Metodemæssige problemstillinger i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af klimatilpasningstiltag

5 Diskontering

Mange klimatilpasningstiltag vil være kendetegnet ved, at fordelene ved dem i form af sparede nettoomkostninger ved den automatiske tilpasning og undgåede negative klimakonsekvenser først vil blive realiseret langt ude i fremtiden, mens tilpasningstiltagenes omkostninger vil falde inden for et langt kortere tidsrum. Den økonomiske vurdering af tilpasningstiltagene implicerer derfor, at tidsmæssigt forskelligt placerede konsekvenser skal afvejes mod hinanden for at få et samlet mål for tiltagenes fordelagtighed. Denne afvejning, den såkaldte diskontering, sker ved hjælp af en diskonteringsrate (undertiden benævnt kalkulationsrente). Konsekvenser der indtræffer på et senere tidspunkt diskonteres, idet det sædvanligvis antages at samfundets vægtning af gevinster og tab er faldende over tid (diskonteringsraten er positiv). Vi foretrækker således at få 100 kr. i dag frem for om et år. Anvendes denne form for diskontering på klimatilpasningstiltagene, vil omkostningerne forbundet med disse tiltag som oftest veje væsentlig tungere end fordelene ved dem, idet mange af disse som nævnt vil falde et godt stykke ude i fremtiden.

Hovedargumenterne for at anvende en positiv diskonteringsrate er de følgende:

  • Fortsat økonomisk vækst: Med fortsat økonomisk vækst vil fremtidige generationer være rigere end den nuværende og vil derfor ikke vurdere en given mængde forbrugsmuligheder lige så højt som den nuværende generation.
     
  • Tidspræference: Forbrugerne vægter nytten af dagens forbrug højere end morgendagens. Tidspræferencen forklares ofte som et udslag af forbrugernes utålmodighed eller hvad der er lidt det samme som af at ’en fugl i hånden er bedre end ti på taget’. En anden forklaring er, at borgerne føler større empati for de medmennesker, der tidsmæssigt er tættere på dem selv end for de, som først vil blive født engang i fremtiden.
     
  • Afkastsynspunktet: Samfundets ressourcer er knappe. Diskonteringsraten udtrykker derfor et afkastkrav, som projekter som minimum skal honorere for at blive gennemført. Dette afkastkrav kan eksempelvis baseres på private virksomheders afkast.

I en klimatilpasningssammenhæng kan de angivne argumenter for diskontering alle problematiseres:

  • Konsekvenserne af klimaændringerne kan være af et sådant omfang og karakter, at antagelsen om fortsat økonomisk vækst ikke er holdbar.
     
  • Det, at man overhovedet diskuterer og overvejer en klimatilpasningsstrategi, kan i sig selv opfattes som en tilsidesættelse af tidspræference argumentet.
     
  • Da konsekvenserne af klimaændringerne muligvis vil være af et omfang, der ændrer og måske i nogle henseender undergraver produktionsgrundlaget kan der sættes spørgsmålstegn ved rimeligheden i at projekter, der skal afbøde klimakonsekvenserne skal honorere privatøkonomisk baserede afkastkrav.

En række problematikker omkring diskontering er gennemgået mere i detaljer i bilag B til denne rapport. Her gennemgås bl.a. Miljøministeriets såvel som Finansministeriets tilgang til diskontering. Endvidere diskuteres fordele og ulemper ved aftagende diskontering i ovenstående sammenhæng.

 



Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.