| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

7 Sammenfattende vurdering

7.1 Ændringer i forhold til udpegning 2004

Uanset hvilken model for revision af udpegningen af grundvandsforekomster der vælges, vil der være ændringer af udpegningen i alle amter. Specielt skal der ske en koordinering af udpegningen i de distrikter hvor der er grundvandsmagasiner der krydser grænserne, men også tilknytningen til vandløb og sammenhængen med overfladevand skal revideres i de fleste distrikter, uanset hvilken model der vælges.

Enkelte vanddistrikter står foran en større opgave med nærmere identifikation af grundvandsforekomster, uanset hvilken model der vælges. Det gælder især Viborg Amt, hvor der hidtil ikke er identificeret egentlige grundvandsforekomster, men i et vist omfang også Nordjyllands Amt, hvor udpegningen er ændret fra den første del af basisanalysen til den anden.

I de fleste amter vil udpegning efter model 1 kunne bygge videre på den udpegning som allerede er foretaget, og datagrundlaget vil mange steder i realiteten være det samme. Enkelte amter vil få en meget stor opgave med revision af grundvandsforekomsterne, stort set svarende til at foretage en ny udpegning. Det drejer sig dels om Ribe, Vejle og Ringkjøbing Amter, hvor datagrundlaget ændres, dels om Viborg og Nordjyllands Amter, hvor der ikke tidligere er foretaget en udpegning af grundvandsforekomster i 3D.

I de fleste amter vil en revision efter model 2 indebære at det hidtil gennemførte arbejde ikke anvendes, men at der skal gennemføres en ny udpegning af grundvandsforekomster. Det er bemærkelsesværdigt at det specielt er de tre amter med store arealer vest for hovedopholdslinien som kan anvende en del af det tidligere udførte arbejde; det er formentlig udtryk for at modellen er mere logisk i denne type geologi end andre steder.

Model 3 vil medføre en større revision i alle vanddistrikter. Ingen amter har foretaget principielt forskellig udpegning af grundvandsforekomster henholdsvis inden for og uden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indsatsområder. Derfor vil der i alle amter være betydelige ændringer - i nogle amter især inden for indsatsområderne, i andre amter uden for disse, og endelig i nogle amter overalt.

Det er vanskeligt at vurdere hvor stort et ressourceforbrug de enkelte modeller for revision af grundvandsforekomsterne vil kræve. Model 1 vil medføre behov for en større arbejdsindsats i nogle vanddistrikter, men meget begrænset indsats i andre. Model 2 vil i de fleste vanddistrikter medføre at udpegningen skal foretages forfra, men tidsforbruget vil ikke være så stort som ved en mere detaljeret udpegning. Ressourceforbruget til model 3 afhænger af det valgte detaljeringsniveau, men der vil være et betydeligt stykke arbejde i alle vanddistrikter.

7.2 Antal og størrelse af grundvandsforekomster

De skønnede størrelser og antal af grundvandsforekomster fra de foregående afsnit er samlet i nedenstående tabel.

Tabel 7.1 Anslået antal og størrelse af grundvandsforekomsterne i de tre modeller

Vanddistrikt Nuværende Model 1 Model 2 Model 3
Antal Gsn. km² Antal Gsn. km² Antal Gsn. km² Antal Gsn. km²
30, Vestsjælland 23 79 100 25 20 125 170 15
35, Storstrøm 83 55 80 60 35 130 100 45
42, Fyn 123 17 130 16 30 120 130 30
50, Sønderjylland 37 188 100 70 35 200 100 70
55, Ribe 19 - 110 70 30 170 150 50
60, Vejle 18 292 70 70 25 200 100 50
65, Ringkjøbing 103 155 150 100 60 270 200 80
70, Århus 1471 6 170 50 50 120 200 40
76, Viborg 3 - 100 50 35 130 100 50
80, Nordjylland 9 670 80 75 40 100 120 50
400, Bornholm 10 59 10 60 5 120 15 40
HUR 12 327 40 100 20 150 50 80
I alt 1911 - 1140 60 385 170 1435 50
Samlet areal af GVF, km² 64.000
(70.000)		 70.000 65.000
(50.000)		 70.000

Som det fremgår, vil alle de tre foreslåede revisioner føre til et mindre antal grundvandsforekomster, og de vil alle føre til en mere ensartet fordeling af grundvandsforekomsterne i landet. Model 1 giver fortsat et stort antal grundvandsforekomster, mens antallet i model 2 er reduceret en del, selvom det fortsat ligger højere end for et tilsvarende areal i vore nabolande. I model 2 er den valgte skala for opdeling i forhold til vandløb afgørende for hvor mange grundvandsforekomster der fås; skal der inddeles efter målsatte vandløbsstrækninger, fås formentlig mindst 3 gange flere forekomster. Det samlede areal vil dog være det samme.

