Indeklimakoncentrationer af rensevæske i boliger over et repræsentativt udsnit af danske renserier

4 Diskussion og konklusion

4.1 Indeklimamålinger i forbindelse med tetrachlorethylen-renserier

Der er foretaget måling af indeklimakoncentrationen af rensevæskedampe i sammenlagt 32 lejligheder over renserier. Antallet af målesteder udgør ca. 20% af det samlede antal renserier i Danmark og stammer for alle målesteders vedkommende fra renserier, som de kommunale myndigheder har vurderet lever op til Bekendtgørelse nr. 523. Materialet er opdelt i renserier, som anvender hhv. tetrachlorethylen og kulbrinter som rensevæske.

26 målinger er foretaget i lejligheder over renserier, som anvender tetrachlorethylen. Disse målinger har vist en gennemsnitlig indeklimakoncentration af tetrachlorethylen på 0,30 mg/m³. Det forholdsvis store datamateriale taget i betragtning vurderes resultatet at være repræsentativt for lejligheder over renserier, som overholder bekendtgørelsen.

I forhold til situationen før renseribekendtgørelsens ikrafttræden er der tale om en reduktion på mere 90% (mere end en faktor 10), idet den gennemsnitlige indeklimakoncentration i danske lejligheder i perioden umiddelbart før Bekendtgørelse nr. 532 blev iværksat var 3,3 mg/m³.

De gennemførte målinger blev alle foretaget ved renserier, som af de kommunale tilsynsmyndigheder er vurderet at leve op til bekendtgørelse nr. 532. Der har i perioden ikke været andre udefrakommende væsentlige ændringer på renseriområdet end de krav til indretning og drift, som renseribekendtgørelsen opstiller. Den meget betydelige reduktion i indeklimakoncentrationen i lejligheder over renserier, som denne undersøgelse dokumenterer, må derfor tilskrives effekten af Bekendtgørelse nr. 532

4.2 Overskridelse af kravværdier ved tetrachlorethylen-renserier

5 af 26 målesteder (19%) må vurderes ikke at overholde bekendtgørelsen krav til maksimalt bidrag til overliggende lejlighed på måletidspunktet.

Undersøgelsen har ikke haft til formål at finde årsager til eventuelle overskridelser. Der er derfor ikke foretaget en nøjere analyse af disse målesteder. Det vurderes dog som sandsynligt, at årsagen til overskridelserne er en utilstrækkelig kvalitet eller forkert brug af gennemførte bygnings- og ventilationsmæssige tiltag snarere end utilstrækkelige krav i bekendtgørelsen.

Denne vurdering baseres på de meget lave påvirkninger fra renseri til lejlighed, som et stort flertal af renserierne har været i stand til at opnå.

4.3 Indeklimamålinger i forbindelse med ved kulbrinte-renserier og ved ind- og udleveringssteder

6 målinger i lejligheder over kulbrinte-renserier og 3 målinger over ind- og udleveringssteder har ikke påvist koncentrationer over kravværdierne i bekendtgørelsen. Med forbehold for materialets begrænsede størrelse tyder det ikke på, at disse typer udgør en stor risiko for overskridelse af kravværdierne. 

Der findes ikke et erfaringsmateriale, som tillader sammenligning med situationer før bekendtgørelsens ikrafttræden.

4.4 Sink-effekter

Der blev påvist betydelige sink-effekter på 4 af 6 målesteder, hvor sporgasmetoden blev anvendt. Resultaterne bekræfter tidligere observationer af dette fænomen i ejendomme, som huser renserier.

Når det sammenholdes med, at antallet af renserier tidligere har været betydeligt større end nu, kan der være et uopdaget antal lokaliteter i forbindelse med nedlagte renserier, hvor afdampning fra byggematerialer udgør et indeklimaproblem.

Det kan forventes, at indeklimakoncentrationerne i lejlighederne vil falde gradvist, fordi afdampningen fra byggematerialer og inventar tager af med tiden. Det skyldes, at tilførslen af forureninger fra renseri til lejlighed som vist i 3.1.1. er blevet reduceret markant med bekendtgørelsen nr. 532. Depoterne (sinks) i materialerne og dermed afdampningen bliver derved nedbragt.

Resultaterne dokumenterer vigtigheden af at have den af Eurofins Danmark A/S  udviklede sporgasmetode til rådighed ved vurdering af bidraget fra renseri til lejlighed.

 



Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.