| Forside | | Indhold | | Forrige |

Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Hovedrapport

7 Opsummering og konklusioner vedrørende relevans for Danmark

• Substansmæssige forhold
• 7.1 Ferskvandsressourcer
• 7.2 Økosystemer
• 7.3 Erhvervsmæssig primærproduktion
• 7.4 Kystområder
• 7.5 Industri, bebyggelser og samfund
• 7.6 Sundhed
• Procesmæssige forhold>
• 7.7 Processen for udarbejdelse af en tilpasningsstrategi
• 7.8 Institutionelle forhold
  • 7.8.1 Balancen mellem det regionale og centrale niveau
• 7.9 Lovgivningstiltag, regulering og standarder
• 7.10 Forskning, informationsindsamling og erfaringsdeling
• 7.11 Formidling til berørte parter, borgerinddragelse
• 7.12 Økonomiske analyser
• 7.13 Investeringer, bevillinger

Substansmæssige forhold

7.1 Ferskvandsressourcer

Flere lande i Europa forudser et øget pres på ferskvandsressourcerne. I lavtliggende områder kan ferskvandsressourcerne påvirkes negativt af den stigende havvandsstand, og generelt vil der være mindre overfladeafstrømning i vandløb og søer, især i sommerhalvåret. Modsat er der også risici forbundet med intens nedbør samt forøget ferskvandsstand om vinteren med deraf følgende risiko for forurening af vandressourcerne.

Der vil altså være en risiko for mangel på egnet vand til vandforsyning og en forringet forsyningssikkerhed. Samtidig forudses en negativ påvirkning af økosystemerne (se også det følgende afsnit). Flere lande peger følgelig på, at en mere stram national og/eller regional styring af ferskvandsressourcerne vil blive nødvendig.

Sammenlignet med andre lande må vandforsyningen i Danmark dog forventes at blive relativt mindre påvirket, fordi den næsten udelukkende er baseret på indvinding af grundvand. Forsyningssikkerheden er derfor mindre sårbar end i de fleste lande, der er indsamlet erfaringer fra. Risikoen for en dårligere vandkvalitet er dog reel, og det kan blive nødvendigt med mere avancerede tekniske løsninger, end der traditionelt anvendes i Danmark.

De initiativer, der er taget i andre lande omfatter både fysisk planlægning, tekniske løsninger - tiltag, der inddrager både udbuds- og efterspørgselssiden. Især de britiske og norske erfaringer vil være relevante for en dansk tilpasningsplanlægning.

Den mest omfattende planlægningsindsats med klimatilpasning som overskrift har fundet sted i Storbritannien, hvor man har udviklet en 25-års plan for bæredygtig styring af vandressourcerne. Denne planlægning, der bl.a. omfatter regionale delplaner samt planlægning for de enkelte vandforsyningsselskaber, hvor flere er i færd med at planlægge med reservoirer for at imødegå risiko for fremtidige tørkesituationer.

Tekniske løsninger omfatter f.eks. braklægning samt investeringer i vandforsyningssystemerne.

Tiltag der overvejes på efterspørgselssiden omfatter prisdifferentiering, oplysningskampagner og restriktioner i vandforbrug og kunstvanding. Der fokuseres primært på "no regrets" tiltag såsom generelle besparelser på vandforbruget og bedre planlægning med hensyn til tørke og oversvømmelser.

I Norge er situationen anderledes. Her er der på planlægningssiden taget initiativ til at skabe robuste kommuner, som via beredskabsplaner bedre kan modstå flomsituationer. Desuden forudses også behov for bedre regulering af eksisterende og nye vandkraftanlæg . I såvel England som Norge er det de private aktører, der fører an.

7.2 Økosystemer

Et gennemgående træk i landenes vurdering af klimaændringernes effekter på økosystemerne er, at der stadig er store mangler i forståelsen af økosystemernes dynamik. Derfor peges der i mange lande på behovet for øget forskning og information. I Storbritannien har man iværksat forskning for at udvikle modeller, der kan beskrive effekten af klimaændringer på udvalgte naturområder.

Der er i flere lande særligt fokus på:

•  Økosystemer, der er særligt sårbare over for vandstandsændringer, tørke og oversvømmelser - herunder kyst-økosystemer, vådområder, moser, heder og skove.

•  Arter og økosystemer, der ikke kan migrere eller er truede af andre årsager.

Særlige naturområder såsom vådområder, moser og kystøkosystemer kan være vanskelige at bevare. Specielt Vadehavet med dets betydning som internationalt fourageringsområde for trækfugle bør fremhæves, idet Vadehavet vil kunne blive påvirket både af havvandsstandsstigningen, flere tilfælde af algeopblomstring og flere storme, som kan gøre skade på slikvaderne. Tyskland og Danmark arbejder sammen med Holland omkring beskyttelse af Vadehavet. Der gennemføres allerede under det trilaterale Vadehavssamarbejde analyser af de forventede klimaeffekter, bl.a. i en arbejdsgruppe om kystbeskyttelse og havspejlsstigning.

