsperioden er 1994-2003, og typisk reduceres ligningen til en trendmæssig udvikling i affaldskoefficienten (dvs. eq.(1) pålægges restriktionerne a₁=1.0 og a₂=0.0). For affaldsmængder fra husholdningerne er aktivitetsvariablen det private forbrug eller dele af dette, og for affald fra erhvervsmæssige kilder er aktivitetsvariablen produktionen i de relevante erhverv/brancher i ADAM. Modellen er normeret, så den passer i seneste observationsår (2004). Desuden inkluderer modellen en facilitet, så det i en fremskrivning er muligt at moderere eller helt fjerne effekten af de estimerede trende dvs. effekten af a₃*T.

Endelig inkluderer FRIDA også affald fra sekundære kilder, dvs. affald fra

• Oparbejdningsanlæg
• Komposterings- og biogasanlæg
• Forbrændingsanlæg
• Deponeringsanlæg

Udgangspunktet for denne modellering er en forudsætning om konstante behandlingsandele for de enkelte fraktioner, dvs. for den enkelte fraktion fordeles affaldsmængden på de 4 behandlingsformer v.hj.a. andelene i basisåret. For at få de totale mængder pr. behandlingsform summeres over fraktioner. Herefter forudsættes for den enkelte fraktion (f.eks. diverse brændbart) at mængden, der kommer fra den enkelte behandlingsform (f.eks. oparbejdning), er en konstant andel af mængden af behandlet (oparbejdet) affald. Som en tilnærmelse beregnes den totale mængde affald pr. behandlingsform udfra affald fra primære kilder, og affaldsmængder for de enkelte fraktioner sættes i forhold hertil. For 2003 er forholdet mellem den beregnede mængde fra primære kilder og den totalt behandlede mængde 0,94 for oparbejdning, 0,89 for forbrænding og 0,82 for deponering. Dvs. affald til oparbejdning kommer næsten udelukkende fra primære kilder, mens der til forbrænding kommer en del fra oparbejdnings- og deponeringsanlæg, og en del af det deponerede affald kommer fra oparbejdnings- og forbrændingsanlæg. Set i forhold til øvrige usikkerheder i en affaldsfremskrivning vurderes denne modelmæssige tilnærmelse ikke at være kritisk.

3 Analyse af den hidtidige udvikling i de væsentligste affaldsstrømme

• 3.1 Fraktion 19: Diverse brændbart
• 3.2 Fraktion 23: Diverse ikke brændbart
• 3.3 Fraktion 50: Papir og pap
• 3.4 Fraktion 53: Madaffald/andet organisk affald
• 3.5 Fraktion 56: Jern og metal
• 3.6 Fraktionerne 58-61: Bygge-/anlægsaffald

3.1 Fraktion 19: Diverse brændbart

Udviklingen i mængden af diverse brændbart affald er vist i tabel 3.1.1, hvor mængden fra husholdninger er opdelt på dagrenovation, dagrenovation af diverse ikke-brændbart, storskrald og andet husholdningsaffald til forbrænding. Som det ses af tabellen, kommer ca. 50 % af diverse brændbart affald fra husholdningernes dagrenovation, og denne andel har været faldende over perioden. Diverse brændbart affald fra institutioner, handel og kontorer har været kraftigt stigende, mens mængden fra fremstillingserhvervene har været faldende. Modelmæssigt behandles diverse brændbart affald noget anderledes end andre fraktioner^[2]. Da mængden af diverse brændbart affald fra husholdninger er meget stor, er det valgt at modellere udviklingen i denne forholdsvist detaljeret, dvs. opdelt på dagrenovation, storskrald og andet. For det erhvervsmæssige affald er det valgt at modellere erhvervsaffaldet ved en ligning for den samlede mængde, og derefter fordele denne på de 3 kilder: Institutioner, handel og kontor (kilde 02), Fremstilling m.v. (kilde 04) og Byggeri og nedrivning (kilde 05).

Tabel 3.1.1. Udviklingen i affaldsmængder af diverse brændbart. 1994-2003

Klik her for at se Tabel 3.1.1.

Ses på estimationsresultaterne i tabel 3.1.2, bemærkes for husholdningsaffaldet en ganske betydelig afkobling fra den økonomiske udvikling. Når det private forbrug af fødevarer, nydelsesmidler og øvrige ikke-varige varer pr. husstand stiger 1 %, øges mængden af dagrenovation pr. husstand 0,45 % (koefficienten i linien for dagrenovation 0,4453), og når forbruget af øvrige varige varer pr. husstand stiger 1 %, øges mængden af storskrald pr. husstand med 0,24 % (koefficienten 0,2391).

For erhvervene stiger mængden af diverse brændbart affald meget i den første del af estimationsperioden og specielt stiger mængden i 1998. Derefter er der kun begrænsede stigninger i erhvervenes affald. Estimeres på hele observationsperioden 1994-2003 stiger affaldsmængden med stigningen i produktionen, og desuden har der historisk været en årlig stigning i affaldskoefficienten på 1,4 %. Den estimerede stigning i affaldskoefficienten er dog meget følsom overfor estimationsperioden. Reduceres estimationsperioden til 1995-2003, reduceres trend-koefficienten (a₃) til ca. det halve, og reduceres estimationsperioden yderligere til 1996-2003 reduceres trend-koefficienten til 0,17 % p.a. (koefficienten a3 i linien for erhvervsaffald 0,0017). I modellen er det valgt at anvende estimationsresultatet for den reducerede estimationsperiode 1996-2003, da den kraftige stigning i begyndelsen af observationsperioden ikke forventes gentaget.

Ses på fordelingen af erhvervsaffaldet på kilder, har der historisk været en årlig stigning i andelen fra institutioner, handel og kontorer på 2,1 % udover, hvad der kan tilskrives, at produktionen i denne del af erhvervene vokser hurtigere end den samlede produktion. Tilsvarende falder andelen fra fremstillingserhvervene med 2,7 % p.a.

I fremskrivninger reduceres den estimerede trend i affaldsandelene med 30 % pr. år. Begrundelsen for at reducere de historiske trende i affaldsandelene fra de 3 erhvervsmæssige kilder er, at der historisk har været problemer med registreringen af, hvilken erhvervsmæssig kilde affaldet kommer fra, og en fortsættelse af de historiske trende for fordelingen på kilder ville betyde, at langt hovedparten af det brændbare affald fra erhvervene i fremtiden skulle komme fra kilden ”Institutioner, handel og kontor”. Efter 10 år forudsættes således, at andelene fra de 3 erhvervsmæssige kilder udelukkende følger ændringer i produktionssammensætning. Andelen fra byggeri og nedrivning bestemmes residualt.

Sidste søjle i tabel 3.1.2 angiver R² værdien for den estimerede ligning. Denne værdi er et udtryk for, hvor stor en andel af ændringerne i affaldsmængden, der kan forklares af ligningen. R² værdien ligger således mellem 0,0 og 1,0 og jo højere den er, jo bedre forklarer ligningen udviklingen i observationsperioden.

Tabel 3.1.2. Estimationsresultat for diverse brændbart.

Klik her for at se Tabel 3.1.2.

3.2 Fraktion 23: Diverse ikke brændbart.

Som det fremgår af tabel 3.2.1, er udviklingen i mængden af diverse ikke brændbart kendetegnet ved ganske betydelige reduktioner. Specielt bemærkes, at mængden fra fremstillingserhverv i år 2003 kun er ¼-del af mængden i 1994, og for byggeri og nedrivning ses en halvering siden 1994. En væsentlig årsag til reduktion i mængden af diverse ikke brændbart affald er en øget kildesortering og dermed øgede mængder af genanvendelige affaldsfraktioner.

Tabel 3.2.1. Udviklingen i affaldsmængder af diverse ikke brændbart. 1994-2003

Estimationsmæssigt bemærkes for samtlige kilder en ganske betydelig afkobling fra den økonomiske udvikling. Når det private forbrug af varige varer pr. husstand stiger 1 %, øges mængden af diverse ikke brændbart affald fra husholdninger med 0,36 %, og samtidig er der et årligt fald i affaldsmængden på 2,7 %. Specielt for affald fra fremstillingserhverv bemærkes en meget betydelig negativ trend i affaldsmængden (-5,9 % p.a.). Da en væsentlig årsag til reduktionen i mængden af diverse ikke brændbart affald er øget kildesortering, bør det i en fremskrivning overvejes, om de historisk estimerede trende forventes fortsat, eller om der er en mætning, og trendene bør reduceres. Reduceres trendene i en fremskrivning, bør de estimerede trende for genanvendelige fraktioner reduceres tilsvarende, da disse indeholder øgede mængder pga. sorteringen af diverse ikke brændbart affald. Hvordan disse korrektioner skal foretages er ikke umiddelbart åbenlyst, og i en basisfremskrivning er det valgt at fortsætte de estimerede trende.

Tabel 3.2.2. Estimationsresultat for diverse ikke brændbart.

Klik her for at se Tabel 3.2.2.

3.3 Fraktion 50: Papir og pap.

Udviklingen i mængden af papir og pap affald er vist i tabel 3.3.1. Fra 1995 til 2003 stiger den totale mængde ca. 25 % bl.a. pga. en udvidet indsamlingsordning. Ses på de enkelte kilder, er det generelle indtryk en stigende mængde, men der er betydelige udsving fra år til år, og det kan være svært at afgøre, om den reducerede mængden fra f.eks. fremstillingserhverv i 2003 er udtryk for en varig ændring, blot et tilfældigt udsving eller ændret registrering af erhvervsmæssig kilde (mængder fra Institutioner, handel og kontor øges markant i 2003).

Tabel 3.3.1. Udviklingen i affaldsmængder af papir og pap. 1994-2003

For husholdninger følger mængden af papir og pap affald udviklingen i forbruget af andre ikke-varige - plus varige varer med en koefficient på ca. 1,0. For Institutioner, handel og kontorer er der en positiv trend på 2,6 % p.a., mens der for fremstillingserhvervene er estimeret en negativ trend på –1,9 % p.a. For fremstillingserhvervene er den estimerede relation relativt usikker bl.a. pga. faldet i 2003. (Der er ikke estimeret en relation for papir og pap fra kilden byggeri og nedrivning. I modellen forudsættes for denne kilde en konstant affaldskoefficient normeret i 2003)

Tabel 3.3.2. Estimationsresultat for papir og pap.

Klik her for at se Tabel 3.3.2.

3.4 Fraktion 53: Madaffald/andet organisk affald.

Udviklingen i mængden af madaffald og andet organisk affald afspejler øget kildesortering og en udvidet indsamlingsordning frem til 2000/01. Herefter reduceres mængden betydeligt, specielt fra fremstillingserhverv. Modelteknisk er det valgt at betragte reduktionen 2001/02 som et niveau-skift og at lade udviklingen fortsætte fra det reducerede niveau i 2002.

Tabel 3.4.1. Udviklingen i affaldsmængder af madaffald/andet organisk affald. 1994-2003

Mængden af madaffald fra husholdningerne følger det private forbrug af fødevarer med en ganske svagt stigende affaldskoefficient. For institutioner, handel og kontor følger mængden produktionen i service erhvervene med en svagt stigende affaldskoefficient. For fremstillingserhverv er der også en svagt stigende affaldskoefficient, her modelleret som en koefficient til produktionen, der er lidt større end 1,0. Generelt er der således svagt stigende affaldskoefficienter for madaffald og andet organisk affald, men effekten af niveauskiftet i 2001/02 er betydeligt større end effekten af de estimerede trende i affaldskoefficienterne.

Tabel 3.4.2. Estimationsresultat for madaffald/andet organisk affald.

Klik her for at se Tabel 3.4.2.

3.5 Fraktion 56: Jern og metal.

Som det fremgår af tabel 3.5.1 samt figuren, er de væsentligste kilder til jern og metal affald fremstillingserhverv samt skrothandlere. Desuden bemærkes, at mængderne fra de enkelte kilder fluktuerer betydeligt. Fordelingen på kilder afhænger af, hvor meget der leveres direkte, og hvor meget der indsamles via skrothandlere. Endelig bemærkes, at mængden reduceres betydeligt i 2002, hvilket er sammenfaldende med lukningen at stålvalseværket i Frederiksværk. Modelmæssigt er valgt udelukkende at betragte udviklingen i den totale mængde jern og metal (inklusiv mængden fra skrothandlere). Det er ikke forsøgt at estimere ligninger for de enkelte kilder.

