Miljøprojekt Nr. 1174 2007 – En registerundersøgelse af den danske befolkning – Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtelog æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning

En registerundersøgelse af den danske befolkning

Sammenfatning

Baggrund og formål
Undersøgelsen
Resultater og konklusion

Baggrund og formål

Cirka 70.000 danske husstande modtager vand fra små enkeltvandforsyninger uden den samme kvalitetskontrol som de almene fællesvandværker. I 2004 viste en stikprøveundersøgelse blandt 628 tilfældigt udvalgte små enkeltvandsforsyninger, at op imod 2 ud af 3 overskred en eller flere grænseværdier for pesticider, nitrat og bakterier og 1/3 af anlæggene overskred grænseværdierne for pesticider. I cirka 60% af de undersøgte anlæg, blev der fundet pesticider, og der blev ofte fundet flere pesticider eller nedbrydningsprodukter fra disse i de enkelte vandforsyninger. Flere pesticider er i tidligere undersøgelser fundet hormonforstyrrende og relateret til forekomsten af visse kræftformer og medfødte misdannelser i de mandlige kønsorganer. I Danmark findes enestående muligheder for ved hjælp af sammenkobling af data fra forskellige befolkningsregistre at få oplysning om drikkevandsforsyning og kræft og misdannelsesforekomst. Undersøgelsens formål var derfor dels at sammenholde oplysninger om drikkevandsforsyning med forekomsten af hormonrelaterede kræftformer og misdannelser i de mandlige kønsorganer, og dels at vurdere kvaliteten af disse registre. Der var oprindeligt flere formål med undersøgelsen men grundet dataudtrækkets kompleksitet og den deraf følgende længere sagsbehandlingstid, blev formålene revurderet af styregruppen.

Undersøgelsen

Undersøgelsen anvendte data fra 7 registre. Det centrale personregister, hvor oplysninger om CPR nummer og nuværende og tidligere bopæl blev anvendt. Bygnings- og boligregistret (BBR), hvor oplysninger om vandforsyningsforhold blev anvendt. Areal Information System (AIS), hvor CPR numre på alle boende i landzone blev udtrukket. GEUS’s (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) Jordartskort, der tildeler jordtype til adresser. Cancerregistret, hvor oplysninger om følgende cancerformer blev indhentede; brystkræft og kræft i æggestokkene eller blærehalskirtel. Landspatient- og Misdannelsesregistret, hvor oplysninger om medfødte misdannelser i de mandlige kønsorganer og operationer med operationskoder for disse lidelser (manglende nedsynkning af testikler ved fødslen og misdannelse af penis) blev indhentet. Ved hjælp af AIS blev CPR numre på alle danskere bosiddende i landzone indhentede. Disse CPR numre blev sammenkoblet med data fra Sundhedsstyrelsens registre for at identificere de CPR numre, der havde en af de beskrevne diagnoser. I CPR registret blev landbefolkningens adresser kortlagt, ved BBR registret deres vandforsyningsforhold og i Geus’s Jordartskort jordbundsforholdene på adressen.

Resultater og konklusion

I denne registerundersøgelse blandt alle danskere bosiddende i landområder, fødte kvinder, der modtog vand fra en enkeltvandforsyning, hyppigere et drengebarn, hvis testikler ikke var sunket ned i pungen ved fødslen i forhold til kvinder, der modtog vand fra en almen vandforsyning. Der var ingen forskel på antallet af fødte drengebørn med misdannelser i penis blandt kvinder med enkeltvand- og almen vandforsyning, men denne misdannelse er sjælden. Ligeledes havde kvinder med enkeltvandforsyning ikke hyppigere brystkræft eller kræft i æggestokkene og mænd med enkeltvandforsyning ikke hyppigere kræft i blærehalskirtlen i forhold til kvinder og mænd med almen vandforsyning. Kvinder, der boede i områder med leret jordbund, havde hyppigere brystkræft og kræft i æggestokkene i forhold til kvinder, der boede i områder med sand jordbund, ligegyldigt om de havde enkeltvand- eller almen vandforsyning, kun resultaterne for brystkræft var statistisk signifikante. Kvinder, der i graviditeten boede i områder med lerjord, havde ligeledes en ikke statistisk signifikant forøget forekomst af fødte drenge med manglende nedsynkning af testiklerne i forhold til kvinder, der boede i sandede jordområder. Undersøgelsen peger dog på, at befolkningen med enkeltvandforsyning kan være udsat for pesticidrester, der muligvis kan påvirke deres helbred, hvilket understøtter tidligere undersøgelsers fund. Koncentrationerne af pesticider i drikkevand er lav i forhold til andre eksponeringskilder f.eks. kostindtagelse, men det er formentlig andre pesticider, som befolkningen eksponeres for gennem drikkevand end igennem kosten.

Da undersøgelsen er registerbaseret og ikke indeholder individbaserede oplysninger om eksponering og potentielle konfoundere, er det ikke muligt at drage endelige konklusioner om årsagssammenhænge. Det har f.eks. ikke været muligt, at tage højde for forskelle i social status og erhverv mellem personer med enkeltvandsforsyning og almen vandforsyning. Ligeledes er der problemer med kvaliteten af de anvendte registre, hvilket diskuteres nærmere i rapporten. Undersøgelsen kan derfor kun give mistanke om en mulig sammenhæng, der skal undersøges nærmere i et til formålet mere egnet undersøgelsesdesign. Det kan diskuteres, om en undersøgelse af denne type overhovedet skulle have været igangsat, når dens konklusioner aldrig vil kunne anvendes i forebyggelse, da der er problemer med data og derved kan undersøgelsen aldrig komme med en brugbar konklusion. En del af projektets formål var dog også at sammenkoble registrene for at vurdere gennemførligheden og begrænsninger i registrene. Undersøgelsen har derved identificeret problemer og mangler i de anvendte registre, men har samtidig vist, at det var muligt at sammenkoble informationer fra registrene på trods af disse problemer. Ligeledes har projektet peget på disse problemer og forslået løsningsforslag.