Generelt vil der også i Danmark komme et pres på nogle af de seværdige vandige økosystemer fra vandstandsændringer, tørke og oversvømmelser. Det vil især gælde moser og mindre vådområder, ligesom man kan forvente en ringere tilstand af vandløb og søer.

I Holland findes allerede korridorer, der kan give arter og økosystemer bedre vilkår for at migrere mod nord på trods af barrierer i form af infrastruktur og landbrugsområder. I såvel Sverige som Storbritannien har man planer om at etablere sådanne korridorer, og det vil være relevant at overveje det samme i Danmark. Etablering af sådanne korridorer kan være vanskelig at gennemføre i Danmark, dels fordi landet er intensivt udnyttet, dels fordi arterne ikke kan migrere særlig langt, eftersom vi mod nord er afgrænset af havet.

Det vil altså kræve en særlig indsats at bevare unikke økosystemer i Danmark. Man kan overveje at etablere reservater og bufferområder som det er planen at gøre det i Finland. De nye danske nationalparker kan på sigt indgå som kerneområder i nye større sammenhængende naturområder.

Særlig relevant for Danmark er forventningen om, at Østersøens strømme og saltindhold vil ændres, noget der også vil påvirke de marine økosystemer. Forøget nedbør i det nordlige Skandinavien vil resultere i lavere saltindhold i Østersøen, og dette vil have betydning for flere arter og bestande, herunder blåmuslinger og torsk. Varmere somre vil desuden bidrage til at øge algevæksten og øge risikoen for væsentlige iltsvind.

I Storbritannien har man påbegyndt udviklingen af Coastal Habitat Management Plans, der skal genoverveje kystbeskyttelsen set i lyset af reguleringen fra EU's Habitatdirektiv, en proces der også vil være relevant for Danmark.

7.3 Erhvervsmæssig primærproduktion

I landbrugssektoren har flere lande på nordlige breddegrader en forventning om positive effekter af længere vækstsæsoner og højere CO2-indhold i luften. Vandmangel kan dog betyde tørkeskader på afgrøderne hvorved den positive effekt mindskes. Flere lande arbejder med forskning i effekter på afgrøder, herunder skadedyr og sygdomme samt effekterne af ændrede nedbørsmønstre.

Blandt de hyppigst identificerede tilpasningstiltag er følgende:

•  Diversificering af afgrøder og besætninger

•  Forskning i klimaændringernes betydning for forekomsten af skadedyr, sygdomme og ukrudtsplanter

•  Justerede dyrkningsmetoder

•  Tilpasning af vandindvindings- og -opbevaringssystemer

I Storbritannien har man desuden gennemført vejledning af landmænd og ledere i fødevareindustrien.

I skovbrugssektoren har man flere steder f.eks. i Sverige og Finland iværksat studier af klimaeffekter på skovene, bl.a. med henblik på at mindske stormskader og indrette produktionen efter et varmere klima. Problemstillingen er også relevant for Danmark, og det samme gælder flere af de identificerede tiltag, der omfatter styrkelse af skovsektorens robusthed gennem en større artsdiversitet samt skovrejsning med arter, der er mindre sårbare overfor temperaturstigninger og kraftige storme.

Østersøens økosystemer er sårbare over for højere vandtemperaturer, og det vil også have konsekvenser for fiskeriet. Svenske analyser, som også er relevante for Danmark viser, at de forventede effekter i form af ændringer i temperatur og saltindhold kan føre til, at arter som sild, torsk og laks mistrives med konsekvenser for fiskeriet i Østersøen. Fladfisk som pighvar og rødspætter vil også rammes.

Tilpasningstiltag relevante for Danmark kunne bestå i at omlæge fiskeriet til andre mere sydlige arter som f.eks. tyklæbet multe, der i de senere år er begyndt at yngle i de danske farvande.

7.4 Kystområder

Øget kysterosion og pres på byggeri og infrastruktur i kystområder er blandt de primære forventede effekter i kystområder i de fleste lande. Hertil kommer effekter på ferskvandsressourcer i kystnære områder samt påvirkning af økosystemer og habitater.

Blandt de undersøgte lande skiller Holland sig af naturlige årsager ud, idet man historisk har udviklet et omfattende system til sikring af kystområder. Derfor indgår klimaeffekter i et allerede etableret system, der prioriterer at beskytte eksisterende landområder i videst muligt omfang. Diger og anden infrastruktur undersøges systematisk hvert 5. år og de svagere dele forstærkes. Der er således indarbejdet en tradition for "rettidig omhu". Denne systematiske, løbende opdatering af beslutningsgrundlaget vil også være relevant for Danmark.

I flere andre lande er der taget specifikke tiltag, som skal sikre, at klimaeffekter tænkes ind i planlægningen af arealanvendelsen i kystområder og dermed begrænse eller undgå etablering af nye bebyggelser og infrastruktur i udsatte områder. I Danmark er Planloven med til at sikre, at flere hensyn medtænkes i den konkrete løbende planlægning i kystområder. Der kan eventuelt blive behov for at revidere Planloven i dette lys.

