| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indeklimakoncentrationer af rensevæske i boliger over et repræsentativt udsnit af danske renserier

3 Resultater

• 3.1 Tetrachlorethylen-renserier
  • 3.1.1 Indeklimamålinger i lejligheder over renserier
  • 3.1.2 Sporgasmålinger af bidraget fra renseri til lejlighed
  • 3.1.3 Overskridelse af kravværdier
  • 3.1.4 Sinkeffekter
• 3.2 Kulbrinte-renserier
  • 3.2.1 Indeklimamålinger i lejligheder over renseri
• 3.3 Ind- og udleveringssteder

3.1 Tetrachlorethylen-renserier

3.1.1 Indeklimamålinger i lejligheder over renserier

Der er i alt foretaget 26 sæt indeklimamålinger i lejligheder over renserier, som anvender tetrachlorethylen som rensevæske. Hvert sted er foretaget to målinger, som foreskrevet af Miljøstyrelsen. Gennemsnittet af de to målinger er anvendt til videre beregninger og vurderinger.

Alle enkeltresultater er anført i bilag A.

Fordelingen af resultater er vist i nedenstående kumuleret frekvenskurve (Figur 3.1). Samme kurve for Miljøstyrelsens referencemateriale er vist i figuren. Bemærk at koncentrationsaksen (x-aksen) er logaritmisk inddelt.

Figur 3.1.: Kumuleret frekvenskurve for indeklimamålinger og for Miljøstyrelsens referencemateriale for perioden før bekendtgørelsens ikrafttræden.

I tabel 3.1 er middelværdi og median for de to datasæt præsenteret.

Tabel 3.1: Beregnede gennemsnitlig indeklimakoncentration og median for  lejligheder over tetrachlorethylen renserier

Målingerne viser, at den gennemsnitlige koncentration af rensevæskedampe i lejlighederne over tetrachlorethylen-renserier er blevet reduceret med mere end 90% (mere end en faktor 10) siden bekendtgørelsens krav til indretning og drift af renserier blev iværksat.

At den gennemsnitlige indeklimakoncentration er betydeligt større end medianen skyldes, at gennemsnittet trækkes op af 2 målesteder med meget høje koncentrationer sammenlignet med de øvrige målesteder (hhv. 1,1 og 3,9 mg/m³).

Målingerne viser samtidigt, at den procentvise andel af lejligheder, hvor indeklimakoncentrationer er højere end den nuværende kravværdi for bidrag fra renseri til lejlighed (0,1 mg/m³), er faldet fra 84% før bekendtgørelsen til 35% nu.

3.1.2 Sporgasmålinger af bidraget fra renseri til lejlighed

På 6 lokaliteter blev der i 1. og 2. målerunde påvist overskridelser af kravværdien for tetrachlorethylen. På alle disse lokaliteter blev bidraget fra renseri til lejlighed derefter bestemt ved sporgasmetoden. I 3. målerunde blev der fundet tre lokaliteter, hvor koncentrationen i lejligheden var højere end kravværdien. Som tidligere nævnt var det ikke muligt at foretage sporgasmålinger disse steder.

Sporgasmetoden bestemmer overførslen af luft mellem renseri og lejlighed. Denne størrelse omregnes til et koncentrationsbidrag i lejligheden ved at gange størrelsen af luftoverførslen med koncentrationen af rensevæskedampe i renseriet. Koncen-trationen af rensevæskedampe i renseriet bestemmes samtidigt med sporgas-målingerne. Resultaterne af bestemmelsen af koncentrationsbidraget fra renseri til lejligheder fremgår af tabel 3.2.

Det aktuelle bidrag til lejligheden er anført i kolonne 2. Kolonne 3 indeholder bidraget normaliseret til et luftskifte i lejligheden på 0,5 gang pr. time i henhold til Bekendtgørelse nr. 532. Resultatet af indeklimamålingerne er anført i samme skema.

Tabel 3.2: Koncentrationsbidrag for tetrachlorethylen bestemt ved sporgasmetoden samt resultat af indeklimamålinger på samme målesteder.
*Bidraget er normaliseret svarende til et luftskifte på 0,5 gang pr. time. Enhed: mg/m³

Fire af seks steder viste et væsentligt lavere koncentrationsbidrag til lejligheden end fundet ved indeklimamålingerne. Det betyder, at der på disse steder er en væsentlig tilførsel af tetrachlorethylen fra andre kilder end det nuværende renseri.

