Affaldsstatistik 2005
1 Affaldsproduktion og behandling
- 1.1 Affaldsproduktionen i 2005 og udviklingen 2004-2005
- 1.2 Behandlingen af affald i 2005
- 1.3 Behandlingen af affald uden restprodukter og byggeaffald
- 1.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper
- 1.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1994- 2005
1.1 Affaldsproduktionen i 2005 og udviklingen 2004-2005
Affaldsproduktionen i år 2005, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2004 til 2005 fremgår af tabel 1.
Kilde: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, Elsam, Energi E2 og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale anlæg til udbringning på landbrugsjord mv. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (For slam til genanvendelse og forbrænding er der anvendt tal fra 2002 i 2005 – se fodnote 26). Slamtallet er angivet i vådvægt, dog er slam til mineralisering omregnet til 20% tørstofindhold fra og med 2001. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv. Slam til nyttiggørelse er indregnet i mængden til forbrænding.
Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen er angivet som den tilførte affaldsmængde fra alle primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/ omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 redegjort for principperne for denne fordeling.
Andet dækker bl.a. fraktionerne: emballageaffald, plast, slam og elektriske og elektroniske produkter.
* Tallene for service og industri skal fra og med 2001 læses med forbehold, da der ses fald og stigninger i de to kilder, som ikke umiddelbart kan forklares.
I Danmark blev der produceret 14.210.000 tons affald i år 2005. Det er en stigning på 6% i forhold til affaldsproduktionen i 2004. Hovedparten af stigningen stammer fra en øget mængde byggeri og anlægsaffald på 17%. Der ses et fald i affaldsmængden fra slagger, flyveaske m.v på 8%.
Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2005 på 3.337.000 tons. Det betyder en stigning i affaldsproduktionen på 5% i forhold til 2004. Udviklingen i de fire affaldstyper under husholdninger har enten stabiliseret sig eller udviser små fald/stigninger.
Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til de foregående år. Som det fremgår af tabel 1, så er mængden af dagrenovation gennem perioden 1994 – 2005 i alt steget med 3% – der har kun været ganske små udsving fra år til år[3]. Dagrenovation omfatter separat indsamlet papir, glas, organisk affald og andet.
Der ses en voldsom stigning i mængden af storskrald på 15% eller 104.000 tons i forhold til 2005. Stigningen i mængden af storskrald kan bl.a. skyldes, at folk har fået flere penge mellem hænderne, og derfor oftere bygger om eller skiller sig af med deres indbo.
Mængden af andet er faldet med 4%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på 12.000 tons. I mængden af andet er medtaget emballageaffald. Mængden af udsorteret emballageaffald skal indberettes til ISAG fra og med 2001. Men dette gøres endnu ikke i tilstrækkeligt omfang. Derfor viser den registrerede emballage affaldsmængde i ISAG ikke den reelt indsamlede mængde emballageaffald.
Produktionen af affald fra servicesektoren var i 2005 på 1.841.000 tons, hvilket er lidt mere end i 2004 – i faktiske tal en stigning på 8.000 tons. Affald fra servicesektoren omfatter institutioner, handel og kontor.
Mængden af affald fra industrien er nogenlunde den samme som i 2004. Der er reelt tale om et fald i affaldsmængderne på 1.000 tons i forhold til 2004.
Der er siden 2001 sket en forskydning, således at mængderne af affald fra industrien falder, mens mængderne af affald fra servicesektoren stiger. Således er mængderne af affald fra industrien faldet med 37% i perioden 2000 til 2005, mens den er steget med 65% for servicesektoren. I perioden 2004 til 2005 har affaldsmængderne fra industrien og servicesektoren ikke ændret sig. At affaldsmængderne fra de to kilder i de foregående år har ændret sig kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. som ovenfor nævnt ophørte med at eksistere fra og med 2001.
En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan også skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af industrivirksomheder fra starten af 1990´erne til 2003 er faldet, samtidig med at der er sket en kraftig stigning i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice.[4]
Det er dog interessant at se, at forskydningen mellem de to sektorer er jævnet ud. Dette kan tolkes som om, med ovenstående ændringer i erhvervsstrukturen i erindring, at der sker en bedre registrering af affaldet, og at udviklingen i affaldsmængderne derfor måske er ved at finde sit ”naturlige leje.” Dette vil fremtidige statistikker kunne vise.
Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren er steget kraftigt fra 2004 til 2005. Således var mængden af bygge- og anlægsaffald i 2005 5.270.000 tons, hvilket er 774.000 tons eller 17% mere end i 2004. Stigningen skal findes i fraktionerne: diverse ikke brændbart, beton, asfalt, jord og sten, andet genanvendeligt og andet, som er steget med hhv. 22%, 13%, 3%, 41% 18% og 21%. Derimod findes der fald i fraktionerne tegl og andet bygge/anlægsaffald på hhv. 2% og 11%. (Se tabel 30).
