Metodemæssige problemstillinger i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af klimatilpasningstiltag

4 Prissætning i velfærdsøkonomiske analyser

Som følge af de konsekvenser som klimaændringerne medfører, vil der kunne ske en ændring af udbuddet af en lang række goder. For at kunne vurdere konsekvenserne af disse ændringer er priserne på goderne afgørende[14]. Som det fremgår af nedenstående figur, kan goderne overordnet opdeles i markedsomsatte og ikke-markedsomsatte goder.

Figur 4-1: Godetyper

Figur 4-1: Godetyper

De markedsomsatte goder er som udgangspunkt typisk de nemmeste at prissætte, fordi de handles på et marked og dermed umiddelbart har en pris, der kan anvendes som indikator for den marginale nytte af godet. Prisen for de ikke-markedsomsatte goder må derimod udledes på anden vis, hvilket kan ske via forskellige prissætningsmetoder.

4.1 Markedsomsatte goder

4.1.1 Menneskeskabte markedsomsatte goder

For de markedsomsatte menneskeskabte goder, hvis udbud kan påvirkes af konsekvenser af klimaændringer og konsekvenser af tilpasningstiltag, i denne sammenhæng huse, tekniske anlæg, veje, forarbejdede naturressourcer (elektricitet/varme og drikkevand) samt øvrige forbrugsgoder og arbejdskraft, er der umiddelbart to prisfastsættelsesmåder til rådighed, nemlig markedsprisen på goderne eller omkostningerne ved at genanskaffe/genopbygge dem.

For langt de fleste almindelige forbrugsgoder vil markedsprisen skulle anvendes. Forarbejdede naturressourcer såsom elektricitet og drikkevand kan ligeledes prissættes med markedsprisen, hvis der sker ændringer i forbruget heraf som følge af klimaændringer. Har klimaændringerne konsekvenser for selve naturressourcen som sådan, f.eks. indtrængning af saltvand i grundvandsmagasiner som følge af vandstandsstigninger skal ressourcen imidlertid prissættes med ressourcerenten (se afsnit 4.1.2).

Hvad angår bygninger, veje og andre tekniske anlæg stiller sagen sig noget anderledes. Det må antages, at disse goder skal genopbygges (evt. repareres), hvis de bliver skadede som følge af klimaændringer. Det er derfor omkostninger til genopbygning (evt. reparation), der er det relevante.

Det kan overvejes at fraregne eventuelle positive sideeffekter ved genopbygningen, ligesom det kan overvejes at nedskrive godets værdi i forhold til dets alder[15].

Ved prissættelsen skal der tages hensyn til den udviklingsplan som anlæg, veje el. lign. måtte være underlagt i den referenceudvikling, man sammenligner med (f.eks. udfasningsplaner for kulkraftværker), da der i sagens natur kan have stor indflydelse på den aktuelle værdi[16].

Nedenfor illustreres problemstillingen med udgangspunkt i beboelseshuse.

Boks 4-1: Eksempel på prissætning og velfærdsøkonomisk vurdering af klimaændringers konsekvenser for huse

Et hus kan totalskades blot som følge af en øget frekvens af ekstreme vejrsituationer eller som led i en proces, hvor hele det område hvor huset er beliggende bliver stadig mere ubeboeligt.

I det første tilfælde vil reaktionen på klimakonsekvensen (den private tilpasning) være at reparere/genopføre huset på den oprindelige beliggenhed. Det tilpasningstiltag der kunne være relevant til at imødegå konsekvensen af klimaændringen kunne være en stramning af bygningsreglementet i forhold til bygningers klimaskærme. De omkostninger, som en stramning af bygningsreglementet vil medføre skal vurderes overfor de omkostninger, der ellers må forventes at skulle afholdes til reparation og genopførelse af de skadede huse. Markedsprisen på husene er ikke relevant, idet der ikke sker en ændring i efterspørgslen /forbruget af de omfattede huse.

I det andet tilfælde vil reaktionen på klimakonsekvensen være genopførelse af et tilsvarende hus på en anden lokalitet. Det tilpasningstiltag der kunne være relevant til at imødegå konsekvensen af klimaændringen vil formentlig være en afskærmning af det område (eksempelvis bygning eller forstærkning af dige), hvor den eller de pågældende huse er beliggende. Omkostninger, som en afskærmning af området vil medføre skal vurderes overfor de omkostninger der ellers må forventes at skulle afholdes til flytning og til genopførelse af tilsvarende huse på en anden beliggenhed. Ideelt set skulle velfærdstabet ved ufrivilligt at skulle flytte fra et sted til et andet også medregnes. Forskelle i markedspris mellem sammenlignelige huse beliggende i hhv. det oprindelige område og det nye kan muligvis indgå i estimatet af dette velfærdstab.

