Miljøprojekt Nr. 1191 2007 – Analyse af omkostningerne for rensning for kviksølv på krematorier i Danmark

Analyse af omkostningerne for rensning for kviksølv på krematorier i Danmark

Resume og konklusion

I 2006 sendte Miljøstyrelsen et udkast til branchebilag med standardvilkår for krematorier i høring, med krav om en lavere grænseværdi for støv og rensning for Hg (kviksølv). Standardvilkårene sikrer et højt beskyttelsesniveau, som både lever op til OSPAR Recommendationen for emission af Hg fra krematorier og Luftvejledningens generelle krav om begrænsning af udledningen af forurening til luften.

Kirkeministeriet og Miljøstyrelsen er blevet enige om, at der skal foretages en analyse af omkostningerne for rensning for kviksølv på krematorier i Danmark. Rapportens hovedformål er at belyse følgende 4 punkter:

Hvad er omkostningsniveauet ved at gennemføre ovennævnte krav i branchebilaget, hvor der renses for kviksølv på nye og bestående krematorier.
Hvad er effekten af kviksølvemissionen fra krematorier på det globale og lokale miljø, og hvorledes udvikler kviksølvemissionen sig over de næste årtier.
Når omkostningerne sammenholdes med den miljømæssige effekt af en rensning for kviksølv, står omkostningerne så i et rimeligt forhold til den miljømæssige effekt
Hvad er omkostningsniveauet ved at gennemføre øvrige krav i branchebilaget, hvis der ikke renses for kviksølv på nye og bestående krematorier? I denne situation skal der opnås samme rensningsniveau for støv, NO_x, CO, dioxiner og PAH (Poly Aromatiske Hydrocarboner).

Sekundært ønskes det undersøgt om:

Andre metoder end aktivt kulfilter, er bedst tilgængelig teknik (BAT).
Der findes mere økonomiske metoder til nedkøling af røggasserne.
Anlæggene til rensning for luftforurening kan placeres over jorden for på den måde at opnå besparelser.

Ad 1: Hvad er omkostningsniveauet ved at gennemføre ovennævnte krav i branchebilaget, hvor der renses for kviksølv på nye og bestående krematorier.

Ifølge Kirkeministeriets Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende krematorievirksomhed i Danmark er omkostningerne for at leve op til standardvilkårene 148 mio. kr. Samme rapport anbefaler at nedlægge 8 krematorieovne, og uden dem reduceres investeringerne til 99 mio. kr.

DKL (Danske Krematoriers Landsforening) har for Kirkeministeriet beregnet, at opfyldelse af standardvilkårene vil koste en samlet investering på 148 mio. kr. Da der er overkapacitet på krematorieområdet, foreslås det dog at nedlægge 8 krematorier, samt en af to ovne på Aabenraa Krematorium. Derved bliver den samlede investering reduceret med 33% til 99 mio. kr. Heri indgår 6 mio. kr. for Odense Krematorium, som har afholdt udgiften til etablering af rensning, så investeringen er 93 mio. kr. for de resterende anlæg. Hertil kommer dog 3 mio. kr. til udskiftning af en ovn på Aabenraa Krematorium, som reelt ikke er et miljøkrav, men en nødvendig driftsmæssig investering.

Investeringen fordeler sig med godt 82 mio. kr. til rensningsudstyr og knap 17 mio. kr. til bygninger.

Det endelige beløb vil variere med den valgt teknologi og udformning på det enkelte krematorium, og kan derfor blive både større og mindre.

Ad 2. Hvad er effekten af kviksølvemissionen fra krematorier på det globale og lokale miljø, og hvorledes udvikler kviksølvemissionen sig over de næste årtier.

Den danske udledning af Hg fra krematorier er i Miljøstyrelsens Massestrømsanalyse 2001 opgjort til 4 g/kremering, svarende til 170 kg/år, mens en opgørelse over 34 målinger af emissionen som middel er 1,1 g/ kremering, svarende til 46 kg/år. Det vurderes, at den rigtige emission nærmere er omkring 2-3 g/kremering, svarende til 85 – 130 kg/år.

Denne udledning af Hg har en forsvindende effekt på det globale miljø, fordi den udgør mindre end 0,007% af den samlede globale emission fra antropogene (menneskeskabte) kilder, der estimeres til mellem 2.000 og 3.000 t/år.

