| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

5 Model 2 - overordnet udpegning

• 5.1 Kriterier
• 5.2 Ændringer i forhold til udpegning 2004
• 5.3 Antal og størrelse af grundvandsforekomster
• 5.4 Fordele og ulemper

5.1 Kriterier

5.1.1 Grundlæggende princip

Udpegningen skal netop opfylde Vandrammedirektivets krav og skal resultere i en overordnet udpegning på niveau med f.eks. den tyske og den engelske. Der tages ikke hensyn til sammenhængen med den øvrige forvaltning, og udpegningen sigter derfor primært på at tilstanden i forhold til overfladevand kan rapporteres.

Det vigtigste udgangspunkt for udpegningen vil være tilknytningen til vandløb, som ikke allerede indgår i administrationen i alle amter i dag.

I England er udpegningen af grundvandsforekomster kun foretaget ved afgrænsning af arealer med grundvandsforekomster, dvs. flere grundvandsforekomster kan ikke ligge over hinanden. Der er udpeget 350 grundvandsforekomster, og det gennemsnitlige areal vurderes at være ca. 425 km². Det fremgår dog af rapporteringen at myndighederne forventer en yderligere opdeling senere /16/.

I Tyskland er udpegningen foretaget forskelligt i de enkelte delstater. Udpegningen umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse er foretaget efter samme principper som udpegningen i Sønderjylland og i det internationale vanddistrikt omkring grænsen. Her er der i de kvartære aflejringer taget udgangspunkt i landskabselementer, mens de underliggende sandmagasiner er afgrænset efter formationsgrænser. Samlet set er der i Tyskland udpeget ca. 980 grundvandsforekomster, og det gennemsnitlige areal ligger i de enkelte delstater mellem 120 og 1250 km² /4/.

I vanddistrikt Eider, Schleswig-Holstein, umiddelbart syd for den danske grænse er der udpeget 23 grundvandsforekomster i de øvre grundvandsmagasiner. Af disse er 13 små forekomster grupperet i tre grupper efter naturlige forhold og påvirkningsniveau, så der i alt opereres med 13 grundvandsforekomster / grupper af forekomster. Arealet af  grundvandsforekomsterne ligger mellem 5,4 og 935 km², men når de mindste forekomster grupperes, fås en mindste størrelse på 19,5 km². Desuden er der udpeget en dyb grundvandsforekomst med et areal på 594 km². Den gennemsnitlige størrelse af de øvre grundvandsforekomster er 200 km² /12/.

Model 2 er illustreret i bilag 1.2 ved udpegningen af grundvandsforekomster i  Vanddistrikt 50, Sønderjyllands Amt, hvor de principper som er beskrevet nedenfor, er anvendt. Tilknytningen af grundvandsforekomster til vandløb er alene foretaget på baggrund af vandløbenes topografiske oplande og ikke langs grundvandsskel.

5.1.2 Afgrænsning af grundvandsmagasiner

Udgangspunktet for udpegningen kan tages i en arealmæssig opdeling af landet efter landskabselementer og vandløbsoplande. Kun i områder hvor der er viden om at der ikke findes ferske grundvandsmagasiner på grund af ler eller salt grundvand, udpeges der ikke grundvandsforekomster.

Landskabselementerne identificeres indledningsvis som f.eks. hedeslette, bakkeø, morænelandskab eller yoldiaflade. Ved afgrænsningen i forhold til vandløbsoplande kan enten anvendes de topografiske oplande direkte eller grundvandsoplandene til vandløbene. De topografiske oplande kan aflæses direkte på eksisterende kort, men vil være årsag til at dele af grundvandsmagasinerne tilknyttes forkerte vandløb. Opdelingen efter grundvandsoplande vil indebære et vist, omend begrænset arbejde, men den korrekte tilknytning af grundvandsmagasiner til vandløb vil være en fordel senere, når der skal udarbejdes indsatsprogrammer. Der skal desuden foretages en nedre afgrænsning af grundvandsmagasinerne, normalt efter lerlag eller efter saltvandsgrænsen.

I områder med dybtliggende grundvandsmagasiner uden kontakt til overfladevand identificeres disse som separate magasiner. Det gælder specielt tertiære sandmagasiner, som afgrænses efter formationsgrænser, begravede dale, som afgrænses på grundlag af den foreliggende viden, og kalk som ligger så dybt at der ikke er direkte kontakt til overfladevand. I den nuværende udpegning er de dybe magasiner i vidt omfang afgrænset sådan at hvert magasin udgør en grundvandsforekomst. I mange tilfælde har magasinerne dog stedvis indbyrdes hydraulisk kontakt, hvilket kræver at der tages beslutning om hvorvidt de betragtes som én eller flere grundvandsforekomster. Tilsvarende er sammenhængen i begravede dale ofte kun sparsomt kortlagt. De dybe magasiner krydser ofte amtsgrænser, og i mange tilfælde er de afgrænset forskelligt i de enkelte amter. Der vil derfor være behov for koordinering af hvordan disse forekomster identificeres, samles og afgrænses. Det er endvidere en mulighed blot at samle dem i én grundvandsforekomst for hver formation eller gruppe af formationer; disse forekomster vil i givet fald ofte dække flere amter. I de følgende afsnit forudsættes det at magasinerne er opdelt vertikalt i flere grundvandsforekomster, svarende til udpegningen i vanddistrikt 50.

