Affaldsstatistik 2005
2 Genanvendelse
- 2.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner
- 2.2 Papir og pap
- 2.3 Plast
- 2.4 Flasker og glas
- 2.5 Jern og metal
- 2.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning
- 2.7 Dæk
2.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner
Tabel 4 viser, hvor store mængder af de forskellige affaldsfraktioner, der udsorteres til genanvendelse enten i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det er ikke muligt ud fra tabellen at se den samlede mængde affald, der totalt er produceret af de enkelte fraktioner.
Kilde: ISAG og (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Energi E2. (3)Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. Data er et år forsinket, således at der er brugt 2002 tal for 2003, 2004 og 2005, og 2001 tal for 2002 (se også kapitel 5.6). Slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering.
Som det ses af tabellen blev der i 2005 genanvendt 9.494.000 tons affald, hvilket er 9% eller 756.000 tons mere end i 2004. Stigningen kan især tilskrives mere genanvendelse af jord og sten, mens der også er sket stigning i genanvendelsen af beton og jern og metal. Flyveaske og slagger fra kulfyrede værker falder med 68.000 tons mens andet bygge/anlægsaffald er faldet med 83.000 tons. Ellers er der ikke de store udsving i de enkelte fraktioner.
2.2 Papir og pap
Forbruget af nyt papir og indsamlingsprocenten af returpapir i perioden 1994 til 2004 fremgår af tabel 5.
Den indsamlede mængde returpapir var i 2004 på 677.000 tons. Det er et fald på 14.000 tons eller 2% i forhold til den indsamlede mængde i 2003.
Kilde: (1) Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1129, 2006. (2) ISAG indberetninger.
Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder og på affaldstypen emballageaffald og øvrige affaldstyper. Ikke overraskende indsamles de største mængder returpapir fra husholdningerne, servicesektoren og industrien. Den største mængde emballageaffald indsamles fra service.
Kilde: ISAG indberetninger 1994-2005. Bemærk at der tilsyneladende skete dobbeltregistrering i 1998, hvorfor mængden var ca. 20.000 tons for høj.
Emballageaffald er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap, som indsamles til genanvendelse i Danmark. I 2004 blev der indsamlet 292.000 tons emballageaffald af papir og pap til genanvendelse[10].
Som det ses, er mængden af papir der indsamles til genanvendelse steget med ca. 86.646 tons i perioden 2004 til 2005. Det dækker primært over stigende mængder emballageaffald fra service på 39.922 tons og stigende mængder af andet papir fra industrien på 32.520 tons. Det ses også, at mængden af genanvendt papir fra husholdninger i perioden 1994 – 2005 er steget med ca. 107.000 tons.
Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med 17.735 tons eller 6% til en samlet mængde i 2005 på 326.814 tons. Den indsamlede mængde papir fra industrien er steget med ca. 38.668 tons svarende til 27% i forhold til 2004.
I ISAG registreres affald som afleveres på en containerstation/omlastestation med den erhvervsmæssige kilde ”container/omlastestationer”. Det betyder, at det ikke fremgår, hvorvidt affaldet stammer fra husholdninger eller andre primære erhvervsmæssige kilder. Container/omlastestationer skal derfor selv fra 2001 angive en fordelingsnøgle på affaldstyper og primær kilde. Det er ikke en rutine, der er helt indarbejdet endnu, hvorfor ISAG-sekretariatet har foretaget en fordeling, som fremgår af bilag 2.
2.3 Plast
Den registrerede mængde i ISAG af indsamlet plast til genanvendelse fremgår af tabel 7 og udgjorde i 2005 63.058 tons, hvilket er en stigning på 9.061 tons i forhold til 2004. Det må imidlertid formodes, at der er indsamlet en del plast, som er eksporteret direkte til genanvendelse i udlandet uden først at være blevet registreret på et dansk behandlingsanlæg. Der er derfor sandsynligvis indsamlet en større mængde til genanvendelse i Danmark end de 63.058 tons.
Kilde: ISAG indberetninger 1994-2005.
Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald, plasteemballageaffald og andet plastaffald, som i tabel 7 er vist separat.
Emballageaffaldet er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde af plastemballage, der indsamles til genanvendelse og oparbejdning i Danmark. Til belysning af den samlede genanvendelse af plast suppleres ISAG-tallene derfor i det følgende med oplysninger fra statistik for emballageaffald.[11]
Statistikken viser, at der i 2004 blev indsamlet og genanvendt 28.439 tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev 17.131 tons eksporteret til genanvendelse i udlandet.
Den indsamlede mængde svarer til 16,3% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Dette er et fald i forhold til 2003, hvor 17,4% af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 70% af de indsamlede mængder.
2.4 Flasker og glas
I følge indberetningerne til ISAG blev der i 2005 indsamlet 165.094 tons flasker og glas til genanvendelse i Danmark. Dette er 24.622 tons mere end i 2004.