Tabel 3.5.1. Udviklingen i affaldsmængder af jern og metal. 1994-2003

Estimationen viser, at mængden af jern og metal følger produktionsudviklingen i leverandører til byggeri, jern- og metalindustrien, anden fremstillingsvirksomhed samt bygge- og anlægsvirksomhed med et årligt fald i affaldskoefficienten på 1 %. Fremskrivningsmæssigt betragtes reduktionen i 2002 og 2003 som en midlertidig reduktion, og mængden forventes øget til 2001 niveauet i 2004 og frem.

Tabel 3.5.2. Estimationsresultat for jern og metal.

Klik her for at se Tabel 3.5.2.

3.6 Fraktionerne 58-61: Bygge-/anlægsaffald.

Udviklingen i mængden af de enkelte fraktioner af bygge- og anlægsaffald er vist i tabel 3.6.1 samt i figuren. Langt hovedparten af bygge/ anlægsaffaldet kommer fra kilden byggeri og nedrivning, og det er valgt at se på de totale mængder af de enkelte fraktioner og ikke på bidraget fra de enkelte kilder. Modelmæssigt er der således estimeret en relation for den totale mængde affald af de enkelte fraktioner. Derefter fordeles mængderne på kilder ud fra andelene i 2003.

Mængden af bygge-/anlægsaffald har været kraftigt stigende over perioden 1994-2003, men typisk er udviklingen sket i spring. Der kan ikke siges at være en jævnt stigende affaldskoefficient, der kan forklares ved en trend. For beton er der et niveauskift i 1995/96, hvorefter udviklingen afspejler en faldende affaldskoefficient, dvs. mængden af beton vokser mindre end produktionen i bygge-/anlægsvirksomhed. For tegl er der niveauskift i 96/97 og 99/00 og desuden en mindre stigning i affaldskoefficienten, og for andet affald er der niveauskift i 1999/00 og 2001/02 samt en generelt faldende affaldskoefficient. For asfalt er der niveauskift i 1997/98 og en midlertidigt reduktion i 2001, og for træ er der niveauskift i 1995/96 og i 1999/00. Bortset fra disse niveauskift er affaldskoefficienterne for asfalt og træ stort set konstante

Tabel 3.6.1. Udviklingen i affaldsmængder af bygge- og anlægsaffald. 1994-2003

Tabel 3.6.2. Estimationsresultat for bygge- og anlægsaffald.

Klik her for at se Tabel 3.6.2.

4 Modellering af affald fra sekundære kilder

Sekundære kilder til affald er oparbejdningsanlæg, komposterings- og biogasanlæg, forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg. Disse anlæg modtager affald til behandling, men genererer samtidig affald til videre behandling. Typisk producerer f.eks. et oparbejdningsanlæg genanvendelige materialer, men der vil være et restprodukt, der skal videreforarbejdes, forbrændes eller deponeres.

Grundlæggende modelleres affald fra sekundære kilder som scenariomodellen, dvs. som

w_j,i=c_j,i·W_i      eq.(3)

Hvor

w_j,i er affald af fraktion j fra sekundær kilde i
c_j,i er affaldskoefficienten i basisåret
W_i er mængden af affald fra primære kilder, der behandles på anlægstype i

I modsætning til scenariomodellen for primære kilder, er W_i således ikke en økonomisk aktivitet i ADAM-modellen, men summen af affaldsmængder fra primære kilder, der leveres til de enkelte typer af behandling. Modelmæssigt beregnes W_i som:

hvor

W_i er mængden af affald fra primære kilder, der behandles på anlægstype i
er mængden af fraktion j affald fra de primære kilder 1-8
ba_j,i er andelen af fraktion j affald, der behandles på type i anlæg i basisåret

X_w er således ikke mængden af affald behandlet på type i behandlingsanlæg, men en beregnet mængde der kommer fra primære kilder, og beregningen er baseret på behandlingsandele for totale mængder inklusiv affald fra sekundære kilder. (Der er taget udgangspunkt i behandlingsandele for de totale mængder af de enkelte fraktioner og der skelnes ikke mellem, hvad der kommer fra hhv. primære og sekundære kilder). For beregningen af hvor meget affald af de enkelte fraktioner, der kommer fra sekundære kilder, vurderes denne tilnærmelse ikke at være kritisk. W_i betragtes som en indikator-variabel (ligesom den økonomiske aktivitet i scenariomodellen for primære kilder). I beregningen af affald fra sekundære kilder vurderes forudsætningen om konstante affaldskoefficienter betydeligt mere kritisk end ovennævnte tilnærmede beregning af behandlede affaldsmængder på den enkelte type af anlæg. For enkelte fraktioner er forudsætningen om konstante behandlingsandele af betydning, men generelt er behandlingsandele for de enkelte fraktioner tæt på 1,0, f. eks. behandles genanvendelige fraktioner primært på oparbejdningsanlæg, og diverse ikke brændbart affald deponeres.

I modellen er “scenariomodellen” anvendt for samtlige fraktioner og sekundære kilder bortset fra diverse brændbart og diverse ikke brændbart fra oparbejdningsanlæg. For disse 2 affaldsstrømme inkluderer modellen en økonometrisk estimeret relation som eq.(1). Det er forsøgt at estimere tilsvarende relationer for andre affaldsfraktioner og sekundære kilder, men generelt varierer mængderne fra de sekundære kilder i spring, som det er svært at forklare ud fra mængden af behandlet affald. Som det ses af figur 4.1, gælder dette også i betydeligt omfang for diverse brændbart og diverse ikke brændbart fra oparbejdningsanlæg. Som vist i tabel 4.1, er det dog lykkedes at estimere fortolkelige (men ikke specielt overbevisende) relationer for disse 2 affaldsstrømme. De estimerede trend led er svagt positive, dvs. mængden af diverse brændbart og diverse ikke brændbart fra oparbejdningsanlæg stiger lidt mere end mængden af oparbejdet affald, men for begge affaldsstrømme er der betydelige niveauskift, der ikke afspejles i mængden af oparbejdet affald.

Tabel 4.1 Estimationsresultat for div. brændbart og div. ikke brændbart fra oparbejdningsanlæg.

Klik her for at se Tabel 4.1.

5 Affaldsfremskrivning 2006

• 5.1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling
• 5.2 Fremskrivning af affaldsmængder fra primære kilder
• 5.3 Fremskrivning af affaldsmængder fra sekundære kilder
• 5.4 Fremskrivning af totalmængder

5.1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling.

Affaldsfremskrivningen er baseret på Finansministeriets ADAM-fremskrivning april 2006. På overordnet niveau er de økonomiske forudsætninger vist i figur 5.1. I perioden 2004-2020 stiger den totale produktion (værditilvækst i faste priser, ADAM-variabel fyf) ca. 29 %, og det private forbrug (ADAM-variabel fcp) stiger ca. 37 %. Den relativt høje vækst i det private forbrug skal ses i sammenhæng med en relativt lav vækst i det offentlige forbrug.

Fremskrivningen af industriens og kraftværkernes kulforbrug er baseret på Energistyrelsens fremskrivning til Energistrategi 2025^[3]. I 2003 er kraftværkernes kulforbrug 229 PJ (ca. 40 % større end i 2002). Dette forventes af falde til 102 PJ i 2020. Industriens kulforbrug er 7,4 PJ i 2003 og forventes at stige til 9,3 PJ i 2020.

Figur 5.1. Udvikling i produktion og forbrug i faste priser

5.2 Fremskrivning af affaldsmængder fra primære kilder

En fremskrivning af de totale affaldsmængder fra primære kilder baseret på FRIDA er vist i tabel 5.1. Til sammenligning indeholder tabel 5.1a en fremskrivning, hvor trend-leddene er sat til 0 i fremskrivningsperioden. Affaldsmængderne fra de enkelte kilder er vist i tabellerne 5.2-5.5.

Af tabel 5.1 fremgår, at affaldsmængderne totalt stiger med ca. 15 % fra 2004 til 2020 (ca. 2,0 mio. tons). Dette er sammensat af en stigning i ISAG fraktionerne på ca. 22 % (ca. 2,5 mio. tons) og en reduktion i mængden af affald fra kraftværkerne (ca. 0,5 mio. tons pga. reduktionen i kulforbruget). Overordnet set stiger den totale affaldsgenerering således en anelse mindre end den aggregerede udvikling i produktionen, men der er en betydelig afkobling pga. reduktionen i kraftværkernes kulforbrug. Ses på udviklingen i de enkelte ISAG fraktioner, er den mest markante udvikling et fald i mængden af diverse ikke brændbart affald og en stigning i de fraktioner, der indsamles til genanvendelse.

Effekten af at introducere estimerede trende i modellen ses ved at sammenligne tabellerne 5.1 og 5.1a. (I tabel 5.1a forudsættes konstante affaldskoefficienter.) Totalt set betyder trendene en noget mindre stigning i affaldsmængderne, dvs. vægtet, er den historiske trend i affaldskoefficienterne negative. Men ses på de enkelte fraktioner, er der betydelige forskelle.

Tabel 5.1. Udviklingen i primære affaldsmængder. Basisår 2003, estimerede trende.

Tabel 5.1.1 Primære affaldsmængder i tons. Basisår 2003, estimerede trende

Figur 5.2 Udvikling i primære affaldsmængder, historiske data 1995-2003 og fremskrivning 2004-2020

Tabel 5.1a. Udviklingen i primære affaldsmængder, trend = 0.

Klik her for at se Tabel 5.1., Tabel 5.1.1, Figur 5.2 og Tabel 5.1a.

Ses på udviklingen i mængderne fra de enkelte kilder (tabellerne 5.2 til 5.5), bemærkes en betydelig stigning i mængderne fra kilde 02, Institutioner, handel og kontor. Totalt set er stigningen på ca. 0,9 mio. tons. Dette skyldes dels en relativt stor stigning i service-erhvervenes produktion (42 % fra 2004 til 2020) og dels en stigning i affaldskoefficienterne for service-erhvervene. Stigningen i mængden fra de andre kilder er mere moderat. Specielt bemærkes, at affaldsmængderne fra husholdningerne (kilde 01) stiger moderat, skønt det private forbrug forventes at stige 37 % fra 2004 til 2020. Ses på de enkelte fraktioner bemærkes, at nedgangen i diverse ikke brændbart (fraktion 23) og stigningen i de fraktioner der indsamles til genanvendelse, er gennemgående for samtlige kilder.

Ses slutteligt på fraktionen diverse brændbart (fraktion 19), skal bemærkes, at mængderne fra de erhvervsmæssige kilder (kilde 02, 04 og 05) er modelleret samlet, og at andelene fremskrives udfra historiske trende, der er reduceret i løbet af de første par år. Problemet er, at mængden fra institutioner, handel og kontor (kilde 02) historisk er vokset meget betydeligt, samtidigt med af mængden fra fremstillingserhverv (kilde 04) er faldet. En fortsættelse af denne udvikling ville betyde en meget kraftig stigning i affaldskoefficienten for kilde 02, som ikke umiddelbart synes rimelig. Samlet set stiger affaldskoefficienten for de erhvervsmæssige kilder historisk med 1,4 % pr. år. Stigningen er specielt stor i de første år af observationsperioden. I fremskrivningen er det valgt, at anvende estimationen for den reducerede estimationsperioden til 1996-2003, hvor den historiske trend er 0,2 % pr. år.

For husholdningerne er affaldskoefficienten til gengæld faldet, dvs. der er en betydelig afkobling fra udviklingen i det private forbrug.

Ses på udviklingen i tons affald, fremskrives mængden af diverse brændbart til at stige med ca. 0,9 mio. tons fra 2004 til 2020. Denne stigning er sammensat af en stigning på knap 0,4 mio. tons fra husholdninger og 0,5 mio. tons fra erhvervene. Set i forhold til udviklingen i perioden 1995 til 2003, hvor mængden fra husholdningerne kun steg godt 0,1 mio. tons, kan stigningen på knap 0,5 mio. tons fra husholdningerne synes ganske betydelig. Den væsentligste årsag til den beregnede stigning er fremskrivningen af det private forbrug, der i perioden frem til 2020 forventes at stige med ca. 37 %. Stigningen i erhvervenes affald afspejler foruden en stigning i produktionen på godt 29 % også en delvis fortsættelse af de stigende affaldskoefficienter i observationsperioden. Generelt skal det dog bemærkes, at skønt modellen giver en rimelig beskrivelse af udviklingen i observationsperioden (1994-2003), er der, specielt når man kommer udover de næste 4-6 år, en ganske betydelig usikkerhed i fremskrivningen.

Tabel 5.2. Udviklingen i mængden af husholdningsaffald. (3.2 mio. tons i 2004 ca. 28 % af affald fra primære kilder)

Tabel 5.2.1 Affaldsmængder fra husholdninger i tons.

