|
Indeklimakoncentrationer af rensevæske i boliger over et repræsentativt udsnit af danske renserier 2 Beskrivelse af det gennemførte projekt
I det foreliggende projekt er der foretaget måling for rensevæskedampe i et antal udvalgte lejligheder over igangværende renserier. Dette afsnit beskriver, hvorledes målestederne er udvalgt, hvorledes målingerne er gennemført samt hvorledes måleresultaterne er anvendt og vurderet. Sideløbede med målingerne over renserierne er der desuden foretaget et begrænset antal målinger i lejligheder over ind- og udleveringssteder for kemisk rensede tekstiler. Disse målinger er taget med for at få informationer om denne type lokaliteter, som der indtil dato ikke har foreligget data fra. 2.1 Udvælgelsen af målestederMålestederne skulle udvælges blandt renserier, som lever op til bekendtgørelsens krav. Der blev derfor i oktober 2004 udsendt en forespørgsel i samtlige landets kommuner om indsendelse af oplysninger om disse renserier (Bilag F). Ved tidsfristens udløb var der svar fra 107 kommuner med oplysninger om tilsammen 47 renserier, som lever op til bekendtgørelsen. En fornyet henvendelse i januar 2005 til de kommuner, som ikke havde svaret i første omgang, gav svar fra 44 kommuner med oplysninger om endnu 12 renserier.
Tabel 2.1: Besvarelse af henvendelse til kommuner Alle disse renserier samt beboerne i lejlighederne over renserierne blev herefter kontaktet telefonisk, idet følgende kriterier blev anvendt til at udpege brugbare målesteder:
For alle potentielt anvendelige målesteder blev det kommunale tilsyn kontrolleret ved kontakt til kommunen. Forud for den telefoniske kontakt havde alle de renserier, som på daværende tidspunkt var medlem af enten Dansk Renseriforening eller Texpert kæden modtaget brev fra disse organisationers formand med opfordring til at deltage i projektet. Kontakten til renserier, beboere og kommuner bevirkede, at antallet af brugbare målesteder blev væsentligt mindre end de renserier, som kommunerne havde informeret om levede op til kravene i bekendtgørelsen. Tabel 2.2 viser antallet af brugbare målesteder efter de to runder med forespørgsel til kommunerne.
Tabel 2.2: Renserier som levede op til bekendtgørelsen og brugbare målesteder heraf. Årsagen til, at antallet af brugbare målesteder viste sig at være væsentligt mindre end antallet af de renserier, som kommunerne havde vurderet levede op til bekendtgørelsen, var primært, at en række renserier ikke ønskede at deltage, samt at der var en del steder med erhverv over renseriet. Projektets oprindelige formål var at opnå måledata fra er repræsentativt udsnit af danske renserier . Målet var data fra 32 renserier svarende til 15-20% af de igangværende renserier. Dette lod sig ikke gøre på baggrund af det oplyste antal af renserier og de anvendte udvælgelseskriterier. Det blev derfor i samråd med projektets følgegruppe besluttet at supplere datamaterialet med målinger fra lejligheder, hvor renseriet ikke ønskede at deltage. De oprindelige kriterier blev derfor fraveget på dette punkt. Tre af renserierne i tredje runde har efterfølgende indvilget i deltage. På grund af det fremskredne tidspunkt er der dog ikke foretaget en sporgasmåling disse steder. Nedenstående tabel 2.3 giver en oversigt over antallet af målesteder i de forskellige målerunder, hvordan de fordeler sig mellem kulbrinte- og tetrachlorethylen-renserier samt perioden på året. Ingen målesteder indgår i mere end én målerunde.