Den kraftige stigning i mængden af jord og sten skyldes bl.a. en øget aktivitet i bygge- og anlægssektoren. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 94%. Der er registreret 565.000 tons jord og sten mere i 2005
Mængden af slam fra de kommunale renseanlæg er nogenlunde den samme som i 2004. Mængden var i 2005 på 816.000[5] tons opgjort med 20% tørstofindhold. Der er således registreret 3.000 tons mindre end i 2004.
Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er faldet med 8% fra 1.180.000 tons i 2004 til 1.081.000 tons i 2005. Dette skyldes først og fremmest, at Danmarks faktiske forbrug af kul til fremstilling af energi er faldet væsentligt i perioden 2004 til 2005. Over perioden fra 1996 til 2000 ses et fald i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. Det skyldes bl.a., at der er sket en omlægning af energiproduktionen fra kul til vedvarende energikilder. Danmark havde i 2000 og 2005 en nettoimport af el.[6].
1.2 Behandlingen af affald i 2005
I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til sigtelinierne for behandling i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.
Det fremgår af tabel 2, at 9.545.000 tons svarende til 67% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2005. I faktiske tal er der tale om en stigning i de genanvendte mængder på 799.000 tons i forhold til 2004.
Kilde: Som tabel 1, samt Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.
Summen af den procentvise fordeling på behandlingsformer for 2001, 2003, 2004 og 2005 giver ikke 100% pga. afrunding.
Særlig behandling omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald.
Mængden af affald, der blev forbrændt i 2005 var på 3.473.000 tons. Dette er inklusiv 339.000 tons slam fra kommunale rensningsanlæg. Faktisk er det en stigning i mængden på 36.000 tons i forhold til det foregående år, og andelen af den samlede affaldsmængde udgør 24%.
Mængden af deponeret affald var i 2005 på 983.000 tons, hvilket er et fald på 41.000 tons i forhold til 2004. Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 7% af den samlede mængde affald. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er i perioden 1994 til 2005 faldet med 62% svarende til et fald i den deponerede mængde på 1.630.000 tons.
Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere.
I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 lægges der op til at supplere sigtet om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet.
De overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 for behandlingen af affald i år 2008 er 65% genanvendelse, 26% forbrænding og max. 9% deponering.
Som det ses af figur 1, er de overordnede sigtelinier for behandling af affald i 2008 opfyldt i 2005, og blev for så vidt allerede opfyldt i 2003. I år 2004 findes 1% af affaldet i behandlingsformen oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet lagres indtil affaldet kan brændes med afsætning af energi/varme for øje.
Det generelle fald i andelen af affald til deponering må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar 1997. Men der er også andre vigtige årsager.
Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2008 svarer til affaldsmængden i 2004. Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder.
Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret væsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret.
1.3 Behandlingen af affald uden restprodukter og byggeaffald
Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi.
Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt frem til og med 2005 – der har faktisk været tale om et fald på 1.251.000 tons (se tabel 32), hvilket er et fald på 54%. I perioden 2004 til 2005 er der sket et fald på 99.000 tons, hvilket primært må skyldes en faldende eksport af el til bl.a. Sverige, Norge og Tyskland. Således er nettoeksporten af el faldet med 148% fra 2004 til 2005.[7]
Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på, i hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede sigtelinier for behandling.
En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 5.4, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%.
Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken.
Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen.
Kilde: Som tabel 1.
Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 65% af det øvrige affald blev genanvendt i 2005, hvilket er en stigning på 880.000 tons i de samlede mængder i forhold til 2004. Dette svarer meget godt til, at en stor del af stigningen i de samlede affaldsmængder skal findes i bygge- og anlægsaffald, hvoraf en stor del som sagt bliver genanvendt.
Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2005 udgør 26%, hvilket vil sige, at der blev forbrændt 36.000 tons mere end året før. Andelen af affald til deponering er 7%. I absolutte tal deponeres der 23.000 tons affald mindre i 2005 end i 2004.
I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2005 blev produceret 13.129.000 tons affald svarende til en stigning på 8% i forhold til 2004. Heraf blev de 8.492.000 tons genanvendt, mens 3.473.000 tons blev forbrændt og 955.000 tons blev deponeret. 18.000 tons blev særligt behandlet og 191.000 tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet[8].
De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 44% fra 1994 til 2005.