Den danske emission til luften fra antropogene kilder opgøres til 820 – 2.000 kg/år, og her udgør krematoriernes emission 10 – 20%. Emissionen fra krematorier sker fra lave kilder, der ofte er placeret tæt på boligområder, og Hg-emissionen herfra har derfor en direkte effekt på det lokale nærmiljø. Spredningsberegninger viser, at der er væsentlige overskridelser af B-værdien (grænseværdi i omgivelserne) på alle krematorier uden Hg-rensning. Krematoriernes nære omgivelser belastes med væsentligt mere Hg, end Miljøstyrelsens regler i Luftvejledningen tillader. Skorstene på krematorier uden Hg-rensning skal være mindst 30 m høje, for at B-værdien kan overholdes.

Der forventes en stigning i indholdet af tandamalgam i afdøde frem til omkring år 2020, fordi flere og flere stadig har egne tænder når de dør. Massestrømsanalysens forudsigelse om 4 g Hg/kremering kan derfor komme til at passe, evt. som det maksimale gennemsnitlige indhold der opnås i afdøde, inden den igen aftager.

Ad. 3: Når omkostningerne sammenholdes med den miljømæssige effekt af en rensning for kviksølv, står omkostningerne så i et rimeligt forhold til den miljømæssige effekt

Hovedparten af investeringen er til etablering af køling og posefilter, som er nødvendig for at overholde emissionsgrænsen for støv. Merudgiften i anlægsomkostningerne for at rense for Hg er begrænset til et doseringsudstyr til aktivt kul, som koster mindre end 100.000 kr. og i gennemsnit svarer til ca. 2% af investeringsomkostningerne.

Driftsudgifterne til aktivt kul og deponering vil være maksimalt 20 kr./kremering. Fjernes der i gennemsnit 2 g Hg/kremering, så koster selve Hg-rensningen 10 kr./g Hg i direkte driftsudgifter. Hertil kommer afskrivningen af investeringen, og lidt til vedligeholdelse.

Ad. 4: Hvad er omkostningsniveauet ved at gennemføre øvrige krav i branchebilaget, hvis der ikke renses for kviksølv på nye og bestående krematorier? I denne situation skal der opnås samme rensningsniveau for støv, NO_x, CO, dioxiner og PAH (Poly Aromatiske Hydrocarboner).

Hvis der ikke etableres rensning for Hg med aktivt kul, vil der ikke opnås samme rensningsniveau for dioxiner og PAH, selvom posefilteret vil tilbageholde en del partikelbundet dioxin og PAH. Hg-rensning med aktivt kul vil med meget stor effektivitet samtidigt rense for dioxin og PAH.

Rensningen for støv vil ikke blive påvirket ved udeladelse af Hg-rensning, fordi støvet udelukkende tilbageholdes af posefilteret, som sammen med den nødvendige forudgående køling, udgør 98% af den beregnede investering for rensning.

Hg-rensning med aktivt kul kan ikke rense for NO_x og CO, så emissionen af de to stoffer vil ikke blive påvirket, hvis Hg-rensning udelades.

Ad. 5: Det ønskes undersøgt, om andre metoder end aktivt kulfilter er bedst tilgængelig teknik (BAT)

Rensning med aktivt kul er langt den mest udbredte teknologi til reduktion af Hg, og anses generelt for at være BAT (bedst tilgængelig teknik) for Hg-rensning af røggasser. Der findes flere andre metoder til reduktion af Hg, men ingen af dem kan betegnes som BAT i forhold til rensning med aktivt kul, fordi de generelt er mindre effektive overfor Hg, de renser ikke for dioxin, og de er generelt dyrere eller væsentligt dyrere end aktivt kul.

Andre teknikker er:

Rensning med skrubber, som kan være billigere i investering, men driften er dyrere og mere kompliceret, og stiller større krav til driftspersonalet, m.h.t. viden, uddannelse og arbejdsindsats. Røgen bliver desuden mættet med vanddamp, så der skal en effektiv genopvarmning til for at undgå en tydelig dampfane fra afkastet.

Et guldfilter opfanger udelukkende Hg, og det er væsentligt dyrere i investering end rensning med aktivt kul. Der skal endvidere være etableret køling og posefilter for at overholde støvkravet og beskytte guldfilteret, som også med mellemrum skal sendes til regenerering hos leverandøren. Teknologien giver ingen restprodukter ud over det Hg, der opsamles, som leverandøren bortskaffer eller genanvender ved regenereringen.