Tabel 2.3: Målerunder, måleperioder og antal målesteder fordelt efter renseritype Andelen af kulbrinterenserier udgør således ca. 19% af den samlede antal målesteder. Det er en smule mindre end gennemsnittet i Danmark, som ligger på ca. 20% på nuværende tidspunkt. 2.2 Registreringer i forbindelse med målingerneForuden typen af rensevæske er der en række andre variable, som kan forventes at have indflydelse på forholdene i og omkring renserierne. I forbindelse med målingerne er der foretaget en registrering af en række forhold i renseriet og i lejlighederne. Der er bl.a. foretaget registrering af følgende parametre:
Da den sidste målerunde blev foretaget ved renserier, som ikke ønskede at deltage, mangler ovennævnte oplysninger om disse renserier dog. Det var oprindeligt hensigten at vælge målestederne, så alle ovennævnte parametre var repræsenteret med minimum to lokaliteter for såvel tetrachlorethylen og kulbrinterenserier. På grund af vanskelighederne med at finde brugbare målesteder har denne selektion imidlertid ikke været mulig. Målestederne i denne undersøgelse kan samlet beskrives som det fremgår af tabel 2.4.
Tabel 2.4: Samlet beskrivelse af de anvendte målesteder (NB; oplysninger om nogle målesteder mangler) Ved besøget i renseriet blev der foretaget en besigtigelse af forholdene med speciel fokus på de indretnings- og driftskrav som bekendtgørelse nr. 532 opstiller. Der er således foretaget en visuel kontrol af følgende forhold:
Eventuelt undertryk blev kontrolleret i døråbningen til renseriet ved hjælp af røg. Det anvendte check-skema er vedlagt som bilag D. Resultaterne af besigtigelserne er samlet i bilag E. Opmærksomheden henledes på, at det ikke har været muligt at foretage en besigtigelse i en del af renserierne i målerunde 3, fordi renserierne ikke ønskede at medvirke. 2.3 Anvendte metoderDer er anvendt to metoder til de gennemførte målinger. Som udgangspunkt er der foretaget måling af indeklimakoncentrationen i lejlighederne over renserierne i en sammenhængende periode på 14 dage. Som metode er anvendt passiv opsamling på dosimetre med efterfølgende analyse for rensevæskedampe ved gaskromatografi. Metoden svarer til Miljøstyrelsens forskrifter (Bekendtgørelsen nr. 532) og er nærmere beskrevet i bilag G. En række tidligere projekter (bl.a. Miljøstyrelsen, 2002) har vist, at der kan være andre kilder til rensevæskedampe i lejlighederne end det igangværende renseri. Bidraget fra disse andre kilder kan være så stort, at indeklimakoncentrationen overstiger de grænser, som er anført i bekendtgørelse nr. 532. For at kunne vurdere, om renserierne efterlever bekendtgørelsens krav, er det derfor nødvendigt at måle bidraget fra renseri til lejlighed direkte i de tilfælde, hvor indeklimakoncentrationen i lejlighederne overstiger de kravværdier, som bekendtgørelse nr. 532 opstiller. Til at foretage disse målinger er den til formålet udviklede sporgasmetode anvendt (Miljøstyrelsen 2003, Bekendtgørelse nr. 532). De steder, hvor der ved indeklimamålingerne i lejlighederne blev fundet overskridelse af grænserne for maksimale bidrag (0,1 og 0,6 mg/m3 for hhv. tetrachlorethylen og kulbrinter), blev stoftransporten fra renseri til lejlighed derfor efterfølgende bestemt ved hjælp af den udviklede sporgasmetode. Det skal bemærkes at dette ikke har været muligt i målerunde 3, idet metoden forudsætter adgang til renseriet. 2.4 Bearbejdning og præsentation af resultaternePå baggrund af de indsamlede måledata er der foretaget en beregning af følgende:
Fra Miljøstyrelsen er der modtaget et datamateriale over målte indeklimakoncentrationer i lejligheder over renserier inden bekendtgørelsens ikrafttræden. Datamaterialet stammer fra tetrachlorethylen-renserier og er indrapporteret til Miljøstyrelsen af landets kommuner. Materialet indeholder i alt 113 resultater (datasæt) fra danske renserier og stammer fra målinger i tidsrummet fra 2000-2003. Der er således tale om et meget betydeligt materiale, som vurderes at udgøre et repræsentativt billede af situationen før bekendtgørelse nr. 532 trådte i kraft. Dette referencemateriale er anvendt til en sammenligning med datamaterialet i denne undersøgelse.
|