I Tyskland foregår der en del arbejde med integreret kystzoneforvaltning, der også er relevant for Danmark. En del af dette finder sted i tilknytning til det trilaterale Vadehavsamarbejde med Danmark og Holland.

Andre identificerede tiltag, der også kan have relevans for Danmark, omfatter:

•  Indarbejdelse af forventede vandstandsstigninger i retningslinier for kystbeskyttelsesanlæg i form af dæmninger, høfder, diger mv.

•  Forbedring af oversvømmmelsesberedskab og information om forholdsregler i forbindelse med oversvømmelser

•  Inddragelse af hensyn til habitater i kystbeskyttelsen

•  Allokering af mere plads til naturlige processer i kystområderne.

7.5 Industri, bebyggelser og samfund

De her omfattede sektorer har voksende betydning i tilpasningsstrategierne i de enkelte lande. Flere lande påpeger, at specielt de forventede ændringer af ekstreme vejrforhold kræver tiltag til beskyttelse af de store investeringer i industri, bebyggelser og samfund. Selv om der naturligt er meget fokus på påvirkningen af økosystemer og primærproduktion, er det inden for disse områder, de største potentielle økonomiske konsekvenser ved klimaeffekterne og -tilpasningen kan forudses.

Flere lande peger på en væsentligt forøget risiko for oversvømmelser i byområder forårsaget af kraftigere regnhændelser. I Storbritannien er der udgivet et værktøj til at kvantificere ændringerne i ekstrem nedbør med henblik på at kunne lave lokale tilpasningstiltag.

Der er ikke fundet undersøgelser, som belyser andre forsyningsområder, sandsynligvis fordi de forventede effekter her er mindre omkostningstunge. Stormen i 2005 har dog medført, at der både i Sverige og i Danmark er øget opmærksomhed på, at luftbåren elforsyning er sårbar over for øget stormaktivitet. Erfaringerne herfra tyder også på, at det kan være en fordel at opbygge et internationalt beredskab til gensidig afhjælpning af skader fra større storme.

Selv om der generelt er et "underskud" af sektormæssige studier inden for disse områder, er der i nogle lande indhøstet erfaringer, som også vil være relevante for den danske planlægning af tilpasningsindsatsen:

Inden for byggeriet er der i Storbritannien gennemført en række forskningsaktiviteter, bl.a. forskning i bygninger, der er modstandsdygtige overfor oversvømmelser samt vind- og sætningsskader, og det kan forventes, at resultaterne vil afspejle sig i tekniske krav i byggelovgivningen. Regeringens strategi for bæredygtigt byggeri tager højde for nogle af effekterne af klimaændringer.

På transportområdet er der både i Sverige og Storbritannien igangsat forskningsprojekter i effekter på jernbaner og vejnettet. I Storbritannien har man bl.a. gennemført analyser af vejrsystemernes indvirkning på togtrafikken. I Sverige er der udarbejdet en egentlig tilpasningsstrategi for vejsektoren, som det vil være relevant at studere for danske vejmyndigheder.

Den britiske forsikringsbranche har erkendt klimaeffekternes potentielle betydning for branchen, der vil vokse i takt med en øget frekvens af ekstreme vejrhændelser. Branchen er involveret i en række forskningsprojekter om klimaforandringers betydning for branchen som helhed indenfor områder som sætningsskader, oversvømmelser og storme. Den danske forsikringsbranche er opmærksom på, at de har et tilsvarende behov for viden.

Storbritannien har foretaget vurderinger af turistsektoren, og resultaterne tyder på, at der kan forventes en overvejende positiv økonomisk effekt, både fordi antallet af udenlandske turister stiger og fordi flere vil vælge at holde ferie i eget land. På omkostningssiden tæller, at en del turistmæssigt attraktive kultur- og naturværdier samtidig vil komme under pres, dels som følge af ekstremt vejr og kysterosion, dels fordi den øgede turisme kræver en bedre beskyttelse af seværdighederne. De samme forhold kan forventes at gøre sig gældende i Danmark, og det vil være relevant i første omgang at studere de britiske analyser.

7.6 Sundhed

Der forventes både positive og negative sundhedseffekter af klimaændringerne. Blandt de negative er de direkte effekter af højere sommertemperaturer, hedebølger og flere ekstreme storme. Endvidere vil der være øget risiko for madforgiftninger og højere risiko for at blive smittet via dyr, ligesom der er risiko for nye sygdomme på grund af migration af smittebærere. På positivsiden forventes det, at mildere vintre vil føre til færre forkølelsesrelaterede sygdomme og følgesygdomme.

Der er kun registreret et begrænset antal nationale tilpasningstiltag, som fokuserer på sundhedsområdet. Blandt de identificerede tiltag er både institutionelle, teknologiske og adfærdsmæssige.

Storbritannien har foretaget et omfattende studie af klimaændringernes indflydelse på folkesundheden i 2050. Desuden har man igangsat forberedelserne til at imødegå ændrede sygdomsmønstre, bl.a. via passende vacciner.

