| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

6 Model 3 - mellemløsning

6.1 Kriterier

6.1.1 Grundlæggende princip

Der tages udgangspunkt i model 2, hvor grundvandsforekomsterne er udpeget på baggrund af landskabselementer og vandløbsoplande. Denne opdeling foretages i hele det område hvor der vurderes at kunne være grundvandsforekomster, ligesom det er tilfældet i model 2.

Dernæst lægges en "maske" med områder med særlige drikkevandsinteresser og/eller indsatsområder ned over udpegningen. Inden for disse områder anvendes den viden om grundvandsmagasinerne, som er tilvejebragt ved amternes hydrogeologiske kortlægning. Udpegningen vil i et vist omfang ligne model 1 inden for disse områder. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser er det et krav at alle filtre i aktive indvindingsboringer til vandværker og overvågningsboringer skal kunne knyttes entydigt til én grundvandforekomst.

Ingen amter har foretaget udpegningen af grundvandsforekomster forskelligt inden for og uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og/eller indsatsområder, og det er derfor ikke muligt direkte at illustrere hvordan det vil se ud.

Model 3 er derfor illustreret i bilag 1.3 ved at lægge Sønderjyllands Amts indsatsområder ned over udpegningen af grundvandsforekomster i Vanddistrikt 50. Bemærk at der ikke er fuldstændigt sammenfald mellem vanddistriktet og amtet. Inden for indsatsområderne skal der ske en yderligere detaljering af udpegningen af grundvandsforekomster, nogenlunde svarende til hvad der er beskrevet under model 1. Da dette endnu ikke er gennemført, er det desværre ikke muligt at vise hvordan det vil se ud. De geologiske forhold i den østligste del af Sønderjyllands Amt har imidlertid mange ligheder med geologien i Fyns Amt, og udpegningen her kan derfor forventes at have en del fælles træk.

6.1.2 Afgrænsning af grundvandsmagasiner

Afgrænsningen af grundvandsforekomster foretages i to tempi: Først en arealdækkende afgrænsning efter landskabselementer, samt en identifikation af dybereliggende grundvandsmagasiner svarende til afgrænsningen i model 2.

Dernæst foretages en mere detaljeret inddeling inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og eventuelle indsatsområder uden for disse. Her anvendes som udgangspunkt grundprincipperne fra model 1.

Mange grundvandsmagasiner skæres af grænsen for områder med særlige drikkevandsinteresser og indsatsområder. I områder med regionale grundvandsmagasiner er det ikke noget problem, da grundvandsmagasinet findes på begge sider af grænsen. I områder hvor grundvandsmagasinerne findes i sandlag i glaciale aflejringer, skal der tages stilling til hvordan det håndteres at grundvandsmagasinet inden for OSD har en afgrænsning baseret på geologiske og evt. geofysiske oplysninger, mens det uden for OSD blot indgår i en grundvandsforekomst som består af flere magasiner i et større område.

Der henvises i øvrigt til afsnittet om afgrænsning af grundvandsforekomster i model 1 og model 2, jf. afsnit 4.1 og 5.1.

6.1.3 Underopdeling af grundvandsforekomsterne

Når grundvandsmagasinerne er identificeret, opdeles magasiner med kontakt til overfladevand derefter efter vandløbsoplande. Denne opdeling foretages båden inden for og uden for områder med særlige drikkevandsinteresser.

Ligesom i model 2 vil der være behov for at fastlægge et detaljeringsniveau for opdelingen efter vandløbsoplande, deloplande og vandløbsstrækninger. Yderligere opdeling af grundvandsmagasinerne i flere grundvandsforekomster foretages derudover kun hvor en større, kendt forureningskilde er årsag til en omfattende grundvandsforurening.

Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser kan der desuden foretages en supplerende opdeling efter de principper og kriterier som er beskrevet i afsnit 4.1.3, dvs. primært med udgangspunkt i generelle forskelle i naturlig beskyttelse, grundvandskemi og forureningskilder.

6.1.4 Datagrundlag

Datagrundlaget for udpegning af grundvandsforekomster i model 3 udgøres af

  • Kort over landskabselementer, f.eks. /1/,
  • Afgrænsning af vandløbsoplande og evt. deloplande  i basisanalyse 1,
  • Potentialekort for øverste magasin med kontakt til overfladevand, hvor det findes,
  • Geologisk og geofysisk information om dybereliggende grundvandsmagasiner.
  • Kendskab til større, væsentlige forureningskilder og eksisterende større grundvandsforureninger.

Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indsatsområder benyttes den geologiske information som er tilgængelig, gerne i form af en geologisk model. Udgangspunktet kan i princippet være som for model 1, jf. afsnit 4.1.4.

Uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indsatsområder uden for disse revideres udpegningen kun hvis der tilvejebringes væsentlig ny information om afgrænsningen af dybereliggende grundvandsmagasiner eller om større forureninger.

6.2 Ændringer i forhold til udpegning 2004

Ingen amter har hidtil foretaget principielt forskellig udpegning af grundvandsforekomster henholdsvis inden for og uden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indsatsområder. Derfor vil der i alle amter være betydelige ændringer - i nogle amter især inden for indsatsområderne, i andre amter uden for disse, og endelig i nogle amter overalt.