I model 3 fås et meget stort antal grundvandsforekomster, som dog er fordelt jævnt over landet. Det store antal skyldes at der inddeles efter to sæt kriterier, som sjældent er sammenfaldende. De to typer af arealer - vandløbsoplande og områder med særlige drikkevandsinteresser - skærer hinanden ofte, hvilket forårsager udpegning af mange små grundvandsforekomster.

Alle de tre modeller vil føre til at det samlede areal af grundvandsforekomsterne er større end de hidtil udpegede forekomster. Det skyldes først og fremmest at grundvandsforekomsterne i vanddistrikt 55 ikke er talt med ved sammentællingen hvilket skyldes at det ikke har været muligt at bestemme det samlede areal i disse to distrikter. Tælles disse to distrikter med, fås formentlig et areal omkring 70.000 km², svarende til arealet i model 1 og model 3.

I model 2 og model 3 udpeges hele arealet i de øverste lag som grundvandsforekomst, hvilket er logisk i områder hvor der typisk er sand fra terræn og frie magasiner i de øverste lag. I de store dele af landet hvor de øverste lag består af moræneler, vil model 2 og model 3 medføre udpegning af grundvandsforekomster i områder hvor der enten ikke er eller i det mindste ikke er kendskab til grundvandsmagasiner i de øverste lag. Dette vil forøge det samlede areal af grundvandsforekomsterne.

I model 2 er der mulighed for at reducere det samlede areal af grundvandsforekomsterne og antallet af forekomster ved at slå dybe magasiner sammen vertikalt i de områder hvor de forekommer i flere niveauer.

7.3 Fordele og ulemper

7.3.1 Vurdering og rapportering af tilstand

I model 1 vil vurdering og rapportering af tilstand efter vandrammedirektivets bestemmelser blive lettet betydeligt ved at al information kan knyttes til en grundvandsforekomst.

I model 2 vil de store grundvandsforekomster give problemer når tilstanden skal vurderes, da der stort set altid vil være overvågningsresultater som peger i forskellige retninger inden for hver grundvandsforekomst. Det vil derfor stille store krav til opstillingen af en stringent metodik for aggregering af overvågningsresultater, og det kan give problemer hvis der er væsentlige forskelle inden for grundvandsforekomsten. Problemerne med beskrivelse af tilstanden i meget store grundvandsforekomster fremgår af mange amters rapportering af basisanalysens del 2 /11/.

I model 2 vil opdelingen på landskabselementer endvidere give forskellige resultater i forskellige dele af landet, afhængigt af den seneste dannelseshistorie. I den østlige del af landet findes stor set kun yngre morænelandskab, og der vil derfor ikke ske nogen væsentlig opdeling. Yderligere opdeling er dog altid mulig, f.eks. på randmoræne/dødislandskab og andet morænelandskab. Her er det vigtigt at opdelingen foretages efter samme kriterier og på samme skala i hele landet.

Model 2 vil formentlig give mulighed for at tilknytte de fleste data fra overvågningsboringer og andre overvågningsresultater til de enkelte grundvandsforekomster, så overvågningsresultaterne uden alt for stor indsats kan trækkes ud til brug for afrapporteringen i forhold til EU. Der ligger dog et betydeligt arbejde i at knytte overvågningsdata til grundvandsforekomsterne.

For ressourceopgørelser vil det i model 2 udgøre et særskilt problem at mange grundvandsforekomster består af flere grundvandsmagasiner uden indbyrdes hydraulisk kontakt. Der kan således godt være for stor indvinding i et eller flere magasiner, uden at det giver sig udslag på den samlede ressourceopgørelse, da den samlede vandbalance ikke viser problemer. Derimod kan vandløb i området være påvirkede af det manglende grundvandstilskud.

I model 3 vil det i højere grad end i model 2 være muligt at knytte overvågningsdata til grundvandsforekomsterne, i det mindste inden for indsatsområderne, men ressourceopgørelser og vurdering af påvirkningen af vandløb vil give problemer i nogle områder. Opgørelser for grundvandsforekomster i geologisk inhomogene områder uden for OSD vil dog give de samme problemer som i model 2.

7.3.2 Sammenhæng med den øvrige forvaltning

Model 1 hænger godt sammen med den øvrige administration på grundvandsområdet, og at kortlægning, overvågning, tilladelser osv. kan dermed relateres til samme "nøgle". Det vil lette administrationen på lang sigt og give mulighed for at arbejdet efter Miljømålsloven integreres i den øvrige forvaltning. Når der skal udarbejdes indsatsprogrammer, hvor indsatsen i forhold til overfladevand og grundvand skal koordineres, er det en stor fordel at administrationen hænger sammen.

