|
Udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark 5 Diskussion og vurdering
5.1 SucceskriterierSucceskriterierne for en god udpegning af grundvandsforekomster ifølge afsnit 2.3, at grundvandsforekomsterne kan opfylde deres rolle i rapporteringen i henhold til Vandrammedirektivet. For at dette er muligt, skal grundvandsforekomsterne
De store forskelle mellem vanddistrikternes resultater af basisanalyse 2 skyldes dog ikke kun at der er anvendt forskellige datagrundlag, kriterier og metoder til udpegning af grundvandsforekomster. Forskellene skyldes i høj grad også at der er anvendt forskellige kriterier for definition af hvornår en grundvandsforekomst er truet. Dette aspekt berøres ikke nærmere i dette projekt, men forskellene fremgår af bilagenes beskrivelser af hvordan vurderingen af tilstand er foretaget i de enkelte amter. Udpegningen af grundvandsforekomster er imidlertid ikke en løsrevet aktivitet; den udføres i grundvandsafdelinger i amterne, som samtidig arbejder med grundvandsbeskyttelse, ressourceplanlægning, overvågning og administration. Hvis udpegningen af grundvandsforekomster betragtes isoleret, vil de resultater som rapporteres i henhold til Vandrammedirektivet, ikke have nogen forbindelse til det øvrige arbejde i forvaltningen, og arbejdet efter Miljømålsloven vil blive parallelt til den øvrige administration, og i vidt omfang give anledning til dobbeltarbejde. Håndteringen af to forskellige administrationsgrundlag vil formentlig også give anledning til en del forvirring. Derfor kan sammenhæng med den øvrige forvaltning og anvendelighed i administrationen også betragtes som et vigtigt succeskriterium. 5.2 Vurdering af kemisk tilstandIfølge Vandrammedirektivet skal grundvandets kemiske tilstand kunne vurderes i hvert vandløbsopland, jf. afsnit 2.3. Generelt er vandløbsoplandene i Danmark små, og det kan diskuteres om det detaljeringsniveau som vandløbene administreres på, er relevant i forhold til vurdering af grundvandets kemiske tilstand. Eksempelvis er der i Nordjyllands Amt 279 vandløbsoplande af meget forskellig størrelse. Generelt må det forventes at man slår de små oplande sammen ved denne vurdering. For at den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst kan vurderes under ét, kræves det at såvel naturlig grundvandskemi som forureningspåvirkning af grundvandsforekomsten kan betragtes under ét. Når der ses på om grundvandsforekomsterne er truede, er den naturlige beskyttelse i form af dæklag også en vigtig faktor. Dæklagstykkelser er i et vist omfang kortlagt i hele landet. Da der i mange områder er store variationer i dæklagstykkelsen, selv over ganske korte afstande, er det dog ikke hensigtsmæssigt at opdele grundvandsmagasinerne i mindre dele, hvor dæklagstykkelsen er ensartet. Forskelle i dæklagstykkelse kan f.eks. inddrages hvor de giver anledning til væsentlige forskelle i grundvandskemien, f.eks. som hvor HUR har opdelt det regionale kalkmagasin i en nordlig, velbeskyttet del og en sydlig del med ringe beskyttelse. Det er ikke nødvendigvis et krav at vandtypen er den samme i hele grundvandsforekomsten; specielt skal der peges på at en redoxfront ikke er anledning til opdeling af et grundvandsmagasin i flere grundvandsforekomster, jf. /1/. Derimod må der ikke være store horisontale variationer i den naturlige grundvandskemi, da dette kan afspejle forskelle i grundvandsforekomstens sårbarhed. Grænsen for hvornår konkrete forureningspåvirkninger bør give anledning til opdeling af et grundvandsmagasin i flere grundvandsforekomster, kan diskuteres. I VD 80 og 76 er grundvandsmagasiner under naturområder på mere end 10 ha afgrænset som grundvandsforekomster der ikke er truet. VD 70 har afgrænset grundvandsforekomster under byområder og i områder med begrænsede drikkevandsinteresser som henholdsvis truet og ikke truet. De fleste vanddistrikter har foretaget en aggregering af overvågningsresultater inden for de største grundvandsforekomster, som giver utilfredsstillende resultater, enten ved at enkeltfund er årsag til at store grundvandsforekomster betragtes som truet, eller ved at fund af forurening "forsvinder" på grund af statistisk bearbejdning. Disse erfaringer tyder på at opdeling af grundvandsforekomsterne på baggrund af forskellige niveauer for påvirkning er et rimeligt og måske endda nødvendigt kriterium. Opdeling af grundvandsforekomsterne på baggrund af påvirkninger og fund af forurening (eller andre humant betingede, uønskede stoffer) bør imidlertid ikke føre til et meget stort antal små grundvandsforekomster, og det vil være afgørende at fastlægge fælles kriterier for hvornår en sådan opdeling bør ske. Kriterierne for hvornår opdeling på baggrund af påvirkninger eller observerede fund kan f.eks. omfatte
