Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 40/2006 – Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

8 Anbefalinger

8.1 Valg af model

Det primære mål med revisionen af grundvandsforekomster er at opnå grundvandsforekomster som kan opfylde deres rolle i rapporteringen i henhold til Vandrammedirektivet. For at dette er muligt, skal grundvandsforekomsterne

have en størrelse og afgrænsning, som gør det relevant at vurdere kemisk og kvantitativ tilstand i den enkelte forekomst under ét.
skabe rammerne om en rapportering af tilstand, som giver sammenlignelige resultater i alle vanddistrikter.

Som det fremgår af det foregående, giver meget store grundvandsforekomster problemer, når kemisk og kvantitativ tilstand skal vurderes, da der typisk vil være overvågningsresultater som peger i forskellige retninger. Hvis grundvandsforekomsterne bliver små - og mange, er det ikke muligt at overvåge dem alle, og det er nødvendigt at gruppere dem. Af hensyn til sammenligneligheden mellem forskellige dele af landet er det desuden en fordel hvis forskellene mellem størrelse og fordeling af grundvandsforekomsterne ikke er for stor.

Alle de tre opstillede modeller opfylder kriterierne for så vidt angår de små forekomster og en nogenlunde ensartet fordeling af grundvandsforekomsterne, men i model 2 bliver forekomsterne meget store, hvis den som skitseret gennemføres på et overordnet niveau. Det er dog en mulighed at benytte principperne i model 2 på et mere detaljeret niveau, hvilket vil løse nogle af problemerne.

Model 1 har store fordele i at have en god sammenhæng med den nuværende administration på grundvandsområdet, og gennem anvendelsen af NOVANA-modellen opnås desuden en sammenhæng med overvågningen. Udpegningen på Fyn, som stort set svarer til en model 1, er foretaget på baggrund af denne model. Sammenhængen med overfladevand indgår som en integreret del af udpegningen, og specielt vurderingen af kvantitative påvirkninger i forhold til vandløb vil lettes ved denne udpegning. Det væsentligste problem vil være det ressourceforbrug som er forbundet med revisionen, da der i nogle amter skal gennemføres et stort arbejde for at nå et fælles højt niveau for udpegningen.

Model 3 indebærer et forholdsvis stort arbejde med revisionen i alle vanddistrikter, den vil resultere i et meget stort antal grundvandsforekomster, og den vil ikke have nogen fordele fremfor model 1. Derimod er der en del usikkerheder om hvordan afgrænsningen af grundvandsforekomster faktisk kan gennemføres, og resultaterne vil være vanskelige at formidle. Model 3 har således tilsyneladende ikke nogen væsentlige fordele frem for hverken model 1 eller model 2.

8.2 Følgegruppens anbefaling

I følgegruppen er der enighed om at model 1 er at foretrække. Her er det muligt at udnytte den nyeste viden, der er tilvejebragt gennem de senere års intensive kortlægning og indsatsplanlægning. Model 1 udmærker sig desuden fagligt ved at tage udgangspunkt i en samlet forståelse af både det geologiske og hydrologiske system, både indenfor og udenfor OSD områderne. Desuden er der for denne model sammenhæng med den øvrige administration. En sådan udpegning af grundvandsforekomster vurderes at resultere i et operationelt værktøj, der kan anvendes som et faglig robust administrationsgrundlag i både kommuner (indsatser, indvindingstilladelse etc.), miljøcentrene/staten (overvågning, indsatsplaner, vandressourceplanlægning etc.) og regionerne (råstofplanlægning, oprydning og overvågning af forurenede grunde etc.). Der har dog i nogle amter været en bekymring for, om det er realistisk at gennemføre en så omfattende revision inden for den fastsatte tidsramme. Dette er begrundelsen for forslaget om at etapeopdele revisionen.

Følgegruppen har videre udtrykt, at en revision efter model 2 godt kan give fornuftige resultater, hvis den gennemføres rigtigt. Det er dog ikke alle amter, der mener at modellen giver mening i deres geologi. Modellen anses for at være et absolut minimum i forbindelse med rapporteringen til Vandrammedirektivet, og den vil fagligt være et tilbageskridt i forhold til det grundlag de fleste amter administrerer vandressourcen på i dag. Dette give anledning til paralleladministration, også set i lyset af at det bliver vanskeligt rent politisk at agere når budskaber om grundvandets tilstand i et givet område ikke nødvendigvis er det samme på den store som den lokale skala.

Følgegruppen finder, at model 3 vil være krævende at gennemføre, og at der er risiko for, at den vil give anledning til forvirring.

8.3 Proces

Som skitseret i afsnit 1.2, forventer Miljøstyrelsen at sætte et arbejde i gang i løbet af efteråret 2006 for at forberede revisionen af grundvandsforekomster. Forberedelserne vil bestå i mere detaljeret beskrivelse af den valgte model, fastlæggelse af fælles kriterier for afgrænsning af magasiner og grundvandsforekomster, afprøvning af revisionen i udvalgte delområder og planlægning af hvordan revisionen kan gennemføres i løbet af foråret 2007.

Da medarbejderne i amterne i efteråret 2006 samtidig er beskæftiget med nedlukning af de amtslige administrationer, datasikring og arkivering samt forberedelserne i de nye organisationer som de skal indgå i fra 1. januar 2007, samtidig med at den daglige drift skal fungere, er der meget begrænsede ressourcer til at indgå i en proces omkring revision af grundvandsforekomsterne i denne periode.

Det er imidlertid vigtigt at der sættes en proces i gang, hvor amterne mødes om anvendelsen af de fastlagte kriterier, så udpegningen denne gang bliver mere ensartet, og de fastlagte kriterier bliver anvendelige i alle dele af landet.

For at sikre fremdriften i arbejdet foreslås det derfor at der tilrettelægges en proces hvor en ekstern part skaber rammerne om arbejdet med revisionen af grundvandsforekomster. Dette kan forestås af Miljøstyrelsen, GEUS eller en ekstern konsulent.

Samtidig anbefales det at der tidligst muligt iværksættes et arbejde med at udarbejde et fælles GIS-format for udpegningen af grundvandsforekomster, så tabellerne struktureres ens overalt. Dette kan ske som en integreret del af den skitserede proces, eller det kan iværksættes som en sideløbende aktivitet, hvor koordinering med revisionen af forekomsterne imidlertid er vigtig.