Canada har identificeret en række både institutionelle, teknologiske og adfærdsmæssige tilpasningstiltag, der omfatter følgende områder:

•  Informationsformidling

•  Luftforureningsvarsler

•  Fødevarekontrol

•  Tilbud om offentligt tilgængelige luftkonditionerede områder og drikkevand.

En særlig problemstilling vedrører udbredelsen af de insektbårne infektioner, som f.eks. borrelia og TBE. Både Sverige, Finland og Polen forudser eller har allerede registreret en forøget forekomst af borrelia og TBE. TBE, der indtil videre i Danmark kun findes på Bornholm, forventes at spredes yderligere med klimaændringer. De identificerede tiltag, der også vil være relevante for Danmark omfatter forøget information til offentligheden; forbedrede overvågningssystemer og reduktion af sygdomsbærende populationer af smittebærende insekter.

Procesmæssige forhold

7.7 Processen for udarbejdelse af en tilpasningsstrategi

De fleste lande sætter i voksende grad fokus på klimatilpasning ud fra en erkendelse af, at et vist omfang af klimaændringer må forventes uanset omfang af emissionsreduktioner i de kommende år. Finland, Storbritannien og Canada er de lande, der er nået længst i processen med at udarbejde en national tilpasningsstrategi. Derudover er Holland og Sverige i færd med at udarbejde en strategi, ligesom Norge har ladet udarbejde et forstudie til en national strategiproces.

Finland har netop vedtaget en national strategi for tilpasning til klimaændringer. Processen for udviklingen af strategien omfattede følgende hovedelementer: 1) Etablering af en interministeriel task force, 2) Samarbejde med eksperter, forskere og centrale interessenter og 3) Offentlige høringer.

Selve strategien omfatter både tiltag inden for enkelte sektorer og en række tværgående emner, der også må vurderes at være relevante i en dansk sammenhæng, såsom risikovurderinger, VVM-redegørelser, observations- og advarselssystemer, forskning, informationsdeling og forskning/uddannelse.

Storbritannien har via UKCIP den mest omfattende konkrete erfaring med planlægning af klimatilpasning. Den britiske tilgang har været meget interessent-baseret med en betydelig involvering, også på finansieringssiden, af regionale myndigheder, organisationer og den private sektor. Den nationale tilpasningsstrategi kommer til at definere roller og ansvar for ministerier og institutioner.

Den britiske indsats har været præget af en bevægelse fra hovedsageligt at beskæftige sig med effektstudier til voksende fokus på risikohåndtering. Samtidig lægges der mere vægt på initiativer og studier, der går på tværs af sektorer (f.eks. på planlægningsområdet) samt på udviklingen af strategier for implementering af tilpasningstiltag.

De britiske overvejelser omkring planlægningshorisonten for klimatilpasning er også relevante for Danmark. Udgangspunktet er, at klimaændringerne i de næste 30-40 år allerede er bestemt af de hidtidige emissioner på grund af inertien i klimasystemet. Herefter er klimaændringerne mere usikre, men tidshorisonten for klimatilpasning rækker alligevel til afslutningen af dette århundrede, fordi infrastruktur og byggeri arbejder med tidshorisonter på 100 år eller mere.

I forberedelsesfasen til arbejdet med en norsk tilpasningsstrategi er der præsenteret en række principper for tilpasningsprocessen, som det vil være relevant at tage stilling til forud for en tilsvarende dansk proces. Blandt principperne er:

•  Klimatilpasning skal indgå i risikovurderinger og integreres i nødberedskab, miljøbeskyttelse, infrastruktur og planlægning

•  Tilpasningsplanlægning bør knyttes til tilpasningen til den eksisterende klimavariation

•  Der skal være deltagelse af interessenter på alle niveauer i processen, og der er brug for tværfagligt samarbejde og udnyttelse af lokalkendskab

•  Det bør være et kriterium for vurderingen af tilpasningstiltag, at de ikke begrænser de fremtidige muligheder for tilpasning til uforudsete effekter.

Som det fremgår, har Norge gjort et relevant forarbejde til udarbejdelsen af en tilpasningsstrategi. Norge er imidlertid ikke nået længere end Danmark i forhold til organiseret klimatilpasning, og man vil derfor kunne forestille sig et parløb mellem de norske og danske centraladministrationer med løbende udveksling af erfaringer undervejs i processen.

I adskillige lande opererer man med en faseopdelt tilgang, der afspejler varierende planlægningshorisonter. I den finske klimastrategi arbejdes som nævnt med tre planlægningshorisonter, hhv. dækkende det korte 5-års sigt, en efterfølgende 20-års periode og et meget langsigtet perspektiv frem til sidste del af det nuværende århundrede.

Karakteristisk for den faseopdelte tilgang er, at man på kort sigt beskæftiger sig med de klimaeffekter, der påvirker beslutninger, som skal tages inden for en kort årrække. Det kan enten skyldes, at effekterne viser sig på kort sigt, eller at der er tale om beslutninger med langtrækkende konsekvenser såsom langsigtede investerings- eller planlægningsbeslutninger. Det vil også være nærliggende for Danmark at anlægge denne type tilgang, idet den giver mulighed for yderligere vidensopbygning og koordinering, inden mere langsigtede beslutninger træffes.