For at vurdere kemisk tilstand er det nødvendigt at have repræsentative overvågningsresultater til rådighed. Der kan argumenteres for at der skal overvåges i alle grundvandsforekomster, men der kan også argumenteres for at grundvandsforekomsterne skal udpeges således at det niveau for overvågning som i anden sammenhæng vurderes at være tilstrækkeligt, også skal være dækkende for de grundvandsforekomster som udpeges. Det bemærkes også at det ved rapportering af grundvandsforekomsternes tilstand er muligt at gruppere dem, hvorved flere forekomster med lignende hydrogeologiske og grundvandskemiske karakteristika og niveau for påvirkning overvåges under ét. 5.3 Vurdering af kvantitativ tilstandKvantitativ tilstand vurderes dels på baggrund af samspillet med overfladevand, dels på baggrund af en vurdering af om indvindingen i den enkelte grundvandsforekomst overstiger den langsigtede grundvandsdannelse. Vurdering af kvantitativ tilstand er kun relevant for grundvandsforekomster hvor der indvindes og for grundvandsforekomster som er påvirket af indvinding i andre grundvandsforekomster. Forholdet mellem indvinding og grundvandsdannelse vurderes typisk på baggrund af vandbalancer, modellering og lange pejleserier. Lange pejleserier foreligger dog kun sjældent, og en teoretisk vandbalance og gerne en grundvandsmodel er derfor ofte en nødvendighed. Der suppleres i mange tilfælde med grundvandskemiske vurderinger, hvor især klorid og nikkel, men også sulfat, anvendes som indikator for overindvinding. For at tilgodese denne vurdering er det hensigtsmæssigt at grundvandsforekomsterne udgør hydraulisk sammenhængende systemer, f.eks. velafgrænsede grundvandsmagasiner eller naturlige grundvandsoplande. Afgrænsningen er specielt vanskelig i VD HUR, hvor vandindvindingen sker fra et regionalt, sammenhængende primært magasin, hvor der i store områder ikke findes naturlige vandskel. Her kan indvindingspåvirket grundvandskemi være en vigtig støtte i afgrænsningen. Vurderingen i forhold til vandløb har voldt vanskeligheder i alle de vanddistrikter hvor der oprindelig er foretaget en meget grov opdeling af grundvandsforekomsterne. I grundvandsforekomster der har kontakt til overfladevand, er det således vigtigt at grundvandsforekomsterne har en fornuftig sammenhæng med vandløbssystemerne og den skala for målsætning som anvendes her. Ved vurderingen af kvantitativ tilstand er det i lighed med vurderingen af kemisk tilstand muligt at gruppere grundvandsforekomsterne. Det giver imidlertid ikke mening at gruppere grundvandsforekomsterne i denne sammenhæng, medmindre de står i indbyrdes hydraulisk kontakt. 5.4 Sammenlignelige resultaterSammenlignelige resultater af vurderingen af om grundvandsforekomsterne er truet, fås som nævnt ovenfor først og fremmest ved at anvende de samme kriterier. Kriterierne for hvad der er god tilstand og hvornår en grundvandsforekomst er truet, er dog ikke en del af dette projekt, så de vurderes ikke nærmere her. Men afgrænsningen af grundvandsforekomsterne spiller også en rolle. Med hensyn til kemisk tilstand er det som beskrevet ovenfor væsentligt at fastlægge fælles kriterier for hvornår en grundvandsforekomst opdeles på grund af forskelle i påvirkninger eller fund af forurening mv. I forhold til kvantitativ tilstand er det væsentligt at fastlægge fælles principper for hvilke grundvandsforekomster der vurderes at være i kontakt med overfladevand og /eller vådområder. Som beskrevet i afsnit 3.2, er der anvendt vidt forskellige kriterier for afgrænsning af øvre/lokale grundvandsforekomster i de enkelte amter. Der er imidlertid også forskel på hvordan kontakten til overfladevand sker i henholdsvis sand- og lerjordsområder, og der kan derfor være grund til at fastlægge områdespecifikke kriterier for hvordan det vurderes om grundvandsforekomster har kontakt til overfladevand. Det specielle problem med grundvandsforekomster uden indvinding, som på grund af indvinding i et dybereliggende magasin alligevel er årsag til manglende vandføring i vandløb, er formentlig specielt for VD HUR. 5.5 Sammenhæng med den øvrige forvaltningDet første krav i forhold til samspillet med den øvrige forvaltning må være at udpegningen af grundvandsforekomster og den planlægning mv. som udpegningen medfører, ikke står i vejen for at den øvrige forvaltning kan varetages på en hensigtsmæssig måde. Trækkes målsætningen imidlertid et skridt videre, kan grundvandsforekomsterne komme til at spille sammen med og udgøre et nyttigt og vigtigt led i forvaltningen på grundvandsområdet. Dette kræver at grundvandsforekomsterne afspejler detaljeringsniveauet i den øvrige forvaltning. Grundvandsforekomsterne skal have en størrelse og afgrænsning som gør dem relevante i forhold til overvågning af grundvandskemi og potentialeforhold, indvindingstilladelser og indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse. Det stiller følgende krav:
Sammenhængen med den øvrige forvaltning er entydig i VD 42, hvor grundvandsforekomsterne allerede bruges i den daglige administration. I alle andre vanddistrikter er de udpegede grundvandsforekomster og vurderingen af deres tilstand foretaget mere eller mindre løsrevet fra den øvrige forvaltning. Mulighederne for at knytte tingene sammen i de andre vanddistrikter vurderes nærmere i den kommende rapport om revision af udpegningerne.
|