Tabel 5.3. Udviklingen i mængden af affald fra Institutioner, handel og kontor. (1.8 mio. tons i 2004 ca. 16 % af ISAG fraktionerne)

Tabel 5.3.1 Affaldsmængder fra Institutioner, handel og kontor i tons.

Tabel 5.4. Udviklingen i mængden af affald fra Fremstilling. (1.7 mio. tons i 2004 ca. 14 % af ISAG fraktionerne)

Tabel 5.4.1 Affaldsmængder fra Fremstilling mv. i tons.

Tabel 5.5. Udviklingen i mængden af affald fra Byggeri og nedrivning. (4.5 mio. tons i 2004 ca. 39 % af ISAG fraktionerne)

Tabel 5.5.1 Affaldsmængder fra Byggeri og nedrivning i tons.

Klik her for at se Tabel 5.2., Tabel 5.2.1, Tabel 5.3., Tabel 5.3.1, Tabel 5.4., Tabel 5.4.1, Tabel 5.5. og Tabel 5.5.1

5.3 Fremskrivning af affaldsmængder fra sekundære kilder

Som nævnt i afsnit 4, modelleres affaldsmængder fra sekundære kilder overvejende som konstante affaldskoefficienter i forhold til mængden af behandlet affald på de enkelte typer af behandlingsanlæg. Eneste undtagelser er div. brændbart og div ikke-brændbart affald fra oparbejdningsanlæg. Bortset fra disse 2 affaldsstrømme udvikler mængden fra sekundære kilder (opdelt på fraktioner) sig således som mængden af behandlet affald, der er vist i figur 5.2. Mængder fra komposterings- og biogasanlæg er eksogen og i denne fremskrivning holdt konstant.

Totalt set stiger mængden af oparbejdet affald i perioden 2004 til 2020 med 22 %. Affald fra oparbejdningsanlæg stiger totalt set en anelse mere (29 %, se Tabel B2.1) pga. de estimerede trende for hhv. diverse brændbart og diverse ikke brændbart fra oparbejdningsanlæg. Mængden af affald fra primære kilder til forbrænding stiger 29 %, og mængden af deponeret affald fra primære kilder falder med 8 %.

Figur 5.3. Udviklingen i primært affald til behandlingsformerne oparbejdning, forbrænding og deponering.

Klik her for at se Figur 5.3.

Som nævnt, er modellen formuleret således, at affaldsmængderne fra forbrændings- og deponeringsanlæg umiddelbart ændres med samme %, som mængderne der tilføres behandlingsanlæggene fra primære kilder, dvs. med hhv. 28,6 % og –8,1 % (se tabel B2.3 og B2.4). I 2004 kommer der imidlertid godt 180.000 tons diverse brændbart fra deponeringsanlæggene. En væsentlig del af denne mængde er tidligere midlertidigt deponeret pga. manglende forbrændingskapacitet, og forbrændes i år 2004, hvor der var tilstrækkelig kapacitet. Efterhånden som mængderne af midlertidigt deponeret forbrændingsegnet affald faktisk forbrændes, forventes mængden af diverse brændbart affald fra deponeringsanlæggene reduceret. Som det ses af Tabel B2.5 (i bilag 2) forventes mængden på sigt reduceret til godt 25.000 tons. For affaldsmængderne fra sekundære kilder betyder dette, at mængden af diverse brændbart affald reduceres med ca. 29 % fra godt 350.000 tons i år 2004 til godt 250.000 tons i år 2020 (se tabellerne 5.6 og 5.6.1). Totalt set forventes således en begrænset stigning i mængden af affald fra sekundære kilder. Fra 2004 til 2020 øges mængden fra sekundære kilder med knap 151.000 tons eller 11,7 %.

Tabel 5.6. Udviklingen i affald fra sekundære kilder i alt

Tabel 5.6.1 Affaldsmængder fra sekundære kilder i alt i tons.

Klik her for at se Tabel 5.6. og Tabel 5.6.1

5.4 Fremskrivning af totalmængder

Som det fremgår af tabellerne 5.7 og 5.8, forventes den totale mængde affald at stige godt 14 % fra 2004 til 2020 eller med i alt godt 2,1 mio. ton. Stigningen er fordelt med knap 2,0 mio. tons fra primære kilder og knap 0,2 mio. tons fra sekundære kilder. Ses på de store fraktioner, stiger mængden af diverse brændbart ca. 23 % eller med 0,8 mio. ton, og mængden af diverse ikke brændbart forventes af falde med ca. 14 % eller knap 100.000 tons.

Tabel 5.7. Total affaldsmængder fra primære og sekundære kilder,  %-udvikling

Tabel 5.8. Total affaldsmængde fra primære og sekundære kilder i tons.

Figur 5.4 Udvikling i primære og sekundære affaldsmængder, historiske data 1995-2003 og fremskrivning 2004-2020

Klik her for at se Tabel 5.7., Tabel 5.8. og Figur 5.4

Bilag A. Modelkode

FRIDA.

?c "Erhvervsm`ssig kilde";"Fraktion";"Behandlingsform";"Affaldstype";"M`ngde"
options limwarn = 5, crt nodate signif=0 nwidth=15 limprn=70 ;
freq a;
set simst = 1995; set simsl = 2020 ;
set basyear = 2004 ;

noprint ;
smpl 1994,2004 ;
load ;
smpl 1994,2020 ;
t2=t1 ; t3=t1 ; t4=t1 ;
smpl 1994,2004 ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c   Summer og Udskrifter historiske data, primære kilder
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

f56k04h = f56k04+f93k00 ;
f09pri = f09k01+f09k02+f09k04+f09k05+f09k07+f09k08 ;
f19pri = f19k01+f19k02+f19k04+f19k05+f19k07+f19k08 ;
f23pri = f23k01+f23k02+f23k04+f23k05+f23k07+f23k08 ;
f50pri = f50k01+f50k02+f50k04+f50k05+f50k07+f50k08 ;
f51pri = f51k01+f51k02+f51k04+f51k05+f51k07+f51k08 ;
f52pri = f52k01+f52k02+f52k04+f52k05+f52k07+f52k08 ;
f53pri = f53k01+f53k02+f53k04+f53k05+f53k07+f53k08 ;
f54pri = f54k01+f54k02+f54k04+f54k05+f54k07+f54k08 ;
f55pri = f55k01+f55k02+f55k04+f55k05+f55k07+f55k08 ;
f56pri = f56k01+f56k02+f56k04+f56k05+f56k07+f56k08  + f93k00 ;
f57pri = f57k01+f57k02+f57k04+f57k05+f57k07+f57k08 ;
f58pri = f58k01+f58k02+f58k04+f58k05+f58k07+f58k08 ;
f59pri = f59k01+f59k02+f59k04+f59k05+f59k07+f59k08 ;
f60pri = f60k01+f60k02+f60k04+f60k05+f60k07+f60k08 ;
f61pri = f61k01+f61k02+f61k04+f61k05+f61k07+f61k08 ;
f62pri = f62k01+f62k02+f62k04+f62k05+f62k07+f62k08 ;
f63pri = f63k01+f63k02+f63k04+f63k05+f63k07+f63k08 ;
f64pri = f64k01+f64k02+f64k04+f64k05+f64k07+f64k08 ;
f65pri = f65k01+f65k02+f65k04+f65k05+f65k07+f65k08 ;
f66pri = f66k01+f66k02+f66k04+f66k05+f66k07+f66k08 ;
f67pri = f67k01+f67k02+f67k04+f67k05+f67k07+f67k08 ;
f68pri = f68k01+f68k02+f68k04+f68k05+f68k07+f68k08 ;
f69pri = f69k01+f69k02+f69k04+f69k05+f69k07+f69k08 ;
f70pri = f70k01+f70k02+f70k04+f70k05+f70k07+f70k08 ;
f71pri = f71k01+f71k02+f71k04+f71k05+f71k07+f71k08 ;
f72pri = f72k01+f72k02+f72k04+f72k05+f72k07+f72k08 ;
f73pri = f73k01+f73k02+f73k04+f73k05+f73k07+f73k08 ;
f74pri = f74k01+f74k02+f74k04+f74k05+f74k07+f74k08 ;
f75pri = f75k01+f75k02+f75k04+f75k05+f75k07+f75k08 ;
f80pri = f80k01+f80k02+f80k04+f80k05+f80k07+f80k08 ;
f90pri = f90k00 ;                                       
f91pri = f91k00 ;
f92pri = f92k00 ;
?f93pri = f93k00 ;
fpripri = f09pri+f19pri+f23pri+f50pri+f51pri+f52pri+f53pri+f54pri+
		  f55pri+f56pri+f57pri+f58pri+f59pri+f60pri+f61pri+f62pri+
		  f63pri+f64pri+f65pri+f66pri+f67pri+f68pri+f69pri+f70pri+
		  f71pri+f72pri+f73pri+f74pri+f75pri+f80pri+f90pri+f91pri+
		  f92pri ;
fprik01 = f09k01+f19k01+f23k01+f50k01+f51k01+f52k01+f53k01+f54k01+
		  f55k01+f56k01+f57k01+f58k01+f59k01+f60k01+f61k01+f62k01+
		  f63k01+f64k01+f65k01+f66k01+f67k01+f68k01+f69k01+f70k01+
		  f71k01+f72k01+f73k01+f74k01+f75k01 ;
fprik02 = f09k02+f19k02+f23k02+f50k02+f51k02+f52k02+f53k02+f54k02+
		  f55k02+f56k02+f57k02+f58k02+f59k02+f60k02+f61k02+f62k02+
		  f63k02+f64k02+f65k02+f66k02+f67k02+f68k02+f69k02+f70k02+
		  f71k02+f72k02+f73k02+f74k02+f75k02 ;
fprik04 = f09k04+f19k04+f23k04+f50k04+f51k04+f52k04+f53k04+f54k04+
		  f55k04+f56k04+f57k04+f58k04+f59k04+f60k04+f61k04+f62k04+
		  f63k04+f64k04+f65k04+f66k04+f67k04+f68k04+f69k04+f70k04+
		  f71k04+f72k04+f73k04+f74k04+f75k04+                 f93k00    ;
fprik05 = f09k05+f19k05+f23k05+f50k05+f51k05+f52k05+f53k05+f54k05+
		  f55k05+f56k05+f57k05+f58k05+f59k05+f60k05+f61k05+f62k05+
		  f63k05+f64k05+f65k05+f66k05+f67k05+f68k05+f69k05+f70k05+
		  f71k05+f72k05+f73k05+f74k05+f75k05 ;
smpl 1995,2004 ;
write(file="wprfprihist.xls",unit=6)year fpripri f09pri f19pri f23pri f50pri f51pri f52pri f53pri 
f54pri f55pri f56pri f57pri f58pri f59pri f60pri f61pri f62pri f63pri f64pri f65pri
f66pri f67pri f68pri f69pri f70pri f71pri f72pri f73pri f74pri f75pri f80pri f90k00 f91k00 f92k00 ;

write(file="wprfk01hist.xls",unit=6)year fprik01 f09k01 f19k01 f23k01 f50k01 f51k01 f52k01 f53k01 
f54k01 f55k01 f56k01 f57k01 f58k01 f59k01 f60k01 f61k01 f62k01 f63k01 f64k01 f65k01
f66k01 f67k01 f68k01 f69k01 f70k01 f71k01 f72k01 f73k01 f74k01 f75k01  ;

write(file="wprfk02hist.xls",unit=6)year fprik02 f09k02 f19k02 f23k02 f50k02 f51k02 f52k02 f53k02 
f54k02 f55k02 f56k02 f57k02 f58k02 f59k02 f60k02 f61k02 f62k02 f63k02 f64k02 f65k02
f66k02 f67k02 f68k02 f69k02 f70k02 f71k02 f72k02 f73k02 f74k02 f75k02  ;

write(file="wprfk04hist.xls",unit=6)year fprik04 f09k04 f19k04 f23k04 f50k04 f51k04 f52k04 f53k04 
f54k04 f55k04 f56k04h f57k04 f58k04 f59k04 f60k04 f61k04 f62k04 f63k04 f64k04 f65k04
f66k04 f67k04 f68k04 f69k04 f70k04 f71k04 f72k04 f73k04 f74k04 f75k04  ;

write(file="wprfk05hist.xls",unit=6)year fprik05 f09k05 f19k05 f23k05 f50k05 f51k05 f52k05 f53k05 
f54k05 f55k05 f56k05 f57k05 f58k05 f59k05 f60k05 f61k05 f62k05 f63k05 f64k05 f65k05
f66k05 f67k05 f68k05 f69k05 f70k05 f71k05 f72k05 f73k05 f74k05 f75k05  ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c Summer og udskrifter af sekundære kilder, sekundære kilder
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

