Udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

Bilag 5

Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 55, Ribe Amt

Grundvandsmagasinerne

Grundvandsressourcerne i Ribe amt er beliggende i terrænnære kvartære forekomster og underliggende tertiære forekomster. På baggrund af vandløbsoplandene opdeles Vanddistriktets grundvandsforekomster i 5 hovedoplande, som alle afvander mod vest. I overfladevandsdelen regnes der med 6 afstrømningsområder.

De terrænnære kvartære aflejringer er præget af isens bevægelser. Mod øst findes yngre morænelandskaber (fra sidste istid). Den vestlige del af distriktet domineres af ældre morænelandskaber fra næstsidste istid (bakkeøer) og hedeslette samt unge klitlandskaber ud mod Vesterhavet.

De underliggende tertiære forekomster udgøres af forskellige formationer vekslende mellem finkornede havaflejringer og mere grovkornede delta-aflejringer. Der er navngivet 6 forskellige tertiære formationer som indeholder grundvandsmagasiner. Flere af disse er underopdelt i mindre magasiner når de optræder adskilt. Udbredelsen af dem varierer meget med dybden.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Ved udpegning af grundvandsforekomsterne er der benyttet en geologisk pixelmodel, som også indgår i en regional grundvandsmodel i 10 lag. Modellens lag følger ikke geologiske grænser, men er lige tykke over det hele. Der er benyttet veldefinerede kriterier ved udpegning af grundvandsforekomsterne, såsom minimumsværdi af hydraulisk ledningsevne (K = 10-5 m/s).

Kvartære lag er afgrænset vha. vandløbsoplande, der igen er defineret via strømningsvektorer udtrukket fra grundvandsmodellen. I de øverste 0-30 m (øverst 3 lag i modellen) er næsten hele arealet i vanddistriktet udpeget som grundvandsforekomst. I de dybereliggende tertiære (miocæne) lag er grundvandsforekomsterne afgrænset vha. geologiske formationer og af administrative grænser, når formationen strækker sig ind i nabodistrikter.

Resultater af udpegningen

Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster fremgår af kortbilag 5.1, 5.2 og 5.3. Resultaterne er opdelt så kortene henholdsvis viser udbredelsen af forekomsterne i lag1, lag 6, og lag 9. Lag 1 viser udbredelsen af de kvartære forekomsterne, der næsten er sammenfaldende i lag 1-3. Lag 4 og 5 vises ikke, da de stadig minder om lag 1-3 og kun Odderup formationen er tilføjet mod nordøst. Forekomsterne forandres meget når man skifter til lag 6, hvor de tertiære forekomster dominerer. Derfor vises lag 6 som eksempel. Endelig er lag 9 vist i kortbilag 5.3. Det repræsenterer udbredelsen i lag 8-10, hvor store dele af vanddistriktet er angivet som uinteressante lerforekomster.

Tabel 1: Arealbetragtninger for de kvartære grundvandsforekomster

4 kvartære vandløbsoplande samt Fanø
  Konge Å Sneum Å Varde Å Henne Å Fanø
Lag med forekomst 1-6 1-10 1-6 1-6 1-5
Arealgennemsnit (km²) 442,9 300,0 964,7 182,7 60,7
Median (km²) 460,5 314,6 1044,0 229,7 61,9
Mindste (km²) 348,3 0,5 516,6 29,4 56,1
Største (km²) 477,2 617,2 1260,4 268,8 61,9

Tabel 2: Arealbetragtninger for de tertiære grundvandsforekomster

6 tertiære formationer underopdelt til 14 grundvandsforekomster
  Odderup Bastrup Stauning Billund Ribe Hvidbjerg
Underopdelt til - - 5 - 4 2
Lag med forekomst 4-7 6-9 6-8 7-10 8-10 8-9
Arealgennemsnit (km²) 256,1 482,2 68,5 172,1 57,4 128,7
Median (km²) 285,8 524,3 45,0 175,7 70,5 128,7
Mindste (km²) 87,5 121,9 37,1 24,1 18,9 35,4
Største (km²) 365,4 758,3 123,4 313,1 83,0 222,0

Se også skema med kriterier og metoder for udpegningen.

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er vurderet forskelligt for øvre grundvandsforekomster, som er grundvandsforekomster ned til 40 m u.t., og dybereliggende grundvandsforekomster. I forhold til basisanalysens del 1 er der foretaget en underopdeling af de øvre forekomster. De 19 forekomster i basisanalysens del 1 er nu blevet til 112. Opdelingen er foretaget ud fra potentialekortet ved afgrænsning af grundvandsoplande til del-vandløbsoplande. Vurderingen er foretaget på baggrund af vandbalancer og pejledata sammenholdt med indvindingstilladelser og medianminimumsvandføringer. Som kriterium er anvendt recipientkvalitetsplanlægningens grænser for påvirkning (5/10/15%, afhængigt af målsætning). Kvantitativ tilstand i dybe magasiner er vurderet på grundlag af modellering af den tilgængelige ressource.

Kemisk tilstand er vurderet især på baggrund af fund af nitrat og pesticider. Hvis mere end 25% af boringerne i en forekomst har indhold af nitrat og/eller pesticider over grænseværdien for drikkevand, vurderes den som i risiko. Det er dog også vurderet om analyserne er repræsentative. Brunt vand og klorid er ligeledes vurderet, men findes i så små dele af forekomsterne, at de ikke er vurderet at give anledning til risiko. Endelig er 10 store jord- og grundvandsforureninger medtaget.

Forekomster med for få data til en vurdering er vurderet som i risiko, dog med en markering for manglende data.

  Kvantitative påvirkninger Kemiske påvirkninger
Kategori I (grøn) 85 56
Kategori II (rød) 27 56

Af de 56 forekomster i kategori II under kemiske påvirkninger skyldes de 36 manglende data.

Kilder

Basisanalysen del 1. Vanddistrikt 55. Ribe Amt, December 2004.

Basisanalysen del 2. Vanddistrikt 55. Ribe Amt, Marts 2006.

Møde med Ribe Amt den 4. maj 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Ribe Amt

 



Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.