Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 39 2006 – Udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark – Bilag 11 - Udpegning af grundvands-forekomster i distrikt 400, Bornholms Regionskommune

Udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

Bilag 11

Udpegning af grundvands-forekomster i distrikt 400, Bornholms Regionskommune

Grundvandsmagasinerne

Den udbredte forekomst af hårde bjergarter på Bornholm betyder at grundvandsdannelsen på store dele af øen er begrænset. Dog findes der på Syd- og Vestbornholm sandstens- og grusforekomster der udgør større sammenhængende magasiner. Grundvandressourcen er stor nok til at vandforsyningen er baseret på grundvand. Indvindingen sker hovedsagligt fra uhærdede sandstensmagasiner på den vestlige del af øen, samt fra hærdede sandsten på den sydøstlige del af øen. Der foregår dog også en væsentlig indvinding fra lokale glaciale sandmagasiner på den nordlige del af øen.

Grundvandsmagasinerne kan opdeles i tre typer: de sedimentære uhærdede bjergarter, de hærdede sedimentære bjergarter, samt de krystallinske bjergarter. De krystallinske magasiner findes i forskellige prækambriske bjegarter. Indvindingen sker her fra sprækker i tæt samspil med kvartære sandaflejringer i dalstrøg i grundfjeldet.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Udpegningen af grundvandsforekomster er sket på baggrund af det prækvartære kort samt udpegede grundvandsmagasiner. Disse findes over det meste af øen. Opdelingen er sket som geologiske formationer på baggrund af tidligere geologiske modeller og DK-modellen. Formationer er kun fravalgt, hvis der ikke kan indvindes minimum 10 m³/dag. Hele grundfjeldsområdet er derfor udpeget som forekomst. Adskilte magasiner i samme formation hører til samme grundvandsforekomst. Det skønnes, at magasinerne generelt kan udnyttes ned til 150 m under terræn, og at de alle har kontakt til overfladevand hele året. Derfor karakteriseres de alle som regionale forekomster.

Resultater af udpegningen

Antal, størrelse og fordeling af de udpegede grundvandsforekomster er summeret i Tabel 1 og 2. Der er sket en opdeling af forekomsterne i bjergarter.

Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster fremgår af kortbilaget.

Tabel 1: Fordeling af de udpegede grundvandsforekomster (antal)

Uhærdede sedimenter	Hærdede sedimenter	Krystallinske	I alt
5	4	1	10

Tabel 2: Arealbetragtninger for de udpegede grundvandsforekomster (km²)

Arealgennemsnit	Median	Mindste areal	Største areal	Samlet areal
58,5	21,4	3,8	390,4	584,6

Se desuden skema med anvendte kriterier og metodik.

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er vurderet på baggrund af en vandbalance. Påvirkning af vandløbene er i en vis udstrækning accepteret i regionplanens målsætninger, hvorfor det ikke fører til risko for ikke at nå god tilstand. Risiko er kun vurderet for forekomster hvor der risikeres kvalitetsforringelse som følge af oppumpning, eller hvor der er risiko for at indvinde mere grundvand end der dannes.

Kemisk tilstand er vurderet for nitrat, hvor et stigende indhold over 75 % af grænseværdien for drikkevand er anvendt som kriterium, for pesticider, hvor fund over 0,1 mg/l er vurderet. Endelig er nikkel vurderet, mens ledningsevne er udeladt, da der ikke er saltvandsproblemer på Bornholm.

	Kvantitative påvirkninger	Kemiske påvirkninger
Kategori I (grøn)	8	2
Kategori II (rød)	2	8

Kilder

Basisanalyse I for vanddistrikt Bornholm. Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, November 2004.

Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm. Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, marts 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Bornholms Regionskommune