Tilsætning af selen anvendes på flere anlæg i Sverige, men udgiften til selen er væsentligt større end for anvendelse af aktivt kul, fordi metoden er patenteret. Desuden renser selen ikke for organiske stoffer som dioxiner og PAH. Uden posefilter vil tilsætning af selen ikke reducere udledningen af Hg, men Hg vil blive udledt som det mindre skadelige stof Hg-selenid.

Ad. 6: Det ønskes undersøgt, om der findes mere økonomiske metoder til nedkøling af røggasserne.

Det er muligt at køle røggassen direkte med luft i en luft/røggas varmeveksler. Teknologien er i størrelsen 250.000 kr. billigere end den normale køler med vand og ekstern køling af vandet. Besparelsen er dog relativt lille, ca. 5% af den samlede investering. Ulempen er primært, at det fylder mere end vandkøling, og en eventuel senere udnyttelse af spildvarmen, til intern opvarmning eller i fjernvarmenettet, kun kan ske ved udskiftning af hele køleren til en vandkølet.

Ad. 7: Det ønskes undersøgt, om anlæggene til rensning for luftforurening kan placeres over jorden for på den måde at opnå besparelser.

Renseanlæg kan godt placeres udendørs, men af etiske hensyn bør det afskærmes, så krematoriet ikke kommer til at ligne et industrianlæg. De fleste krematorier vil ikke have den nødvendige udendørs plads lige ved skorstenen til rådighed.

Da bygningsarbejder udgør ca. 17% af investeringerne, vurderes besparelsesmulighederne ved udendørs placering som yderst begrænsede, og ulemperne ved en mere synlig installation som meget væsentlige.

Som en naturlig konsekvens af undersøgelsen er følgende problemstillinger endvidere undersøgt og beskrevet i projektet:

En mulig tidsplan for implementering af branchevilkårene er diskuteret på styregruppemøderne og kommenteret i rapporten.

Der er gennemført målinger, med det formål at dokumentere en teoretisk målefejl i de målinger, som bl.a. ligger til grund for vurdering af Hg-massestrømmen på krematorierne. Målefejlen blev påvist, og det vurderes, at de fleste Hg-målinger på krematorier i Danmark er underestimeret med en faktor af størrelsesordenen 1,5 til 2. Det anbefales, at Miljøstyrelsens anbefalede metode for Hg-måling revideres, således at målefejlen kan undgås i fremtidige Hg-målinger på krematorier.

Der anbefales specificerede vilkår for drift af rensningsanlæg, herunder egenkontrol af driftsvilkår og specifikke vilkår for kontrolmålinger, som sikrer det ønskede resultat. Tilsammen vil de anbefalede vilkår sikre mod uheldig drift af rensningsanlægget, som uopdaget kan betyde udledning af forureningsstoffer i længere tid. De anbefalede vilkår er stort set uden meromkostninger for krematorierne.

Konklusion:

Det vurderes, at den reelle Hg-emission i Danmark er på 2-3 g Hg pr. kremering.

Forpligtelserne i OSPAR konventionen og den danske praksis for regulering af luftforurening fører til den entydige konklusion, at der bør renses for Hg på danske krematorier.

Da der samtidig er krav om støvrensning, bliver den mest velegnede og billigste rensningsmetode køler/filter-metoden med aktiv kuldosering eller evt. med kulfilterbed efter filteret. Denne rensningsmetode renser endvidere for dioxiner, PAH og lugtstoffer.

Merudgiften til Hg-rensning alene er minimal (< 2% af den samlede investering), idet de resterende 98% er udgifter til etablering af den krævede støvrensning.

Den udestående samlede investering for danske krematorier er beregnet til 93 mio. kr., idet der er korrigeret for de krematorier, der foreslås lukket.

Der er påvist en metodefejl i den målemetode, der normalt anvendes til bestemmelse af Hg-emissionen fra krematorier i Danmark. Metodefejlen underestimerer Hg-emissionen til ca. halvdelen af den reelle emission. Det anbefales, at Miljøstyrelsens anbefalede metode for måling af Hg-emission revideres.

Der anbefales desuden mere specifikke vilkår for drift af rensningsanlæg og præstationskontrol på danske krematorier, som sikrer mod uopdaget udledning af forureningsstoffer fra krematorier. Merudgiften til de foreslåede vilkår er minimal.