Tabel 6.1 Model 3: Ændring af udpegningen

Vanddistrikt Ændring af udpegningen til model 3
30, Vestsjælland Ny udpegning samt supplering og yderligere detaljering i OSD.
35, Storstrøm Ny udpegning samt en mindre justering inden for OSD.
42, Fyn Ny udpegning samt en mindre justering inden for OSD.
50, Sønderjylland Ny supplerende og mere detaljeret udpegning af forekomster inden for OSD.
55, Ribe Bortset fra tilknytningen til vandløb, som muligvis kan opretholdes, skal hele udpegningen foretages forfra på et nyt datagrundlag.
60, Vejle Ny udpegning samt en mindre justering inden for OSD.
65, Ringkjøbing Ny udpegning samt en mindre justering inden for OSD.
70, Århus Ny udpegning samt en nogen justering inden for OSD.
76, Viborg Ny udpegning. Det er usikkert hvor store dele af det foreliggende materiale der kan indgå.
80, Nordjylland Ny udpegning. Det er usikkert hvor store dele af det foreliggende materiale der kan indgå.
400, Bornholm Ny udpegning. Det er uvist hvor store dele af det foreliggende materiale der kan indgå.
HUR Større detaljeringsgrad inden for OSD, som er 2/3 af området. Ny opdeling uden for disse.

Det vurderes umiddelbart at model 3 er den model som samlet set kræver det største arbejde. Da kriterier og datagrundlag desuden skal fastlægges nærmere, kan revisionen være vanskelig at gennemføre inden for den afsatte tid.

6.3 Antal og størrelse af grundvandsforekomster

Da grundvandsforekomsterne i model 3 opdeles på baggrund af to forskellige kriterier, vil den give anledning til forholdsvis mange grundvandsforekomster.

Tabel 6.2 Antal og størrelse af grundvandsforekomsterne i de enkelte distrikter

Vanddistrikt Nuværende Model 3
Antal Gsn. km² Antal Gsn. km²
30, Vestsjælland 23 79 70 35
35, Storstrøm 83 55 100 45
42, Fyn 123 17 130 30
50, Sønderjylland 37 188 100 70
55, Ribe 19 - 150 50
60, Vejle 18 292 100 50
65, Ringkjøbing 103 155 200 80
70, Århus 1471 6 200 40
76, Viborg 3 - 100 50
80, Nordjylland 9 670 120 50
400, Bornholm 10 59 15 40
HUR, Hovedstadsområdet 12 327 50 80
I alt 1911 30 1335 50

Den gennemsnitlige størrelse af grundvandsforekomsterne vil formentlig ikke så variere meget fra det ene vanddistrikt til det andet, men inden for de enkelte vanddistrikter vil variationen være meget stor. En fast nedre grænse for grundvandsforekomsternes størrelse kan dog være med til at begrænse dette.

Det samlede areal af grundvandsforekomsterne skønnes at ville være ca. 70.000 km² mod de nuværende ca. 64.000 km² (hvor VD 55 ikke er talt med) Forøgelsen skyldes primært at stort set hele arealet udpeges som grundvandsforekomst i de øverste lag, i modsætning til den nuværende udpegning, hvor arealet især i de østlige distrikter er mindre, da der ikke er grundvandsmagasiner overalt.

6.4 Fordele og ulemper

Model 3 vil løse nogle af de problemer der er i model 2, i form af at udpegningen ikke harmonerer med kortlægning og indsatsplanlægning i indsatsområderne. Specielt vil det i højere grad være muligt at knytte overvågningsdata til grundvandsforekomsterne, i det mindste inden for indsatsområderne.

Ressourceopgørelser og vurdering af påvirkningen af vandløb vil dog uden for OSD give de samme problemer som i model 2, da flere adskilte grundvandsmagasiner kan udgøre én forekomst, og påvirkningen af vandløb derfor ikke kan opgøres pr. grundvandsforekomst.

Mange af de grundvandsforekomster som er udpeget indtil nu vil blive skåret over af de nye grænser mellem område med særlige drikkevandsinteresser eller indsatsområde og områderne uden for disse. Det skyldes at områder med særlige drikkevandsinteresser er udpeget som de primære grundvandsdannende oplande til de vigtigste magasiner, og at et af hovedprincipperne har været at grundvandet ikke må strømme ind i et område med særlige drikkevandsinteresser. Afgrænsningen kan derfor gå på tværs af strømningslinier, modsat hvad der gælder for grundvandsforekomster. Udpegningerne af områder med særlige drikkevandsinteresser og indsatsområder er foretaget som arealudpegninger på jordoverfladen, og de mangler derfor helt det tredimensionelle aspekt, som grundvandsforekomsterne har.

Model 3 er kompliceret at gennemføre og kræver en del nærmere analyser af hvordan kriterierne skal fastlægges. Det vil ikke nødvendigvis være enklere at gennemføre denne udpegning i vanddistrikter hvor OSD udgør en lille del af arealet end i distrikter hvor de udgør en stor del, da OSD ofte ligger spredt i de områder hvor de udgør en forholdsvis lille del af arealet.

Endelig er udpegningen meget kompliceret med to forskellige detaljeringsniveauer, hvor en grundvandsforekomst kan bestå af flere grundvandsmagasiner, og hvor et grundvandsmagasin kan være delt mellem flere grundvandsforekomster. Det vil givetvis være vanskeligt at formidle, ikke blot til de mange andre aktører inden for grundvandsområdet, men også i til de fagfolk som arbejder med kvaliteten af overfladevand.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.