I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Som det kan ses, får det andelen af affald der genanvendes til at falde, mens andelen af affald der enten forbrændes eller deponeres stiger. I absolutte tal betyder det, at affaldsproduktionen uden restprodukter og uden affald fra byggeri og anlæg i 2005 var 7.859.000 tons, hvilket er 175.000 tons mere end i 2004 eller ca. 2%. Der er altså tale om en mindre stigning i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg. Denne stigning skal især tilskrives affald fra husholdninger, der er steget med 173.000 tons fra 2004 til 2005 (se tabel 1).
Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2005 hhv. 97% og 94%, jf. kapitel 5. Som det ses af figur 3, har netop den høje genanvendelsesprocent for disse to kilder derfor stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent for de resterende affaldsmængder. Da bygge-og anlægsaffaldet udgør en forholdsmæssig stor del af de samlede affaldsmængder, ses det også, at den samlede genanvendelsesprocent falder, hvis dette affald lades udenfor statistikken.
Genanvendelsen af restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet får derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede sigtelinier for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.
Kilde: Som tabel 1.
1.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper
Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2005 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1.
Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne, industrien og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse fire sektorer (se bilag 1).
Den høje genanvendelsesprocent fra industrien kan især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Selvom mængden af affald fra industrien der deponeres er faldende, deponeres der fortsat for meget affald fra denne sektor, nemlig 19% mod en sigtelinie om kun 15%. Der ligger derfor en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse.
Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er er steget meget. Således blev 45% af affaldet genanvendt i 2005, hvor kun 36% blev genanvendet i 2003. Sigtelinien for genanvendelse af affald fra service er 50% i 2008.
Der deponeres fortsat for meget affald; 8% i modsætning til sigtet om 5%. For servicesektoren ligger udfordringen derfor i at få flyttet mere affald fra deponering til genanvendelse.
Behandlingen af affaldstypen dagrenovation er ved at nå sigtelinien i 2008. Således blev 18% af dette affald genanvendt i 2005 med en sigtelinie på 20% i 2008. Genanvendelsesprocenten har for perioden 1994-2005 ligget og svinget mellem 14% og 18% (se også figur 7).
Kilde: Som tabel 1.
Det er sigtet, at genanvendelsesprocenten for dagrenovation skal være 20% i 2008, mens sigtelinierne for forbrænding og deponeringer er hhv. 80% og 0%. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2005 var faktisk 81%, mens ca. 1% blev deponeret[9].
Kilde: Som tabel 1.
1.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1994- 2005.
Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene 1994 – 2005 fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder.
Der ses en stigning i de samlede affaldsmængder på 28% i perioden fra 1994-2005.
Den største affaldsproduktion finder sted i 2005.
Affaldsmængderne har i perioden 1994 – 2005 vist udsving, men har samtidig igennem de seneste år ligget omkring de 13 millioner tons, dog med større stigninger i 2004 og 2005. Den store stigning i affaldsmængderne i 2005 skyldes ligesom i 2004 at affaldsmængderne fra bygge og anlæg er vokset. Her er det især mængden af jord og sten der pga. flere bygge- og anlægsarbejder er vokset. Mængden af jord og sten er i perioden 2004 til 2005 steget med 565.000 tons ud af en samlet stigning på 775.000 tons for bygge- og anlægsaffald.
Stigningen i affaldsmængderne den første halvdel af 1990’erne kan dels tilskrives, at ISAGs dækningsgrad er blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne.
Den store mængde affald i 1996 må hovedsagelig tilskrives, at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 – hvilket skyldtes en stor eksport af el til Norge og Sverige. Derimod må de stigende affaldsmængder i 2000 tilskrives en stigning i affaldet fra husholdningerne og affald fra byggeri og anlæg. De samme forhold gør sig gældende for 2002. For 2004 og 2005 skal stigningen i affaldsmængderne som nævnt især tilskrives byggeri- og anlægsaffald.
Kilde: Som tabel 1.
Andet dækker bl.a. fraktionerne: emballageaffald, plast, slam og elektriske og elektroniske produkter.
* Tallene for service og industri skal fra og med 2001 læses med forbehold, da der ses fald og stigninger i de to kilder, som ikke umiddelbart kan forklares.
Fodnoter
[3] Udviklingen fra 1994 til 2005 beskrives nærmere i afsnit 1.5
[4] Statitistisk tiårsoversigt 2006. Danmarks Statistik.
[5] Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2005 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2002-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år 2005. Se ”Spildevandsslam fra kommunale og private rensningsanlæg i 2002. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5, 2004.
[6] Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO2- emissioner i 2004. Danmarks faktiske energiforbrug fra kul og koks var i 2004 184 PJ. Dette er faldet til 156 PJ i 2005.
[7] Energistyrelsen, Månedlig elstatistik.
[8] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.
[9] Det skal bemærkes, at forbrændingsegnet dagrenovation skal anvises til forbrænding, dog er øer uden landfast forbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget fra denne anvisningspligt og kan deponere.
Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.