f09sec = f09k10+f09k11+f09k12+f09k13 ;
f19sec = f19k10+f19k11+f19k12+f19k13 ;
f23sec = f23k10+f23k11+f23k12+f23k13 ;
f50sec = f50k10+f50k11+f50k12+f50k13 ;
f51sec = f51k10+f51k11+f51k12+f51k13 ;
f52sec = f52k10+f52k11+f52k12+f52k13 ;
f53sec = f53k10+f53k11+f53k12+f53k13 ;
f54sec = f54k10+f54k11+f54k12+f54k13 ;
f55sec = f55k10+f55k11+f55k12+f55k13 ;
f56sec = f56k10+f56k11+f56k12+f56k13 ;
f57sec = f57k10+f57k11+f57k12+f57k13 ;
f58sec = f58k10+f58k11+f58k12+f58k13 ;
f59sec = f59k10+f59k11+f59k12+f59k13 ;
f60sec = f60k10+f60k11+f60k12+f60k13 ;
f61sec = f61k10+f61k11+f61k12+f61k13 ;
f62sec = f62k10+f62k11+f62k12+f62k13 ;
f63sec = f63k10+f63k11+f63k12+f63k13 ;
f64sec = f64k10+f64k11+f64k12+f64k13 ;
f65sec = f65k10+f65k11+f65k12+f65k13 ;
f66sec = f66k10+f66k11+f66k12+f66k13 ;
f67sec = f67k10+f67k11+f67k12+f67k13 ;
f68sec = f68k10+f68k11+f68k12+f68k13 ;
f69sec = f69k10+f69k11+f69k12+f69k13 ;
f70sec = f70k10+f70k11+f70k12+f70k13 ;
f71sec = f71k10+f71k11+f71k12+f71k13 ;
f72sec = f72k10+f72k11+f72k12+f72k13 ;
f73sec = f73k10+f73k11+f73k12+f73k13 ;
f74sec = f74k10+f74k11+f74k12+f74k13 ;
f75sec = f75k10+f75k11+f75k12+f75k13 ;
f80sec = f80k10+f80k11+f80k12+f80k13 ;

ftotsec= f09sec+f19sec+f23sec+f50sec+f51sec+f52sec+f53sec+f54sec+
		  f55sec+f56sec+f57sec+f58sec+f59sec+f60sec+f61sec+f62sec+
		  f63sec+f64sec+f65sec+f66sec+f67sec+f68sec+f69sec+f70sec+
		  f71sec+f72sec+f73sec+f74sec+f75sec+f80sec ;
fseck10 = f09k10+f19k10+f23k10+f50k10+f51k10+f52k10+f53k10+f54k10+
		  f55k10+f56k10+f57k10+f58k10+f59k10+f60k10+f61k10+f62k10+
		  f63k10+f64k10+f65k10+f66k10+f67k10+f68k10+f69k10+f70k10+
		  f71k10+f72k10+f73k10+f74k10+f75k10 ;
fseck11 = f09k11+f19k11+f23k11+f50k11+f51k11+f52k11+f53k11+f54k11+
		  f55k11+f56k11+f57k11+f58k11+f59k11+f60k11+f61k11+f62k11+
		  f63k11+f64k11+f65k11+f66k11+f67k11+f68k11+f69k11+f70k11+
		  f71k11+f72k11+f73k11+f74k11+f75k11 ;
fseck12 = f09k12+f19k12+f23k12+f50k12+f51k12+f52k12+f53k12+f54k12+
		  f55k12+f56k12+f57k12+f58k12+f59k12+f60k12+f61k12+f62k12+
		  f63k12+f64k12+f65k12+f66k12+f67k12+f68k12+f69k12+f70k12+
		  f71k12+f72k12+f73k12+f74k12+f75k12 ;
fseck13 = f09k13+f19k13+f23k13+f50k13+f51k13+f52k13+f53k13+f54k13+
		  f55k13+f56k13+f57k13+f58k13+f59k13+f60k13+f61k13+f62k13+
		  f63k13+f64k13+f65k13+f66k13+f67k13+f68k13+f69k13+f70k13+
		  f71k13+f72k13+f73k13+f74k13+f75k13 ;

year = 1900+t;
options nwidth=10, signif=0 ;
smpl 1995,2004 ;
write(file="wprfsechist.xls",unit=6)year ftotsec f09sec f19sec f23sec f50sec f51sec f52sec f53sec 
f54sec f55sec f56sec f57sec f58sec f59sec f60sec f61sec f62sec f63sec f64sec f65sec
f66sec f67sec f68sec f69sec f70sec f71sec f72sec f73sec f74sec f75sec f80sec ;

write(file="wprfk10hist.xls",unit=6)year fseck10 f09k10 f19k10 f23k10 f50k10 f51k10 f52k10 f53k10 
f54k10 f55k10 f56k10 f57k10 f58k10 f59k10 f60k10 f61k10 f62k10 f63k10 f64k10 f65k10
f66k10 f67k10 f68k10 f69k10 f70k10 f71k10 f72k10 f73k10 f74k10 f75k10  ;

write(file="wprfk11hist.xls",unit=6)year fseck11 f09k11 f19k11 f23k11 f50k11 f51k11 f52k11 f53k11 
f54k11 f55k11 f56k11 f57k11 f58k11 f59k11 f60k11 f61k11 f62k11 f63k11 f64k11 f65k11
f66k11 f67k11 f68k11 f69k11 f70k11 f71k11 f72k11 f73k11 f74k11 f75k11  ;

write(file="wprfk12hist.xls",unit=6)year fseck12 f09k12 f19k12 f23k12 f50k12 f51k12 f52k12 f53k12 
f54k12 f55k12 f56k12 f57k12 f58k12 f59k12 f60k12 f61k12 f62k12 f63k12 f64k12 f65k12
f66k12 f67k12 f68k12 f69k12 f70k12 f71k12 f72k12 f73k12 f74k12 f75k12  ;

write(file="wprfk13hist.xls",unit=6)year fseck13 f09k13 f19k13 f23k13 f50k13 f51k13 f52k13 f53k13 
f54k13 f55k13 f56k13 f57k13 f58k13 f59k13 f60k13 f61k13 f62k13 f63k13 f64k13 f65k13
f66k13 f67k13 f68k13 f69k13 f70k13 f71k13 f72k13 f73k13 f74k13 f75k13  ;



?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c model for affaldsgenerering model 2005
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c kilder:  	 1  husholdninger
?c               2  institutioner, handel og kontor
?c               3  nul
?c		 4  fremstilling m.v.
?c               5  byggeri og nedrivning, veje og anl`g
?c               6  nul
?c               7  rensningsanl`g
?c		 8  container/omlastestationer
?c		10  oparbejdningsanl'g
?c		11  kompostering/biogas
?c		12  forbr'nding/energi
?c		13  deponeringsanl'g
?c		 0  ikke oplyst
?c		im  import
?c dot a e n ng ne nf nn nb nm nt nk nq b q qh qs qt qf qq h o ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c   X. og C. er produktion og privatforbrug fra ADAM
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  beregning af reducerede trends
?ccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
smpl simst,simsl ;
dt2 = 1.0**(t-t1) ;
dt3	= 0.7**(t-t1) ;
dt4 = 0.9**(t-t1) ;
frml eqt2 t2 = t2(-1)+dt2 ;
frml eqt3 t3 = t3(-1)+dt3 ;
frml eqt4 t4 = t4(-1)+dt4 ;
siml(endog=(t2,t3,t4),tag=f)eqt2 eqt3 eqt4;

options signif=6  ;
print t t1 t2f t3f t4f;
options signif=0  ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c   generering af initial variable
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
fxntot = fxn ;
fxqtot = fxq ;
fCtot = fcf+fcn+fci+fce+fcv+fcs+fct+fch+fcb+fcg+fck ;

15 smpl basyear,basyear ;
dot a e ng ne nf nn nb nm nt nk nq b qh qs qt qf qq h o ntot qtot ;
set fX.b = fX. ;
enddot ;
dot f n i e v s t h b g k tot;
set fC.b = fC. ;
enddot ;
set qjsntotb = qjsntot ; ?c industriens kulforbrug
set qjsneb = qjsne ;     ?c kraftv`rkernes kulforbrug
?set fibhb = fibh ;       ?c boliginvesteringer
set fxnx=fxn ;			 ?c service total fxnb dur ikke da dette er nb sektoren

set f09k00b = f09k00 ;
dot 19 23 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59
60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 80 90 91 92 93 ;
set f.k00b = f.k00 ;
enddot ;

set f09k01b = f09k01 ;
set f09k02b = f09k02 ;
set f09k04b = f09k04 ;
set f09k05b = f09k05 ;
set f09k07b = f09k07 ;
set f09k08b = f09k08 ;
set f09kimb = f09kim ;

dot 19 23 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59
60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 80;
set f.k01b = f.k01 ;
set f.k02b = f.k02 ;
set f.k04b = f.k04 ;
set f.k05b = f.k05 ;
set f.k07b = f.k07 ;
set f.k08b = f.k08 ;
set f.kimb = f.kim ;
enddot ;

set a09k011 = 1.0 ;
set a09k021 = 1.0 ;
set a09k041 = 1.0 ;
set a09k051 = 1.0 ;
set a09k071 = 1.0 ;
set a09k081 = 1.0 ;

dot 19 23 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59
60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 80;
set a.k001 = 1.0 ;
set a.k011 = 1.0 ;
set a.k021 = 1.0 ;
set a.k041 = 1.0 ;
set a.k051 = 1.0 ;
set a.k071 = 1.0 ;
set a.k081 = 1.0 ;
enddot ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Olie- og kemikalieaffald : f09
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
smpl simst,simsl ;
f09k00 = f09k00b ;
f09k01 = f09k01b*(1+a09k011*((fCi-fCib)/(fCib))) ;
f09k02 = f09k02b*(1+a09k021*((fCg -fCgb)/(fCgb))) ;
?c f09k03 = f09k03b*(1+a09k031*((fXqt -fXqtb + fCg-fCgb)/(fXqtb + fCgb))) ;
f09k04 = f09k04b*(1+a09k041*((fXntot -fXntotb)/(fXntotb))) ;
f09k05 = f09k05b*(1+a09k051*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
?c f09k06 = f09k06b*(1+a09k061*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f09k07 = f09k07b ;
f09k08 = f09k08b ;
f09kim = f09kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Diverse br'ndbart : f19
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?smpl 2004,2004 ;
?genr f19kr = f19k02+f19k04+f19k05 ;
?print f19k011 f19k012 f19k013
?print f19k01 f19kr f19k02 f19k04 f19k05 ;
?print f19k07 f19k08 f19kim f19k00 ;
smpl simst,simsl ;
f19k00 = f19k00b ;

lf19k011 = 4.475+0.4453*log(fcf+fcn+fci) + (1-0.4453)*log(hush)
+0.00027*t2f +0.0523*d0102 ;
f19k011 = exp(lf19k011)-33388*d0420  ;
lf19k012 = 4.790+0.2391*log(fcv) + (1-0.2391)*log(hush)
-0.0042*t2f -0.1437*d9798 ;
f19k012 = exp(lf19k012)+39240*d0420 ;
lf19k013 = 3.188 + 1.0*log(fci) -0.0404*t2f + 0.9576*d9901 ;
f19k013 = exp(lf19k013)+1266*d0420 ;

?c man kunne lægge f19k012 og f19k013 sammen og få 
? lf19k012 = 5.617+0.3212*log(fcv) + (1-0.3212)*log(hush)
? -0.0149*t +0.2263*d9901
? hvor f19k012 nu er summen af k012 og k013 (storskrald og andet, andet lille del)

f19k01 = f19k011 + f19k012 + f19k013 ; ? sum passer ikke med f19k01 data underopdeling passer
print f19k01 f19k011 f19k012 f19k013;
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c gamle model
?lf19k02 = -6.957 + 1.0*log(fxqf+fxqh+fxqq+fxo)+ 0.0653*t ; 
?f19k02 = exp(lf19k02)+2291*d0320 ;
?lf19k04 = 1.864 + 1.0*log(fxn) - 0.0238*t + 0.1968*d9495 + 0.4973*d9600	;
?f19k04 = exp(lf19k04)-37575*d0320 ;
?lf19k05 = -4.038 + 1.0*log(fxb) + 0.0350*t - 0.4230*d9498  ; ?meget stor trend 
?f19k05 = exp(lf19k05)+18*d0320 ;
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?lf19kr = -1.752 + 1.0*log(fxn+fxq+fxb) + 0.0142*t2f +0.1525*d9899 ;
?f19kr = exp(lf19kr) - 53805*d0320 ;
lf19kr = -0.4842 + 1.0*log(fxn+fxq+fxb) + 0.001648*t2f +0.1214*d9899 ;
f19kr = exp(lf19kr) + 47427*d0420 ;
print f19kr t2f t4f ;
sa02 = fxq/(fxq+fxn+fxb) ;
sa04 = fxn/(fxq+fxn+fxb) ;
sa05 = fxb/(fxq+fxn+fxb) ;
sw19k02 = -2.144 + 1.0*sa02 + 0.0214*t3f + 0.056*d0420 ;
sw19k04 = 2.698 + 1.0*sa04 - 0.0267*t3f - 0.056*d0420 ;
sw19k05 = 1 - sw19k02 - sw19k04 ;
f19k02 = f19kr*sw19k02 -2042*d0420;
f19k04 = f19kr*sw19k04 +7491*d0420;
f19k05 = f19kr*sw19k05 -5450*d0420;

f19k07 = f19k07b ;
f19k08 = f19k08b ;
f19kim = f19kimb ;
options signif=3  ;
print sa02 sa04 sa05;
print sw19k02 sw19k04 sw19k05 ;
options signif=0  ;

?ccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Diverse ikke-br'ndbart : f23
?ccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?smpl 2004,2004;
?print f23k01 f23k02 f23k04 f23k05 ;
?print f23k07 f23k08 f23kim f23k00 ;
smpl simst,simsl ;
f23k00 = f23k00b ;
? f23k011 er lagt sammen med f19k011 og f23k012 og f23k013 er lagt sammen til f23k01
lf23k01 = 5.738 + 0.3640*log(fcv) + (1.0-0.3640)*log(hush)
- 0.0274*t2f + 0.1255*d9495 - 0.1024*d9899 ;
f23k01 = exp(lf23k01)+6606*d0420 ;
lf23k02 = 0.3547+ 1.0*log(fxqf+fxqh+fxqq+fxo)- 0.0242*t2f - 0.3426*d9596 -0.3956*d9900 ; 
f23k02 = exp(lf23k02)+5518*d0420 ;
?lf23k04 = 12.46 + 1.0*log(fxn) - 0.1329*t ; ? meget stor trend, skal reduceres 
?f23k04 = exp(lf23k04)+231*d0220 ;			   estimeret på 1994-2003
lf23k04 = 4.442 + 1.0*log(fxn) - 0.0588*t2f + 0.6803 *d9402 + 0.6803 *d0420 ;  ? stadig stor trend 
f23k04 = exp(lf23k04)+43712*d0420 ;		 ? estimeret på 1999-2002
lf23k05 = 7.729 + 0.5915*log(fxb) - 0.0282*t2f + 0.2486*d9496 + 0.3054*d00 ;  
f23k05 = exp(lf23k05)-5234*d0420 ;
f23k07 = f23k07b ;
f23k08 = f23k08b ;
f23kim = f23kimb ;

print f23k01 f23k02 f23k04 f23k05 ;
print f23k07 f23k08 f23kim f23k00 ;
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Papir og pap : f50
?
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
smpl 2004,2004 ;
print f50k01 f50k02 f50k04 f50k05 ;
print f50k07 f50k08 f50kim f50k00 ;
smpl simst,simsl ;
f50k00 = f50k00b ;
lf50k01 = 0.6052+0.9854*log(fci+fcv) -0.0*t2f + 0.1441*d98 ;
f50k01 = exp(lf50k01)+8745*d0420  ;
lf50k02 = -3.607 + 1.0*log(fxqf+fxqh+fxqq)+ 0.0263*t2f - 0.4397*d94 ; 
f50k02 = exp(lf50k02)+22650*d0420 ;

lf50k04 = 1.070 + 1.0*log(fxn) - 0.0191*t2f - 0.7039*d94 ;  
f50k04 = exp(lf50k04)-57449*d0420 ;
f50k05 = f50k05b*(1+a50k051*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
? f50k05 lille men kraftigt stigende mængde
? ligning estimeret men fast koef valgt, bør evt fremskrives eksogent

f50k07 = f50k07b ;
f50k08 = f50k08b ;
f50kim = f50kimb ;

print f50k01 f50k02 f50k04 f50k05 ;
print f50k07 f50k08 f50kim f50k00 ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Flasker og glas : f51
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

smpl simst,simsl ;
f51k00 = f51k00b ;
f51k01 = f51k01b*(1+a51k011*((fCn-fCnb )/(fCnb))) ;
f51k02 = f51k02b*(1+a51k021*((fXqq-fXqqb)/( fXqqb))) ;
?c f51k03 = f51k03b*(1+a51k031*((fCn-fCnb + fXqq-fXqqb)/(fCnb + fXqqb))) ;
f51k04 = f51k04b*(1+a51k041*((fXnn-fXnnb)/(fXnnb)));
f51k05 = f51k05b*(1+a51k051*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
?c f51k06 = f51k06b*(1+a51k061*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f51k07 = f51k07b ;
f51k08 = f51k08b ;
f51kim = f51kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Plastik : f52
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

smpl simst,simsl ;
f52k00 = f52k00b ;
f52k01 = f52k01b*(1+a52k011*((fCv-fCvb)/(fCvb ))) ;
f52k02 = f52k02b*(1+a52k021*((fXqh-fXqhb)/(fXqhb))) ;
?c f52k03 = f52k03b*(1+a52k031*((fXqh-fXqhb)/(fXqhb))) ;
f52k04 = f52k04b*(1+a52k041*((fXa-fXab + fXntot-fXntotb)/
               (fXab +fXntotb ))) ;
f52k05 = f52k05b*(1+a52k051*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
?c f52k06 = f52k06b*(1+a52k061*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f52k07 = f52k07b ;
f52k08 = f52k08b ;
f52kim = f52kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Madaffald/Andet organisk : f53
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
? udvikling præget af ændringer i indsamlingsordninger, store mængder 95-01,
? men fald i 2002, derfor d9501 
?c smpl simst,simsl ;
smpl 2004,2004 ;
print f53k01 f53k02 f53k04 f53k05 ;
print f53k07 f53k08 f53kim f53k00 ;
smpl simst, simsl ;
f53k00 = f53k00b ;
lf53k01 = -1.433+1.0*log(fcf) + 0.0079*t2f + 0.3038*d9501 ;
f53k01 = exp(lf53k01)+16694*d0420  ;
lf53k02 = -4.564 + 1.0*log(fxq)+ 0.0132*t2f - 0.8606*d94 + 0.2430*d01 ;
f53k02 = exp(lf53k02)-20493*d0420 ;
lf53k04 = -0.6682 + 1.014*log(fxnf) + 0.0*t2f + 0.7252*d9501 +0.3411*d00 ;  
f53k04 = exp(lf53k04)+18916*d0420 ;
f53k05 = f53k05b*(1+a53k051*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;

f53k07 = f53k07b ;
f53k08 = f53k08b ;
f53kim = f53kimb ;
smpl 2004, 2004 ;
print f53k01 f53k02 f53k04 f53k05 ;
print f53k07 f53k08 f53kim f53k00 ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Grene, blade, gr's m.v. : f54
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

smpl simst,simsl ;
f54k00 = f54k00b ;
f54k01 = f54k01b ;
f54k02 = f54k02b ;
?c f54k03 = f54k03b ;
f54k04 = f54k04b ;
f54k05 = f54k05b ;
?c f54k06 = f54k06b ;
f54k07 = f54k07b ;
f54k08 = f54k08b ;
f54kim = f54kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Bark og tr'flis : f55
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?c smpl simst,simsl ;
f55k00 = f55k00b ;
f55k01 = f55k01b ;
f55k02 = f55k02b ;
?c f55k03 = f55k03b ;
f55k04 = f55k04b ;
f55k05 = f55k05b ;
?c f55k06 = f55k06b ;
f55k07 = f55k07b ;
f55k08 = f55k08b ;
f55kim = f55kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Jern og metal : f56
?c f56k04 inkluderer f93k00 (net export fra skrothandlere)
?c De enkelte kilder bestemmes som 2003 andele af total, hvor f93k00
?c inkluderet i f56k04 
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
smpl 2004,2004 ;
genr f56 =f56k00b+f56k01b+f56k02b+f56k04b+f56k05b+f93k00b ;
print f56 f56k01 f56k02 f56k04 f56k05 ;
print f56k07 f56k08 f56kim f56k00 ;
smpl simst,simsl ;
lf56 = 1.629+1.0*log(fxnb+fxnm+fxnq+fxb) - 0.009986*t2f + 0.3198*d9401
+ 0.*d0420 ;
f56 = exp(lf56)- 90225*d0420 ; 

f56k00 = f56*(f56k00b/(f56k00b+f56k01b+f56k02b+f56k04b+f56k05b+f93k00b)) ;
f56k01 = f56*(f56k01b/(f56k00b+f56k01b+f56k02b+f56k04b+f56k05b+f93k00b)) ;
f56k02 = f56*(f56k02b/(f56k00b+f56k01b+f56k02b+f56k04b+f56k05b+f93k00b)) ;
f56k04 = f56*((f56k04b+f93k00b)/(f56k00b+f56k01b+f56k02b+f56k04b+f56k05b+f93k00b)) ;
f56k05 = f56*(f56k05b/(f56k00b+f56k01b+f56k02b+f56k04b+f56k05b+f93k00b)) ;


f56k07 = f56k07b ;
f56k08 = f56k08b ;
f56kim = f56kimb ;
smpl 2004, 2004 ;
print f56 f56k01 f56k02 f56k04 f56k05 ;
print f56k07 f56k08 f56kim f56k00 ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  autogummi: f57
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

smpl simst,simsl ;
f57k00 = f57k00b ;
f57k01 = f57k01b*(1+a57k011*((fCg-fCgb)/(fCgb)))  ;
f57k02 = f57k02b*(1+a57k021*((fCg-fCgb)/(fCgb)))  ;
               ;
?c f57k03 = f57k03b*(1+a57k031*((fCg-fCgb)/(fCgb)))  ;
?c                ;
f57k04 = f57k04b*(1+a57k041*((fCg-fCgb)/(fCgb)))  ;
               
f57k05 = f57k05b ;
?c f57k06 = f57k06b ;
f57k07 = f57k07b ;
f57k08 = f57k08b ;
f57kim = f57kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Beton: f58		Ny type model
?c Total bestemmes ved ligning. Kilder bestemmes ved konstante andele
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
smpl 2004,2004 ;
genr f58 = f58k00b+f58k01b+f58k02b+f58k04b+f58k05b ;
print f58 f58k01 f58k02 f58k04 f58k05 ;
print f58k07 f58k08 f58kim f58k00 ;
smpl simst,simsl ;
lf58 = 4.448+1.0*log(fxb) - 0.0240*t2f -0.6123*d9495 - 0.2973*d9899 ;
f58 = exp(lf58)+185022*d0420 ;   
f58k00 = f58*(f58k00b/(f58k00b+f58k01b+f58k02b+f58k04b+f58k05b)) ;
f58k01 = f58*(f58k01b/(f58k00b+f58k01b+f58k02b+f58k04b+f58k05b)) ;
f58k02 = f58*(f58k02b/(f58k00b+f58k01b+f58k02b+f58k04b+f58k05b)) ;
f58k04 = f58*(f58k04b/(f58k00b+f58k01b+f58k02b+f58k04b+f58k05b)) ;
f58k05 = f58*(f58k05b/(f58k00b+f58k01b+f58k02b+f58k04b+f58k05b)) ;

f58k07 = f58k07b*(1+a58k071*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f58k08 = f58k08b*(1+a58k081*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f58kim = f58kimb ;
smpl 2004,2004 ;
print f58 f58k01 f58k02 f58k04 f58k05 ;
print f58k07 f58k08 f58kim f58k00 ;
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Tegl: f59
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
smpl 2004,2004 ;
genr f59 = f59k00b+f59k01b+f59k02b+f59k04b+f59k05b ;
print f59 f59k01 f59k02 f59k04 f59k05 ;
print f59k07 f59k08 f59kim f59k00 ;
smpl simst,simsl ;
lf59 = -1.260+1.0*log(fxb) + 0.0181*t2f - 0.8489*d9496 - 0.5360*d9799 ; 
f59 = exp(lf59)+ 33168*d0420 ;
f59k00 = f59*(f59k00b/(f59k00b+f59k01b+f59k02b+f59k04b+f59k05b)) ;
f59k01 = f59*(f59k01b/(f59k00b+f59k01b+f59k02b+f59k04b+f59k05b)) ;
f59k02 = f59*(f59k02b/(f59k00b+f59k01b+f59k02b+f59k04b+f59k05b)) ;
f59k04 = f59*(f59k04b/(f59k00b+f59k01b+f59k02b+f59k04b+f59k05b)) ;
f59k05 = f59*(f59k05b/(f59k00b+f59k01b+f59k02b+f59k04b+f59k05b)) ;