Ifølge Vandrammedirektivet skal der desuden foretages en vertikal afgrænsning af grundvandsforekomsterne. Den øvre grænse udgøres af vandspejlet eller af magasinernes overside, mens den nedre grænse udgøres af impermeable lag, saltvand eller, i mangel af bedre, af dybden af de dybeste boringer. Grænsen mellem øvre og nedre magasiner kan f.eks. fastlægges i kote -20, hvor det er relevant, medmindre der foreligger oplysninger som godtgør at en anden grænse skal anvendes. Det bør sikres at der anvendes samme kriterier på begge sider af amtsgrænser.

5.1.3 Underopdeling af grundvandsforekomsterne

Opdelingen efter overordnede vandløbsoplande vil medføre en meget grov inddeling, som ikke modsvarer de målsatte vandløbsstrækninger, og hvor det derfor kan være vanskeligt at bedømme tilstanden entydigt. Valget af detaljeringsniveau kan være vigtigt for hvilket billede der fås ved vurdering af grundvandets tilstand, men det er ikke muligt ud fra en teoretisk betragtning at fastsætte hvad det rigtige niveau er. Der kan evt. fastsættes et generelt mindste areal for grundvandsforekomsterne af størrelsesorden 10-50 km², som kun fraviges hvor der er særlige forhold, f.eks. på små øer.

Yderligere opdeling af grundvandsmagasinerne i flere grundvandsforekomster foretages derudover kun hvor en større, kendt forureningskilde er årsag til en omfattende grundvandsforurening.

5.1.4 Datagrundlag

Datagrundlaget for udpegning af grundvandsforekomster udgøres af

• Kort over landskabselementer, f.eks. /1/,
• Afgrænsning af vandløbsoplande og evt. deloplande  i basisanalyse 1,
• Potentialekort for øverste magasin med kontakt til overfladevand, hvor det findes,
• Geologisk og geofysisk information om dybereliggende grundvandsmagasiner.
• Kendskab til større, væsentlige forureningskilder og eksisterende større grundvandsforureninger.

Kun hvis der tilvejebringes væsentlig ny information om afgrænsningen af dybereliggende grundvandsmagasiner, eller om større forureninger, vil der være behov for at ændre udpegningen senere.

5.2 Ændringer i forhold til udpegning 2004

Ændringen af udpegningen i de enkelte vanddistrikter (eller i praksis amter) er beskrevet i bilag 1-12, hvor også de forventede resultater for de enkelte amter er vurderet. Resultaterne af gennemgangen er kort sammenfattet i tabel 5.1 (tabellen udbygges senere, når bilagene er på plads).

Tabel 5.1 Model 2: Ændring af udpegningen

I de fleste amter vil en revision efter model 2 indebære at det hidtil gennemførte arbejde ikke anvendes, men at der skal gennemføres en ny udpegning af grundvandsforekomster. Det er bemærkelsesværdigt at det specielt er de tre amter med store arealer vest for hovedopholdslinien som kan anvende en del af det tidligere udførte arbejde; det er formentlig udtryk for at modellen er mere logisk i denne type geologi end andre steder.

Da arbejdet med at gennemføre en udpegning efter model 2 er mindre omfattende end efter de andre modeller, er det ikke sikkert at det samlede ressourcekrav ved denne revision er større end ved de to andre.

5.3 Antal og størrelse af grundvandsforekomster

Det endelige antal grundvandsforekomster og størrelsen af dem kan ikke opgøres uden faktisk at gennemføre udpegningen. For at få indtryk af hvordan fordelingen vil se ud i en ændret udpegning, gives i tabel 5.2 et overslag over antallet af grundvandsforekomster i en model 2-udpegning på grundlag af bilagene 2.1-2.12.

Tabel 5.2 Antal og størrelse af grundvandsforekomsterne i de enkelte distrikter

Efter en revision med model 2 vil det samlede antal af grundvandsforekomster være væsentligt reduceret til kun ca. 400 forekomster. Der er dog fortsat tale om mange og i forhold til mange andre lande små grundvandsforekomster, hvilket blandt andet skyldes den valgte opdeling efter landskabselementer, som specielt i den vestlige og nordlige del af Jylland forårsager et forholdsvis stort antal grundvandsforekomster.

Detaljeringsgraden med hensyn til opdeling efter vandløbsoplande er helt afgørende for hvor mange grundvandsforekomster der opstår. Det er derfor vigtigt at der på landsplan aftales et fælles niveau for disse. Ved en mere detaljeret udpegning kan antallet nemt bliver 4000 i stedet for 400.