4.1.2 Naturskabte markedsomsatte goder

De naturskabte goder, - i denne sammenhæng jord til landbrug og skovbrug samt grundvands- og fiskeressourcen skal prissættes vha. ressourcerenten, som er et udtryk for ”nettooverskuddet” ved en pågældende ressource,- altså værdien af de produkter ressourcen skaber (eksempelvis landbrugsproduktionen i markedspriser) minus omkostningerne til at frembringe den. I land- og skovbrug kaldes ressourcerenten for jordrenten. Oversvømmes eksempelvis et landbrugsareal som en konsekvens af klimaændringer er det samfundsøkonomiske tab således den mistede jordrente på arealet og ikke værdien af landbrugsproduktionen, fordi vi mister noget landbrugsproduktion, men sparer samtidig nogle omkostninger til at frembringe denne produktion. Der kan også være tale om at klimaændringer giver anledning til ændret (bedre) dyrkningsgrundlag, hvilket vil betyde en ændret (højere) jordrente. I princippet burde landbrugsjord og skovarealer også kunne prissættes via handels/markedsprisen, da denne burde afspejle nutidsværdien af jordrenten. Dette er dog af flere grunde ofte ikke tilfældet[17]. Jordrenten for landbrug og skovbrug kan udledes fra eksisterende statistikker [18].

Også indenfor fiskeriet kan ressourcerenten finde anvendelse. Ved fortrængning af en fiskeart som følge af klimaændringer vil ressourcerenten for den pågældende fiskeart i princippet skulle bruges som udtryk for det samfundsøkonomiske tab. Ofte vil fiskeriet dog kunne tilpasse sig disse konsekvenser ved at fiske andre arter, som man kunne forestille sig en indvandring af i stedet for de fortrængte arter.

Sker der ændringer i grundvandsmagasinernes størrelse eller kvalitet skal disse prissættes med ressourcerenten[19].

For flere af de nævnte markedsomsatte goder, både de menneskeskabte, men især de naturskabte vil de udover en markedsomsat værdi også ofte indeholde en ikke-markedsomsat værdi. Dette kunne f.eks. være en kulturhistorisk værdi for et fredet hus (som ikke afspejles i genopbygningsomkostningen) eller rekreative værdier eller biodiversitetsværdier ved en skov (som ikke afspejles i jordrenten). Vurderes dette i den konkrete situation at være tilfældet, skal disse værdier tillægges den markedsbaserede værdi. Metoder til at udlede sådanne værdier gennemgås i næste afsnit.

4.2 Ikke- markedsomsatte goder

De ikke-markedsomsatte goder er sværere at prissætte, fordi de ikke handles på et marked og dermed ikke umiddelbart har en pris. Der findes forskellige metoder til prissætning af ikke-markedsomsatte goder. De forskellige metoder gennemgås kort, samtidig med at det vurderes, i hvilke konkrete problemstillinger metoderne kan være relevante.

4.2.1 Hedonisk prissætning

Denne metode tager udgangspunkt i at (typisk) huspriser kan indeholde betaling for et element af et naturgode f.eks. nærhed til en skov. Ved at sammenligne priser på huse, der ligger i varierende afstand til en skov, kan betalingsvilligheden for dette ”skovelement” udledes og bruges til at estimere en (rekreativ) værdi (for de omkringboende) af skoven. Metoden har sin styrke i, at den baserer sig indirekte på et markedsomsat gode og derfor har sit udgangspunkt i en reel (og ikke hypotetisk) betalingsvilje. Men metoden er kun anvendelig til prissætning af naturgoder med huse i umiddelbar nærhed. Metoden kan i klimasammenhæng supplere jordrenten af skov eller naturområder med de rekreative værdier.