f59k07 = f59k07b*(1+a59k071*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f59k08 = f59k08b*(1+a59k081*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f59kim = f59kimb ;
smpl 2004,2004 ;
print f59 f59k01 f59k02 f59k04 f59k05 ;
print f59k07 f59k08 f59kim f59k00 ;
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Andet bygge/anl'gsaffald: f60
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
smpl 2004,2004 ;
genr f60 = f60k00b+f60k01b+f60k02b+f60k04b+f60k05b	;
print f60 f60k01 f60k02 f60k04 f60k05 ;
print f60k07 f60k08 f60kim f60k00 ;
smpl simst,simsl ;
lf60 = 3.343+1.0*log(fxb) -0.0245*t2f + 0.4497*(d9499+d01+d0320) ; 
f60 = exp(lf60) + 171179*d0420 ;
f60k00 = f60*(f60k00b/(f60k00b+f60k01b+f60k02b+f60k04b+f60k05b)) ;
f60k01 = f60*(f60k01b/(f60k00b+f60k01b+f60k02b+f60k04b+f60k05b)) ;
f60k02 = f60*(f60k02b/(f60k00b+f60k01b+f60k02b+f60k04b+f60k05b)) ;
f60k04 = f60*(f60k04b/(f60k00b+f60k01b+f60k02b+f60k04b+f60k05b)) ;
f60k05 = f60*(f60k05b/(f60k00b+f60k01b+f60k02b+f60k04b+f60k05b)) ;

f60k07 = f60k07b*(1+a60k071*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f60k08 = f60k08b*(1+a60k081*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f60kim = f60kimb ;
smpl 2004,2004 ;
print f60 f60k01 f60k02 f60k04 f60k05 ;
print f60k07 f60k08 f60kim f60k00 ;
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Asfalt: f61
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
smpl 2004,2004 ;
genr f61 = f61k00b+f61k01b+f61k02b+f61k04b+f61k05b ;
print f61 f61k01 f61k02 f61k04 f61k05 ;
print f61k07 f61k08 f61kim f61k00 ;
smpl simst,simsl ;
lf61 = 1.659 + 0.9886*log(fxb) + 0.3339*d9497 - 0.5211*d01 ; 
f61 = exp(lf61) + 122298*d0420 ;
f61k00 = f61*(f61k00b/(f61k00b+f61k01b+f61k02b+f61k04b+f61k05b)) ;
f61k01 = f61*(f61k01b/(f61k00b+f61k01b+f61k02b+f61k04b+f61k05b)) ;
f61k02 = f61*(f61k02b/(f61k00b+f61k01b+f61k02b+f61k04b+f61k05b)) ;
f61k04 = f61*(f61k04b/(f61k00b+f61k01b+f61k02b+f61k04b+f61k05b)) ;
f61k05 = f61*(f61k05b/(f61k00b+f61k01b+f61k02b+f61k04b+f61k05b)) ;

f61k07 = f61k07b*(1+a61k071*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f61k08 = f61k08b*(1+a61k081*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f61kim = f61kimb ;
smpl 2004,2004 ;
print f61 f61k01 f61k02 f61k04 f61k05 ;
print f61k07 f61k08 f61kim f61k00 ;
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Tr': f62
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
smpl 2004,2004 ;
genr f62 = f62k00b+f62k01b+f62k02b+f62k04b+f62k05b ;
print f62 f62k01 f62k02 f62k04 f62k05 ;
print f62k07 f62k08 f62kim f62k00 ;
smpl simst,simsl ;
lf62 = -1.613 + 1.079*log(fxb)  - 1.697*d9495 - 1.123*d9699 ; 
f62 = exp(lf62) - 9005*d0420 ;
f62k00 = f62*(f62k00b/(f62k00b+f62k01b+f62k02b+f62k04b+f62k05b)) ;
f62k01 = f62*(f62k01b/(f62k00b+f62k01b+f62k02b+f62k04b+f62k05b)) ;
f62k02 = f62*(f62k02b/(f62k00b+f62k01b+f62k02b+f62k04b+f62k05b)) ;
f62k04 = f62*(f62k04b/(f62k00b+f62k01b+f62k02b+f62k04b+f62k05b)) ;
f62k05 = f62*(f62k05b/(f62k00b+f62k01b+f62k02b+f62k04b+f62k05b)) ;

f62k07 = f62k07b*(1+a62k071*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f62k08 = f62k08b*(1+a62k081*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f62kim = f62kimb ;
smpl 2004,2004 ;
print f62 f62k01 f62k02 f62k04 f62k05 ;
print f62k07 f62k08 f62kim f62k00 ;
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Jord og sten incl. rent jord: f63
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c korrektion for rent jord f63k05r
?c set f63k05b = f63k05 - f63k05r ;

smpl simst,simsl ;
f63k00 = f63k00b*(1+a63k001*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f63k01 = f63k01b*(1+a63k011*((fXb-fXbb)/(fXbb)))  ;
f63k02 = f63k02b*(1+a63k021*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
?c f63k03 = f63k03b*(1+a63k031*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f63k04 = f63k04b*(1+a63k041*((fXb-fXbb)/(fXbb)));
f63k05 = f63k05b*(1+a63k051*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
?c f63k06 = f63k06b*(1+a63k061*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f63k07 = f63k07b*(1+a63k071*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f63k08 = f63k08b*(1+a63k081*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f63kim = f63kimb ;


?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c   Andet genanvendeligt: f64
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?c smpl simst,simsl ;
f64k00 = f64k00b ;
f64k01 = f64k01b*(1+a64k011*((fCv-fCvb)/(fCvb)))  ;
f64k02 = f64k02b ;
?c f64k03 = f64k03b ;
f64k04 = f64k04b*(1+a64k041*((fXnq-fXnqb)/(fXnqb)));
f64k05 = f64k05b*(1+a64k051*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
?c f64k06 = f64k06b*(1+a64k061*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f64k07 = f64k07b ;
f64k08 = f64k08b ;
f64kim = f64kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Kompost: f65
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?c smpl simst,simsl ;
f65k00 = f65k00b ;
f65k01 = f65k01b ;
f65k02 = f65k02b ;
?c f65k03 = f65k03b ;
f65k04 = f65k04b ;
f65k05 = f65k05b ;
?c f65k06 = f65k06b ;
f65k07 = f65k07b ;
f65k08 = f65k08b ;
f65kim = f65kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Sygehusaffald: f66
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?c smpl simst,simsl ;
f66k00 = f66k00b ;
f66k01 = f66k01b ;
f66k02 = f66k02b ;
?c f66k03 = f66k03b ;
f66k04 = f66k04b ;
f66k05 = f66k05b ;
?c f66k06 = f66k06b ;
f66k07 = f66k07b ;
f66k08 = f66k08b ;
f66kim = f66kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Sigterest: f67
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?c smpl simst,simsl ;
f67k00 = f67k00b ;
f67k01 = f67k01b ;
f67k02 = f67k02b ;
?c f67k03 = f67k03b ;
f67k04 = f67k04b*(1+a67k041*((fXnf-fXnfb)/(fXnfb)));
f67k05 = f67k05b ;
?c f67k06 = f67k06b ;
f67k07 = f67k07b ;
f67k08 = f67k08b ;
f67kim = f67kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Slam flydende: f68
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?c smpl simst,simsl ;
f68k00 = f68k00b ;
f68k01 = f68k01b ;
f68k02 = f68k02b ;
?c f68k03 = f68k03b ;
f68k04 = f68k04b*(1+a68k041*((fXnf-fXnfb)/(fXnfb))) ;
f68k05 = f68k05b ;
?c f68k06 = f68k06b ;
f68k07 = f68k07b ;
f68k08 = f68k08b ;
f68kim = f68kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Slam blodt: f69
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?c smpl simst,simsl ;
f69k00 = f69k00b ;
f69k01 = f69k01b ;
f69k02 = f69k02b ;
?c f69k03 = f69k03b ;
f69k04 = f69k04b*(1+a69k041*((fXnf-fXnfb)/(fXnfb))) ;
f69k05 = f69k05b ;
?c f69k06 = f69k06b ;
f69k07 = f69k07b ;
f69k08 = f69k08b ;
f69kim = f69kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c Slam fast: f70
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?c smpl simst,simsl ;
f70k00 = f70k00b ;
f70k01 = f70k01b ;
f70k02 = f70k02b ;
?c f70k03 = f70k03b ;
f70k04 = f70k04b*(1+a70k041*((fXnf-fXnfb)/(fXnfb))) ;
f70k05 = f70k05b ;
?c f70k06 = f70k06b ;
f70k07 = f70k07b ;
f70k08 = f70k08b ;
f70kim = f70kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c Sand og ristestof: f71
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?c smpl simst,simsl ;
f71k00 = f71k00b ;
f71k01 = f71k01b ;
f71k02 = f71k02b ;
?c f71k03 = f71k03b ;
f71k04 = f71k04b*(1+a71k041*((fXnf-fXnfb)/(fXnfb))) ;
f71k05 = f71k05b ;
?c f71k06 = f71k06b ;
f71k07 = f71k07b ;
f71k08 = f71k08b ;
f71kim = f71kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Slagger: f72
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?c smpl simst,simsl ;
f72k00 = f72k00b ;
f72k01 = f72k01b ;
f72k02 = f72k02b ;
?c f72k03 = f72k03b ;
f72k04 = f72k04b*(1+a72k041*((qjsntot-qjsntotb)/(qjsntotb))) ;
f72k05 = f72k05b ;
?c f72k06 = f72k06b ;
f72k07 = f72k07b ;
f72k08 = f72k08b ;
f72kim = f72kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Flyveaske: f73
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?c smpl simst,simsl ;
f73k00 = f73k00b ;
f73k01 = f73k01b ;
f73k02 = f73k02b ;
?c f73k03 = f73k03b ;
f73k04 = f73k04b*(1+a73k041*((qjsntot-qjsntotb)/(qjsntotb))) ;
f73k05 = f73k05b ;
?c f73k06 = f73k06b ;
f73k07 = f73k07b ;
f73k08 = f73k08b ;
f73kim = f73kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Roggasrensningsprodukt: f74
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c smpl simst,simsl ;
f74k00 = f74k00b ;
f74k01 = f74k01b ;
f74k02 = f74k02b ;
?c f74k03 = f74k03b ;
f74k04 = f74k04b*(1+a74k041*((qjsntot-qjsntotb)/(qjsntotb))) ;
f74k05 = f74k05b ;
?c f74k06 = f74k06b ;
f74k07 = f74k07b ;
f74k08 = f74k08b ;
f74kim = f74kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Stovende asbest: f75
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?c smpl simst,simsl ;
f75k00 = f75k00b ;
f75k01 = f75k01b*(1+a75k011*((fXb-fXbb)/(fXbb)))  ;
f75k02 = f75k02b*(1+a75k021*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
?c f75k03 = f75k03b*(1+a75k031*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f75k04 = f75k04b*(1+a75k041*((fXb-fXbb)/(fXbb)));
f75k05 = f75k05b*(1+a75k051*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
?c f75k06 = f75k06b*(1+a75k061*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f75k07 = f75k07b*(1+a75k071*((fXb-fXbb)/(fXbb))) ;
f75k08 = f75k08b ;
f75kim = f75kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c f80 ????????????????????
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
f80k00 = f80k00b ;
f80k01 = f80k01b ;
f80k02 = f80k02b ;
?c f80k03 = f80k03b ;
f80k04 = f80k04b; ;
f80k05 = f80k05b ;
?c f80k06 = f80k06b ;
f80k07 = f80k07b ;
f80k08 = f80k08b ;
f80kim = f80kimb ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  slagger,flyveaske fra kraftv`rker
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  qjsne er forbrug af kul i kraftv`rker

?c smpl simst,simsl ;
?c f90k00 = f90k00b ;
set a90k001 = 1.0 ;
f90k00 = f90k00b*(1+a90k001*((qjsne-qjsneb)/(qjsneb)))  ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Roejord afh`nger af vejret f91k00b er gennemsnit for 1994-2003 = 241400
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
smpl simst,simsl ;
?set f91k00b = 241400 ;
f91k00 = f91k00b ;
print f91k00 ;
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  slam fra rensningsanl`g, eksogen
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c smpl simst,simsl ;

f92k00 = f92k00b ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c  Jern og metal eksporteret fra skrothandlere, eksogen
?c  evt. afh`ngig af bilpark (Kcb)/bilk>b (fCb) eller skrotning
?c       produktion (rest fra produktionsprocessen)
?c       udskiftning af maskiner
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c smpl simst,simsl ;

