|
Udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark Bilag 12 Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt HURGrundvandsmagasinerneGrundvandsmagasinerne i vanddistrikt HUR findes primært i det regionale kalkmagasin, som er udbredt i hele området. Det er især den øverste opsprækkede del af kalken der indvindes fra, fordi vandet bliver mere salt med dybden, og kalkens permeabilitet og porøsitet falder. Over kalken findes vekslende lag af grus, sand og ler, som er aflejret i forbindelse med isfremstød og afsmeltninger under istiden. I store dele af distriktet findes sand og grus i store mægtigheder direkte over kalken. Disse aflejringer er ligeledes vigtige grundvandsmagasiner. I den nordlige del af distriktet ligger kalken dybere end i den sydlige, og er generelt dækket af moræneler af stor mægtighed. Her findes også Alnarpsdalen, som er en sand- og grusfyldt lavning i kalken. Søndersødalen, som deler distriktet i en nordlig og en sydlig del, er fyldt med varierende kvartære aflejringer og indeholder også vigtige magasiner. Metodik til udpegning af grundvandsforekomsterDer er udpeget 12 grundvandsforekomster i vanddistriktet. Disse er fordelt på 2 dybe kalkforekomster og 10 sekundære sand og grus forekomster. De kvartære sandmagasiner er udpeget i to niveauer; dybereliggende magasiner i Alnarpsdalen og højereliggende magasiner over dette samt i andre områder. Da sand og grus i Alnarpsdalen står i hydraulisk kontakt med kalken, er det regnet med i denne grundvandsforekomst. De to kalkforekomster dækker hele arealet i distriktet og er opdelt på grundlag af dæklag og vandtype i en nordlig, velbeskyttet og reduceret del og en sydlig, mere oxideret og dårligere beskyttet del. Disse magasiner består af den øverste opsprækkede kalk samt sand/grus forekomster aflejret direkte ovenpå kalken. Der er desuden udpeget grundvandsforekomster som sekundære grund-vandsmagasiner, specielt i den nordlige del af distriktet, hvor de kvartære mægtigheder er størst. De sekundære forekomster varierer meget i størrelse (16-401 km²). Nogle består af flere magasiner, hvor kendskabet til den hydrauliske sammenhæng er mangelfuld. Der er ikke udpeget sekundære grundvandsforekomster i Søndersødalen, hvor magasinafgrænsningerne ikke er velbeskrevne. Det vil dog være muligt at foretage en foreløbig udpegning; det kræver blot lidt tid. Resultater af udpegningenAntal, størrelse og fordeling af de udpegede grundvandsforekomster er summeret i Tabel 1 og 2. Opdelingen af forekomsterne er som i rapporten sket i dybe primære kalkmagasiner og sekundære sand/grus-magasiner. Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster fremgår af kortbilaget. Tabel 1: Fordeling af de udpegede grundvandsforekomster (antal)
Tabel 2: Arealbetragtninger for de udpegede grundvandsforekomster (km²)
Se desuden skema med anvendte kriterier og metodik. Vurdering af tilstandKvantitativ tilstand er vurderet på baggrund af DK-modellen og lange pejleserier. Indvindingen i de primære grundvandsforekomster har med to undtagelser sænket vandstanden i de sekundære grundvandsforekomster så meget, at det er et problem for vandløb og vådområder. Kemisk tilstand er vurderet på baggrund af data for nitrat, nikkel, klorid, pesticider og klorerede opløsningsmidler. Stofferne skal ligge under grænseværdien for drikkevand. Problemer visse steder i den meget store forekomst 1 har medført at den som helhed vurderes at være i risiko. Opdeling vil kunne reducere det areal, som vurderes at være i risiko. Én af de sekundære grundvandsforekomster i sand ligger under et byområde og har mange kvalitetsproblemer; i de øvrige er kvalitetsproblemerne få og lokale.
KilderKortsamling til første basisanalyse, del 1. Vanddistrikt HUR, 2004. Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006. Møde med Frederiksborg Amt den 9. maj 2006. Klik her for at kort over grundvandsforekomster i distrikt HUR
|