4.2.2 Rejseomkostningsmetoden

Ved denne metode prissættes et naturgode/område, f.eks. en nationalpark med udgangspunkt i at folk er villige til at bruge tid og penge for at besøge den. Derved kan der udledes en værdi af det pågældende naturgode. Metoden har som husprismetoden sin styrke i, at den baserer sig på faktisk adfærd. Den har dog samtidig begrænset anvendelse, idet den kun kan anvendes til at prissætte naturgoder/områder, som folk bruger tid og penge på at besøge, dvs. typisk større naturområder som f.eks. Møns Klint el. lign. Metoden kan i klimasammenhæng bruges til at sætte pris på tab af større naturområder (f.eks. vadehavet).

4.2.3 Hypotetiske metoder.

Der findes flere såkaldt hypotetiske metoder, hvor folk bliver bedt om at udtrykke deres betalingsvilje for et givet naturgode. Dette kan ske ved, at man direkte spørger om deres betalingsvilje for f.eks. rent drikkevand eller et årskort til danske skove, såkaldt contingent valuation (betinget værdisætning). Man kan også bede folk om at vælge mellem (eller rangordne) forskellige ”pakker” med varierende karakteristika af naturgodet og en tilhørende pris, f.eks. god beskyttelse af grundvandet, gode betingelser for dyr og planter og en given pris sammenlignet med renset drikkevand, dårlig betingelser for dyr og planter og en anden pris. Denne metode kaldes choice experiment (valghandlingseksperimenter) eller contingent ranking (ved rangordning af flere alternativer).

Alle de hypotetiske metoder har deres styrke i, at de i princippet kan anvendes til at prissætte alle typer ikke-markedsprissatte goder, men har på den anden side den svaghed, at de baserer sig på en hypotetisk betalingsvilje, som man ikke kan være sikker på er lig den reelle betalingsvilje (det er, sagt på en anden måde, gratis at angive en hypotetisk betalingsvilje). Hypotetiske metoder kan således i klimasammenhæng bruges til at sætte pris på potentielle tab af biodiversitetsværdier, kulturhistoriske værdier, rene vandressourcer, velfærdstab ved sygdom samt evt. tab af menneskeliv. Værdien af tid (fritid) kan også opgøres ved hypotetiske metoder, men ofte anvendes en procentdel af f.eks. prisen på arbejdstid[20].

Hypotetiske metoder anvendes også til at forsøge at prissætte andre værdier ved et gode end brugsværdien. Andre typer værdier ved et gode er:

  • Optionsværdi: værdi som følge af, at man selv fremover vil kunne bruge godet, f.eks. sikkerhed for at man kan bruge grundvand som drikkevand fremover.
     
  • Testamentarisk værdi: Værdien af at ens efterkommere fremover kan bruge godet.
     
  • Eksistensværdi: værdien af at godet er der, selv om man aldrig selv skal bruge godet. Dette kunne f.eks. være værdien af at vide at der findes blåhvaler, selv om man aldrig får én at se.

Det er vanskeligt at efterprøve om resultaterne af denne prissætning af de andre værdier ved et gode gennem forskellige værdisætningsstudier er troværdige. Derfor er størrelsen af disse værdityper også meget omdiskuterede.

4.2.4 Prissætning fra omkostningssiden

Når det ikke er muligt at bruge ovenstående metoder til at prissætte ikke-markedsomsatte goder, her bruges et naturområde som eksempel, benyttes der ofte prissætning fra omkostningssiden. Prissætning fra omkostningssiden giver ikke et mål for det mistede naturområdes værdi, men derimod omkostningen ved at genoprette det. Denne omkostning bruges så som et estimat for naturområdets værdi.

I klimatilpasningssammenhæng hvor naturområdets værdi netop vil skulle vurderes i forhold til f.eks. omkostningen til at genoprette det, vil man imidlertid være lige vidt med denne metode.

I de tilfælde hvor der er andre tilpasningstiltag f.eks. bygning af dige til at forhindre at naturområdet i at blive ødelagt, kan man dog bruge metoden til at sammenligne omkostningerne ved disse tiltag med omkostningen til at genoprette naturområdet, og derved vurdere hvorvidt der skal foretages tilpasningstiltag.

Prissætning fra omkostningssiden kan også anvendes i forbindelse med sundhedsmæssige konsekvenser af klimaændringer. Øget sygelighed kan resultere i et velfærdstab.  Dels direkte som følge af oplevelsen af øget sygelighed hos den enkelte, dels som følge af nedsat arbejdsproduktivitet og dels som følge at øgede omkostninger i sundhedssektoren til behandling af den øgede sygelighed. Dette velfærdstab skal vurderes overfor et eventuelt tilpasningstiltag, der måtte forebygge den øgede sygelighed.