En yderligere konsekvens af den betydelige usikkerhed omkring klimaeffekterne og samfundets fremtidige sårbarhed er, at flere lande (herunder Canada, Norge og Storbritannien) betragter tilpasningsopgaven ud fra en risikohåndterings-tilgang^[3]. Canada har i det hele taget udviklet et velunderbygget begrebsapparat og en analytisk tilgang, som det kan anbefales at vurdere nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af en dansk tilpasningsstrategi.

Et fælles træk for tilgangen i de lande, der har arbejdet med udviklingen af en national klimastrategi, er, at den valgte proces afspejler nødvendigheden af at mobilisere et bredt spektrum af aktører både fagligt, geografisk og institutionelt. Dette udmønter sig bl.a. i, at der arbejdes tværministerielt, gennemføres høringsprocesser og at regionale og lokale myndigheder og aktører involveres.

Sveriges Rigsdag har ultimo juni 2005 vedtaget, at der skal udarbejdes en klimatilpasningsstrategi. I spidsen for arbejdet er sat den tidligere landshøvding i Skåne. Strategien forventes færdig i 2007. Udredningsarbejdet vil omfatte samtlige substansmæssige forhold, og det vil desuden være relevant for Danmark at studere den procesmæssige tilgang til strategiarbejdet, som der endnu ikke foreligger detaljer om.

7.8 Institutionelle forhold

De internationale erfaringer med den institutionelle organisering af klimatilpasningsindsatsen viser, at de fleste lande har truffet et valg mellem to tilgange:

1  En forvaltningsledet proces styret af et ministerium

2  En proces koordineret af en forskningsorienteret faginstitution (eller en gruppe af disse)

Det valg, de enkelte lande har truffet, afspejler i et vist omfang landenes forvaltningstradition. Canada og Storbritannien benytter hovedsageligt tilgang 2 og er desuden meget interessent-baserede.

De mest omfattende og ældste erfaringer med organisering af den nationale klimatilpasning har man i Storbritannien i kraft af UK Climate Impacts Programme, UKCIP. Den britiske tilgang har følgende særlige kendetegn:

•  Basisfinansiering fra regeringen og samfinansiering af konkrete projekter med relevante interessenter

•  Stærk fokus på involvering af interessenter omfattende regeringsorganer, lokale myndigheder, offentlige institutioner, interesseorganisationer, private virksomheder samt universiteter og andre forskningscentre

•  Programmets implementering sker via et universitet.

Selv om Danmark har en anden forvaltningstradition end England, vil elementer af den britiske tilgang med stor interessentinvolvering og samfinansiering være relevante for Danmark^[4]. Blandt fordelene ved den britiske model er, at den bringer både offentlige og private organisationer, der har en fælles interesse i at løse en bestemt klimatilpasningsudfordring, sammen. Samtidig sørger UKCIP for koordinering, således at duplikering undgås, og distribution, således at de gennemførte studier kommer ud til alle relevante målgrupper.

Flere lande har udarbejdet vejledninger i, hvordan klimaændringer inddrages i planlægningen, og erfaringerne herfra vil være relevante også for Danmark. I flere tilfælde har Miljøministeriet som koordinator taget initiativ til, at relevante sektorministerier inddrager klimaændringer i deres planlægningsproces. Fokus er naturligt på den fysiske planlægning; transportinfrastrukturen, vandforsyning og bygningsregulativer. Svenske og norske erfaringer fra beslægtede områder som katastrofeberedskab viser, at man kan komme langt med tydelige retningslinier og indarbejdelse af risikohåndtering i planlægningen, også på det regionale og kommunale plan.

I nedenstående Tabel 7.el 7 præsenteres en oversigt over de enkelte landes organisering af tilpasningsindsatsen samt den ansvarlige koordinerende institution.

Tabel 7. Hovedansvarlig institution og organisering

7.8.1 Balancen mellem det regionale og centrale niveau

Eftersom klimaeffekterne varierer afhængigt af regionale og lokale forhold og de tilsvarende investeringsbeslutninger ofte tages på samme niveau, er det relevant at se på balancen mellem central og decentral styring af tilpasningsindsatsen. I lande, der forvaltningsmæssigt har tradition for, at det regionale niveau spiller en central rolle samt i lande med betydelig variation i natur og klima er det naturligt at lægge vægt på de regionale aspekter af tilpasningen.

Tabel 7-2 giver en oversigt over de lande, der har særlige erfaringer med tilpasningsplanlægning på regionalt niveau. I lande, der forfatningsmæssigt og/eller forvaltningsmæssigt har tradition for, at det regionale niveau spiller en central rolle (f.eks. Storbritannien, Canada og Tyskland som føderale nationer), afspejler det sig også i tilgangen til klimatilpasning. Hertil kommer, at det i lande med betydelig variation i natur og klima tilsvarende er vigtigt at anlægge et regionalt perspektiv på tilpasningen (som f.eks. Sverige og Norge).

