Miljøprojekt, 1123 – Afløbssystemer under påvirkning af klimaændringer - Hovedrapport – 1 Afløbssystemer og klimaændringer, projektafgrænsning

Afløbssystemer under påvirkning af klimaændringer - Hovedrapport

1 Afløbssystemer og klimaændringer, projektafgrænsning

1.1 klimaeffekter i planlægningsprocessen
1.2 Projektafgrænsning

Det er i samfundets interesse at beskytte befolkningen og samfundsværdier mod de skader og omkostninger, som kan følge af overbelastninger af afløbssystemer. De klimascenarier, som vi har i dag for perioden 2071-2100, viser at nedbørsforholdene over Danmark vil kunne ændre sig signifikant. Denne rapport handler om afløbssystemernes funktionspraksis nu og i fremtiden dvs. både håndtering af fremtidige 5- og 10 års regnsituationer (som knytter sig til dansk funktionspraksis) og håndtering af ekstremregnsituationer, som også forventes at øges i antal og intensitet under fremtidige klimaændringer og som derfor kræver speciel opmærksomhed.

At arbejde med klimaændringer i relation til afløbssystemer betyder at der i tillæg til den traditionelle analyse og håndtering af afløbssystemer, nu også skal arbejdes med et ekstra bidrag til afløbssystemet, som er behæftet med en usikkerhed, hvilket afløbsteknikere generelt ikke er vant til at håndtere. Viden om klimaændringers effekt på nedbøren over Danmark vil øges efterhånden som klimadata indsamles og modellerne forbedres. Om en årrække vil de nuværende klimamodeller være forbedret, og der vil eksistere et bedre videngrundlag til at beskrive den forventede variation i inputparametre, f.eks. hvordan CO2 udslippet har ændret sig, og hvordan den forventede globale opvarmning vil udvikle sig. Derfor vil scenarierne for den fremtidige nedbør over Danmark også ændre sig løbende og den ansvarlige myndighed vil kunne forventes med jævne mellemrum at stille den nyeste viden til rådighed.

Arbejdet med anvendelse af klimascenarier vil derfor skulle integreres i den løbende planlægning og drift af danske afløbssystemer. Denne rapport kan ses som endnu et skridt på vejen i udviklingen af en vejledning til håndtering af danske afløbssystemer i relation til klimaændringer.

1.1 Klimaeffekter i planlægningsprocessen

Arbejdet med klimaeffekter i forhold til afløbssystemer er tværfagligt og har indflydelse på etablering, drift og vedligehold af de kommunale kloakker og renseanlæg. Arbejdet med klimaeffekter kan/bør få indflydelse på følgende administrative dokumenter:

Spildevandsplanen
Alle kommuner skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan. I spildevandsplanen beskrives status og plan for spildevandshåndteringen i kommunen. Afløbssystemets karakter, tilsluttede industrier m.v. skal være beskrevet. I spildevandsplanen skal kommunen forholde sig til den øvrige relevante planlægning, regionplaner (herunder vandområdemålsætninger), kommuneplan, og lokalplaner. I spildevandsplanen skal der være taget stilling til foranstaltninger til sikring af at spildevandsudledningerne fra renseanlæg og regnbetingede udledninger ikke er til hinder for opfyldelse af målsætninger for overfladevande, hvortil der udledes.

Som følge af funktionspraksis fra Spildevandskomiteen, Skrift nr. 27, anbefales det kommunerne at indarbejde en kommunal funktionspraksis i deres respektive spildevandsplaner. Herved får man et retsdokument, hvor kommunens serviceniveau for kloakforsyningernes kloakker er angivet. I forbindelse med fastlæggelsen af kommunens funktionspraksis bør der tages stilling til mulige klimaeffekter og der bør redegøres herfor i spildevandsplanen.

Kloakfornyelsesplanen
I tilknytning til spildevandsplanen er kommunen pligtig til at udarbejde en kloakfornyelsesplan (også kaldet kloakrenoveringsplan, vedligeholdelsesplan eller kloaksaneringsplan). I kloakfornyelsesplanen skal udarbejdes en vurdering af kloakkernes tilstand, en målfastsættelse, en opgørelse af fornyelsesbehov og endelig en plan for fornyelsen. Der skal ligeledes redegøres for inspektion, herunder inspektionshyppighed. Kloakfornyelsen bør udføres på det grundlag / serviceniveau, der angives i spildevandsplanen, og herunder tages højde for mulige fremtidige klimaeffekter.