?c f93k00 = f93k00b ;



?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c   Summer og Udskrifter, primære kilder
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

f09pri = f09k01+f09k02+f09k04+f09k05+f09k07+f09k08 ;
f19pri = f19k01+f19k02+f19k04+f19k05+f19k07+f19k08 ;
f23pri = f23k01+f23k02+f23k04+f23k05+f23k07+f23k08 ;
f50pri = f50k01+f50k02+f50k04+f50k05+f50k07+f50k08 ;
f51pri = f51k01+f51k02+f51k04+f51k05+f51k07+f51k08 ;
f52pri = f52k01+f52k02+f52k04+f52k05+f52k07+f52k08 ;
f53pri = f53k01+f53k02+f53k04+f53k05+f53k07+f53k08 ;
f54pri = f54k01+f54k02+f54k04+f54k05+f54k07+f54k08 ;
f55pri = f55k01+f55k02+f55k04+f55k05+f55k07+f55k08 ;
f56pri = f56k01+f56k02+f56k04+f56k05+f56k07+f56k08 ;
f57pri = f57k01+f57k02+f57k04+f57k05+f57k07+f57k08 ;
f58pri = f58k01+f58k02+f58k04+f58k05+f58k07+f58k08 ;
f59pri = f59k01+f59k02+f59k04+f59k05+f59k07+f59k08 ;
f60pri = f60k01+f60k02+f60k04+f60k05+f60k07+f60k08 ;
f61pri = f61k01+f61k02+f61k04+f61k05+f61k07+f61k08 ;
f62pri = f62k01+f62k02+f62k04+f62k05+f62k07+f62k08 ;
f63pri = f63k01+f63k02+f63k04+f63k05+f63k07+f63k08 ;
f64pri = f64k01+f64k02+f64k04+f64k05+f64k07+f64k08 ;
f65pri = f65k01+f65k02+f65k04+f65k05+f65k07+f65k08 ;
f66pri = f66k01+f66k02+f66k04+f66k05+f66k07+f66k08 ;
f67pri = f67k01+f67k02+f67k04+f67k05+f67k07+f67k08 ;
f68pri = f68k01+f68k02+f68k04+f68k05+f68k07+f68k08 ;
f69pri = f69k01+f69k02+f69k04+f69k05+f69k07+f69k08 ;
f70pri = f70k01+f70k02+f70k04+f70k05+f70k07+f70k08 ;
f71pri = f71k01+f71k02+f71k04+f71k05+f71k07+f71k08 ;
f72pri = f72k01+f72k02+f72k04+f72k05+f72k07+f72k08 ;
f73pri = f73k01+f73k02+f73k04+f73k05+f73k07+f73k08 ;
f74pri = f74k01+f74k02+f74k04+f74k05+f74k07+f74k08 ;
f75pri = f75k01+f75k02+f75k04+f75k05+f75k07+f75k08 ;
f80pri = f80k01+f80k02+f80k04+f80k05+f80k07+f80k08 ;
f90pri = f90k00 ;                                       
f91pri = f91k00 ;
f92pri = f92k00 ;
?c f93pri = f93k00 ;
ftotpri = f09pri+f19pri+f23pri+f50pri+f51pri+f52pri+f53pri+f54pri+
		  f55pri+f56pri+f57pri+f58pri+f59pri+f60pri+f61pri+f62pri+
		  f63pri+f64pri+f65pri+f66pri+f67pri+f68pri+f69pri+f70pri+
		  f71pri+f72pri+f73pri+f74pri+f75pri+f80pri+f90pri+f91pri+
		  f92pri ;
fprik01 = f09k01+f19k01+f23k01+f50k01+f51k01+f52k01+f53k01+f54k01+
		  f55k01+f56k01+f57k01+f58k01+f59k01+f60k01+f61k01+f62k01+
		  f63k01+f64k01+f65k01+f66k01+f67k01+f68k01+f69k01+f70k01+
		  f71k01+f72k01+f73k01+f74k01+f75k01 ;
fprik02 = f09k02+f19k02+f23k02+f50k02+f51k02+f52k02+f53k02+f54k02+
		  f55k02+f56k02+f57k02+f58k02+f59k02+f60k02+f61k02+f62k02+
		  f63k02+f64k02+f65k02+f66k02+f67k02+f68k02+f69k02+f70k02+
		  f71k02+f72k02+f73k02+f74k02+f75k02 ;
fprik04 = f09k04+f19k04+f23k04+f50k04+f51k04+f52k04+f53k04+f54k04+
		  f55k04+f56k04+f57k04+f58k04+f59k04+f60k04+f61k04+f62k04+
		  f63k04+f64k04+f65k04+f66k04+f67k04+f68k04+f69k04+f70k04+
		  f71k04+f72k04+f73k04+f74k04+f75k04 ;
fprik05 = f09k05+f19k05+f23k05+f50k05+f51k05+f52k05+f53k05+f54k05+
		  f55k05+f56k05+f57k05+f58k05+f59k05+f60k05+f61k05+f62k05+
		  f63k05+f64k05+f65k05+f66k05+f67k05+f68k05+f69k05+f70k05+
		  f71k05+f72k05+f73k05+f74k05+f75k05 ;

year = 1900+t;
options nwidth=10, signif=0 ;
smpl 1995,2020 ;
write(file="wprfpri.xls",unit=6)year ftotpri f09pri f19pri f23pri f50pri f51pri f52pri f53pri 
f54pri f55pri f56pri f57pri f58pri f59pri f60pri f61pri f62pri f63pri f64pri f65pri
f66pri f67pri f68pri f69pri f70pri f71pri f72pri f73pri f74pri f75pri  
f80pri f90k00 f91k00 f92k00 ;

write(file="wprfk01.xls",unit=6)year fprik01 f09k01 f19k01 f23k01 f50k01 f51k01 f52k01 f53k01 
f54k01 f55k01 f56k01 f57k01 f58k01 f59k01 f60k01 f61k01 f62k01 f63k01 f64k01 f65k01
f66k01 f67k01 f68k01 f69k01 f70k01 f71k01 f72k01 f73k01 f74k01 f75k01  ;

write(file="wprfk02.xls",unit=6)year fprik02 f09k02 f19k02 f23k02 f50k02 f51k02 f52k02 f53k02 
f54k02 f55k02 f56k02 f57k02 f58k02 f59k02 f60k02 f61k02 f62k02 f63k02 f64k02 f65k02
f66k02 f67k02 f68k02 f69k02 f70k02 f71k02 f72k02 f73k02 f74k02 f75k02  ;

write(file="wprfk04.xls",unit=6)year fprik04 f09k04 f19k04 f23k04 f50k04 f51k04 f52k04 f53k04 
f54k04 f55k04 f56k04 f57k04 f58k04 f59k04 f60k04 f61k04 f62k04 f63k04 f64k04 f65k04
f66k04 f67k04 f68k04 f69k04 f70k04 f71k04 f72k04 f73k04 f74k04 f75k04  ;

write(file="wprfk05.xls",unit=6)year fprik05 f09k05 f19k05 f23k05 f50k05 f51k05 f52k05 f53k05 
f54k05 f55k05 f56k05 f57k05 f58k05 f59k05 f60k05 f61k05 f62k05 f63k05 f64k05 f65k05
f66k05 f67k05 f68k05 f69k05 f70k05 f71k05 f72k05 f73k05 f74k05 f75k05  ;

?ccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c sekundære kilder k10-k13
?ccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
smpl basyear,basyear ;

?ccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c beregning af behandlings-andele
?c pas på! historisk kan bfh. blive større end b. fordi
?c f.tot her er modelberegnet, men passer i basyear
?ccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

bf09 = f09b00+f09b01+f09b02+f09b03+f09b04+f09b05+f09b06+f09b07+f09b08 ;
dot 19 23 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59
60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 80 ;
bf. = f.b00+f.b01+f.b02+f.b03+f.b04+f.b05+f.b06+f.b07+f.b08 ;
enddot ;

set af09b00 = f09b00/bf09 ;
set af09b01 = f09b01/bf09 ;
set af09b02 = f09b02/bf09 ;
set af09b03 = f09b03/bf09 ;

options nwidth=10, signif=3 ;
dot 19 23 50 51 52 53 54 56 57 58 59
60 61 62 63 64 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 80 ;
set af.b00 = f.b00/bf. ;
set af.b01 = f.b01/bf. ;
set af.b02 = f.b02/bf. ;
set af.b03 = f.b03/bf. ;
print af.b01 af.b02 af.b03;
enddot ;
options nwidth=10, signif=3 ;

print af19b01 af19b02 af19b03 ;
options nwidth=10, signif=0 ;
dot 19 23 50 51 52 53 54 56 57 58 59
60 61 62 63 64 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 80 ;
bfh.=bf.*(af.b01+af.b02+af.b03) ;
print bf. bfh.;
enddot;

b = bf09+ bf19+bf23+ bf50+ bf51+bf52+ bf53+ bf54+ bf56+ bf57+ bf58+
	bf59+ bf60+ bf61+ bf62+ bf63+bf64+ bf66+ bf67+ bf68+ bf69+
	bf70+ bf71+ bf72+ bf73+ bf74+bf75+ bf80 ;

 
b01 = bf09*af09b01+ bf50*af50b01+ bf51*af51b01+
 bf52*af52b01+ bf53*af53b01+ bf54*af54b01+ bf56*af56b01+ bf57*af57b01+
 bf58+af58b01+ bf59*af59b01+ bf60*af60b01
 + bf61*af61b01+ bf62*af62b01+ bf63*af63b01+
	bf64*af64b01+ bf68*af68b01+ bf69*af69b01+
	bf70*af70b01+ bf72*af72b01+ bf73*af73b01+ bf74*af74b01+
	bf80*af80b01 ;

b02 = bf19*af19b02+ bf66*af66b02+ bf68*af68b02+ bf69*af69b02+
	bf70*af70b02+ bf71*af71b02+ bf80*af80b02 ;

b03 = bf09*af09b03+ bf19*af19b03+bf23*af23b03+ bf63*af63b03+
	bf67*af67b03+ bf68*af68b03+ bf69*af69b03+
	bf70*af70b03+ bf71*af71b03+ bf72*af72b03+ bf73*af73b03+ bf75*af75b03 ;

?print b b01 b02 b03 ;	
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c beregning af behandling af affald fra primære kilder
?c dvs. totale mængder af input til sekundære kilder 
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
smpl 1994,2020 ;
bp01 = f09pri*af09b01+ f50pri*af50b01+ f51pri*af51b01+
 f52pri*af52b01+ f53pri*af53b01+ f54pri*af54b01+ f56pri*af56b01
 + f57pri*af57b01+ f58pri+af58b01+ f59pri*af59b01+ f60pri*af60b01
 + f61pri*af61b01+ f62pri*af62b01+ f63pri*af63b01+
	f64pri*af64b01+ f68pri*af68b01+ f69pri*af69b01+
	f70pri*af70b01+ f72pri*af72b01+ f73pri*af73b01+ f74pri*af74b01+
	f80pri*af80b01 ;

bp02 = f19pri*af19b02+ f66pri*af66b02+ f68pri*af68b02+ f69pri*af69b02+
	f70pri*af70b02+ f71pri*af71b02+ f80pri*af80b02 ;

bp03 = f09pri*af09b03+ f19pri*af19b03+f23pri*af23b03+ f63pri*af63b03+
	f67pri*af67b03+ f68pri*af68b03+ f69pri*af69b03+
	f70pri*af70b03+ f71pri*af71b03+ f72pri*af72b03+ f73pri*af73b03
	+ f75pri*af75b03 ;

bp = bp01+bp02+bp03 ; 
print b bp b01 bp01 b02 bp02 b03 bp03 ;

?ccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c Beregning af affaldsmængder pr fraktion fra sekundære kilder
?ccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
smpl basyear,basyear;
set a09k10 = f09k10/bp01 ;
set a09k11 = f09k11/f54pri ;
set a09k12 = f09k12/bp02 ;
set a09k13 = f09k13/bp03 ;
set f09k99b = f09k99 ;
dot 19 23 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59
60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 80 ;
set a.k10 = f.k10/bp01 ;
set a.k11 = f.k11/f54pri ;
set a.k12 = f.k12/bp02 ;
set a.k13 = f.k13/bp03 ;
set f.k99b = f.k99 ;
enddot ;

smpl simst,simsl ;
f09k10 = a09k10*bp01 ;
f09k11 = a09k11*f54pri ;
f09k12 = a09k12*bp02 ;
f09k13 = a09k13*bp03 ;
f09k99 = f09k99b ;
dot 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59
60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 80 ;
f.k10 = a.k10*bp01 ;
f.k11 = a.k11*f54pri ;
f.k12 = a.k12*bp02 ;
f.k13 = a.k13*bp03 ;
f.k99 = f.k99b ;
enddot ;
dot 19 23 ;
f.k10 = a.k10*bp01 ;
f.k11 = a.k11*f54pri ;
f.k12 = a.k12*bp02 ;
f.k13 = a.k13*bp03 ;
f.k99 = f.k99b ;
enddot ;
?ccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
? div.brændbart behandles specielt da der er meget stor mængde i 2003
? denne reduceres til 1 % af 2003 mængden, da der på sigt ikke bør komme
? div.brændbart fra deponering
 
f19k13 = a19k131*bp03 ;
?ccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
options nwidth=10, signif=5 ;
print a19k10 a19k13 ;
options nwidth=10, signif=0 ;
print f19k10 f19k13 t3 ;
print f19k10 f23k10 ;
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c Økonometrisk bestemte mængder fra sekundære kilder
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
lf19k10 = -4.825 + 1.0*log(bp01) + 0.008098*t3f - 1.681*d9496- 1.163*d9701;
f19k10 = exp(lf19k10)-25862*d0420 ;
lf23k10 = -5.038 + 1.0*log(bp01) + 0.009746*t2f - 0.3500*d9496- 0.6644*d9702 ;
f23k10 = exp(lf23k10)-97563*d0420 ;
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c Summer og udskrifter af sekundære kilder
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

f09sec = f09k10+f09k11+f09k12+f09k13 ;
f19sec = f19k10+f19k11+f19k12+f19k13 ;
f23sec = f23k10+f23k11+f23k12+f23k13 ;
f50sec = f50k10+f50k11+f50k12+f50k13 ;
f51sec = f51k10+f51k11+f51k12+f51k13 ;
f52sec = f52k10+f52k11+f52k12+f52k13 ;
f53sec = f53k10+f53k11+f53k12+f53k13 ;
f54sec = f54k10+f54k11+f54k12+f54k13 ;
f55sec = f55k10+f55k11+f55k12+f55k13 ;
f56sec = f56k10+f56k11+f56k12+f56k13 ;
f57sec = f57k10+f57k11+f57k12+f57k13 ;
f58sec = f58k10+f58k11+f58k12+f58k13 ;
f59sec = f59k10+f59k11+f59k12+f59k13 ;
f60sec = f60k10+f60k11+f60k12+f60k13 ;
f61sec = f61k10+f61k11+f61k12+f61k13 ;
f62sec = f62k10+f62k11+f62k12+f62k13 ;
f63sec = f63k10+f63k11+f63k12+f63k13 ;
f64sec = f64k10+f64k11+f64k12+f64k13 ;
f65sec = f65k10+f65k11+f65k12+f65k13 ;
f66sec = f66k10+f66k11+f66k12+f66k13 ;
f67sec = f67k10+f67k11+f67k12+f67k13 ;
f68sec = f68k10+f68k11+f68k12+f68k13 ;
f69sec = f69k10+f69k11+f69k12+f69k13 ;
f70sec = f70k10+f70k11+f70k12+f70k13 ;
f71sec = f71k10+f71k11+f71k12+f71k13 ;
f72sec = f72k10+f72k11+f72k12+f72k13 ;
f73sec = f73k10+f73k11+f73k12+f73k13 ;
f74sec = f74k10+f74k11+f74k12+f74k13 ;
f75sec = f75k10+f75k11+f75k12+f75k13 ;
f80sec = f80k10+f80k11+f80k12+f80k13 ;

ftotsec= f09sec+f19sec+f23sec+f50sec+f51sec+f52sec+f53sec+f54sec+
		  f55sec+f56sec+f57sec+f58sec+f59sec+f60sec+f61sec+f62sec+
		  f63sec+f64sec+f65sec+f66sec+f67sec+f68sec+f69sec+f70sec+
		  f71sec+f72sec+f73sec+f74sec+f75sec+f80sec ;
fseck10 = f09k10+f19k10+f23k10+f50k10+f51k10+f52k10+f53k10+f54k10+
		  f55k10+f56k10+f57k10+f58k10+f59k10+f60k10+f61k10+f62k10+
		  f63k10+f64k10+f65k10+f66k10+f67k10+f68k10+f69k10+f70k10+
		  f71k10+f72k10+f73k10+f74k10+f75k10 ;
fseck11 = f09k11+f19k11+f23k11+f50k11+f51k11+f52k11+f53k11+f54k11+
		  f55k11+f56k11+f57k11+f58k11+f59k11+f60k11+f61k11+f62k11+
		  f63k11+f64k11+f65k11+f66k11+f67k11+f68k11+f69k11+f70k11+
		  f71k11+f72k11+f73k11+f74k11+f75k11 ;
fseck12 = f09k12+f19k12+f23k12+f50k12+f51k12+f52k12+f53k12+f54k12+
		  f55k12+f56k12+f57k12+f58k12+f59k12+f60k12+f61k12+f62k12+
		  f63k12+f64k12+f65k12+f66k12+f67k12+f68k12+f69k12+f70k12+
		  f71k12+f72k12+f73k12+f74k12+f75k12 ;
fseck13 = f09k13+f19k13+f23k13+f50k13+f51k13+f52k13+f53k13+f54k13+
		  f55k13+f56k13+f57k13+f58k13+f59k13+f60k13+f61k13+f62k13+
		  f63k13+f64k13+f65k13+f66k13+f67k13+f68k13+f69k13+f70k13+
		  f71k13+f72k13+f73k13+f74k13+f75k13 ;

year = 1900+t;
options nwidth=10, signif=0 ;
smpl 1995,2020 ;
write(file="wbeh.xls",unit=6)year b bp b01 bp01 b02 bp02 b03 bp03 ;

write(file="wprfsec.xls",unit=6)year ftotsec f09sec f19sec f23sec f50sec f51sec f52sec f53sec 
f54sec f55sec f56sec f57sec f58sec f59sec f60sec f61sec f62sec f63sec f64sec f65sec
f66sec f67sec f68sec f69sec f70sec f71sec f72sec f73sec f74sec f75sec f80sec ;

write(file="wprfk10.xls",unit=6)year fseck10 f09k10 f19k10 f23k10 f50k10 f51k10 f52k10 f53k10 
f54k10 f55k10 f56k10 f57k10 f58k10 f59k10 f60k10 f61k10 f62k10 f63k10 f64k10 f65k10
f66k10 f67k10 f68k10 f69k10 f70k10 f71k10 f72k10 f73k10 f74k10 f75k10  ;

write(file="wprfk11.xls",unit=6)year fseck11 f09k11 f19k11 f23k11 f50k11 f51k11 f52k11 f53k11 
f54k11 f55k11 f56k11 f57k11 f58k11 f59k11 f60k11 f61k11 f62k11 f63k11 f64k11 f65k11
f66k11 f67k11 f68k11 f69k11 f70k11 f71k11 f72k11 f73k11 f74k11 f75k11  ;

write(file="wprfk12.xls",unit=6)year fseck12 f09k12 f19k12 f23k12 f50k12 f51k12 f52k12 f53k12 
f54k12 f55k12 f56k12 f57k12 f58k12 f59k12 f60k12 f61k12 f62k12 f63k12 f64k12 f65k12
f66k12 f67k12 f68k12 f69k12 f70k12 f71k12 f72k12 f73k12 f74k12 f75k12  ;

write(file="wprfk13.xls",unit=6)year fseck13 f09k13 f19k13 f23k13 f50k13 f51k13 f52k13 f53k13 
f54k13 f55k13 f56k13 f57k13 f58k13 f59k13 f60k13 f61k13 f62k13 f63k13 f64k13 f65k13
f66k13 f67k13 f68k13 f69k13 f70k13 f71k13 f72k13 f73k13 f74k13 f75k13  ;

9999 stop; end;

freq a;
smpl 1994,2030;
load(file='C:\Documents and Settings\fman\My Documents\ISAG\Frida\adam06-95.xls', format=excel);
input 'C:\Documents and Settings\fman\My Documents\isag\Frida\isag2004.tsp' ;

?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c Fraktion - Kilder
?cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
?c specielle opdelinger
smpl 1994,2020 ;
load change ;
 1 1 1 1.1 1.1 1.1 1.1 1.1 1.1 1.1 1.1 1.1 1.1 1.1 1.1 1.1 1.1  1.1  1.1  1.1  1.1  1.1  1.1 
 1.1  1.1  1.1  1.1 ;
load d9499 ;
1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9400 ;
1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9402 ;
1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d94 ;
1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d96 ;
0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d98 ;
0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d01 ;
0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9495 ;
1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9496 ;
1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9497 ;
1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9498 ;
1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9401 ;
1 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9596 ;
0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9501 ;
0 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9697 ;
0 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9699 ;
0 0 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9600 ;
0 0 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9798 ;
0 0 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9799 ;
0 0 0 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9701 ;
0 0 0 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9702 ;
0 0 0 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9710 ;
0 0 0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1  ;
load d9899 ;
0 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9900 ;
0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d9901 ;
0 0 0 0 0 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d00 ;
0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d01 ;
0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d0102 ;
0 0 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d03 ;
0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ;
load d0320 ;
0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 ;
load d0420 ;
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 ; 
smpl 1994,2030 ;
load qjsne ; ?c kul p+ kraftv`rker. 1994-99 Elforsyning Ti-års statistik dec 2000  
?c table 16 p.75. Fremskrivning 2000-2020 ENS nyeste fremskrivning nov. 2002
?c   www.ens.dk/Publikationer/Energipol_energiplan/energi_national_opgorelse.xls 
?c   række kul&koks
?c ny opdatering Thomas Jensen "Udtræk fra Sammenfatningsmodellen fra kørsel
?c 15. marts 2005

 300.90    252.30   358.63   263.225  221.669 185.732  152.13
 162.95   165.26  228.99  185.70  180.94  198.93  193.38
 211.03   204.38  164.15  176.45  177.48  183.753  168.79 
 172.19   153.97  137.56  128.76  107.69  102.23    97.94
  95.41    89.29   87.90   79.90   57.88   58.49    57.55
  60.03    61.89 ;
load qjsntot ;
 14.74   14.51   16.42   15.59   14.715   12.909   11.60
 10.16    8.54    7.44    7.30    7.29     7.41     7.55     7.71
  7.94    8.16    8.22    8.27    8.32     8.42     8.60     8.76
  8.86    9.00    9.16    9.28    9.39     9.50     9.61     9.69
  9.77    9.84    9.89    9.95   10.00    10.05 ;
smpl 1980, 2030 ;
load hush;
2062 2080 2094 2114	2136 2160 2183 2205	2224 2246 2265 2288	2309 2325 2339
2358 2374 2391 2407	2423 2434 2444 2456	2488 2510 2532 2554 2577 2600 2623 
2646 2664 2682 2700 2719 2737 2756 2775 2794 2813 2832 2848 2865 2881 2897 
2914 2930 2947 2963 2980 2997 ;
smpl 1980 2020;
load t;
80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100
101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116
117 118 119 120;
load t1;
80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100
101 102 103 104 104 104 104 104 104 104 104 104 104 104 104 104
104 104 104 104;
smpl 1994 2020;
load a19k131 ;
0.29268 0.29268 0.29268 0.29268 0.29268 0.29268 0.29268 0.29268 0.29268
0.29268 0.20    0.15    0.12     0.10    0.07    0.05   0.03 0.03 0.03 0.03
0.03 0.03 0.03 0.03 0.03 0.03 0.03  ;
end;

Bilag B. Affald fra sekundære kilder

Tabel B2.1. Kilde 10: Udviklingen i affaldsmængder fra oparbejdningsanlæg

Tabel B2.2. Kilde 11: Udviklingen i affalfsmængder fra komposterings- og biogasanlæg

Tabel B2.3. Kilde 12: Udviklingen i affaldsmængder fra forbrændingsanlæg

Tabel B2.4. Kilde 13: Udviklingen i affaldsmængder fra deponeringsanlæg

Tabel B2.5. Kilde 13: Affaldsmængder fra deponeringsanlæg i tons

Klik her for at se Tabel B2.1., Tabel B2.2., Tabel B2.3., Tabel B2.4. og Tabel B2.5.

Fodnoter

[1]  Den hidtil anvendte model er beskrevet i “A Scenario Model for the Generation of Waste” Environmental Project no.434 1998. http://www.mst.dk

[2] Generelt estimeret én ligning for hver kilde

[3] Sammenfatningsmodel, kørsel fra 15. marts 2005.

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Oktober 2006 • © Miljøstyrelsen.