I Storbritannien har man beskæftiget sig meget målrettet med det regionale niveau. Det er sket gennem etableringen af regionale partnerskaber og studier omfattende samtlige regioner og alle væsentlige sektorer med henblik på udviklingen af regionale tilpasningsstrategier. Relevansen for Danmark af disse erfaringer begrænses af, at Danmark ikke har en tilsvarende regional myndighed. Man bør også holde sig for øje, at set i forhold til indbyggertal er Danmark på størrelse med en gennemsnitlig engelsk region.

I diskussionen af balancen mellem decentral og central styring er det vigtigt at være opmærksom på, at kommunerne ofte arbejder med kortsigtede prioriteringer under stramme budgetmæssige begrænsninger, hvorfor det ikke er realistisk at forvente selvstændige kommunale initiativer. Dette taler for at man følger en proces, hvor centraladministrationen tager det indledende initiativ og ansvar for herefter gradvist at uddelegere ansvaret for implementering til kommunerne.

Tabel 7. Regionale tilpasningsaktiviteter

7.9 Lovgivningstiltag, regulering og standarder

For de fleste landes vedkommende er man endnu på et tidligt stadie i tilpasningsindsatsen, og følgelig er der endnu kun begrænsede eksempler på indførelse og ændring af lovgivning, regulering og standarder, der reflekterer forventede klimaændringer.

På den anden side indgår muligheden for at bruge reguleringstiltag i den fremtidige tilpasning i adskillige landes overvejelser. Det må derfor forventes, at hensynet til klimaeffekter i mange lande vil indgå i den fremtidige regulering på en række områder knyttet til planlægning af arealanvendelse, kystzonebeskyttelse, vandforsyning, kloakering, byggeri samt infrastruktur i øvrigt.

I Storbritannien har man en præference for en interessent-drevet proces og frivillige initiativer, og det er regeringens erklærede mål at minimere lovgivning og regulering. På trods af dette udgangspunkt er der taget eller planlagt en række reguleringsmæssige tiltag, der bl.a. omfatter vandindvinding, vandregulering og byggelovgivningen. Også i en dansk sammenhæng må det forventes, at offentlig regulering og planlægning vil komme til at indgå blandt de anvendte redskaber i tilpasningsindsatsen.

7.10 Forskning, informationsindsamling og erfaringsdeling

I de fleste lande har aktiviteterne på tilpasningsområdet hidtil primært fokuseret på forskning i effekter, sårbarhed og tilpasning inden for forskellige sektorer. Dette afspejler et generelt behov for større viden og formindskelse af usikkerhederne som forudsætning for tilpasningsindsatsen.

Flere lande har iværksat deciderede klimaforskningsprogrammer omfattende scenarier, effekter, sårbarhed og tilpasning. Ud over Storbritannien har også Norge, Sverige, Holland, Canada og Finland iværksat flerårige forskningsprogrammer, der skal understøtte regeringernes arbejde med at udvikle omkostningseffektive klimastrategier.

Visse af de gennemførte forskningsinitiativer har direkte relevans for Danmark. Det gælder f.eks. det svenske særstudie (udarbejdet af SWECLIM) af klimaændringernes effekt på Østersøen.

Det sektormæssige fokus har i de fleste tilfælde været på land- og skovbrug, vandforsyning, kystsikring, naturlige økosystemer og sundhed. Der er også i et vist omfang gennemført relevante studier af effekter på andre økonomiske sektorer samt infrastruktur og byggeri. Der er desuden i Norge gennemført forskningsprojekter, som ser bredere på økonomiske og sociale aspekter af klimaeffekter og -tilpasning samt analyserer de institutionelle rammer for tilpasningsindsatsen.

I lande med en hovedsagelig interessentbaseret tilgang som f.eks. Storbritannien, iværksættes mange forskningsinitiativer med statslig medfinansiering i forskellige konstellationer af konsortier mellem interessenter. Det er her ofte regionale myndigheder, der sammen med involverede interessenter bestiller konkrete forskningsprojekter via UKCIP.

7.11 Formidling til berørte parter, borgerinddragelse

I de lande, der øjensynligt er nået længst i arbejdet med en tilpasningsstrategi og -initiativer, har man lagt stor vægt på formidling og inddragelse af interessenter i form af regionale og lokale myndigheder samt berørte grene af erhvervslivet. Dette gælder både i strategiprocessen (gennem høringsrunder), i forbindelse med forsknings- og udredningsaktiviteter samt i det konkrete arbejde med inddragelse af tilpasning i planlægning.

Hvis den danske regering ønsker en høj grad af borgerinddragelse i både den forberedende strategiske fase og i implementeringsfasen, vil den britiske model kunne give god inspiration^[5]. De britiske erfaringer vurderes at have skabt større engagement hos de involverede interessenter og dermed mere relevante projekter. Modsat må det også pointeres, at borgerinddragelse ofte tager længere tid.