Udpegningen af helt overordnede grundvandsforekomster i model 2 finder ikke anvendelse i forhold til amternes nuværende administration af grundvandet som drikkevandsressource. Det vil derfor være en supplerende administration, som indebærer et vist omfang af dobbeltarbejde. Det vil desuden kræve en del koordinering, da der kan være behov for indsats over for både grundvand (drikkevand) og overfladevand i det samme område. Det skal i den forbindelse sikres at det samme datagrundlag benyttes, og at resultater fra det ene område også anvendes på det andet.

Model 3 vil løse nogle af de problemer der er i model 2, i form af at udpegningen ikke harmonerer med kortlægning og indsatsplanlægning i indsatsområderne. Der vil dog mangle sammenhæng med administrationsgrundlaget uden for OSD, som er vigtigt i de dele af landet hvor indvinding til markvanding spiller en stor rolle.

7.3.3 Formidling

Både i den danske forvaltning af grundvandet og i Vandrammedirektivet spiller formidling og inddragelse af offentligheden og af interessenter en stor rolle. På grundvandsområdet er der en række aktører som er vant til at blive inddraget i arbejdet, og som forventer at få indflydelse.

En stor del af den eksisterende kommunikation finder sted i forbindelse med amternes (senere kommunernes) indsatsplanlægning, og en udpegning der harmonerer med denne vil derfor lette kommunikationen med interessenterne. F.eks. kan det være vanskeligt for et vandværk at forstå at den forekomst de indvinder fra, er grøn på det kort der bliver sendt til EU, samtidig med at de skal finansiere grundvandsbeskyttende foranstaltninger. Det vil formentlig være lige så vanskeligt at forstå for de lodsejere som skal pålægges begrænsninger i deres råderet over jorden. Dette problem fås især når grundvandsforekomsterne er meget store, som i model 2.

I model 3 skaber den komplicerede udpegning med to forskellige detaljeringsniveauer problemer. En grundvandsforekomst kan bestå af flere grundvandsmagasiner, og hvor et grundvandsmagasin kan være delt mellem flere grundvandsforekomster. Det vil givetvis være vanskeligt at formidle, ikke blot til de mange andre aktører inden for grundvandsområdet, men også i til de fagfolk som arbejder med kvaliteten af overfladevand.

7.3.4 Datagrundlag og arbejdsindsats

Det største problem der er knyttet til model 1, er at revisionen for nogle af amterne vil være ganske omfattende, og at det derfor ikke vil være realistisk at gennemføre den inden for den eksisterende tids- og budgetramme for 2006.

For at gennemføre model 1 fuldtud vil det være nødvendigt at opnå konsensus om hvilket datagrundlag der anvendes til udpegningen af grundvandsforekomster. GEUS og amterne er p.t. i færd med at indbygge den nyeste geologiske viden i NOVANA-modellen, og det skal i den forbindelse vurderes nærmere hvordan denne model kan indgå. En sammenhæng med NOVANA-modellen, som benyttes i overvågningen, vil formentlig være en fordel i sig selv.

Model 2 vil være en helt ny udpegning i de fleste vanddistrikter, men det samlede arbejde med en overordnet udpegning er ikke så stort som med en mere detaljeret. Detaljeringsniveauet skal fastlægges på nationalt niveau.

Model 3 er kompliceret at gennemføre og kræver en del nærmere analyser af hvordan kriterierne skal fastlægges. Mange af de grundvandsforekomster som er udpeget indtil nu vil blive skåret over af de nye grænser mellem område med særlige drikkevandsinteresser eller indsatsområde og områderne uden for disse. Det vil ikke nødvendigvis være enklere at gennemføre denne udpegning i vanddistrikter hvor OSD udgør en lille del af arealet end i distrikter hvor de udgør en stor del, da OSD ofte ligger spredt i de områder hvor de udgør en forholdsvis lille del af arealet.

7.3.5 Andre forhold

Model 2 har den klare fordel, at udpegningen er direkte sammenlignelig med udpegningen umiddelbart syd for den dansk/tyske grænse, og den vil heller ikke give problemer i forhold til administrationen af det internationale vanddistrikt, som krydser grænsen. En udpegning af grundvandsforekomster på et meget overordnet niveau indebærer at der vil være et begrænset antal grundvandsforekomster ligesom i vore nabolande.

Model 2 er ikke nem at formidle over for de mange interessenter på området. Midlingen af overvågningsresultater medføre at grundvandsforekomsterne i et område farves grønne, selvom der samtidig udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som har identificeret en række problemer som der skal iværksættes forskellige foranstaltninger over for. Det modsatte er også en mulighed. Endelig kan det være vanskeligt at forklare at en grundvandsforekomst består af grundvand i flere grundvandsmagasiner, og at vandet ikke bare kan bevæge sig frit inden for forekomsten, fra den ene del til den anden.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.