| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

4 Resulterende udpegninger

• 4.1 Kvantitativ beskrivelse
• 4.2 Vurdering af tilstand i grundvandsforekomsterne

4.1 Kvantitativ beskrivelse

Der er i alt udpeget mere end 1900 grundvandsforekomster. Det største antal forekomster ligger i vanddistrikt 70, som har udpeget ca. 3/4 af grundvandsforekomsterne i Danmark. Det største areal derimod ligger i vanddistrikt 65, som har udpeget grundvandsforekomster i fire niveauer. Da arealerne overlapper hinanden, er det samlede areal af grundvandsforekomsterne 3 gange større end vanddistriktets areal.

For to vanddistrikter er det ikke muligt at opgøre en statistik over størrelse og fordeling af grundvandsforekomsterne. Vanddistrikt 55 har vist grundvandsforekomsterne i 10 forskellige niveauer, hvor forskellige tertiære magasiner forekommer i forskelligt omfang. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at få overblik over den maksimale udbredelse af den enkelte forekomst, eller over det samlede areal. Vanddistrikt 76 har ikke udpeget egentlige grundvandsforekomster, men kun fremsendt kort over forekomsternes beliggenhed i tre niveauer, hvorfor en kvantitativ opgørelse heller ikke er mulig her.

I tabel 4.1 er antal og størrelse mv. af grundvandsforekomsterne opgjort for de enkelte vanddistrikter. Det fremgår at spredningen på størrelse er meget stor inden for alle distrikter. I den sidste kolonne angives grundvandsforekomsternes samlede areal i forhold til vanddistriktets areal.

De største grundvandsforekomster ligger ikke uventet i de dele af landet hvor der findes regionale, prækvartære grundvandsmagasiner, som kun lader sig opdele på baggrund af hydrologiske og grundvandskemiske grænser og evt. efter vandløbsoplande.

Flere vanddistrikter har medtaget ganske små grundvandsforekomster under 1 km², og kun i to distrikter er den mindste forekomst større en 4 km².

Tabel 4.1 Antal og størrelse af grundvandsforekomsterne i de enkelte distrikter

Den gennemsnitlige størrelse af grundvandsforekomsterne varierer mellem 6,3 km² i distrikt 70 og næsten 700 km² i distrikt 80. Det bemærkes at vanddistrikt 55, 65 og 80 har foretaget yderligere opdeling af forekomsterne i forbindelse med basisanalyse II, sådan som det fremgår af bilag 5, 7 og 10.

4.2 Vurdering af tilstand i grundvandsforekomsterne

En del af amterne har beskrevet problemer i forhold til at foretage en meningsfyldt fremskrivning af tilstanden og den vurdering af risikoen for at grundvandsforekomsterne ikke når god tilstand i 2015, som skal udføres i basisanalyse 2.

I VD 80 har Nordjyllands Amt ikke kunnet bruge de udpegede grundvandsforekomster som udgangspunkt for en vurdering af grundvandsforekomsternes tilstand. I stedet er der for kvantitativ tilstand taget udgangspunkt i indvindingen i de enkelte vandløbsoplande, mens kemisk tilstand er vurderet ud fra dels generelle observationer, dels aktuelle fund, hvorefter arealet er inddelt i områder med "risiko" og "ikke risiko". Kemisk tilstand er således ikke opgjort i et antal grundvandsforekomster, men kun pr. areal. Vurderingen er nærmere beskrevet i bilag 10.

I VD 76, hvor der ikke er udpeget grundvandsforekomster, men kun grundvandsmagasiner, har Viborg Amt foretaget vurderingen af tilstand på samme måde som i VD 80, i tre niveauer i dybden. Det er nærmere beskrevet i bilag 9.

Ringkjøbing Amt har i VD 65 valgt at foretage vurderingen af kvantitativ tilstand i deloplande til vandløb i stedet for grundvandsforekomster, da de udpegede øverste 9 grundvandsforekomster stort set dækker hele amtet, og de derfor ikke afspejler variationerne i kvantitativ tilstand. Kemisk tilstand har ifølge amtet været vanskelig at vurdere, da der mangler repræsentative data for mange af de regionale og dybe grundvandsforekomster, som findes i mange adskilte geologiske lag. Grundvandsforekomsternes store størrelse medfører desuden at enkeltfund kan være årsag til at der vurderes at være risiko for ikke at nå god tilstand i meget store områder.

Vejle Amt gør opmærksom på at basisanalysens resultater i VD 60 er helt uden sammenhæng med den zonering og indsatsplanlægning, som udgør en væsentlig del af amtets arbejde med grundvandet. Basisanalysen er alt for overfladisk og forvirrer vandværker og kommuner. De meget store grundvandsforekomster udvisker billedet, så konklusionerne i f.eks. et indsatsområde kan være forskellig i basisanalyse og indsatsplan.

I VD 55 har Ribe Amt foretaget en opdeling af de oprindelige 5 øvre vandforekomster (vandløbsoplande) i 98 deloplande på basis af sammenhængen med vandløb. Derudover findes der 14 dybere forekomster, som ikke er opdelt yderligere. Den udpegning, som er vist i bilag 5, er den oprindelige fra basisanalyse 1.

Sønderjyllands Amt bemærker at vurderingen af om forekomster er truet, kan afhænge meget af størrelsen på forekomsten. En underinddeling, især af de østlige forekomster i VD 50, vil kunne resultere i et andet udfald af risikoanalysen. På grund af de statistiske betragtninger som er foretaget, "forsvinder" næsten alle overskridelser i de store grundvandsforekomster, som det fremgår af bilag 4.

Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt beskriver tilsvarende problemer i VD 30 og 35, blot med den modsatte konklusion, da enkeltfund her er brugt som kriterium for at grundvandsforekomsten er i risiko for ikke at nå god tilstand. Det samme gælder VD HUR, hvor en række kvalitetsproblemer i københavnsområdet er årsag til at en meget stor grundvandsforekomst vurderes at være i risiko for ikke at nå god tilstand. Noget tilsvarende gør sig gældende på Bornholm, hvor én af grundvandsforekomsterne dækker et meget stort areal.

Fyns Amt beskriver problemer i VD 42 med at vurdere kvantitativ tilstand i de mindste grundvandsforekomster, som kun er udpeget på grundlag af én indvindingsboring. Da der er valgt en radius på 500 meter, er den beregnede grundvandsdannelse ofte mindre end indvindingen, men der er næppe tale om et reelt problem. Tilsvarende kan ses i andre grundvandsforekomster som er dårligt afgrænset.

Kun i Vanddistrikt 70 er der ikke beskrevet problemer med udpegningen af grundvandsforekomster i forhold til vurderingen af tilstand. For kvantitativ tilstand er der pr. definition ikke noget problem, da Århus Amt i forvejen administrerer efter de regionplanmålsætninger, som vurderingen i basisanalyse 2 foretages på grundlag af. For kemisk tilstand er der foretaget en statistisk analyse som kæder nitratpåvirkningen sammen med lerdæklag, og risikovurderingen med hensyn til nitrat og pesticider er foretaget på dette grundlag. For andre miljøfremmede stoffer er vurderingen baseret på dels områder med begrænsede drikkevandsinteresser, hvor der ikke er krav til grundvandskvaliteten, dels en vurdering af at byområder uden for disse er årsag til risiko.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.