| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

Bilag 8

Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 70, Århus Amt

Grundvandsmagasinerne

Geologien i distriktet varierer meget. De kvartære aflejringer er altovervejende dannet under istiderne og består overvejende af sandede og lerede jordlag. De dækker hele vanddistriktets areal med lagtykkelser fra få meter til mere end 100 m. Under de kvartære aflejringer findes de prækvartære aflejringer, som hører til tiden inden istiderne. De prækvartære kalk- og sandaflejringer udgør ofte et godt grundlag for vandindvinding, idet lagene ovenover kan yde en vis naturlig beskyttelse mod forurening af grundvandet. Visse steder er det dybtliggende grundvand dog ikke egnet til vandforsyningsformål pga. naturlige forureningskilder såsom fluorid, klorid eller komplekse jernforbindelser.

Grundvandsforekomsternes beliggenhed er styret af den prækvartære lagoverflade og de kan på den baggrund inddeles i tre hovedtyper. I den sydlige og vestlige del af vanddistriktet findes grundvandsforekomsterne i udstrakte kvartære og prækvartære sand- og grusaflejringer. I den midterste del findes de væsentligste forekomster i sand- og grusaflejringer i begravede dalstrukturer. Endelig findes forekomsterne i de nordøstlige egne af distriktet i den opsprækkede kalk. De lokale grundvandsforekomster findes primært i den vestlige del og på Djursland. De regionale forekomster findes i den vestlige del, iden centrale del over de begravede dale og i kalken på Djurslan. De dybe grundvandsforekomster findes under kote -20 i den vestlige del, i den centrale del nederst i de begravede dale og nederst i kalken på Djursland.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Der er opstillet en detaljeret geologisk model med alle tilgængelige oplysninger. På baggrund af denne opdeles vanddistriktet i 3 geologiske hovedtyper, der har hver deres karakteristika. Der opereres med lokale, regionale og dybe grundvandsforekomster afhængig af kontakttype. Disse er igen inddelt i kvartære/prækvartære sand/grus aflejringer samt prækvartært kalk. Derudover findes de begravede dale som både regionale og dybe sandforekomster.

Den vertikale afgrænsning er bestemt af arbitrære grænser. Således defineres de lokale forekomster ved at de strækker sig fra grundvandsspejlet og ned til 20 m under grundvandsspejlet. De regionale forekomster strækker sig derfra og ned til kote -20 m. Dybe forekomster rækker ned til kote -60 meter med mindre de begrænses tidligere af ler eller af en naturlig dårlig vandkvalitet, der gør vandet uegnet til vandforsyningsformål. Der er udpeget rigtig mange grundvandsforekomster, da mange forekomster er udpeget på baggrund af en enkelt boring. Vandforekomster, som er afgrænset på grundlag af én boring er afgrænset "med blød hånd".

Resultater af udpegningen

Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster fremgår af kortbilag 8.1, 8.2 og 8.3. Resultaterne er opdelt så kortene viser udbredelsen af henholdsvis lokale, regionale og dybe forekomster. Plottes forekomsterne samlet vil der være overlap, der vanskeligt lader sig visualisere.

Se desuden skema med anvendte kriterier / metodik.

Tabel 1: Fordeling af de udpegede grundvandsforekomster (antal)

Tabel 2: Arealbetragtninger for de udpegede grundvandsforekomster (km²)

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er vurderet på baggrund af regionplanens målsætninger, som også er administrationsgrundlag i det daglige. Der gives derfor ikke indvindingstilladelser, som medfører for stor indvinding, og der er derfor ingen risiko forårsaget af kvantitative påvirkninger. Kun forekomster i naboamterne, som indgår i distriktet, er i kategori II.

Kemisk tilstand er vurderet på baggrund af humane påvirkninger, dvs. nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer samt fosfor fra menneskeskabte kilder. Kravene er for nitrat grænseværdien for drikkevand (50 mg/l), og for miljøfremmede stoffer at der er fund.

I områder med begrænsede drikkevandsinteresser er det vurderet at kemiske påvirkninger ikke er årsag til manglende målopfyldelse.

I bynære områder er det vurderet at hovedparten af grundvandsforekomsterne er i risiko.

Forekomster der påvirkes af spredte punktkilder, er vurderet at være i risiko.

For nitrat er der foretaget en statistisk analyse, som inddrager nitratfund i ungt grundvand og i grundvand generelt, sammenholdt med nitratfølsomme områder og lertykkelse. Det konkluderes at alle lokale magasiner i nitratfølsomme områder er i risiko. Underliggende magasiner er kun i risiko, hvis der er konkrete nitratfund i dem. Århus Amt påpeger i rapporteringen, at der er behov for yderligere kortlægning af nitratfronten.

For pesticider er der foretaget en analyse af fund i forhold til vandtyper, og det er konkluderet, at i grundvandsforekomster hvor der ikke er risiko for nitrat, er der generelt heller ikke risiko for pesticider.

Århus Amt har haft problemer med risikoanalysen i de dele af vanddistriktet, som ligger i andre amter, da tilsvarende datagrundlag ikke er tilgængeligt her; specielt er der ikke udpeget nitratfølsomme områder uden for områder med særlige drikkevandsinterseser i naboamterne.

Kilder

Basisanalyse 2004. Webrapport. Århus Amt Natur & Miljø, 2004.

Basisanalyse del II, 2006. Århus Amt.

Årsrapport 2005. Gebyrfinansieret kortlægning og indsatsplanlægning i Århus Amt. Marts 2006.

Møde med Århus Amt den 5. maj 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Århus Amt

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.