De udenlandske erfaringer viser, at det er vigtigt at være opmærksom på faktorer, der kan være med til at lægge begrænsninger på interessenternes deltagelse i arbejdet med tilpasning. Disse omfatter bl.a. :

•  Allerede eksisterende reguleringer, som ikke tager højde for fremtidige klimaændringer

•  Manglende præcedens eller eksempler på gode erfaringer

•  Manglende incitamenter til at indlede klimatilpasningstiltag.

I de fleste lande er det en vigtig del af klimaplanlægningsprocessen at gennemføre informationsaktiviteter, der kan øge interessenternes opmærksomhed på de forventede klimaeffekter. En af de væsentlige erfaringer fra Storbritannien er, at de berørte interessenters engagement er størst, når man når ud over en rent videnskabelig beskrivelse af klimaeffekterne og fokuserer mere på de konkrete organisationers specifikke sårbarhed overfor klimaændringer, f.eks. gennem casestudier. Derved har man mulighed for at få dem til at erkende behovet for at tage fremtidige klimaeffekter alvorligt som noget, der har betydning for deres ansvarsområde.

Flere lande har gennemført særlige programmer for at øge opmærksomheden om klimaændringer og deres effekter, bl.a. gennem formidling af forskningsresultater. Programmerne omfatter det canadiske Reaching out to Canadians on Climate Change: A Public Education and Outreach Strategy og det finske Climate Change Communications Programme. I mange lande spiller NGOer en vigtig rolle i formidlingen af klimaspørgsmål, både mht. emissionsbegrænsning og klimatilpasning.

En relevant konklusion fra den store svenske informationskampagne om klima var, at det er afgørende, at målsætningen er klart defineret, at der er en bred, kommunal forankring af indsatsen, samt at der finder en entydig national styring og vejledning sted.

I Polen lægger man vægt på en langsigtet vidensopbygning i den brede befolkning gennem systematisk undervisning i miljø og klimaforhold på alle niveauer.

7.12 Økonomiske analyser

Klimaændringerne fører både til økonomiske fordele^[6] og omkostninger, og den samfundsøkonomiske vurdering af tilpasningstiltag kan give et vigtigt bidrag til prioriteringen af tilpasningstiltag.

I både Storbritannien, Canada og Norge har man arbejdet med modeller og analyserammer for samfundsøkonomiske beregninger af klimaeffekter og tilpasningstiltag. I andre lande, som f.eks. Holland og Finland, kan man finde enkeltstående studier, men ikke et omfattende metodearbejde af direkte relevans for Danmark.

De klart mest omfattende retningslinier og metodeanbefalinger er udviklet i Storbitannien under UKCIP. Vejledningen omfatter både værdisætning på basis af de omkostninger (og fordele), klimaændringer medfører (f.eks. som følge af oversvømmelser) samt værdisætning på basis af omkostningerne til at forebygge skader (f.eks. udbygning af diger) eller erstatte tabte værdier.

De britiske retningslinier bygger hovedsagelig på et kendt fundament af metoder til værdisætning af effekter på både varer og tjenester samt ikke-markedsomsatte goder i form af eksempelvis habitater og biodiversitet samt sundhedseffekter. Vejledningen omfatter både anvendelse af cost-benefit, cost-effectiveness samt multikriterieanalyse. Desuden er der lavet pilotstudier for vandressourcer, landbrug, oversvømmelser og transportområdet. Når de britiske retningslinier er relevante skyldes det ikke mindst, at de giver en detaljeret brugervejledning i forbindelse med valget af økonomisk analysemetode med udgangspunkt i den konkrete klimaeffekt og tilpasningsudfordring, beslutningstageren står over for.

I Norge har man gennemført flere forsknings- og udredningsprojekter, der har haft til formål at vurdere det norske samfunds og enkelte sektorers sårbarhed over for klimaændringer. Dette har resulteret i adskillige rapporter omhandlende effekter på transportsektoren, kommuner og landbruget. Imidlertid begrænses relevansen for Danmark af, at man ikke i samme grad som i England har udviklet konkrete værktøjer og retningslinier for brugen af samfundsøkonomiske analyser i tilpasningsplanlægningen.

Også i Canada har man beskæftiget sig både med metodiske aspekter og konkrete studier, der inddrager de økonomiske konsekvenser af klimaeffekter og -tilpasning i sektorer som landbrug, skovbrug, fiskeri, transport og sundhed. Imidlertid er der ikke udarbejdet specifikke metodiske retningslinier som det er sket i Storbritannien. I Canada har man identificeret et behov for forbedret baggrundsviden som grundlag for de økonomiske analyser på områder som 1) samspillet mellem sektorer og regioner; 2) værdisætning af ikke-markedsomsatte goder; 3) indarbejdelse af sårbarhed og tilpasningsprocessen i de økonomiske modeller. 4) vurdering af den rolle, tilpasningskapaciteten spiller for omkostningernes størrelse.