Det fremgår af tabel 8 at mængden af indsamlet glas til genanvendelse er steget i perioden fra 1994 til 2005 med 55.566 tons eller 51%. Tallene svinger dog en del gennem perioden. Samtidig ses det, at mængden af glasemballage indsamlet fra husholdningerne er faldet i perioden 2002 til 2004.
Kilde: ISAG indberetninger 1994-2004.
Det ses af tabel 8 at langt den største del af den indsamlede glasmængde er emballageaffald, således udgjorde emballageaffaldet i 2005 69% af den totale glasmængde.
Imidlertid giver ISAG ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings-, behandlings- og genbrugsled inden glasset falder som affald.
Til belysning af den samlede genanvendelse af glas suppleres ISAG oplysningerne, derfor i det følgende med oplysninger fra statistik for emballageaffald[12], jf. figur 6.
Kilde: Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004. Miljøprojekt nr. 1129, 2006.
Forbruget af glasemballage har med mindre udsving, været stigende op gennem perioden.
Tilsvarende har mængden af indsamlet og genanvendt glasemballage været stigende. Mængden af indsamlet glas var i 2004 132.000 tons. Det er ca. 6.000 tons mindre end i 2003. Mængden af genanvendt glas er faldet; fra 137.000 tons i 2003 til 131.000 tons i 2004.
Det betyder, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 2004 var 70%, hvilket er en stigning på 2% i forhold til 2003. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 2003 på 68%.
Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca. 310.000 tons.
2.5 Jern og metal
Den samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 9. Det ses, at der i 2005 blev genanvendt 475.000 tons jern og metal, hvilket er et fald i mængden på 159.000 tons eller 25% i forhold til 2005.
Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Bemærk, at opgørelsen i tabel 9 er anderledes end i tabel 4. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg. Der er sket en stort fald i Jern- og metalskskrot importeret af støberier og Stålvalseværket i 2003 - 2005. Det skyldes, at Stålvalseværket er lukket og derfor ikke indberetter længere.
Af tabel 9 ses et fald i mængden af jern- og metalskrot importeret af støberier og det tidligere Stålvalseværket på 93.000 tons eller 80% fra 2002 til 2005. Genvindingsindustrien har oplyst, at jern- og metalskrot i stedet for at gå til Stålvalseværket er blevet eksporteret.
Det samlede potentiale for jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt at genanvendelsesprocenten for jern- og metalskrot er over 90%.
Ifølge indberetningerne til Miljøstyrelsen har Stålvalseværket og andre danske støberier i 2005 importeret 23.000 tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret ca. 54.000 tons. Det vil sige, at der i 2005 i alt blev importeret 77.000 tons, hvilket er 5.000 tons eller 6% mindre end i 2004.
Skrothandlernes eksport af jern- og metalskrot var i 2005 på 494.000 tons, hvilket betyder at nettoeksporten i 2005 var på 440.000 tons, hvilket er et fald på 11% i forhold til 2004.
2.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning
Mængden af organisk affald som er tilført oparbejdningsanlæg enten i form af kompostering, træflisning, bioforgasning eller foder fremgår af tabel 10.
Mængden af organisk affald som blev tilført til oparbejdning var i 2005 på 1.257.000 tons. Det er 28.000 tons mere end i 2004. Stigningen skyldes især at mængden af tilførte grene, blade m.v. er steget med 55.000.
Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt det organiske materiale er oparbejdet som kompost, træflisning eller biogas. Tabellen er konstrueret på baggrund af vurderinger og beregninger af indberetningerne til ISAG. En beskrivelse af, hvilke mængder fra hvilke anlæg, der indgår under de forskellige kategorier findes i bilag 3. I Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001, Miljøprojekt nr. 856, 2003, opgøres mængden af tilført organisk dagrenovation til kompostering og bioforgasning til 37.000 tons.
Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for, hvilken mængde der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene.
Det ses af tabellen at mængden af afsat bark/træflis var ca. 1.000 tons mere end i 2004, mens mængden af afsat kompost var 22.000 tons mere end i 2004.
2.7 Dæk
Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiministeren og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler.
Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.
Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark.
I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%.
Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til alle motordrevne køretøjer. Der er derfor et dataspring fra 1998 til 2000 i opgørelsen i tabel 11.
Det ses af tabellen, at indsamlingsprocenten for kasserede dæk oversteg 100 % i 2002. Dækbranchens Miljøfond oplyser, at årsagen hertil formentlig er, at der er indført kasserede dæk fra Tyskland, og at der er indsamlet en del kasserede dæk, som har været oplagret i flere år.
Kilde: Afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1996, 1998, 2000, 2002, 2003, 2004 og 2005.
Fodnoter
[10] Indberetning af emballageaffald til EU.
[11] Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004. Miljøprojekt nr. 1129, 2006.
[12] Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004. Miljøprojekt nr. 1129, 2006.
Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.