Det samlede areal af grundvandsforekomsterne er her vurderet til at være ca. 65.000 km² mod de nuværende ca. 64.000 km² (hvor VD 55 ikke er talt med). Arealet svarer således stort set til det nuværende, men det vil være anderledes fordelt. Set hele arealet udpeges som grundvandsforekomst i de øverste lag i modsætning til den nuværende udpegning, hvor mange amter har udpeget en begrænset del af arealet som grundvandsforekomst. F.eks. svarer grundvandsforekomsterne i vanddistrikt 30 til 70 % af distriktets areal, og det samlede areal af de lokale forekomster i distrikt 70 svarer til 73 % af arealet. Desuden fører separat udpegning af dybtliggende grundvandsmagasiner, som ligger over hinanden, til et større areal. Hvis det vælges at slå dybe grundvandsforekomster sammen, så de ikke er opdelt vertikalt, vil det samlede areal af grundvandsforekomsterne formentlig komme ned omkring 50.000 km². Antallet vil også blive lidt mindre, men ikke tilsvarende mindre, da de dybe grundvandsforekomster generelt er store.

5.4 Fordele og ulemper

Model 2 har den fordel, at udpegningen er direkte sammenlignelig med udpegningen umiddelbart syd for den dansk/tyske grænse, og den vil heller ikke give problemer i forhold til administrationen af det internationale vanddistrikt, som krydser grænsen.

I model 2 vil opdelingen på landskabselementer give forskellige resultater i forskellige dele af landet, afhængigt af den seneste dannelseshistorie. I Sønderjyllands Amt kan der rimeligvis ske en opdeling på ældre morænelandskab, hedeslette, yngre morænelandskab og marsk. En nogenlunde tilsvarende inddeling vil formentlig kunne finde anvendelse i andre vestjyske amter. I Nordjyllands Amt har hævet havbund stor udbredelse og stor betydning for grundvandsforholdene, hvorfor det også her vil give væsentlig information. I den østlige del af landet findes imidlertid (stor set) kun yngre morænelandskab, og der vil derfor ikke ske nogen væsentlig opdeling. Yderligere opdeling er dog altid mulig, f.eks. på randmoræne/dødislandskab og andet morænelandskab. Her er det vigtigt at opdelingen foretages efter samme kriterier og på samme skala i hele landet, men de kriterier der anvendes, bør være kriterier som på den ene eller den anden måde har betydning for grundvandet.

I model 2 kan de store grundvandsforekomster give problemer når tilstanden skal vurderes, da der stort set altid vil være overvågningsresultater som peger i forskellige retninger inden for hver grundvandsforekomst. Det vil derfor stille store krav til opstillingen af en stringent metodik for aggregering af overvågningsresultater, og det kan give problemer hvis der er væsentlige forskelle inden for grundvandsforekomsten. Problemerne med beskrivelse af tilstanden i meget store grundvandsforekomster fremgår af mange amters rapportering af basisanalysens del 2 /11/. Det bemærkes dog at det er muligt at underopdele grundvandsforekomsterne senere, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt.

Udpegningen af grundvandsforekomster efter Model 2 finder ikke anvendelse i forhold til amternes nuværende administration af grundvandet som drikkevandsressource. Det vil derfor være tale om en supplerende administration, som indebærer et vist omfang af dobbeltarbejde. Den vil desuden kræve en del koordinering, da der kan være behov for indsats over for både grundvand (drikkevand) og overfladevand i det samme område. Det skal i den forbindelse sikres at det samme datagrundlag benyttes, og at resultater fra det ene område også anvendes på det andet.

Det vil formentlig være muligt at tilknytte de fleste data fra overvågningsboringer og andre overvågningsresultater til de enkelte grundvandsforekomster, så overvågningsresultaterne uden alt for stor indsats kan trækkes ud til brug for afrapporteringen i forhold til EU. Der ligger dog fortsat et betydeligt arbejde i at knytte overvågningsdata til grundvandsforekomsterne.

For ressourceopgørelser vil det udgøre et særskilt problem at mange grundvandsforekomster vil bestå af flere grundvandsmagasiner uden indbyrdes hydraulisk kontakt. Der kan således godt være for stor indvinding i et eller flere magasiner, uden at det giver sig udslag på den samlede ressourceopgørelse, da den samlede vandbalance ikke viser problemer. Derimod kan vandløb i området være påvirkede af det manglende grundvandstilskud.

Model 2 er ikke nem at formidle over for de mange interessenter på området. Midlingen af overvågningsresultater kan medføre at grundvandsforekomsterne i et område farves grønne, selvom der samtidig udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som har identificeret en række problemer som der skal iværksættes forskellige foranstaltninger over for. Det modsatte er også en mulighed. Endelig kan det være vanskeligt at forklare at en grundvandsforekomst består af grundvand i flere grundvandsmagasiner, og at vandet ikke bare kan bevæge sig frit inden for forekomsten, fra den ene del til den anden.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.