Udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark 2 Grundlag for udpegning af grundvandsforekomster
2.1 IndledningUdpegningen af grundvandsforekomster er noget nyt i dansk administration. Kravet om udpegning af grundvandsforekomster følger af at Vandrammedirektivet generelt opererer med vandforekomster, herunder også grundvandsforekomster. Vandforekomster er den grundlæggende enhed i administrationen efter Vandrammedirektivet, dvs. det er den enhed som målsættes, som overvåges, og hvor det vurderes om målet er opfyldt. Processen skal forløbe som følger:
Sideløbende med grundvandsforekomsterne håndteres en række andre udpegninger med andre formål: OSD Siden 1997 har der i regionplanerne været udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med (almindelige) drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Formålet med områderne er at målrette den del grundvandsbeskyttelsen, som går ud over de generelle regler. Områderne er identificeret som grundvandsdannende oplande til betydende magasiner. Indsatsområder Disse områder omfatter dels OSD, dels grundvandsdannende oplande til vandværker uden for OSD. I områderne har amterne siden 2001 kortlagt magasiner, vandkvalitet og naturlig beskyttelse i områderne med henblik på at udarbejdet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Områderne kaldes også "generelle indsatsområder" i modsætning til "indsatsområder for nitrat", hvor nitratbelastningen skal reduceres. Nitratfølsomme indvindingsområder De nitratfølsomme indvindingsområder er den delmængde af indsatsområderne, hvor grundvandet vurderes at være nitratfølsomt. Udpegningen revideres efterhånden som grundvandskortlægningen skrider frem. Disse tre udpegninger er alle arealudpegninger, som altså er 2-dimensionale., og de har stor betydning i arealplanlægningen. I modsætning til de eksisterende udpegninger udpeges grundvandsforekomster i tre dimensioner, og der kan således godt ligge flere grundvandsforekomster over hinanden. 2.2 Formelle krav og generelle vejledninger2.2.1 RegelsætDe formelle rammer om udpegningen af grundvandsforekomster udgøres af Vandrammedirektivet, de fælles EU-retningsinier for implementering samt den danske implementering:
2.2.2 VandrammedirektivetIfølge Vandrammedirektivets bilag II er grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser det første obligatoriske skridt i den første karakterisering af grundvandet, som også omfatter kortlægning af dæklag i grundvandsdannende områder og af sammenhængen med overfladevand og vådområder. Definitionen af en grundvandsforekomst findes i direktivets artikel 2, hvor det fremgår at en grundvandsforekomst er en separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner. Et grundvandsmagasin er defineret som et eller flere underjordiske lag af bjergarter eller andre geologiske lag med tilstrækkelig porøsitet og permeabilitet til at muliggøre enten en betydelig grundvandsstrømning eller indvinding af betydelige mængder grundvand. Vandrammedirektivets bestemmelser er ført ordret over i den danske lovgivning og bekendtgørelse. 2.2.3 Fælles EU-vejledning om vandforekomsterI vejledningen om afgrænsning af vandforekomster som er udarbejdet i fællesstrategien for implementering af Vandrammedirektivet /3/ er processen til udpegning af grundvandsforekomster illustreret ved hjælp af nedenstående figur 1. Figur 1 Udpegning af grundvandsforekomster. Fra /3/. Det er endvidere anført at direktivet kun foreskriver den underopdeling af vandforekomster som er nødvendig for en klar, konsistent og effektiv anvendelse af deres mål. Underopdelinger af vand i mindre og mindre vandforekomster som ikke understøtter dette formål bør undgås. Med hensyn til spørgsmålet om sammenlægning af grundvandsmagasiner til grundvandsforekomster er fællesstrategiens vejledning ikke helt så operationel. Vejledningen nævner primært gruppering af vandforekomster af hensyn til rapportering og anbefaler at aggregering sker efter klare kriterier, som er ens på vanddistriktsniveau, og at aggregering skal ske på en gennemskuelig måde. Endvidere opfordres der til at dette spørgsmål behandles videre i arbejdet med en vejledning om rapportering /3/. 