Katalog over tiltag til reduktion af effekten fra klimaændringer på afløbssystemer - Tillægsrapport

Forord

Nærværende rapport omhandler, hvilke muligheder der er for at forebygge  gener og skader fra de forøgede regnmængder, der forventes som effekt af  klimaændringer. Der beskrives en lang række mulige tiltag lige fra afskæring  ved kilden, i form af nedsivning på den enkelte parcel, til udbygning af  rørsystemerne med tilstrækkeligt store rør. Desuden beskrives hvordan  kommuner kan beregne hvor oversvømmelser vil finde sted, hvor tit det vil  ske, og hvilken udbredelse de vil få.

Formålet med rapporten er at give anvisninger for arbejdet i kommuner /  kloak-forsyninger med at tage højde for klimaeffekter i forbindelse med  etablering, drift og vedligeholdelse af kloakker og renseanlæg,

Rapporten er tænkt at skulle indgå i et efterfølgende arbejde med at lave en  egentlig vejledning til de danske kommuner.

Rapporten er udarbejdet sammen med rapporten ”Afløbssystemer under  påvirkning af klimaændringer”. Dette dokument skal også indgå som  vejledning til kommuner.

Rapporten er udarbejdet af DHI - Institut for Vand og Miljø og PH-Consult  med input fra Peter Steen Mikkelsen, DTU.

Projektet er udført i perioden september - november 2005.

Der har været nedsat en følgegruppe bestående af:

Povl Frich, Miljøstyrelsen  Ditte Holse, Miljøstyrelsen  Mogens Kaasgaard, Miljøstyrelsen  Kristian Friis, DANVA  Niels Bent Johansen, Københavns Energi  Niels Aagaard Jensen, NIRAS

Der har været afholdt to møder med følgegruppen, hvor rapportens indhold  er diskuteret.

Rapporten er finansieret af Miljøstyrelsen

 



Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.