Ud over disse nationale erfaringer finder der i akademiske kredse metodeudvikling sted, bl.a. som internationale projekter finansieret af EU. Disse kan på sigt føre til for Danmark relevante metodemæssige bidrag. Det samme gælder initiativer gennemført i regi af internationale organisationer som OECD. I OECD-studiet The Benefits of Climate Policies kan der hentes metodemæssig inspiration fra dette arbejde, men mange af analyserne fokuserer på aggregerede, overnationale vurderinger af de samfundsøkonomiske effekter. På kort sigt vurderes det dog, at der i forbindelse med en dansk national tilpasningsstrategi er behov for at inddrage mere landespecifikke effekter og økonomiske analyser.

Tabel 7.3 viser en oversigt over de væsentligste erfaringer med økonomiske analyser på landeniveau.

Tabel 7-3: Erfaringer med samfundsøkonomiske analyser

7.13 Investeringer, bevillinger

Det har ikke været muligt inden for rammerne af dette projekt at identificere og lave en samlet oversigt over investeringer og bevillinger til klimatilpasningsområdet. For mange af tilpasningstiltagenes vedkommende er det regionale/lokale myndigheder samt private, der bærer enten hele eller en stor del af omkostningen ved de konkrete tilpasningsinitiativer og -investeringer.

Metodemæssigt vil det ofte være problematisk at udskille de bevillinger og investeringer, der relaterer sig til klimatilpasning, fra andre udgifter. Det gælder både inden for planlægning og investeringer, hvor klimavinklen som hovedregel vil indgå som et yderligere hensyn, der påvirker udformningen af et initiativ eller en investering, som foretages med et ikke-klimarelateret hovedformål, f.eks. en konkret infrastrukturinvestering.

De nationalt allokerede ressourcer til tilpasningsindsatsen afspejler de forskellige faser, landene befinder sig i i processen. I de lande, hvor man er i de tidlige faser af tilpasningsplanlægningen, vil bevillingerne primært være knyttet til forsknings-, udrednings- og informations-aktiviteter, medens man senere i forløbene kan konstatere, at der sker budgetallokeringer til planlægning og konkrete investeringstiltag, som f.eks. i Storbritannien.

Nedenfor præsenteres kort en række identificerede bevillingstunge tiltag. De enkelte tiltag er alle beskrevet i Bilagsrapporten.

I Storbritannien er der indledt et tiårigt program til forbedring af oversvømmelsesvarsler og til informationskampagner om forholdsregler i forbindelse med oversvømmelser til en samlet værdi af £100 mio. Desuden er der afsat ekstra midler, blandt andet £51 mio. over fire år fra 2000, til forbedring af kyst- og oversvømmelsesberedskabet.

I Tyskland løber Deutches Klimaforschungsprogramm (DEKLIM) frem til 2007 med en årlig finansiering på EUR 10 mio. Programmet omfatter både klimasystemer, emissionsbegrænsning og klimatilpasning.

Det svenske Swedish Climate Modelling Programme (SWECLIM) har i perioden fra oprettelsen i 1997 til 2003 haft et budget på SEK 90 mio. Desuden blev der i 2002-2004 anvendt 30 mio. SEK pr. år til en informationskampagne om klima.

I Canada har the Climate Change Action Fund (CCAF) fra 1998 til 2004 haft et årligt budget på CAD 50 mio. rettet mod forskning og tiltag inden for klimaforandringer, herunder klimatilpasning. Der blev desuden i forbindelse med "Action Plan 2000" afsat et budget på CAD 500 mio. over fem år, der primært allokeres til emissionsbegrænsning, men også omfatter klimatilpasning.

Det finske program Finadapt (Assessing the Adaptive Capacity of the Finnish Environment and Society under a Changing Climate) finansieres i 2004-2005 med EUR 300.000 fra en miljøfond, hvortil kommer EUR 650.000 fra andre instanser. Hertil kommer programmet FINSKEN, der i 2004-2005 finansieres under en miljøforskningsramme, som koordineres af Miljøministeriet.

Fodnoter

^[3] Begrebet dækker over, at man, hvor det er muligt, vurderer sandsynlighederne for forskellige hændelser og effekter. Fokus vil i tilpasningssammenhæng være på de områder, hvor der forventes voksende sandsynlighed for, at hændelser med betydelige omkostninger indtræder. Denne tilgang har også en parallel på den økonomiske side, hvor "forventede omkostninger og fordele" beregnes ud fra sandsynligheden af forskellige udfald.

^[4] Et illustrativt eksempel kunne være, at kommuner, industri og primærproducenter langs den jyske vestkyst eventuelt sammen med relevante interesseorganisationer går sammen om at finansiere et studie i behovet for ekstra kystbeskyttelse under et ændret klima.

^[5] Det vil samtidig være en god idé at studere evalueringen af den nyligt overståede høringsrunde, der er en del af processen til revisionen af det britiske klimatilpasningsprogram.

^[6] For eksempel tager briterne i øjeblikket på omkring 33 mio. turistrejser i udlandet. Hvis blot 2% af disse i stedet afholder deres ferie i Storbritannien som følge af et varmere klima, viser beregninger, at det vil kunne generere £350 mio. i øgede indtægter til den britiske turistindustri.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.