Lokalitet (nr. 8) viste betydeligt højere bidrag til lejligheden end fundet ved den indledende indeklimamåling. Samtidigt med sporgasmålingen blev der foretaget endnu en indeklimamåling i lejligheden, som viste, at indeklimakoncentrationen også var steget betydeligt fra den første indeklimamåling og til sporgasmålingen. (fra 0,46 mg/m³ til 7,2 mg/m³).  Resultatet indikerer, at lejligheden fortsat tilføres rensevæskedampe i meget betydelig omfang fra renseriet.

3.1.3 Overskridelse af kravværdier

Bekendtgørelsen opstiller krav til indretning og drift af renserier med det formål at reducere det maksimale bidrag af rensevæskedampe fra renseri til bolig.  Bidrag af rensevæskedampe fra renseri til bolig bør maksimalt udgøre 0,1 mg/m³ for tetrachlorethylen og 0,6 mg/m³ for kulbrinter.

I 5 af 26 tilfælde (målested 6, 8, 25, 28 og 31) er der fundet overskridelse af bekendtgørelsens kravværdi for maksimalt bidrag til lejligheden. Antallet svarer til 19% af målestederne. I tre tilfælde har det ikke været muligt at efterprøve resultatet med sporgasmetoden. I disse tre tilfælde kan det derfor ikke helt afvises, at årsagen ikke er selve driften af det nuværende renseri men derimod sinkeffekter, hjembragt rensetøj eller andet.

Under antagelse af, at der i alle fem tilfælde er tale om reelle overskridelser af  maksimalt bidrag fra renseri til lejlighed, betyder det, at renseribekendtgørelsen eller forvaltningen af den ikke er i stand til at sikre, at lejligheden ikke tilføres mere end maksimalt foreskrevet i alle tilfælde.

Hvis den sidste antagelse er korrekt, betyder det, at fejl ved de udførte bygnings- eller ventilationsmæssige tiltag eller ved driften af renseriet ikke er blevet afsløret af de kommunale tilsynsmyndigheder ved tilsynsbesøget. De meget lave påvirkninger, som flertallet af renserier har vist sig i stand til at opnå, tyder på at denne antagelse kan være rigtig.

Det skal bemærkes, at det ikke har været formålet med dette projekt at finde grunden til eventuelle overskridelser. Den besigtigelse af renserierne, som projektgruppen gennemførte i målerunde 1 og 2, påviste ikke åbenlyse forklaringer på de to overskridelser, som blev fundet i disse runder.

3.1.4 Sinkeffekter

En række tidligere undersøgelser har vist, at der i renseriejendomme kan være absorberet betydelige mængder rensevæskedampe i byggematerialer og inventar (Miljøstyrelsen 2001, Miljøstyrelsen 2002). Sporgasmålingerne understøtter således de hidtidige erfaringer, idet der ved hovedparten af sporgasmålingerne er fundet lavere koncentrationsbidrag end målt ved indeklimamålingerne.

Det kan forventes, at indeklimakoncentrationerne i lejlighederne vil falde gradvist, fordi afdampningen fra byggematerialer og inventar tager af med tiden. Det skyldes, at tilførslen af forureninger fra renseri til lejlighed som vist i 3.1.1. er blevet reduceret markant med bekendtgørelsen nr. 532. Depoterne (sinks) i materialerne og dermed afdampningen bliver derved nedbragt.

3.2 Kulbrinte-renserier

3.2.1 Indeklimamålinger i lejligheder over renseri

Resultatet af målingerne over kulbrinterenserier er samlet i nedenstående tabel 3.3. Enkeltresultater er anført i bilag B.

På grund af det lille datasæt er der ikke vist en fordelingskurve for disse målinger.

*: 0,6 mg/m³ iht. Bekendtgørelse nr. 532

Tabel 3.3: Beregnet gennemsnitskoncentration og medianværdi

De gennemførte målinger har vist en gennemsnitlig koncentration i lejlighederne over kulbrinte-renserier, som er ca. en tredjedel af kravværdien. Der blev ikke fundet nogen målesteder, hvor kravværdien var overskredet.

3.3 Ind- og udleveringssteder

Der er foretaget måling i lejligheder over 3 ind- og udleveringssteder. Resultaterne er angivet som gennemsnittet af to målinger hvert sted i tabel 3.4 herunder. Enkeltresultater fremgår af bilag C.

Tabel 3.4: Målte koncentrationer i lejligheder over ind- og udleveringssteder

Alle tre måleresultater ligger under kravværdien for hhv. kulbrinter og tetrachlorethylen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.