4.3 Benefit transfer

Fælles for de tre først nævnte prissætningsmetoder er, at de er relativt ressourcekrævende at foretage. Derfor er det urealistisk at forestille sig at man gennem sådanne undersøgelser kan få prissat alle de potentielle tab af ikke-markedsomsatte goder ved klimaændringer. Som en slags erstatning for at foretage egentlige prissætningsstudier i hvert enkelt tilfælde benyttes i stedet ofte overførsel af værdier fra andre studier, såkaldt benefit transfer. Et eksempel herpå kunne være brug af resultater fra et nylig udført prissætningsstudie af rent drikkevand/grundvand. Resultaterne herfra vil kunne overføres til mulige tab af drikkevandsressourcer som følge af klimaforandringer[21]. Undersøgelser hvori der er foretaget egentlige tests for nøjagtighed af benefit transfer[22]  viser imidlertid, at usikkerheden ved sådanne overførsler kan være høj, både hvad angår overførsler over rum og over tid.  Resultater fra disse validitetstest viser afvigelser almindeligvis op mod 20-50% (med 100% og mere i nogle enkelte tilfælde). Benefit transfer bør derfor kun anvendes i tilfælde hvor kravene til nøjagtigheden ikke er store eller i tilfælde, hvor der også foretages følsomhedsanalyser som kan dokumentere forskellen i slutresultatet ved at anvende forskellige benefit værdier.

4.4 Opsummering

Tabel 4-1. Værdisætningsmetoder

Klimaeffekt Værdisætningsmetode
(NB: alle priser skal omregnes til velfærdsøkonomiske priser)
Tab af menneskeskabte goder 
(huse, tekniske anlæg, veje)
Omkostninger til genanskaffelse/genopbygning
(plus evt. kulturhistorisk værdi for f.eks. fredede huse opgjort via værdisætningsmetoder)
Tab af menneskeskabte goder såsom forarbejdede naturressourcer (elektricitet, drikkevand) og øvrige forbrugsgoder Markedspriser
Ændrede produktionsbetingelser af naturskabte goder; landbrugsjord, skovbrug, samt fiske og grundvandsressourcer Ressourcerente
Tidstab som følge af længere transporttid Tabt produktion, betalingsvilje for fritid (pragmatisk evt. som procentdel af tabt arbejdsfortjeneste)
Tab af naturområde, landskabsform, økosystem eller art Betalingsvilje (evt. genopretningsomkostninger).
Udbredelse af nyt naturområde, landskabsform, økosystem eller art Betalingsvilje
Tab af kulturværdier Betalingsvilje (evt. genopretningspris, hvis dette er muligt).
Tab af liv Betalingsvilje (statistisk liv, BeTa databasen, kilde)
Ændrede sundhedsforhold Sundhedsomkostninger, tabt arbejdsfortjeneste (+ evt. betalingsvilje for velfærdstab)


Fodnoter

[14] Priserne anvendes som indikator på den marginale nytte af de forskellige goder og derfor kan priserne anvendes til at afspejle de velfærdsmæssige implikationer af ændringerne.

[15] For husejere kan der endvidere være et velfærdstab ved eventuelt at skulle flytte til et andet sted, som ideelt set skal medtages.

[16] Et kulkraftværk er f.eks. ikke meget værd hvis man ikke fyrer med kul mere

[17] Abildtrup, J. og Schou, J.S. (2005): Jordrentetab ved arealekstensivering.

[18] En fastlæggelse af den fremtidige jordrente vil være en del af beskrivelsen af basisreferencescenarierne (trin 1 i kapitel 2). Denne udvikling vil være vanskelig at skønne over. Et særligt element heri er at en stor del af jordrenten i dag består af tilskud fra især EU, og det er naturligvis tvivlsomt hvorvidt sådanne tilskud vil bestå på langt sigt.

[19] Møller, F., Andersen, S.P., Grau, P., Huusom, H., Madsen, T., Nielsen, J., Strandmark, L.(2000): ”Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter” s. 96

[20] Se f.eks. Transport og Energiministeriet(2006): Nøgletalskatalog – til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet.

[21] Miljøministeriet er i gang med at udarbejde et nøgletalskatalog med enhedspriser for natur og miljøgoder. I det omfang dette katalog er færdiggjort kan det overvejes at anvende enhedspriser herfra.

[22] Navrud, S., Bergland, O.(2001): Value transfer and environmental policy.

 



Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.