2.2.4 Danske retningslinierVandrammedirektivets definition af en grundvandsforekomst er videreført i den danske bekendtgørelse, mens definitionen af et grundvandsmagasin er gengivet i vejledningen /2/. Vejledningens afsnit om afgrænsning af grundvandsforekomster tager udgangspunkt i fællesstrategiens vejledning om afgrænsning af vandforekomster /3/, samtidig med at der bygges videre på den hidtidige danske administration af grundvandet. Ifølge vejledningen kan opdeling af grundvandsmagasinerne i grundvandsforekomster tage udgangspunkt i den opdeling i grundvandsmagasiner som er foretaget i forbindelse med udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser, suppleret med eventuelle senere opdelinger. Kriterierne for denne opdeling er beskrevet i Miljøstyrelsen vejledning nr. 4/1995 /4/. I denne vejledning tages der udgangspunkt i hele grundvandsoplande, som skal kunne afgrænses i forhold til hydrologiske grænser, og så vidt muligt uafhængigt af den aktuelle vandindvinding. Desuden skal de enkelte områder være sammenhængende, og det anføres at der normalt vil kunne være adskillige indvindingsområder til vandværker, foruden lokal indvinding til industri og markvanding, inden for et område. Vejledningen om basisanalysens del I angiver videre at hvis der er behov for det, kan yderligere opdeling senere foretages efter vejledningens kriterier, som omfatter:
Vejledningen angiver videre retningslinier for tilknytning af vandforekomsterne til et vanddistrikt og et nummersystem til identifikation af grundvandsforekomsterne. Desuden er der opstillet en typologi for grundvandsforekomster, hvorefter grundvandsforekomsterne inddeles i 12 typer efter magasinbjergart, redoxforhold og kontakt til overfladevand. I den første basisanalyse er der ikke krav om at denne typologi anvendes. I vejledningen til basisanalysens del 2 /10/ er det endvidere anført, at gruppering af grundvandsforekomster kun kan finde sted hvor grundvandsforekomsterne i gruppen har samme status med hensyn til drikkevandsinteresser. Dette kriterium indgår ikke i vejledningen til del 1. 2.3 Formål med udpegningen af grundvandsforekomsterGrundvandsforekomsterne skal udgøre grundlaget for den fremtidige administration af grundvandet i henhold til Vandrammedirektivet og den danske gennemførelse af direktivet i miljømålsloven. Grundvandsforekomsterne er den enhed som målsættes, hvor det måles om der er "god tilstand", og hvor det besluttes om der skal iværksættes supplerende foranstaltninger i indsatsprogrammet. For at en grundvandsforekomst har god tilstand, skal den have både god kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand. Definitionen af disse begreber ses i tabel 2.1 (forkortet, fra tabellerne 2.1.2 og 2.3.2 i direktivets bilag V). Tabel 2.1 Definition af god tilstand, VRD bilag V.
Grundvandsforekomsterne skal derfor have en størrelse og afgrænsning, som gør det relevant at foretage en vurdering under ét af tilstanden i den enkelte forekomst. Hvis der er flere grundvandsforekomster som har ensartede karakteristika, er det muligt at gruppere dem i forbindelse med denne vurdering, så der ikke nødvendigvis skal moniteres i alle forekomster. Til dette formål er der i Miljøstyrelsens vejledning /1/ opstillet en typologi, som omfatter magasinbjergart, redoxkemi og kontakt til overfladevand. Inden 22. december 2006 skal overvågningsprogrammer der opfylder direktivets krav, være operationelle. Vandrammedirektivets bilag V beskriver kravene til overvågningsprogrammerne, som for grundvand omfatter dels den kvantitative tilstand, dels den kemiske tilstand. For overvågning af grundvandets kvantitative tilstand skal overvågningsnettet kunne give en pålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder vurdering af den tilgængelige grundvandsressource. For overvågning af grundvandets kemiske tilstand er kravet ifølge Vandrammedirektivets bilag om overvågning, at overvågningsnettet skal kunne give et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres. Der er desuden særlige krav til udvælgelsen af overvågningssteder i grundvandsforekomster som er vurderet at være truet, eller som krydser en grænse. Proceduren for vurdering af den kemiske tilstand i grundvandsforekomsterne på baggrund af overvågningsdata fastlægges i det nye grundvandsdirektiv, som forventes vedtaget i 2006. Efter den seneste version af direktivet /11/, som endnu ikke er forhandlet færdigt, sker fastlæggelsen af god tilstand som beskrevet i tabel 2.2 (jf. artikel 4, stk. 2; undtagelser mv. er dog udeladt). Tabel 2.2 Fastlæggelse af god tilstand for grundvandsforekomster, jf. udkast til Grundvandsdirektivet, artikel 4, stk. 2 /11/.
Bemærk, at det fremgår af artikel 4, stk. 4, at selvom en grundvandsforekomst er klassificeret med god tilstand, kan der medtages foranstaltninger i indsatsprogrammet, som retter sig mod de overvågningspunkter hvor grundvandskvalitetskravene eller tærskelværdien er overskredet.
|