Risikovurdering og analyse af ekstremregn Med den eksisterende dimensionering regnes normalt med fuldtløbende rør hvert eller hvert andet år. Med den nye funktionspraksis fra Spildevandskomiteen skal der sikres mod opstuvning til terræn hyppigere end hvert 5. eller hvert 10. år, for henholdsvis fælles- og separatkloakerede afløbssystemer. Der er ikke i lovgivningen et formelt krav om at vurdere ekstremregn, der ligger ud over disse hyppigheder, f.eks. en 50 eller 100- års regnhændelse. Kommunerne og deres rådgivere har dog ofte i praksis, afhængigt af, hvilket område der kloakeres, anvendt sådanne ekstremberegninger eller mere kvalitative vurderinger af ekstremregn. Men ekstremberegninger er ikke alle steder anvendt på en generaliseret og formaliseret form.

I lyset af forventede klimaeffekter i form af større ekstremregn vil det være hensigtsmæssigt at vurdere betydningen af ekstremregn for afløbssystemet - herunder at vurdere eventuelle skader som følge af opstuvning af vand.

Beredskabsplanen
Alle kommuner skal, som del af det generelle civile beredskab, lave en beredskabsplan. Der er ingen krav om, at der skal laves en specifik beredskabsplan for drift af kloakker og renseanlæg. En del kommuner har dog lavet sådanne planer. En beredskabsplan for kloakker og renseanlæg vil normalt tage højde for en række forhold, der er kritisk for driften af kloakanlæg, f.eks. nedbrud af elforsyning, stormflodsskader ved udsatte lokaliteter, personale/entreprenørberedskab til i nødsituationer at kunne opretholde en minimumsdrift.

Som følge af en risikovurdering vedrørende en ekstremregnsituation kan det være hensigtsmæssigt at have:

- Egentlige fysiske foranstaltninger til at reducere effekterne af en ekstremregn situation.

- Beredskab til akut ad hoc indsats. - Information/varslinger både internt i kommunens drift og eksternt.

Der er ikke tale om at stille krav om en fuld beredskabsplan, men alene at vurdere betydningen af ekstremregnsituationer, som input til en beredskabsplan.

Øvrig planlægning, kommuneplan, lokalplaner, planer for vandkvalitet mv. Klimaeffekter kan også få indflydelse på den øvrige planlægning, særligt kommuneplan, lokalplaner, planer for vandkvalitet mv. Det er vigtigt også at indtænke effekter af klimaændringer og ekstremregn i regionsplaner på stadierne før detaljerede spildevandsplaner udarbejdes. I forbindelse med udarbejdelsen af spildevandsplanen er kommunerne pligtige til at forholde sig til den øvrige planlægning og sikre overensstemmelse. Således vil kommuneplaner og lokalplaner kunne være styrende for spildevandsafledning, særligt mht. tilladelige befæstelsesgrader. Ligeledes bør kommunen forholde sig til betydningen af mere ekstremregn for vandkvaliteten i recipienter. Det skal her bemærkes, at tidshorisonterne i klimascenarierne på 50 - 100 år ligger langt udover tidsplaner i både spildevandsplaner og de kommende vandplaner efter Vandrammedirektivet, som opererer med tidshorisonter på 15 til 30 år.

Arbejdet med klimaændringer vil kræve en koordineret planlægningsindsats fra kommunens side. Herefter kan arbejdet med detaljer i håndteringen af klimaændringer påbegyndes, jf. Miljøministeriets pjece: Miljø-tema nr. 28, 2004. Klimaændringer foregår over en lang tidshorisont, men deres størrelsesorden og det deraf følgende behov for investeringer, gør at det vil være optimalt at analysere konsekvenserne for afløbssystemerne nu – og derefter løbende foretage en bevidst prioritering, håndtering og implementering af tiltag som mindsker potentielle fremtidige skader på samfundet som følge af klimaændringers effekter på afløbssystemernes effektivitet.

1.2 Projektafgrænsning

Fokus for denne rapport er effekten af klimaændringer på afløbssystemer i form af kraftige nedbørhændelser og deraf følgende potentielle oversvømmelser.

I det tidsrum, som klimaberegningerne fra DMI dækker, kan der forventes at ske en væsentlig udvikling i vandkvaliteten i afledt regnvand og spildevand,
f.eks. som følge af ændringer i brændstofsammensætning, spildevandssammensætning fra husholdninger og krav til industrielle udledninger.

Det ligger udenfor denne rapports rammer at gennemgå effekter af klimaændringer på afløbssystemer i relation til spildevandets sammensætning, udledninger fra afløbssystemer og resulterende forureningspåvirkning af recipienter. Projektet beskriver derfor kun på overordnet niveau, effekten af klimaændringer på overløbsmængder og fysiske effekter i recipienter.

Det ligger ligeledes uden for rammerne af nærværende rapport at gennemgå alle hydrologiske processer, som interagerer med afløbssystemerne. Konsekvenser for afløbssystemerne af mulige ændringer i grundvandsstanden og af mulige ændringer af vandstanden i havene (havsspejlsændringer) beskrives kun på et overordnet niveau. Endelig ligger det uden for projektets rammer at vurdere klimaændringers effekter i vandløb, fjorde, mm og de deraf følgende effekter i afløbssystemerne.